Spm. nr. S 417

10) Til miljøministeren af:

Leila Stockmarr (EL):

Mener ministeren, at det er en risiko, vi som samfund kan leve med, at forbruget af PFAS-pesticider siden 2010 er øget markant, samtidig med at rester af PFAS-pesticider i stigende grad findes i vores grundvand?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til, at GEUS’ seneste massescreening af danske grundvandsboringer for TFA i 2021 viser, at der blev fundet TFA i 219 ud af 247 analyserede tilfælde – i 212 tilfælde i koncentrationer over grænseværdien for pesticidstoffer i grundvandet – og til at andelen af indberettede anvendelser af PFAS-sprøjtemidler ifølge de seneste tal fra 2023 er steget til 20 pct. af alle indberetninger fra 7,7 pct. i 2010. Der henvises i den forbindelse til artiklen »Landbrugets egne tal viser omfattende brug af pesticider, der kan ende som frygtet PFAS-stof i grundvandet« fra Information den 11. december 2024.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak.

Mener ministeren, at det er en risiko, vi som samfund kan leve med, at forbruget af PFAS-pesticider siden 2010 er øget markant, samtidig med at rester af PFAS-pesticider i stigende grad findes i vores grundvand?

Værsgo til miljøministeren.

Nej, det er fuldstændig afgørende, at vi kun godkender de sprøjtemidler og aktivstoffer, som Miljøstyrelsen har vurderet er sikre at anvende for mennesker og sikre for miljøet, herunder selvfølgelig også grundvandet. Vi har et meget, meget grundigt fagligt setup i Miljøstyrelsen til at vurdere de enkelte sprøjtemidler, og det består af eksperter i toksologi og økotoksologi og udvaskning af grundvand. De vurderer altså, om sprøjtemidler kan leve op til de krav, der er fastsat i reglerne i EU og i Danmark, og det gælder sådan set alle sprøjtemidler, dvs. også PFAS-sprøjtemidler. Den vurdering er faglig, og den er fuldstændig uafhængig af politiske ønsker eller af, hvilken farve den til enhver tid siddende miljøminister har politisk. Det synes jeg er klogt, altså at det er det miljøfaglige, der er bestemmende her, og ikke partipolitiske ønsker, man kunne have.

Vi har situationen med TFA, der er fundet bredt i vores grundvand. Det findes jo også, ved vi, i regnvand, der findes en række kilder til TFA i atmosfæren, og der findes også en række industrielle anvendelser, herunder i kølemidler. Der har så ikke været kendskab til TFA-dannelse i forbindelse med godkendelse af sprøjtemidler i Danmark. Derfor var det, at man i 2022 i Miljøstyrelsen satte gang i et forskningsprojekt ved GEUS om mulig dannelse af TFA fra PFAS-aktivstoffer anvendt i Danmark, fordi det havde vist sig, at dannelse af TFA muligvis ikke havde været tilstrækkeligt undersøgt ved godkendelse af aktivstofferne i EU. Og det er det projekt – og det er jo derfor, spørgsmålet er her – der netop er afsluttet, og det viser, at TFA kan dannes og udvaskes i varierende grad fra syv undersøgte PFAS-aktivstoffer, der anvendes eller tidligere har været anvendt i sprøjtemidler i Danmark. Nu skal jeg sige, at i alle de undersøgte tilfælde er fundene under de sundhedsbaserede kvalitetskrav for TFA i drikkevand, men vi har alligevel at gøre med ny viden her, og derfor er Miljøstyrelsen nu i fuld gang med at vurdere, om rapportens resultater er tilstrækkelige til at begrænse eller tilbagekalde godkendelser af de pågældende sprøjtemidler.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det svar. Man kunne jo godt sige, at GEUS' undersøgelser kunne stå alene i at danne grundlag for, at regeringen faktisk greb ind og lavede et forbud mod de her sundhedsskadelige PFAS-stoffer. Problemet vokser jo, mens vi står her. Derfor er vi heller ikke tilfredse med, kan man sige, at ministeren sender aben videre til Miljøstyrelsen, når vi nu kan se ind i, at der måske vil gå måneder, måske endda mere, før vi reelt kan få kulegravet sagen og få diskuteret et reelt forbud. Jeg undrer mig meget over, hvad der kan være vigtigere end vores egen og vores børns sundhed og vores miljø, og hvad der kan være vigtigere end at sikre os, at vi ikke nu lægger kimen til at fortsætte en reel generationsforureningsskandale, som vi ikke kan komme af med igen. Vi har jo tidligere lavet forbud på specifikke områder i forhold til PFAS, bl.a. på fødevareemballageområdet. Hvad er det, der nu står i vejen for, at regeringen ikke på baggrund af et forsigtighedsprincip vil lave i hvert fald et midlertidigt forbud mod de her stoffer, som GEUS-rapporten så overbevisende har dokumenteret er en stor udfordring?

