Spm. nr. S 325

14) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Hvordan forholder ministeren sig til, at dyrlægerne nu siger fra over for den stadig mere effektive svineproduktion med alt for store kuld grise, anvendelse af ammesøer og for lidt plads til dyrene, da det er et problem for dyrevelfærden, og at lovgivningen er utilstrækkelig til at sikre en ordentlig dyrevelfærd?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen ”Dyrlæger siger fra: Stressede søer får for mange pattegrise og beroliges med guldbajere” fra Politiken den 19. november 2024.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, og spørgsmålet lyder: Hvordan forholder ministeren sig til, at dyrlægerne nu siger fra over for den stadig mere effektive svineproduktion med alt for store kuld grise, anvendelse af ammesøer og for lidt plads til dyrene, da det er et problem for dyrevelfærden, og at lovgivningen er utilstrækkelig til at sikre en ordentlig dyrevelfærd?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror faktisk, at jeg deler spørgerens holdning om, at vi hele tiden skal forsøge at forbedre forholdene for dyr, når de er i menneskers varetægt, og det gælder selvfølgelig også for grise, som spørgsmålet her omhandler. Derfor har dyrevelfærd også været et fokusområde for mig som minister. Det har det været helt fra min første dag, og det vil det blive ved med at være, så længe jeg har den her opgave.

Derfor mener jeg også, at det er et vigtigt resultat, som vi opnåede her tidligere på året, hvor vi var et meget bredt flertal i Folketinget, som indgik landets første dyrevelfærdsaftale, »Sammen om dyrene«, desværre uden spørgerens parti som en del af det. Aftalen har et bredt flertal i Folketinget netop forholdt sig til i en række initiativer specifikt rettet imod at løfte velfærden for grise. Bl.a. indfører vi med aftalen løsdrift for søer i farestaldene, en sanktionering af for høj sodødelighed i besætningerne, uddannelseskrav til medarbejdere i sobesætninger og anbefalinger også vedrørende højere overlevelse for pattegrise. Med aftalen tager vi derfor også nogle vigtige skridt for at skabe bedre rammer for dyrevelfærden i den danske griseproduktion.

Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på, at der skal eksistere en balance mellem produktion og dyrevelfærd. Ellers risikerer vi selvfølgelig også, at produktionen kan flytte andetsteds hen, hvor vi ikke fra dansk side har styr på de regler, der så er ved at være omfattet, og dermed også steder, hvor der er mindre krav til dyrevelfærd, end vi har i Danmark. Jeg ser derfor frem til at følge resultaterne af og opfølgningen på dyrevelfærdsaftalen sammen med aftalepartierne. Og jeg forventer selvfølgelig også, at det fokus, der er på grisene i aftalen, også vil bidrage til at løfte velfærden for grisene i den danske produktion og sikre en bæredygtig udvikling af erhvervet.

At vi har indgået en dyrevelfærdsaftale betyder dog ikke, at jeg som minister dermed vil fjerne mit fokus fra det her område, men jeg vil stadig væk selvfølgelig holde fokus for at sikre, at vi netop hele tiden udvikler erhvervet på en måde, så vi også fremadrettet kan have en griseproduktion, men hvor dyrevelfærden til stadighed bliver bedre.

Tak. Spørgeren.

Tak. Vi står med en virkelighed i industrilandbruget, hvor man i griseproduktionen har en alt for høj pattegrisedødelighed, over 25.000 pr. dag. Vi har grise, som har 14-16 patter, men får et grisekuld på omkring 20 i gennemsnit, og hver sjette so dør for tidligt eller må aflives. Så har vi nogle ammesøer, som udnyttes groft, og så er der for lidt plads i industrilandbruget til de her grise. Det er jo så interessant, at dyrlægerne nu siger fra. Der skal en forandring til, er det, de efterlyser.

Jeg kan godt se, at der er blevet lavet en dyrevelfærdsaftale, og den er Enhedslisten ikke med i, fordi vi simpelt hen syntes, det var for små skridt fremad i forhold til de kæmpestore problemer, der er i det industrielle landbrug. Jeg synes jo, det er interessant at se, hvad det så er for en opfølgning, ministeren ligesom kan levere på den her for os at se for tynde aftale. Der er jo bl.a. et punkt i den her aftale, hvor der står: »Højere overlevelse for pattegrise«. Der står:

»Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt managementinitiativ. Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2024 med bred inddragelse af relevante aktører, hvorefter aftalekredsen forelægges anbefalinger til drøftelse«.

Det er jo sådan set fint at gå ad det spor og prøve at komme frem til, om der er noget, der kan løses, ved at man vælger et andet avlsarbejde. Det er jo det, som der er nogle landmænd der gør. Jeg kunne da godt tænke mig at spørge til den her undersøgelse, som skal være gennemført inden udgangen af 2024: Er den blevet foretaget, eller er det noget, der er forsinket?

