Spm. nr. S 355

7) Til erhvervsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre imod det stigende omfang af bondefangeri, der omtales i JydskeVestkysten, hvor virksomheder fanges i lange og svære kontrakter med såkaldt søgemaskineoptimering?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »13 små iværksættere tordner mod hædret Esbjerg-virksomhed« bragt i JydskeVestkysten den 11. november 2024.

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil læse spørgsmålet til ministeren højt. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre danskerne imod det stigende omfang af bondefangeri, der omtales i JydskeVestkysten, hvor virksomheder fanges i lange og svære kontrakter med såkaldt søgemaskineoptimering?

Erhvervsministeren.

Tusind tak til spørgeren for spørgsmålet. Der er ingen som helst tvivl om, at de historier, og især den historie, der henvises til i JydskeVestkysten, er triste historier, som jo i særlig grad har personlige konsekvenser for små selvstændige, og det gør selvfølgelig stort indtryk.

Grundlæggende er det jo sådan, at virksomheder selvfølgelig skal overholde den lovgivning, vi har. Længere er den sådan set ikke. Og det er forargeligt, hvis virksomheder, som det her skitseres, bruger uærlige metoder til at presse kunder til hurtigt at indgå aftaler. Vi har i Danmark en række regler for at modgå det og sikre os, at virksomhederne i gåseøjne opfører sig ordentligt i den her sammenhæng, også når de, om man vil, forsøger at sælge deres produkter over telefonen.

Når det kommer til aftaler generelt, har vi jo så også aftalefrihed Danmark. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke gælder særlige krav til sådan en aftales form og indhold. Tvang eller svig hører naturligvis ingen steder hjemme. Det er også det, der er hovedproblemet, når man læser artiklen her. En aftale kan også tilsidesættes som ugyldig, hvis den er urimelig eller i strid med det, man kalder redelig handlemåde. Men på bundlinjen står, at det i de her sager er domstolene, der skal afgøre det. Vi har regler. Den adfærd, man ser her, synes jeg er trist; den hører ingen steder hjemme, og derfor har vi regler, som skulle modgå det her, med det i sidste ende domstolene, som skal afgøre de her spørgsmål.

Hr. Peter Kofod.

Tak for besvarelsen. Jeg må indrømme, at jeg spærrede øjnene noget op, da jeg læste de her artikler – for det er jo ikke bare én artikel, det er jo en stribe artikler, som jeg synes JydskeVestkysten dygtigt har skrevet om nogle meget små virksomheder, der siger ja til nogle tilbud eller muligheder, og som mere eller mindre bliver stavnsbundet til nogle meget dyre kontrakter, som de ikke kan komme ud af, hvilket i sidste ende ender med at have nogle helt vilde konsekvenser. Måske er det enkeltmandsvirksomheder, eller måske er der ganske få ansatte, men økonomisk har det nogen konsekvenser, der gør, at folk næsten bliver skubbet ud over kanten og er lige ved at gå fra hus og hjem og dårligt kan sove om natten. Samtidig er der nogle virksomheder, der er enormt specialiserede i at lave de her kontrakter, og de er klart den stærkeste part. Så der er et meget ulige forhold mellem den her virksomhed, som JydskeVestkysten omtaler – der er sikkert også andre virksomheder – og de meget små virksomheder, som bliver hvirvlet ind i det her.

Det, jeg vil høre, er, om der, når ministeren nu går fra spørgetimen i dag ikke kan være en mulighed for, at vi giver lovgivningen et servicetjek, altså sikrer, at der er nogle faste holdepunkter, hvor man som lille virksomhed kan sige: Om ikke andet er jeg garanteret, at der er en eller anden fortrydelsesret; om ikke andet er jeg garanteret, at jeg kan komme ud af det på en eller anden måde. Dermed kan vi sikre, at man ikke er tvangsindlagt til at betale meget store regninger. I nogle af de eksempler, der opridses, er der jo tale om mange tusinde kroner hver måned i mange måneder, og det kan jo være meget, hvis man er en lille tømrervirksomhed, der bare vil have noget søgemaskineoptimering.

Kan vi ikke skabe nogle konkrete garantier for, at de her små virksomheder får en chance for ikke at blive – nu siger jeg det ligeud – nærmest bondefanget? For det er jo det, nogle af de her eksempler har karakter af.

Ministeren.

