Spm. nr. S 360

20) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Katrine Robsøe (RV):

Hvad mener ministeren om, at universitetsrektorer og studerende nu fastslår, at det i praksis er urealistisk at opfylde de politiske ambitioner for universitetsreformen med de krav til øget arbejdsudbud og økonomi, som ligger i universitetsaftalen fra 2023?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til rektorernes og studenterrepræsentanternes udtalelser på s. 82-87 i kandidatudvalgets endelige rapport.

Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at universitetsrektorer og studerende nu fastslår, at det i praksis er urealistisk at opfylde de politiske ambitioner for universitetsreformen med de krav til øget arbejdsudbud og økonomi, som ligger i universitetsaftalen fra 2023?

Ministeren.

Tak for det. Jamen det lytter jeg selvfølgelig til. Jeg lytter altid gerne til dem, som skal være med til at implementere en stor reform og har noget på hjerte, og det gør jeg også i den her sag. Man kan sige, at vi jo sådan set også har bedt dem om det ret aktivt i forhold til at nedsætte et udvalg bestående af rektorer og studerende, som så nu har afleveret deres endelige rapport, hvor de peger på nogle bekymringer. I forlængelse af det og af den årsag har jeg startet en dialog med både erhvervsliv og universiteter og studerende for at blive klogere på, hvad det er sådan meget konkret, man finder vanskeligt og hvorfor.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi jo her er i gang med en omfattende og også en ret ambitiøs reform. Forandringer tager tid, nye modeller, helt konkret, kræver tilvænning, og forandring kan godt være svært. Derfor er det også vigtigt at huske, at implementeringen af reformen fortsætter frem til 2032. I forligskredsen er vi optaget af, at reformen implementeres ordentligt, og at vi bruger de erfaringer, der gøres undervejs. Derfor ligger det i den politiske aftale, at partierne bag reformen vil følge implementeringen af det nye kandidatlandskab tæt.

Vi er også enige om, at der skal udarbejdes en erfaringsopsamling, når de første dimittender træder ud på arbejdsmarkedet. Kandidatudvalgets afrapportering giver det første egentlige bud på, hvordan ambitionerne i aftalen vil kunne nås, men ikke på, hvordan de nødvendigvis skal nås. Det har dygtige folk på tværs af landets otte universiteter og i dekangrupper arbejdet videre med hvordan man kan gøre til virkelighed, og de har også gjort sig tanker om, hvor der er behov for justeringer. Det er et kæmpe arbejde, som er sat i gang, og jeg ser frem til at blive klogere på, hvad man når frem til på tværs af universiteterne.

Selv om universitetsrektorerne har ønsket sig alternative modeller, særlig hvad angår erhvervskandidater, er de også trukket i arbejdstøjet. Jeg hæfter mig ved, at de tilkendegiver, at de loyalt vil arbejde for at leve op til reformens målsætninger, og det vil jeg sådan set også gerne benytte lejligheden her til at kvittere for.

Fru Katrine Robsøe.

Jeg synes, at der mangler lidt anerkendelse af den melding, der er kommet fra landets universitetsrektorer og fra de studerende. Har ministeren slet ikke læst, at universitetsrektorerne bl.a. skriver, og jeg citerer, »at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer«. Det står på side 82, lagt aktivt ind af landets universitetsrektorer for rent faktisk at gøre opmærksom på, at det her ikke hænger sammen. Den reform, man har lavet, kan ikke bare lige implementeres med de rammer, man har lavet, i forhold til hvor stort et arbejdsudbud og hvor meget økonomi der skal findes på det her område.

Derfor vil jeg bare høre, om ministeren slet ikke anerkender, at den her rapport jo har samlet al den gode vilje, der har været fra landets rektorer, til at få det her til at kunne blive til virkelighed, men at de også siger meget klart til aftalekredsen bag den her reform, at med den aftale, man har lavet, kan det ikke lade sig gøre.

Ministeren.