Ministeren.

Allerførst vil jeg gerne oprigtigt kvittere for, at spørgeren anerkender, at det er skridt i den rigtige retning. Så kan vi jo selvfølgelig diskutere, hvor store skridt man kan tage, uden at det så har den modsatrettede konsekvens, som jeg prøvede at beskrive i min indledning, nemlig at hvis du tager nogle skridt, som er så store, og som gør, at det ikke længere kan betale sig for landmanden at have sin produktion i Danmark, er det ikke sådan, at efterspørgslen på grise forsvinder fra verdensmarkedet. Det er jo sådan, at vi ikke er en isoleret osteklokke i Danmark. Vi er en del af et verdensmarked, og så er det bare min bekymring, at den produktion og dermed de grise vil være et andet sted under ringere dyrevelfærdsmæssige vilkår.

Aftalepartierne har aftalt det, vi har aftalt, og det følger jeg selvfølgelig op på i forhold til at komme tilbage med de anbefalinger først i det nye år, sådan at vi har en politisk mulighed for at drøfte det. Desværre bliver det så uden spørgerens parti, men det bliver i aftalekredsen, som er en del af aftalen om dyrevelfærden fra tidligere i år.

Et halvt minut er sådan meget faktuelt 30 sekunder. Men værsgo til spørgeren.

Jeg fik ikke et entydigt svar på, om den her undersøgelse bliver gennemført i 2024. Det fremgik ikke af ministerens svar. For jeg synes, at når man planlægger at tage nogle skridt i den rigtige retning, så er det vigtigt, at der simpelt hen er hastighed i det. Og jeg synes, at det bemærkelsesværdigt, at når man ser den her udmelding fra Den Danske Dyrlægeforening, hvor de siger fra og siger, at der skal noget nyt til, så burde det jo være en anledning til, at man tager dyrevelfærdsloven langt mere alvorligt, end man gør. Så jeg vil gerne have svar på, om den undersøgelse, som der står her i aftalen skulle gennemføres inden udgangen af 2024, er blevet lavet.

Ministeren.

Jamen det vil vi jo diskutere i aftalekredsen, som desværre er uden spørgerens partis deltagelse. Men det er sådan, at jeg forventer, at jeg vil kunne præsentere anbefalingerne fra den analyse i første del af det nye år.

For også lige at svare på det andet spørgsmål, som jeg i øvrigt er enig i, kunne noget af det resultat også godt være, at man netop kiggede ind i de avlslinjer, og jeg har også været ude at besøge landmand, som har gode erfaringer med det, og som sådan set kan se, at de får færre pattegrise, men flere, der overlever, og at de egentlig får en økonomi ud af det. Så det vil være et element i den analyse, som vi politisk skal tage stilling til først i det nye år.

Spørgeren.

Tak. Så fik vi afklaret, at man ikke forventer at være færdig med den planlagte undersøgelse i år, men at det bliver taget op næste år. Jeg synes, at hver gang vi støder på det her, står det mere og mere klart, at det er økonomi, der styrer den her industrielle svineproduktion. Der er indimellem nogle artikler i LandbrugsAvisen, der klart viser, at det er rigtig mange tal, man har i et regneark, hvor man kan se, at det ikke kan betale sig at prioritere god dyrevelfærd. Det synes jeg er stærkt bekymrende, når vi har en dyrevelfærdslov, som præcis siger, at dyr og husdyr er levende og sansende væsener. Kan ministeren ikke se, at vi har et dilemma i forhold til de her økonomiske interesser, og at vi faktisk har en dyrevelfærdslov?

Ministeren.

Jeg vil bare lige knytte en kommentar til det tidligere spørgsmål. Jeg synes ikke, det er helt urimeligt, når vi har aftalt, at der skal laves en analyse i 2024, at vi så tager det op først i det nye år, altså i 2025, trods alt. Når det er sagt, vil jeg for at svare på det sidste spørgsmål sige: Jo, der er selvfølgelig et dilemma indbygget i, hvor hårdt man kan gå frem, og hvor store skridt man kan tage i forhold til forbedringer af dyrevelfærd, over for at der samtidig også skal være et økonomisk rationale for landmanden i at kunne opretholde sin produktion. For alternativet er jo ikke, at produktionen forsvinder – jo, den forsvinder ud af Danmark, men den forsvinder ikke fra verdensmarkedet. Og så er det bare min opfattelse, at det er bedre, at vi har grisene i Danmark, og at vi kan lave nogle fornuftige rammer sammen med erhvervet omkring, hvordan dyrevelfærden for grisene skal udvikle sig, men hvor vi netop udvikler det i stedet for at afvikle det og sende det til andre lande, som har en dårligere dyrevelfærdsregulering.

Tak til både minister og spørger.

Den næste minister er transportministeren, og det næste spørgsmål er stillet af fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.