Spm. nr. S 40

5) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Helene Brydensholt (ALT):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at regeringen endnu en gang sætter en lang række civilsamfundsorganisationer, der arbejder med vigtige integrationsindsatser, i en situation, hvor de er nødt til at forhåndsopsige medarbejdere og sætte indsatser på pause, fordi regeringen ikke melder klart ud, om de får de midler, som de havde regnet med at få på finansloven?

Værsgo.

Mener ministeren, at det er rimeligt, at regeringen endnu en gang sætter en lang række civilsamfundsorganisationer, der arbejder med vigtige integrationsindsatser, i en situation, hvor de er nødt til at forhåndsopsige medarbejdere og sætte indsatser på pause, fordi regeringen ikke melder klart ud, om de får de midler, som de havde regnet med at få på finansloven?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det følger af »Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025«, at der skal findes besparelser på statslige integrationsindsatser for 27,9 mio. kr. Det er en bred politisk aftale mellem den nuværende regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Dermed har den aftalekreds samlet forpligtet sig til at træffe beslutning om de elementer, der indgår i aftalen, altså også en besparelse statslige integrationsindsatser. Derfor har justitsministeren indkaldt til møde i forligskredsen den 23. oktober, med henblik på at der skal tages stilling til udmøntning af besparelsen i 2025.

Jeg forstår udmærket de organisationer, som er udfordret og også frustrerede over, at der er usikkerhed om deres driftsmidler i de kommende år, og jeg håber, der på baggrund af drøftelserne i forligskredsen kan træffes en endelig beslutning om besparelsen. Og så vil jeg gerne afslutte med at sige, at jeg selvfølgelig har stor respekt for den indsats, som de organisationer yder. Og jeg taler jævnligt også med de berørte organisationer – har møder med dem, er på besøg hos dem – og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at de gør en stor forskel.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Vi stod jo i præcis den samme situation her i foråret. Jeg husker også, at ministeren og jeg havde en dialog om præcis det samme i foråret, så det kan jo ikke komme bag på ministeren eller regeringen, at vi står med problematikken igen. Jeg havde jo håbet, og det tror jeg også alle organisationerne havde, at man havde fundet en løsning nu her inde i oktober, efter sommerferien. Der har i hvert fald været tid til det.

Jeg synes, det er en meget problematisk og underlige måde at behandle civilsamfund på. Civilsamfund spiller en stor rolle i regeringens regeringsgrundlag. De beskrives som vigtige for sammenhængskraften i Danmark, og 19 gange nævner man frivillighed og civilsamfund. Derudover har regeringen jo store ambitioner på området i forhold til at få flere folk i arbejde, bekæmpe social kontrol og æresrelaterede konflikter. Nu står de her organisationer jo så og bliver behandlet på den her måde og trues med at få trukket deres økonomiske støtte. Det hele er meget besynderligt.

Jeg vil gerne høre ministeren, om ministeren har forslag til, hvordan man fremover kan undgå, at vi ender i det her teater, hvor civilsamfundsorganisationer og frivillige, som er optaget af at bidrage konstruktivt til regeringens ambitioner på integrationsområdet, hvert år skal kastes ud i den her usikkerhed om næste års finansiering. Har man tænkt sig at løse det, så det aldrig sker igen? Eller hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Justitsministeriet har i hvert fald tænkt sig at afholde et møde med de partier og de ordførere, som har truffet den her beslutning om at skære ned på integrationsindsatserne, og det bliver afholdt den 23. oktober. Så bliver der jo forhåbentlig er en afklaring af, hvad det videre forløb er. Jeg har jo ikke selv været med til den forhandling, men det er en beslutning, der er truffet, og den skal selvfølgelig respekteres, medmindre man beslutter noget andet. Sådan må det jo være.

Så vil jeg sige, at nu bliver det udlagt, som om det er civilsamfundsorganisationer. Det er vigtigt at sige, at det jo er en bred kreds af forskellige organisationer, også f.eks. kvindekrisecentre, som indgår i den her gruppe, og det er jo ikke civilsamfundsarbejde i klassisk forstand; det er jo også professionelt arbejde.

Helene Brydensholt.

Jeg hører lidt ministeren sige – det håber jeg er rigtigt hørt af mig – at ministeren også er enig i, at det kunne være fint at redde alle de her organisationer, som bidrager rigtig stort til samfundet. Men ministeren er også i Politikens artikel fra tirsdag den 1. oktober citeret for at sige: »Regeringens kamp for sikre integrationen og bekæmpe negativ social kontrol fortsætter naturligvis ...«

Hvis vi nu ikke redder de her organisationer, hvordan tænker ministeren så den her kamp kan fortsætte på bare nogenlunde samme niveau, hvis man ikke længere yder støtte til de 9.000 organiserede frivillige, som bidrager til den kamp?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at adskille de to elementer, som ordføreren nævner, altså på den ene side kampen mod negativ social kontrol og på den anden side integration. Og man kan sige, i hvert fald for integrationsdelens vedkommende, at det er noget, der er enormt afhængigt af, hvad det er for et pres, der er på os. Vi har jo ikke de sidste par år haft så stor en andel af dem. Vi havde ukrainere, som kom i et stort antal for 2 år siden, men ellers er det gået ned. Så er der den negative sociale kontrol, som vi jo har, tror jeg, en hel side om i vores regeringsgrundlag, og som vi selvfølgelig også kommer til at levere på som regering i form af yderligere tiltag. Det vil nok være for meget at stå og sige nu, hvad det skal være, men jeg vil gerne love ordføreren, der også kommer offensive bud på, hvordan vi vil bekæmpe det.

Fru Helene Brydensholt med et afsluttende spørgsmål.

Jeg hører ikke rigtig, at ministeren siger, at ministeren har en plan eller en strategi for, hvordan man vil håndtere det kæmpeproblem, der jo vil opstå. Det er 9.000 organiserede frivillige, vi har med at gøre. Det er organisationer, som har et indgående kendskab til og lang erfaring med specifikke målgrupper, specifikke geografiske områder og sociale boligbyggerier og alt muligt andet – årelang erfaring. Hvis de mister deres støtte og må droppe deres indsatser, hvad er regeringens plan så for integrationsområdet?

Ministeren.

Først og fremmest er der jo en lang række integrationsindsatser både i kommunerne og under de boligsociale programmer, som jo i volumen og bevillinger langt overgår de her penge. Vi har samlet set integrationsindsatser i staten for lidt under 60 mio. kr. Til sammenligning har man boligsociale indsatser for 440 mio. kr. om året. Så det er jo en langt større volumen, der er. Og så kommer de kommunale, som ligger på måske 250-300 mio. kr., alt efter hvordan man regner dem sammen. Så det er bare for at sige, at staten jo er den mindste aktør i integrationsarbejdet.

Det ændrer ikke på, at der er nogle rigtig gode initiativer, som jeg synes man skal have respekt for her. Men det at skære ned på integrationsrettede indsatser har jeg sådan set selv været med til tidligere. Det har jeg ikke principielt noget imod. Jeg synes bare, det er vigtigt, at man kigger på det fra sag til sag, og jeg synes som sagt også, at der er lagt en god indsats for de organisationer, som der er tale om her.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren og tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for grøn trepart og velkommen til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet, som stiller spørgsmålet.