Spm. nr. S 390

26) Til social- og boligministeren af:

Rosa Lund (EL):

Mener ministeren, at der kan være behov for at udvide varslingsbestemmelserne, så flere mennesker med handicap kan blive varslet i god nok tid, hvis deres hjælp fjernes eller sættes ned?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, at der kan være behov for at udvide varslingsbestemmelserne, så flere mennesker med handicap kan blive varslet i god nok tid, hvis deres hjælp fjernes eller sættes ned?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo fuldt ud forståeligt, at det kan føles utrygt, at kommunen med kort varsel kan træffe afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp, som har stor betydning for den enkelte i hverdagen. Derfor blev der også med finansloven for 2022 afsat 16,3 mio. kr. årligt til at udvide den her varslingsordning. Formålet med midlerne var at sikre en udvidelse af servicelovens bestemmelser om varsling i forbindelse med kommunernes afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp og til en samtidig udvidelse af den eksisterende fast track-ordning i Ankestyrelsen.

Til den tekniske gennemgang for Socialudvalget i september oplyste vi fra ministeriets side, at regeringens finanslovsforslag indeholdt en omprioritering af de her midler fra 2025 og frem begrundet i, at man gerne ville give midlerne til EU-handicapkortet og en udvidelse af taskforcen på handicapområdet. Dette skyldtes, at en foreløbig dialog med Kommunernes Landsforening havde vist, at det oprindelig forudsatte indhold i regelændringerne efter KL's opfattelse var væsentlig dyrere end den afsatte bevilling til formålet. Det blev derfor ikke kan vurderet realistisk at komme i mål med en udvidelse af varslingsbestemmelserne.

Med »Aftale om finansloven for 2025« har regeringen sammen med SF og Radikale Venstre derfor besluttet at omprioritere de afsatte midler til andre initiativer på socialområdet og handicapområdet, og der arbejdes altså på nuværende tidspunkt ikke videre med at udvide varslingsordningen. Det betyder imidlertid ikke, at en afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp efter de bestemmelser, der ligger udenfor varslingsordningen, bare kan gennemføres hen over natten. Sådanne afgørelser skal nemlig altid gennemføres med et rimeligt varsel, og hvad der er rimeligt, skal vurderes fra sag til sag, ud fra hvor indgribende det vil være for borgeren enten at miste eller få ændret sin hjælp; men der er altså ingen med behov for løbende hjælp, som med de nugældende regler burde komme i den situation, at de risikerer at miste hjælpen fra dag til dag.

Spørgeren.

Tak for svaret. Grunden til, at vi i Enhedslisten rejser det her er jo, fordi vi hører fra handicaporganisationerne, at det er et problem, at de her penge ikke bliver brugt. Jeg kunne ønske mig, at regeringen lyttede lidt mere til handicaporganisationerne og lidt mindre til KL, for det er jo fuldstændig rigtigt, hvad ministeren siger, at der sker en omprioritering. Vi kan jo se på et aktstykke, vi har fået i Finansudvalget, at nu vil man bruge de her penge på julehjælp. Og det er jo ikke, fordi vi har noget imod det i Enhedslisten; vi undrer os bare over, at det er de handicappedes midler, der skal betale for julehjælpen. Det er jo en udsat gruppe, som så skal betale for at hjælpe en anden udsat gruppe. Det undrer vi os over i Enhedslisten er en prioritering fra regeringens side. Det vil jeg gerne have ministeren til at svare på.

Ministeren.

Som jeg nævnte det før, er det jo sådan, at regeringen faktisk har lyttet til Danske Handicaporganisationer, da man indgik finanslovsaftalen for 2022. Det, der så har vist sig efterfølgende, er, at det ikke kunne gennemføres i praksis, som man ønskede. Det har KL lavet beregninger på, som viser, at det pågældende initiativ ville koste mere end de 16 mio. kr., der var afsat. På den baggrund er det ikke muligt at gennemføre initiativet, men midlerne bliver faktisk stadig væk brugt på handicapområdet ved, at midlerne er omprioriteret til et EU-handicapkort, som skal gøre livet lettere for mennesker med handicap, også når de skal krydse grænserne til de øvrige EU-lande; derudover sker der en udvidelse af taskforcen på handicapområdet, som skal styrke kvaliteten i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Så pengene er altså blevet på området.

Tak, spørgeren.

I Enhedslisten kender vi godt finanslovsaftalen fra 2022; det var nemlig os, der fik sat pengene af, i dialog med handicaporganisationerne. Nu står ministeren så og siger, at pengene bliver brugt på mennesker med handicap; så undrer det mig bare, at Finansudvalget skal godkende et aktstykke, hvor pengene går til julehjælp. Det er jo noget andet, ministeren står og siger nu, og det undrer jeg mig over. Så måske kan ministeren svare på, hvorfor det er mennesker med handicap, som skal betale for tiltrængt julehjælp til socialt udsatte, når nu regeringen kan finde penge til skattelettelser til nogle af de rigeste mennesker i det her samfund.

Ministeren.

Nu bliver det også lidt polemisk, for det er jo faktisk ikke sådan, det er. Det er rigtigt, at der er blevet gennemført en udvidelse af varslingsreglerne med finansloven for 2022, men da initiativet ikke kunne gennemføres med de midler, der blev afsat, så er pengene altså gået til nogle andre initiativer for handicappede, dels til det kommende EU-kort for handicappede, der gør det lettere at krydse grænserne, dels til en udvidelse af den taskforce, der bl.a. skal se på at styrke kvaliteten i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Og ja, så er der nogle uforbrugte midler, som er gået til at betale for noget julehjælp i indeværende år, men det er jo, fordi pengene ellers ville være gået tilbage til Finansministeriets kasse. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at så er pengene trods alt bedre brugt på julehjælp.

Spørgeren.

Pengene er afsat til mennesker med handicap; derfor mener vi, at det er dér, de skal bruges. Vi ser jo nærmest det her som – og det må ministeren gerne mene er polemisk – en lille brystsvag pige, som skal betale for julehjælp til pigen med svovlstikkerne. Altså, det giver jo ikke nogen mening, og det tror jeg godt at socialministeren selv ved. Det her er penge, som er sat af til varslingsregler, sådan at mennesker med handicap bliver varslet i ordentlig tid. Det kan jeg ikke forstå er så svært at gennemføre.

Tak, ministeren.

Jeg tror sådan set grundlæggende, at vi er enige om, at det initiativ, der blev afsat penge til, ville være rigtig godt at få gennemført i praksis. Problemet var bare, at der ikke blev afsat penge nok til initiativet, og derfor giver det jo ikke mening en gang til at udmønte penge til varslingsmidler, når de ikke kan fortsætte som forudsat. Derfor er pengene blevet omprioriteret til nogle andre initiativer på handicapområdet. Og ja, så er det også sådan, at Socialministeriet har lavet nogle omfordelinger af uudmøntede midler, der går til noget julehjælp. Men det vil jo altid være sådan på Socialministeriets område, at hvis vi omprioriterer midler, der står uforbrugte hen, så er det jo som at give – hvad var det ordføreren sagde – fra en brystsyg pige til pigen med svovlstikkerne, fordi det jo i sagens natur netop ofte vil blive set sådan på Socialministeriets område.

Tak! Når formanden rejser sig, er det, fordi tiden er gået. Nu er spørgsmålet afsluttet.

Vi går videre til det næste spørgsmål. Det er også til social- og boligministeren, og det er af fru Rosa Lund.