Tak. Ministeren.

Det følger af sprøjtemiddelforordningen, at en godkendelse kun kan tilbagekaldes eller begrænses, hvis det viser sig, at der ikke længere er sikker anvendelse af et stof. Og hvem vurderer det? Det er Miljøstyrelsen, der står for den miljøfaglige vurdering af det, altså om man kan leve op til de krav, der er fastsat i EU's regler og de danske vurderingsprincipper, som jo i øvrigt er ekstra restriktive – ekstra restriktive – fordi vores grundvand er så vigtigt i Danmark. Så det er en faglig vurdering. Det handler ikke om at sende aben nogen steder hen; det handler om, at jeg har ansvaret for, at vores myndigheder træffer den rigtige, den fagligt korrekte beslutning på baggrund af GEUS-rapporten.

Værsgo til spørgeren.

Men man kunne jo godt indvende, at GEUS' dokumentation og undersøgelser er et tilstrækkeligt fagligt grundlag, i hvert fald til som minimum at indføre det her forsigtighedsprincip, som vi efterlyser. Det her er jo dyb alvor, og det ved jeg også at ministeren er enig i. Forskerne peger på, at de her sprøjtegifte, der danner det her PFAS-stof TFA, er en decideret tikkende bombe under vores drikkevandsforsyning. Der er indikationer på, at TFA kan være hormonforstyrrende, hæmme reproduktion og udvikling hos mennesker, hos børn, og kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i leveren. Det er jo ganske alvorligt. Og det er derfor, jeg appellerer til, at vi handler nu, og at vi ikke igen igen accepterer, at det her problem vokser sig større, når vi nu har den faglige viden.

Værsgo til ministeren.

Det er ikke, fordi der skal laves nye rapporter. Det er GEUS-rapporten, som ligger til grund for Miljøstyrelsens faglige vurdering. Så skal jeg måske også sige, at når Miljøstyrelsen er klar med den faglige vurdering – og de arbejder på højtryk med den, og det er vores myndigheder, den højeste faglighed, vi har, der arbejder på højtryk med at lave den her vurdering – vil der jo ske det, hvis de laver en af de vurderinger, som der spørges til her, om at begrænse eller helt at trække en tilladelse, at den også skal i partshøring. Så er der altså en partshøring, og det følger fuldstændig af de regler, vi har.

Men det er på baggrund af GEUS-rapporten, som Miljøstyrelsen jo også selv satte i gang netop for at få belyst den her problemstilling.

Spørgeren med det sidste spørgsmål.

Så må ministeren gerne gøre mig klogere: Hvordan har det så været muligt tidligere at lave de her forbud?

Så vil jeg også gerne spørge: Såfremt det viser sig, at det faglige grundlag skulle være i orden, vil regeringen så være villige til at gribe hurtigt ind og sikre sig et forbud mod, at bl.a. landbruget bruger de her pesticider, som siver ned i vores drikkevand?

Værsgo til ministeren.

Ja, det er klart, at når det faglige grundlag er tilvejebragt og færdigvurderet i Miljøstyrelsen og man har gennemgået de ting, man skal, i forhold til de forordninger, vi skal leve op til, så skal der jo ikke være nogen politisk bremse. Det var også det samme, jeg startede med at sige: Det er en af grundene til, at jeg er tilfreds med det. Jeg har godt hørt og registreret, at der findes politiske debatter om, hvorvidt vi bør lægge det alt sammen over på det politiske bord. Det er klogt, at det er miljøfagligheden, der er i højsædet, og at det er den miljøfaglige vurdering i Miljøstyrelsen, som er afgørende for, hvilke stoffer der er mulighed for at bruge, hvem der får tilladelse, og hvilken begrænsning der i givet fald indføres – og hvilken ny viden, der skal til. Og det er derfor, den nye viden jo er på bordet takket være Miljøstyrelsens arbejde.

Tak. Spørgsmålet er besvaret. Vi siger tak til miljøministeren og tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er spørgsmål nr. 11, og det er til beskæftigelsesministeren stillet af fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.