Spm. nr. S 361

21) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Katrine Robsøe (RV):

Hvordan forholder ministeren sig til, at der mangler 900 mio. kr. i kandidatreformen, hvis økonomien bag 20 pct. erhvervskandidater skal hænge sammen?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til ministerens svar på spørgsmål nr. 359 fra UFU almindelig del, folketingsåret 2023-24.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Hvordan forholder ministeren sig til, at der mangler 900 mio. kr. i kandidatreformen, hvis økonomien bag 20 pct. erhvervskandidater skal hænge sammen?

Ministeren.

Jeg bliver nødt til først og fremmest, måske også en lillebitte smule tørt, at slå fast, at aftalen om universitetsreformen er fuldt finansieret. Der mangler ikke 900 mio. kr. Det ville også være et stort problem, hvis der gjorde det. Der er tilsyneladende opstået en misforståelse i forhold til reformøkonomien, altså den samlede reformøkonomi, efter at jeg i et folketingsspørgsmål er blevet bedt om at redegøre for de økonomiske konsekvenser i en hypotetisk situation, hvor 4.000 studerende tager en erhvervskandidatuddannelse, og under nogle præcise forudsætninger, som spørgeren har givet. Det spørgsmål kan man kun besvare med et regneeksempel, og beregningerne i det pågældende svar skal således ikke tages for hverken mere eller mindre end netop det, altså et regneeksempel.

I reformøkonomien bag aftalen om en universitetsreform er der ikke på forhånd indregnet virkninger på provenu og beskæftigelse ved flere erhvervskandidatstuderende. Det skyldes, at udbredelsen af erhvervskandidatordningen afhænger af, at studerende indgår i et ansættelsesforhold med en arbejdsgiver, hvilket der jo ikke på forhånd kan stilles en garanti for. Derfor er det ikke muligt på forhånd at lave et skøn over aktivitetsomfanget på ordningen. Samme tilgang blev anvendt ved både etableringen og udvidelsen af erhvervskandidatordningen i 2017 og 2018, så det er der sådan set ikke noget nyt i. Når vi laver politiske aftaler og indgår forlig, er det jo helt vanlig praksis, at der ikke er et finansieringskrav forbundet med det, hvis udgiftsskønnene senere ændrer sig. Det kan både være som følge af mere eller mindre aktivitet på aktivitetsbaserede ordninger som f.eks. erhvervskandidatordningen eller mange andre ordninger, som vi jo har i det her samfund.

Spørgeren.

Det undrer mig alligevel, at ministeren simpelt hen nærmest ikke anerkender, at der mangler penge i den her reform. Det står sort på hvidt i forbindelse med spørgsmål 359 i Uddannelses- og Forskningsudvalget. Og ja, der har vi bedt om et regneeksempel på det, hvis man rent faktisk kunne opfylde det, som hele aftalekredsen går rundt og taler om er ambitionen, nemlig 20 pct. erhvervskandidater. Og jeg må gå ud fra, at når man har skrevet i aftalen, at det er målet, men også har skrevet, at det skal være 1-årige, hvis det er, at man ikke kan få dem ind som erhvervskandidater, så har man finansieret, at de kan komme ind som erhvervskandidater. Så mangler der ikke 900 mio. kr., hvis det er, at det ikke lige går?

Jeg skal bare høre ministeren, om det egentlig hele tiden har været regeringens plan, at det skal være 1-årige i stedet for de her erhvervskandidater?

Ministeren.

Det, man skal forstå, er, at det er sådan, man regner. Og det burde ikke være nyt for spørgeren, for det var også sådan, man gjorde det, da man indførte erhvervskandidatordningen, og det var også sådan, man gjorde det, da man justerede den tilbage i 2018. Jeg kan så betrygge spørgeren i, at den dag vi opnår vores politiske mål om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal gøre det, altså være kandidatstuderende på en erhvervskandidatordning, så løber vi ikke tør for penge, og så skal vi nok finansiere det.

Spørgeren.

Nu er det jo Folketinget, der bevilger penge, og så sent som i sidste måned var Radikale også med til at indgå en finanslovsaftale. Derfor synes jeg også, det er fair, at man i Folketinget spørger om at få vished for, hvor det egentlig er, ministeren mener at de 900 mio. kr. skal findes henne. Det er ikke småpenge, og enten må de 900 mio. kr. jo skulle findes ved f.eks. at forkorte endnu flere uddannelser eller ved bare at sende regningen videre til næste generation. Hvad er det for en kasse, som ministeren bare lige har til at finansiere det her?

Ministeren.

Har Radikale Venstre med den indignation, der lægges for dagen her, så interesseret sig for en hypotetisk og fiktiv manglende finansiering af erhvervskandidatordningen, da man indførte den i 2017? Nej, det har man selvfølgelig ikke, for det er jo sådan her, man gør med de aktivitetsbaserede ordninger. Dem har vi masser af i det her samfund, altså ydelser, som man ikke på forhånd har finansieret. Man siger ikke: Nå, men nu vedtager vi politisk, at der er plads til at have et eller andet nominelt antal su-modtagere, og når der ikke er flere af dem, har vi ikke flere penge. Det er jo ikke sådan, det fungerer med aktivitetsbaserede ordninger. Sådan er det også med erhvervskandidatordningen. Det tror jeg sådan set også godt at spørgeren ved, for spørgeren er en erfaren uddannelsespolitisk ordfører.

Spørgeren.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ret rystet over, at regeringen har lavet en underfinansieret en aftale. Det er ikke for meget at forlange – og jeg tror faktisk, at der også vil være partier, som har indgået den aftale, der vil være meget enige – at man er sikker på, at man ikke bare sender en regning videre til næste generation på op mod 900 mio. kr., hvis den ambition, man egentlig har aftalt, faktisk skal blive til virkelighed. Prøv at tænke på, hvis det rent faktisk skal lykkes at oprette de her erhvervskandidatuddannelser.

Ministeren.

Jeg ved ikke lige helt præcis, hvad spørgsmålet var her, men jeg noterede mig, at spørgeren erklærede sig rystet. Men så må spørgeren jo have en meget voldsom hverdag, fordi alle aktivitetsbaserede ordninger, f.eks. på ydelsesområdet, jo fungerer på præcis den her måde. Vi kan ikke – det kan spørgeren ikke, og det kan den til enhver tid siddende regering ikke – på forhånd vide, hvor stor aktivitet der vil være på en given ordning. Sådan er det med andre ordninger, og sådan har det også været, da man indførte erhvervskandidatordningen. Derfor må jeg bare betrygge spørgeren i, at så behøver man ikke gå rundt og være rystet og bekymret. For i takt med at der kommer flere og flere erhvervskandidater, så er de finansieret. Det er ikke sådan, at man render ind i et loft og så er der pludselig ikke flere penge.

Tak til både minister og spørger.

Den næste minister er ældreministeren, og spørgsmålet kommer fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)