Spm. nr. S 389

25) Til social- og boligministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Mener ministeren – på baggrund af svaret på spørgsmål nr. 51 (Alm. del) stillet af Erhvervsudvalget efter ønske fra fru Rosa Lund – at kommunerne har de rette muligheder for at håndhæve lovgivning, i tilfælde af at der sker udlejning af klubværelser uden kommunens samtykke?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Politikens artikel »De udlejer mere end 100 lejligheder i København. Nu beskyldes de for at omgå loven« fra den 5. oktober 2024.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for ordet. Mit spørgsmål lyder: Mener ministeren – på baggrund af svaret på spørgsmål nr. 51 (Alm. del) stillet af Erhvervsudvalget efter ønske fra fru Rosa Lund – at kommunerne har de rette muligheder for at håndhæve lovgivningen, i tilfælde af at der sker udlejning af klubværelser uden kommunens samtykke?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Kommunerne har i dag rigtig mange værktøjer til at undersøge, om der sker udlejning af klubværelser uden kommunens samtykke. For eksempel kan kommunen trække oplysningerne om, hvem der er tilmeldt adressen, via CPR-registeret eller trække oplysninger om lejernes forbrug fra forsyningsselskaberne. Når en kommune bliver opmærksom på, at der sker udlejning af klubværelser uden kommunens samtykke, kan kommunen politianmelde forholdet. Har udlejeren overtrådt lovgivningen, kan udlejeren derefter straffes med bøde. Og regelsættet om kommunernes håndhævelse står ikke alene; i tillæg hertil har lejerne f.eks. mulighed for at indbringe deres sag om huslejens størrelse, og udlejeren kan under visse forudsætninger blive frakendt administrationsretten.

Kommunerne og lejerne har derfor med lovgivningen en række redskaber til at forhindre ulovlig værelsesudlejning, og dem skal de bruge. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Årsagen til spørgsmålet kommer af en artikel i Politiken, hvor ministerens tidligere borgmesterkollega borgmesteren på Frederiksberg, hr. Michael Vindfeldt, siger om LifeX, at de udnytter et hul i loven, og at det hul skal lappes på Christiansborg. Jeg forstår så af ministerens svar, at det er ministeren ikke enig i, altså at der ikke er noget hul i loven. Men jeg tror, at der, hvor man måske taler forbi hinanden, er, om det er selve lovgivningen, der er problemer med, eller om det er mulighederne for at håndhæve loven, der er problemer med.

Det problem, der har været, er jo, at nogen laver en aftale, hvor man har et kollektiv, og at den aftale egentlig er fin nok, men at der så sideordnet ligger aftaler, som faktisk deler en lejlighed op i klubværelser. Hvad vil ministeren foreslå? Hvordan skal kommunerne håndhæve lovgivningen i sådan et tilfælde?

Ministeren.

Når man læser artiklen, vil jeg for det første sige, at man jo kan undre sig over, at der er lejere, der er villige til at betale så mange penge for et værelse, hvor der kun er adgang til fælles køkken og bad og toilet i meget begrænset omfang. Det i sig selv gør, at lejerne kan gå til huslejenævnet og få undersøgt sagen nærmere, i forhold til om den husleje overhovedet er rimelig, og på hvilke vilkår den er indgået. Det er den ene mulighed. Det kan jeg godt forstå at borgmesteren ikke kan gøre noget ved, altså om lejerne gør det.

For det andet kan kommunen jo politianmelde det og på den baggrund få undersøgt sagen til bunds og dermed rejse sagen over for domstolen.

Spørgeren.

Jeg synes i hvert fald, det er et dårligt svar til både lejer og kommune, hvis man individualiserer problemet. Altså, det er jo et problem, vi ser bredt, især i vores hovedstad, at der er nogle værelser, der bliver lejet meget dyrt ud, og hvor man ikke kan forvente, at den enkelte lejer, måske fordi de kommer fra udlandet, måske fordi de er desperate, går til huslejenævnet. Derfor synes jeg, man er nødt til, også som minister, at sige, at der er et kollektivt ansvar her. Jeg hører så ministeren, som at man bør politianmelde sagerne. Kan man ved sådan en politianmeldelse også få indblik i eventuelle parallelle kontrakter? Kan ministeren svare på det?

Ministeren.

Altså, det er meget svært for mig at gå ind i konkrete sager, men det er klart, at hvis man politianmelder nogen, fordi man har en klar fornemmelse af, at der er tilmeldt folk i CPR-registeret, som ikke burde være der, fordi det er klubværelser, der udlejes, er det jo klart, og det går jeg ud fra, at politiet undersøger sagen nærmere. Hvilke papirer eller ting de inddrager i det, kan jeg jo ikke sige noget nærmere om, andet end at man så kan have en klar forventning om, at man undersøger sagen og på et tidspunkt går videre til domstolene, hvis der er noget om sagen. Derudover er der som sagt også mulighed for lejerne for at gå til huslejenævnet, og det er det desværre ikke altid at lejerne har kendskab til, men det kan kommunen jo også gøre noget for at sikre, altså at lejerne har kendskab til, at det altså ikke er normalt at betale så mange penge, som vi ser det i nogle af de her tilfælde, og slet ikke, når det er uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Tak for det. Så er det spørgeren.

Mit sidste spørgsmål er bare: Mener ministeren overhovedet ikke, at der er noget i de her sager, der ligger på ministerens bord? Altså, er der overhovedet ikke nogen håndhævelsesredskaber, som ministeren vil tage med tilbage og overveje om vi skal sætte i værk? Når der både er lejerorganisationer og kommuner og borgmestre, der udtaler, at de har meget, meget svært ved at håndhæve den her lovgivning, giver det så ikke ministeren rum for lidt refleksion over, om vi kan give nogle stærkere håndhævelsesmuligheder?

Ministeren.

Jo, det gør det, men jeg må også sige, at jeg står lidt undrende over for, at man ikke bruger de redskaber, som man jo også har i kommunen. F.eks. kan man jo samkøre både CPR-registeret, BBR-registeret og det, der også hedder ESR-registeret, altså det fælleskommunale ejendomsregister, og på den måde kan man jo også selv komme nærmere, hvad det egentlig er, der sker i de konkrete tilfælde. Kommunerne har nogle værktøjer, og jeg synes rent faktisk, at de skulle tage at bruge dem.

Så er spørgsmålet afsluttet. Tak til spørgeren, og tak til ministeren.

Det næste spørgsmål er også til social og boligministeren, og det er af fru Rosa Lund, Enhedslisten.