Spm. nr. S 403

3) Til justitsministeren af:

Mette Thiesen (DF) (medspørger: Nick Zimmermann (DF)):

Er ministeren enig i, at det skal være muligt at dømme en person for manddrab og udvise personen for bestandig, hvis denne under vanvidskørsel har dræbt et andet menneske?

Værsgo.

Tusind tak. Er ministeren enig i, at det skal være muligt at dømme en person for manddrab og udvise personen for bestandig, hvis denne under vanvidskørsel har dræbt et andet menneske?

Ordføreren.

Tak for ordet, og også tak til fru Mette Thiesen for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at gentage, hvad jeg også tidligere har sagt. Jeg ser med meget stor alvor på vanvidskørsel. Vanvidskørsel er foragt for vores fællesskab og for menneskers liv. Det er i mine øjne dybt forkasteligt, og det skal vi slå hårdt ned på. Det er desuden også regeringens klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke er velkomne i Danmark. Regeringen ønsker at udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for konventionerne.

Det er i dag allerede muligt at straffe for manddrab begået i trafikken, men det kræver, at det kan bevises, at gerningspersonen havde forsæt, dvs. vilje til at slå den pågældende ihjel. Kravet om forsæt gælder for langt de fleste forbrydelser i straffeloven, herunder eksempelvis vold, voldtægt, tyveri og altså også manddrab. Det synes jeg at vi skal holde fast i, for det er et helt grundlæggende princip i dansk strafferet. Hvis gerningspersonen ikke havde forsæt til at dræbe, kan der i stedet efter omstændighederne straffes for uagtsomt manddrab.

I den forbindelse vil jeg fremhæve, at der i 2021 blev foretaget en markant skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, bl.a. så straffen for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel og særlig hensynsløs kørsel som udgangspunkt skal udmåles væsentlig højere end til 5 års fængsel. Det er også i dag allerede muligt at udvise udlændinge, der dømmes for uagtsomt manddrab i forbindelse med f.eks. spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, men som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, og jeg udelukker ingen tiltag på forhånd. Tak for ordet.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak til ministeren for svaret. Grunden til, at jeg spørger, og grunden til, at vi også har drøftet det her tidligere, er jo, at vi igen og igen, senest i sommer, ser sager, eksempelvis en sag, som jeg selv desværre havde ekstremt tæt inde på livet, med et forældrepar, som bliver slået ihjel, fordi to udlændinge ligger og kører ræs på Hillerødmotorvejen. Der er lidt diskussion om, om de har kørt 150 eller 190 km/t. et sted, hvor man på det tidspunkt måtte køre 80 km/t., og de ligger også og kommer over i den modsatte vejbane. Altså, det er en kørsel, der er udtryk for, at man er så ligeglad med alt andet, at jeg nærmest vil sige, at der ligger det i det, at derved må du kunne forudse, at hvis du rammer andre, altså forsæt, som ministeren siger, vil du slå dem ihjel. Det var sådan set også det, der skete eksempelvis i den her konkrete sag. Det var, at et forældrepar, der var på vej på ferie med deres børn, bliver slået ihjel. Mor og far døde begge to øjeblikkeligt, og børnene er nu forældreløse.

Mener ministeren ikke, at med så grove tilfælde må man altså taksere som manddrab, for hvis du er så uforsvarlig, at du kører på den måde, må du også et eller andet sted kunne forudse det og derved også komme ind i noget forsætligt, altså at vi skal skærpe den her straf langt mere? For vi har jo desværre set nogle af de eksempler. Der var en sag på Frederiksberg for nogle år tilbage, også med en udlænding, som kører en 5-årig pige ihjel fuldstændig høj på lattergas. Jeg mener, at i den sag fik han 5 år, og jeg tror altså, at rigtig mange danskere sidder derude og tænker: 5 år for at slå et barn ihjel, fordi man simpelt hen kører fuldstændig vanvittigt, er langt ude. Så mener ministeren ikke grundlæggende set, at vi simpelt hen har brug for at skærpe reglerne meget, meget grundigt på det her område, fordi vi har set de her meget grelle eksempler, men måske også komme mere over i, at hvis det er nogen, som f.eks. har fået tildelt statsborgerskab ved lov og begår så grov kriminalitet som det her, skal vi være langt hurtigere til at fratage dem statsborgerskabet igen og smide dem ud af landet?

Justitsministeren.

