Spm. nr. S 421

18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Mener ministeren, at Assads fald giver grundlag for, at en stor del af syrerne i Danmark kan vende hjem, og hvad agter regeringen at gøre i denne forbindelse?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her:

Mener ministeren, at Assads fald giver grundlag for, at en stor del af syrerne i Danmark kan sendes hjem, og hvad agter regeringen at gøre i denne forbindelse?

Tak for det. Så er det ministeren til besvarelse.

Tak for spørgsmålet. Som spørgeren også er bekendt med, behandles asylsager i dag i Danmark af udlændingemyndighederne, som er uafhængige, og i sidste ende afgøres de jo af Flygtningenævnet. Det er derfor op til de uafhængige udlændingemyndigheder at tage stilling til, hvad situationen i Syrien får af betydning for syrere i Danmark, og det er ikke noget, som jeg blander mig i som minister. Det er ikke mig, som er sagsbehandler på det. Situationen i Syrien er ny. Der er flere ukendte parametre. Derfor mener jeg også, det er for tidligt at konkludere noget om betydningen af situationen i Syrien. Det er Flygtningenævnets beslutning om at berostille sagerne også et udtryk for.

Når det er sagt, håber jeg naturligvis, at det på sigt bliver muligt for syrere at vende hjem og hjælpe med at genopbygge deres land. Jeg tror, at hvis det var mig, der var i den situation, at Danmark havde været i krig, var det noget, jeg ville overveje, altså at sørge for at genopbygge mit eget land og være med til at sikre, at de rigtige mennesker kom til at styre det. Hvis der er herboende syrere med lovligt ophold, der ønsker at vende tilbage til Syrien, er der en rigtig god ordning, hvor man får økonomisk støtte, sådan at man har mulighed for at genopbygge sin tilværelse derhjemme. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det spørgeren.

Tak for det. Jeg er da glad for, at ministeren her i dag konstaterer, at hvis det var ministeren, der var i den samme situation, ville man vende hjem og prøve på at være med til at få genopbygget det land, man er kommet fra. Det er også det samme, ministeren har sagt i medierne.

Vi kan så kigge på, hvad situationen er lige nu, og også hvordan den var, før Assadregimet faldt, og da var den jo sådan, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet i forhold til visse provinser i Syrien anerkendte, at der var sikre forhold der. Nu er Assad faldet, og der er ved at komme ro på en stor del af Syrien. Vi har ca. 35.000 flygtninge i Danmark fra Syrien. Er det så ikke på tide, mener ministeren, at de pågældende kommer hjem og er med til at genopbygge deres land? Det vil være godt for dem, det vil være godt for Syrien, og det vil også være godt for Danmark, for vi vil kunne sige til danskerne, at man er her midlertidigt, man har nydt beskyttelse i en periode, og når den tyran, man er flygtet fra, ikke er der længere, tager man hjem.

Ministeren.

Jo, jeg tror, det vil være godt for Syrien, hvis man vender hjem og er med til at skabe en fremtid for det land. Jeg tror samtidig, det er vigtigt at sige, at det jo er noget, som skal ske i en situation, hvor der er stabilitet, og hvor der er fred i Syrien. Man kan ikke som udlændingemyndighed inddrage folks opholdstilladelse, hvis der ikke er det. Og hvis man ser på det tilfælde, som ordføreren nævner, omkring Damaskus, er det jo også på baggrund af uafhængige rapporter fra danske myndigheder, fra europæiske myndigheder, fra svenske myndigheder og myndigheder i andre af de lande, vi samarbejder med, at man har konkluderet, at her er det altså sikkert at vende hjem. Derfor er vi begyndt at sætte folk i udsendelsesposition. Det samme skal jo være tilfældet for resten af Syrien, hvis vi skal gøre det samme.

Spørgeren.

Så vil jeg godt spørge mere ind til, hvad ministeren så konkret vil sørge for at der sker, for at de her syrere kan vende hjem. For hvis vi er enige om målet, nemlig at de pågældende, der kun er i Danmark og har beskyttelse i en periode, kan komme hjem, og at det er målet, at man gør det i vid udstrækning, for så vidt angår de 35.000 flygtninge, der kom til Danmark, så skal vi jo hen til, at der så rent faktisk sker noget, altså at der kommer nogle ting i sving, for at det kan ske. Udenrigsministeren var ikke sådan specielt villig til at lave diplomatiske forbindelser, og han har måske travlt andre steder i Afrika med at oprette ambassader og den slags, men var det ikke nu, at regeringen skulle sætte ind og sørge for, at der sker noget, så de her flygtninge kom tilbage, sørge for, at vejen er banet for, at det kan ske, med ressourcer, med diplomati – alle de ting, der skal til?

Ministeren.

For at kunne oprette diplomatiske forbindelser – og det er jo ikke inden for min ekspertise sådan på den måde – skal der jo være et styre, som er rimelig stabilt og man kan henvende sig til. Og vi har jo ikke har forbindelse til Syrien netop på grund af Assadregimet og har derfor ikke kunnet udsende tvangsmæssigt. Ikke desto mindre er der jo masser, der er rejst frivilligt. Der er omkring 600, der er blevet repatrieret til Syrien, og der er flere tusind, der er udrejst af Danmark, fordi de ikke havde opholdstilladelse her, som var syriske statsborgere. Så på den måde kan folk jo stadig hjemrejse, selv om man ikke har diplomatisk forbindelse. De fleste – 95 pct. – af dem, der hjemrejser, gør det jo frivilligt, og det kommer til at være der, man kan lægge en indsats.

Spørgeren.

Man må jo nok sådan, hvis man kigger på hjemsendelsespolitikken her i Danmark, sige, at der er gjort en del for at skubbe på, for at der er en hjemsendelsespolitik, der kan fungere. Man må også sige, at hvis man kigger på, hvor mange der så er taget tilbage – nu har ministeren en forhåbning om, at der er mange, der vil tage tilbage frivilligt – at det er meget få. Det er desværre ni tiendedele af de flygtninge, vi har fået til Danmark, som er endt med at blive her.

Hvis vi skal have vendt den skude, skal der jo ske noget. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ministeren vil tilføre flere ressourcer til arbejdet i Udlændingestyrelsen med at vurdere opholdsgrundlaget for syrere i Danmark, så der rent faktisk sker noget? Og ministeren har jo nogle muligheder, for det er ministeren, der kan skubbe på, for at det sker, ved f.eks. at tildele flere ressourcer. Vil ministeren det?

Ministeren for et afsluttende svar.

Den del af Udlændingestyrelsen, der skal vurdere, hvorvidt et område er sikkert eller et helt land er sikkert, mangler ikke ressourcer. De mangler, at der skal være den stabilitet, der gør, at man kan indhente informationer om, hvordan det hænger sammen, hvordan sikkerhedssituationen er, hvordan stabiliteten er. Så snart de har mulighed for det, gør de det. Det er ikke et ressourcespørgsmål; det er et spørgsmål om, at vores uafhængige flygtningemyndigheder skal træffe en beslutning om at kunne sige, at vi nu også godt tvangsmæssigt eller i hvert fald frivilligt kan sende folk tilbage til Syrien. Hvis ikke det kan gøres tvangsmæssigt, fordi man ikke har diplomatiske forbindelser, kan man i hvert fald sætte folk i udsendelsesposition indtil da, hvilket jo også får mange til at forlade landet.

Mange tak for det. Dermed er det spørgsmål afsluttet, og vi kan gå til det næste spørgsmål.

Det er til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det er af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.