Jo, selvfølgelig har jeg læst en rapport, som jeg selv har været med til at bede om at få udarbejdet. Alt andet ville jo være, synes jeg, sådan relativt uforskammet. Jeg har også både hørt, hvad der er sagt, og jeg har også læst, hvad der er skrevet, i forhold til de konkrete vanskeligheder, der er for at opnå de ambitioner, som vi har sat os. Det hele er læst og hørt, og det arbejder vi videre med.

Når jeg så siger, at det er en stor og omfattende reform og på den måde også dvæler ved det, er det også for at sige, at ja, der er nogle meget konkrete ting, i forhold til hvordan man får ønsket om at opnå 20 pct. erhvervskandidater til at blive til virkelighed, og det er også for at sige, at der også er noget andet i reformen, som sådan set er i fuld gang med at blive implementeret, på en meget fin og ordentlig måde. Men selvfølgelig hører og læser jeg, hvad der bliver sagt og skrevet.

Spørgeren.

Jeg er selvfølgelig glad for, hvis ministeren ikke bare mener, at det her kan fortsætte fuldt ud, som det gør, og som det står skrevet i den aftale, der egentlig ellers er lavet. Det synes jeg også kun ville være på sin plads at genbesøge, når der kommer så klare meldinger fra de mennesker, der egentlig oprigtigt har forsøgt at se, om det her kunne lade sig gøre. Derfor vil jeg også bare gerne vide: Hvornår mener ministeren egentlig, at universiteterne og dermed også de studerende og kommende studerende skal kunne have en klar melding på, hvad de præcis skal implementere i forhold til erhvervskandidatordningerne?

Ministeren.

Vi er jo enige om, og det har vi egentlig været tydelige om fra starten i forligskredsen, at det er klart, at de studerende, der skal søge ind på deres bacheloruddannelse i de kommende år, jo skal vide og have et eller andet tydeligt blik for, hvad det er for nogle muligheder, der ligger i den anden ende af en bacheloruddannelse. Det sætter selvfølgelig en eller anden naturlig deadline for det. Vi står fuldstændig bag de politiske ambitioner, vi har sat os. Jeg synes, at det er vigtigt, at man også nogle gange tør at ruske op i både modeller og strukturer og sådan noget, som, hvis ikke man tør det, godt kan sygne en lille smule hen. Det er det, vi forsøger her. Er det vanskeligt at lave ting om? Ja for pokker, det er vanskeligt. Er det et argument for ikke at gøre det? Nej, det synes jeg ikke.

Spørgeren.

Man må gerne lave vanskelig ting, men man skal også tage sig tid til at få dem gjort. Lige nu står vi jo med en deadline, i forhold til at vi skal have nye unge mennesker til at søge ind på vores uddannelser, og hvis ministeren rent faktisk mener, at de unge mennesker skal vide, hvad det er for et uddannelsesforløb, de kan se ind i, så kræver det jo også, at man har fået klar besked fra universitetet om, hvilket kandidatlandskab der vil være. Og ved høringen i sidste uge omkring kandidatuddannelserne sagde universitetsrektorerne i hvert fald, at de mente, at deadline ville være i januar. Så er ministeren enig i, at der senest skal være en melding der?

Ministeren.

Som ordfører for et parti, som ikke har haft lyst til at tage ansvar for forandringer, så er det jo sådan set meget prisværdigt at interessere sig detaljeret for, hvornår vi diskuterer hvad. Vi har sagt meget klart, og jeg vil gerne gentage det her, for jeg ved også, at det ligger de andre partier i forligskredsen på sinde, at selvfølgelig skal de studerende, der søger ind til næste år, vide, hvad det er, de søger ind til. Det synes jeg er fuldstændig rimeligt at man ved; og det er så den tidsplan, vi arbejder efter.

Spørgsmålet er sluttet.

Både minister og spørger fortsætter med det næste spørgsmål, og fru Katrine Robsøe læser lige spørgsmålet op.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)