Helt grundlæggende er jeg meget enig med spørgeren. I de konkrete sager, både den fra sidste sommer med ræs på motorvejen, men jo også den, der nu efterhånden er en del år gammel, og som spørgeren også refererer til, er det jo dybt ulykkeligt og derved også dybt forkasteligt. Det var også en af årsagerne til, at vi under den daværende socialdemokratisk ledede regering sammen med heldigvis et bredt flertal i Folketinget indførte reglerne om vanvidskørsel, og hvorfor vi også siden hen har skærpet dem, og også, at vi nu i den her regering, som vi også har skrevet i regeringsgrundlaget, agter at stramme yderligere op. Der vil jeg ikke på forhånd udelukke nogen tiltag, som kan få bugt med det vanvid, som det ret beset er at udsætte andre mennesker for den type af fare.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det. Jeg glæder mig til også at komme til de forhandlinger, for jeg synes virkelig, der er behov for det her. Vi ser det jo desværre rigtig, rigtig mange steder, sågar inde i København. Hvis man er ude fredag aften, er der nogen, der ligger og kører ræs ned ad de små gader med høj musik og fuldstændig uden nogen former for hensyntagen til, at der altså færdes folk på gåben osv. Vi ser så mange af de her eksempler, og det virker også til, at der simpelt hen er nogle af de her indvandrerkredse, hvor det nærmest bliver set på, som om det er en god måde at være sammen på at ligge og køre de her sindssyge ræs og udsætte andre mennesker for det her.

Hvornår tænker ministeren så vi bliver indkaldt til de her forhandlinger, for det vil jeg da i hvert fald glæde mig til?

Justitsministeren.

Først vil jeg sige, at jeg er meget enig. Jeg tør ikke på stående fod udtale mig skråsikkert om statistikken, men i nogle af de konkrete sager, hvor det bliver omtalt, kan vi jo se, at der desværre har været mange med udlændingebaggrund, hvad enten det er af herkomst eller med andet statsborgerskab. Det er jo også en af årsagerne til, at vi har skærpet reglerne på området ved at indføre hjemmel til at udvise en udlænding, hvis den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf for vanvidskørsel efter straffeloven. I forhold til de yderligere skærpelser, når det kommer til vanvidskørsel, forventer vi at kunne fremlægge noget inden for relativt kort tid.

Jeg byder nu velkommen til medspørger hr. Nick Zimmermann, ligeledes fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er i virkeligheden interesseret i at høre, hvordan det kan være, at både justitsministeren og regeringen går meget op i at fortie sandheden over for danskerne. Kort tid inden jul skete der jo en forfærdelig ulykke inde i Aarhus, hvor to unge mennesker blev drønet ind i af en person, der har udenlandsk baggrund.

Til trods for at jeg fik den oplysning fra en anonym kilde, var det ikke noget, som politiet ville offentliggøre. Det ville medierne heller ikke. De mente ikke, at det var interessant, og de mente også, at de i forhold til de presseetiske regler slet ikke kunne fortælle det. Der undrer det mig bare, hvorfor regeringen og måske i særdeleshed justitsministeren så ikke, når der er sådan nogle forfærdelige forbrydelser, der finder sted, beder om, at danskerne får det at vide. Danskerne fortjener da at kende til konsekvenserne af indvandringen, og det starter vel netop med, at når der er nogle indvandrere, der begår så forfærdelig kriminalitet som f.eks. at sætte sig bag rattet, efter de både har indtaget stoffer og alkohol, så skal danskerne selvfølgelig vide det.

Så er det noget, vi måske i fremtiden vil komme til at se regeringen slå lidt hårdere ned på, altså at politikredsene rent faktisk skal offentliggøre det, når det er, at det er udlændinge, der står bag de her forfærdelige forbrydelser?

Justitsministeren.

Jeg tror også, vi har haft et samråd om det her spørgsmål, ellers var det med spørgerens partikollega. Altså, vi har ingen som helst hensigt om, at danskerne ikke skal være klar over, hvem det er ude i samfundet, der begår forbrydelser, og hvem der begår de allermest alvorlige forbrydelser. Og det får danskerne jo også kendskab til.

Det gør de for det første, når det er, at der rejses tiltale og sagerne begynder at ramme domstolene. Og det får de altså også kendskab til, når vi, hvilket vi jo hyppigt gør – både af egen drift i Justitsministeriet, men også på baggrund af konkrete spørgsmål fra Folketingets medlemmer – oplyser om etnicitet og herkomst osv. inden for en lang række forskellige kriminalitetskategorier. Så der er ingen, der holder nogen viden tilbage hverken for Folketinget eller for offentligheden omkring de forbrydelser, der bliver begået.