Jeg er bundet af, at det her spørgsmål jo ret beset hører under min kollega justitsministerens ressort, fordi det er underlagt aftaleloven. Det er bare, så det er sagt. Retfærdigvis skal det siges, at hvis man kigger på aftaleloven, så er der en hel række rammer for, hvad en god aftale er, og i sidste ende er det jo så op til domstolene at sikre, at de er overholdt, også i de konkrete sager. Jeg har vanskeligt ved at gå ned i de konkrete sager, og det ved hr. Peter Kofod også godt at jeg har. Men som loven er i dag, er det jo altså et spørgsmål om, at vi ønsker at sikre, at aftaler sker på et ordentligt grundlag, og er man på vej ind i en tvist, er det et domstolsspørgsmål.

Spørgeren.

Jo, og her kunne jeg også godt sige noget om, hvor bøvlet og hvor ressourcetungt det kan være, hvis man er en lille virksomhed og man skal have en sag prøvet ved domstolene. Det ville så også være henvendt til justitsministeren. Nu har jeg jo stillet det her spørgsmål til erhvervsministeren, fordi erhvervsministeren dog må være den minister og den politiker herinde, som skal gøre noget godt og i hvert fald gå foran, når det kommer til at gøre noget godt for vores små virksomheder.

Jeg har jo erfaret, efter at jeg er begyndt at interessere mig for lige præcis den her sag, at der er rigtig, rigtig mange små virksomheder, der er klemt af store virksomheder, der nærmest bevidst går efter at rulle dem ind i en kontrakt, som man ikke kan komme ud af. Jeg synes, det her er et vigtigt tema. Er der dog ikke noget, erhvervsministeren vil tage med sig fra den her spørgetid for at gøre noget, for at vi kan stramme op på det her område?

Ministeren.

De her sager gør selvfølgelig indtryk, og det er jo rigtigt nok, at vi af og til ser sager, hvor små virksomheder kommer i klemme og bliver fanget af store virksomheder. Alle er ulykkelige. Omvendt er det vanskeligt for mig at gå ind i de konkrete sager. Det tror jeg også der er forståelse for. Men vi har en lovgivning, den er relativt klar, og hvis man vil og føler, at der er blevet trådt på ens rettigheder i den sammenhæng, er der den mulighed at gå til domstolene med spørgsmålet

Så er det hr. Peter Kofod med et afsluttende spørgsmål.

Jeg tror bare, at der er behov for, at vi ser på de her regler igen. For hvis man spørger nogle af de her virksomheder – de organiserer sig jo i facebookgrupper, så stor en underskov er der efterhånden af folk, der er blevet snydt – så synes jeg ikke, at det står særlig klart, at vi har nogle meget klare regler på det her område. Der tror jeg tværtimod, at der er mange, der føler, at de er i et tomrum, hvor de på en eller anden måde er i lovløst land og der er en eller anden større spiller, der bare plukker dem og bliver ved med at plukke dem, og at der ikke er udsigt til bedring nogen sinde. Så står man jo og er meget udsat, hvis man er en enmandsvirksomhed, der har underskrevet en kontrakt. Man kan ikke komme ud af den, og det kan have ekstremt langvarige konsekvenser. Så jeg vil bare komme med en opfordring til sidst: Lad os lige kigge de der regler igennem, for der er noget, der kunne tyde på, at der er et tomrum.

Erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og endnu en gang tak for spørgsmålet. For det er jo rigtigt, at vi skal huske på, at der bag det her jo også ligger både skæbner for virksomheder og skæbner for dem, som enten nu er involveret i eller har startet de her virksomheder. Så det skal vi selvfølgelig være meget opmærksomme på. Det, der dog, synes jeg, er værd at sige, er, at aftaleloven gælder. Hvis en aftale skal være ugyldig – og når vi kigger på nogle af de her eksempler, kunne det være noget, man kunne kigge på – så vil det være i tilfælde, hvor der bag ligger tvang, svig, altså svindel og bedrag, eller udnyttelse af en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder. Det der med, at man skaber et afhængighedsforhold – det er jo grundlæggende det, der står her – er det, der gør, at en sådan aftale kan være ugyldig. Men aftaleloven er som sagt en sag for justitsministeren, og opfordringen herfra er, at man benytter sig af den mulighed, man har, for at få prøvet de her sager ved domstolene.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til erhvervsministeren og tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)