Spm. nr. S 364 (omtrykt)

22) Til ældreministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man som sosu-assistent kan misbruge sin stilling til at få adgang til sårbare ældre, misbruge dem seksuelt, få en straf for dette og efter 5 år vende tilbage til samme job?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til »Sosu-assistent dømt for seksuelle overgreb« på tv2.dk den 27. november 2024.

Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man som sosu-assistent kan misbruge sin stilling til at få adgang til sårbare ældre, misbruge dem seksuelt, få en straf for dette og efter 5 år vende tilbage til samme job?

Ministeren.

[Lydudfald] ... der tilskynder dem. Derfor har et menneske, der kan finde på at misbruge ældre seksuelt i forbindelse med sit arbejde, efter min mening udvist en grundlæggende mangel på moral, og vedkommende har for mig at se ikke noget at gøre i vores ældrepleje. Og det tror jeg sådan set vi alle sammen er enige om.

Nu kender jeg den konkrete sag alene fra pressen, og jeg synes jo grundlæggende, at det er forfærdeligt. Jeg har også læst mig til, at sagen er behandlet i byretten, og at den dømte har anket dommen til frikendelse, hvilket vi, jævnfør at vi bor i en retsstat, selvfølgelig har behov for at afvente.

Jeg tror, at det spørgsmål, mange af os stiller os selv – det er i hvert fald det, jeg stiller mig selv – er: Hvordan kan vi undgå, at det sker igen, og, ikke mindst, hvordan kan det overhovedet være sket? Her er det jo vores opgave i Folketinget at fastsætte de lovgivningsmæssige rammer for en værdig ældrepleje og at fastsætte nogle strafferetslige betingelser for, hvad der sker, hvis der er anlagt en sag. Det er jo så derefter kommunens og også de private leverandørers ansvar at understøtte og etablere en kultur, hvor der er en omsorgsfuld ældrepleje.

Det kan man jo gøre på en række forskellige måder. Først og fremmest kan man gøre det med faglig ledelse. Vi ved, at et af de allervigtigste greb er ledelse, borgernær faglig ledelse, og vi ved også, at noget af det, der forebygger ting som dem i at ske, er, at vi sikrer rigtig gode ansættelsesforløb. Det er jo sådan, at man inden for gældende ret kan lave en række ting; man kan søge referencer, man kan have gode samtaler, og så kan man jo også formulere politikker for ansættelse ude i kommunerne. For mig at se er det helt naturligt, at det skal være et stærkt fokus i den fremtidige ældrepleje.

Tak. Spørgeren.

Tusind tak for den meget lange redegørelse for, at vi sådan overordnet set skal have en værdig ældrepleje. Det er vi i Dansk Folkeparti slet ikke uenige i. Men vi taler om nogle af de her ret groteske sager, som vi ser med jævne mellemrum. Jeg har tidligere bidt mærke i en sag fra Helsingør, hvor en medarbejder begik overgreb – stod og var utrolig ubehagelig over for en ældre dement dame, filmede det og lagde det ud på de sociale medier – og fik ansættelse i en anden kommune. Vi har tidligere set problematikker på ældreområdet, hvor medarbejdere er blevet omplaceret i samme kommune, for så har man bare lige rykket dem et andet sted hen.

Der kunne jeg egentlig godt tænke mig at stille et spørgsmål til ministeren, for det her er så vild en sag. Det her er en sag, hvor der er en, som man burde kunne stole på og have tillid til, som er kommet ind i hjemmet hos en ældre og har misbrugt den ældre, har misbrugt den tillid, der har været. Og der er vores holdning i Dansk Folkeparti fuldstændig klar: Sådan et menneske skal aldrig nogen sinde arbejde med mennesker igen. Det skal stå og blinke med røde lamper alle steder, hvis den her person nogen sinde igen vil søge ansættelse inden for ældreplejen, inden for børneplejen, inden for nogen som helst, hvad skal man sige, omsorgsfunktioner. Vil ministeren sikre lige præcis det, altså at man som arbejdsgiver kan se klart og tydeligt, at den her person skal aldrig nogen sinde arbejde med mennesker igen? Så må de stå ved et samlebånd eller et eller andet, hvis det endelig er.