Så kan der ud fra et konkret efterforskningsmæssigt hensyn være en indledningsvis tilbageholdenhed i forhold til at dele for meget om eksempelvis et signalement eller for meget om en episode, men det er ikke viden, der i det lange løb ender med at være holdt tilbage, og det er jo en konkret vurdering, som politiet foretager.

Hr. Nick Zimmermann.

Det passer jo ikke. Politiet fortæller netop ikke, når det er udlændinge, der står bag de her forfærdelige forbrydelser. Medierne vil jo heller ikke fortælle det, for de gemmer sig under de presseetiske regler. Og der kunne det da bare være en interessant, hvis det var, at man virkelig havde tænkt sig at følge det eksempel, som vi her får at vide noget om. Jamen så var det da måske en god idé, hvis landets justitsminister fortalte de forskellige politikredse, at de rent faktisk skulle begynde at offentliggøre politirapporter, når det er, at det er udlændinge, der står bag de her forfærdelige forbrydelser.

Helt ærligt, hvis man sætter sig bag rattet propfyldt af både stoffer og alkohol, er det da netop et drab, hvis man så kører nogen ihjel. For man må da forvente, at det akn gå galt, når man sætter sig bag rattet i så påvirket en tilstand.

I øvrigt er det måske i virkeligheden problematisk, at man i de øverste politichefstillinger rundtomkring i alle landets politikredse konstant ansætter mennesker med en baggrund, der netop ikke er som uddannet politimand, men i stedet som akademiker, så de absolut ingen praktisk erfaring har i forhold til at være ude som politimand.

Justitsministeren.

Altså, jeg deler simpelt hen ikke det billede, som hr. Nick Zimmermann tegner, og jeg kan ikke genkende, at der er viden, der bliver holdt tilbage fra den danske befolkning, omkring, at borgere med ikke vestlig herkomst er overrepræsenterede i forskellige kriminalitetskategorier. Det snakker vi da hele tiden om. Jeg snakker da i hvert fald selv hele tiden om det.

Og det er med god grund, for det har vi behov for at snakke om, for det understreger, at vi har et alvorligt problem med bestemte typer og lommer i samfundet, hvor der er større problemer med kriminalitet, særlig voldsforbrydelser og andre ting.

Så jeg kan ikke genkende billedet af, at der er nogen, der holder viden eller sandhed tilbage, som vi ikke diskuterer. Vi diskuterer det, og vi skal diskutere det.

Tak for det. Vi siger tak til medspørgeren, hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Det sidste spørgsmål til justitsministeren bliver stillet af fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Og tak til ministeren for svarene. Det her med, at man altid skal vide signalementet, altså vide, hvem det er, er selvfølgelig også noget, vi tager med til de her kommende forhandlinger. Vi synes selvfølgelig, det er ekstremt vigtigt, at man ved, hvad det er, der foregår. Samtidig kommer vi selvfølgelig også til, som ministeren allerede ved, at tage det her med i forhold til skærpelser i forbindelse med vanvidskørsel, for vi må ikke risikere, at danskerne sidder derude og mister tilliden til, at vi faktisk reelt set straffer forbryderne i det her samfund, hvis der er alt for lave straffe for nogle af de her meget, meget frygtelige forbrydelser, hvor alle tænker: Det her kunne lige så godt have været mig, der havde kørt på den motorvej, så mine børn var blevet forældreløse. Vi må ikke risikere, at danskerne mister tilliden til vores retsvæsen.

Så jeg vil i hvert fald se meget frem til, at ministeren indkalder til de her forhandlinger, og så tager vi alle de her forskellige ting med fra Dansk Folkepartis side.

Justitsministeren.

Det vil jeg bare sige at jeg er rigtig glad for, og i øvrigt vil jeg også bare kvittere for spørgerens, synes jeg, altid meget udstrakte forhandlingslyst og -vilje; det sætter vi meget pris på. Som spørgeren forhåbentlig også ved – nu siger jeg det bare igen – har vi i regeringsgrundlaget forpligtet os selv til, at vi vil sætte hårdere ind over for utryghedsskabende adfærd, så det bliver mere trygt for alle, der færdes i f.eks. boligområder og på togstationer, herunder se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel. Det er jo de initiativer, vi lige nu sidder og arbejder på. Ved siden af det, som jeg også tidligere annoncerede, skal vi i løbet af det kommende halve år også forhandle en strafreform, som skærper straffene betydeligt for de allermest alvorlige personfarlige forbrydelser.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren. Spørgsmålet bliver også denne gang stillet af fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.