Jeg synes virkelig, det er tal, der er nedslående – altså 70 pct., der ikke er med, alene fordi de har fået konstateret adhd og nu får medicin for det. Jeg vil også sige, at i en tid, hvor vi har så meget gang i arbejdsmarkedet derude, og hvor der er så stor efterspørgsel efter kompetencer og medarbejdere, er det ekstra frustrerende, synes jeg, at vi ikke er bedre til at rumme, at folk ikke er ens og har nogle særlige behov i nogle sammenhænge. Samtidig med det her kan vi jo se, at der er en stigning i antallet af også unge mennesker, helt unge mennesker, der især på grund af psykiske lidelser ender på førtidspension. Jeg mener virkelig, at vi bør gøre noget markant anderledes på det her område på vores arbejdsmarked. Fordi vi mangler arbejdskraft, burde der være en gylden anledning lige nu, og vi har ovenikøbet også en velfungerende fleksjobordning osv., så der burde være andre muligheder for også at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis det er det, ens situation kalder på.
Det er klart, at vi jo kommer i alle mulige forskellige former. Vi kommer som mennesker med forskellig baggrund og forskellige ting i rygsækken. Også mennesker med adhd er meget forskellige. For nogle lykkes det 110 pct., og de er en kæmpe ressource, og de formår at få det vendt, og så er der en meget stor gruppe her, som vi bare ikke har med, og som vi ikke formår at rumme, og det gør mig enormt ærgerlig. Derfor vil jeg bare sige tak til ordføreren for at bringe det op og også for, har jeg oplevet igennem en årrække, vedvarende at presse på for, at mennesker med handicap får bedre mulighed for at være med. Jeg er selv meget optaget af, hvordan vi får skabt det rummelige arbejdsmarked, og jeg er helt sikker på, at vi kan tale mere om det her.