Ministeren.

[Lydudfald] ... at det er justitsministeren, der står for straffeloven i det her land og også de bestemmelser vedrørende § 78 og § 79 i straffeloven, der siger, hvornår man kan være undtaget, og hvor man ikke bør arbejde grundet en dom, man har fået.

Så vil jeg også sige, at helt generelt skal vi huske på, når vi lovgiver omkring borgerlige rettigheder, at vi jo er en retsstat. Når vi har udstået vores straf efter en dom, så har vi udstået vores straf. Det er jo det, en retsstat beror på.

Så vil jeg bare igen minde om, for jeg har selv arbejdet ude i den borgernære velfærd igennem mange år, at tæt faglig ledelse og gode ansættelsesprocesser altså er nøglen til at forebygge, at sådan nogle ting som dem her sker.

Spørgeren.

Nej, nøglen er at sikre, at de medarbejdere, man ansætter, ikke begår overgreb mod de ældre, de skal tage sig af. Jeg synes faktisk, det er et ret vildt svar af ministeren, som jo faktisk står og siger, at det er okay, at en voldtægtsmand, når vedkommende har udstået sin straf, kan komme ind og arbejde hos sårbare ældre igen. Det synes jeg er ret vildt. Jeg ved ikke, om ældreministerens holdning også gælder på børneområdet. Hvis en dømt pædofil har udstået sin straf, skal vedkommende så have mulighed for igen at arbejde med børn og unge? Altså, det her er jo nogle sager, hvor vedkommende ret klart og tydeligt har vist, at de simpelt hen ikke kan betros andre menneskers ve og vel. Der synes jeg, det er ret vildt, at ældreministeren ikke har en mere klar holdning.

Ministeren.

Jeg har en meget tydelig og klar holdning om, at vi er en retsstat og har en straffelov, som selvfølgelig skal gælde. Så har vi en pligt til herinde i Folketinget at skabe nogle lovgivningsmæssige rammer for en tryg ældrepleje. Vi kommer med en helt ny ældrereform, en ny ældrelov, der giver fokus på den borgernære og tætte faglige ledelse, som er noget af det, vi ved at man skal have fokus på. Jeg er meget enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at forebygge, at situationer som den her opstå. Men spørgeren har jo også selv været i den borgernære velfærd igennem mange år, og det at have tæt faglig ledelse og gode ansættelsesprocesser er altså der, hvor vi fanger situationer som den her.

Spørgeren.

Ja, og så ikke ansætte folk, som er tidligere straffet for at begå overgreb mod dem, de skal passe på. Altså, det må da være et minimum. Ministeren taler her om pligt. Ja, ja, men i Dansk Folkeparti mener vi sådan set, at vi har en grundlæggende pligt til at sikre de sårbare ældre, som de her medarbejdere skal ud at tage sig af. Gudskelov er der rigtig, rigtig mange gode medarbejdere i ældreplejen, men der er altså også nogle brodne kar – lad os kalde dem det – som aldrig nogen sinde igen bør have ansættelse i omsorgserhverv, hvor de skal begå sig sammen med andre mennesker. Der synes jeg, at det er underligt, at man fra ministerens side ikke anerkender, at vi har en pligt til at sikre, at sådan noget som det her ikke sker igen, og beskytte de ældre.

Tak. Ministeren.

Jeg mener, at vi har en pligt til at sikre, at vi overholder straffeloven og er en retsstat. Vi har en pligt til at sikre rammerne for en god ældrepleje. Og så har man ansættelsesmæssigt både i kommunerne, men også hos de private leverandører fokus på at indhente straffeattester. Det gør langt de fleste, og det skal de også. Man kan trække referencer. Man har tæt faglig ledelse. Man kan se, når det er sådan, at der har været nogle tjenesteforsømmelser osv. Og alt det med borgernær og medarbejderfaglig tæt ledelse er en nøgle i forhold til at forebygge, at vi ser situationer som den her ske.

Tak til ældreministeren. Tak til fru Mette Thiesen.

Nu skal vi til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og spørgsmålet er fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)