Tak for det. Det er jo rigtigt, at den humanitære situation i Gaza er fuldstændig katastrofal, og det er bl.a. også på den baggrund, at WHO har anmodet om, at man begynder at tage imod medicinsk evakuerede, netop fordi den indsats, der ydes lokalt, simpelt hen ikke er tilstrækkelig til at løse den her udfordring. Det er jo en opfordring, som regeringen tidligere har afvist at imødekomme på grund af, hvad man kalder en samlet vurdering. Men nu har vi det jo så sort på hvidt fra ICC, den internationale uafhængige domstol, som Danmark bakker fuldt op omkring, at de vurderer, at der er rimelig grund til at tro, at de ansvarlige i den israelske regering bevidst og med overlæg har holdt den civile befolkning i Gaza fra f.eks. den medicin og medicinske forsyning, som er nødvendig for befolkningens overlevelse, hvilket er i strid med international humanitær lov, og at de to ministre derfor også er ansvarlige for at forhindre hospitaler i at kunne yde medicinsk behandling.
Når det er alvorligt, er det jo, fordi der bor omkring 2 millioner mennesker i Gazastriben. Det er helt almindelige mennesker. Det er cykelsmede, det er jurister, det er skolebørn, det er sygeplejersker, det er buschauffører – helt almindelige mennesker, der lider af helt almindelige sygdomme som kræft, diabetes og leversvigt, og de har et behandlingsbehov, fuldstændig som alle andre mennesker andre steder i verden. Der er brug for strålebehandling, for kemoterapi, for dialyse. I Gaza er det jo også sådan, at mødredødeligheden er rekordhøj, fordi sundhedssystemet er bombet i stykker og der ikke er mulighed for at give den tilstrækkelige hjælp, hverken til medicinsk forsyning eller til medicinsk at kunne hjælpe de her borgere.
I går på den internationale dag for mennesker med handicap kom nyheden om, at Gaza nu er det sted i verden med den højeste andel af mennesker med amputationer – børn og voksne, der opereres for mistede lemmer uden bedøvelse. Selvfølgelig skal vi have våbenhvile, men det har vi krævet længe, og hvor lang tid endnu vil regeringen så vente, før vi begynder at tage imod nogle patienter fra Gaza, ikke nok til, at vi kan løse problemstillingen, men så vi i hvert fald kan komme i gang og kan vise, at vi er villige til at tage vores del af ansvaret?