Spm. nr. S 322

12) Til ministeren for grøn trepart af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Hvad er ministerens overvejelser bag, at Danmark går enegang, når vi indfører en CO2-afgift, som det eneste land i verden, men ikke når vi indfører kvælstofreduktioner?

Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at komme. Spørgsmålet er egentlig ret simpelt: Hvad er ministerens overvejelser bag, at Danmark går enegang, når vi indfører en CO2-afgift som det eneste land i verden, men ikke når vi indfører kvælstofreduktioner?

Ministeren.

Selv tak for invitationen til at komme ned i Folketingssalen. Jeg holder af det, så det gør jeg meget gerne. Som bekendt står landbruget for en markant del af udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer, og landbruget har derfor naturligvis også et stort ansvar for at bidrage til reduktionen. I Danmark har vi på linje med de fleste andre lande forpligtet os til at reducere vores udledninger – på kvælstofområdet særlig med EU's vandrammedirektiv og på klimaområdet med Parisaftalen. EU's klimamål og den danske 70-procentsmålsætning i 2030 står fast, og det er derfor, at når vi som det første land i verden indfører en klimaafgift på landbruget, så gør vi det jo, fordi det er en klog løsning, og fordi det bidrager til, at vi når den målsætning, de fleste af os her i Folketinget har skrevet under på, nemlig 70-procentsreduktioner i 2030.

På kvælstofområdet ønsker regeringen også at foretage en klog og ambitiøs indsats. Det gør vi nu sammen med en bred række af partier. Det er en indsats, der bygger på lokale treparter, og på visse områder omfatter det jo også et behov for samarbejde med andre lande. Det ændrer ikke på, at vores mål og forpligtelser skal indfries både på klimaområdet og på kvælstofområdet.

Spørgeren.

Altså, jeg bliver nødt til igen at minde ministeren om, at jeg er nordjyde, og det der forstår vi ikke i Nordjylland. Når vi siger, at CO2 er noget, som påvirker hele verdens klima, så mener ministeren for grøn trepart, at det er godt, at vi kun laver den aftale i Danmark. Når vi snakker kvælstofreduktioner ude i verdenshavene – i Nordjylland har vi også kvælstof, så det blandes i hele verden – mener ministeren lige pludselig, at det skal vi altså lave en aftale med svenskerne og tyskerne om først.

Så bliver jeg bare nødt til at spørge en gang til: Hvordan kan ministeren sige, at Danmarksdemokraterne og Kim Edberg Andersen må forstå, at det er dansk kvælstof, der kommer ud, men at det skal vi selvfølgelig samarbejde med vores naboer om, men at det med CO2 er fuldstændig anderledes? CO2 kommer kun som en søjle over Danmark, siger man, så det regulerer vi som det eneste land i verden, vel vidende at CO2'en fra de mælkebønder, som nu flytter til Polen, også vil flyve ind over Danmark. Det tror vi i hvert fald på Jylland. Så kan vi ikke lige tage den en gang til: Hvad er grunden til den forskel, at man kun vil regulere nationalt og som det eneste land i verden på CO2, men at vi på kvælstofområdet skal ud at spørge svenskerne og tyskerne?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen ikke sikker på, at jeg kan forstå det for spørgeren, men jeg kan forsøge at bidrage til at forklare det. Jeg er helt med på, at ordføreren er fra Nordjylland, hvilket jeg synes er meget sympatisk. Jeg tror simpelt hen også, der er noget, der er blevet misforstået her. For vi laver en CO2-afgift på landbruget for at nå vores klimamål. Ja, vi bygger som det første land i verden – og det er vi stolte af – en CO2-afgift på landbruget ind. Det betyder ikke, at vi ikke arbejder sammen med andre lande, for at de skal øge deres indsats for at gøre noget ved klimaet. Vi har lige været på klimatopmøde, og den danske position er jo, at vi er meget, meget ambitiøse og går forrest, så jeg forstår det ikke helt. Vi laver også CO2-afgifter i samarbejde med andre lande på industriområdet osv.

På kvælstofområdet tager vi nu faktisk en større andel af den indsats, der skal til, i forhold til den minimumsimplementering, der er i vandrammedirektivet. Men vi sørger så også for, at andre lande tager deres del af ansvaret for det vand, vi har tilfælles. Jeg forstår egentlig ikke helt, hvorfor de to ting skulle være forskellige fra hinanden.

Spørgeren.

Vi er jo en minoritet i Danmarksdemokraterne, for vi kan stadig væk ikke forstå det: På kvælstofområdet ved vi alle sammen at verden skal stå sammen, og at vi skal gøre det bedre, så der kan komme et bedre vandmiljø, og på CO2-området og inden for industrien siger ministeren jo selv at der skal vi også stå sammen, at der skal vi alle sammen arbejde sammen, men på landbrugsområdet skal Danmarksdemokraterne og Kim Edberg Andersen fra Nordjylland simpelt hen forstå, at der behøver vi ikke at stå sammen. Der er det simpelt hen altafgørende, at vi kun laver den i Danmark, vel vidende at så får vi vores mælk fra Polen i stedet for og med et større CO2-aftryk. Men lad nu det ligge.

Vil ministeren så ikke nu, når vi alligevel er inde i den her kvælstofdebat, bare lige forklare mig noget. Svenskerne har jo et støtteparti til Danmarksdemokraterne – et ret stort parti, der er sammenligneligt med Dansk Folkeparti i 00'erne herhjemme. Vil ministeren ikke lige forklare mig: Hvordan kommer man i mål, når nu Sverigedemokraterne har været ude at sige, at de virkelig ikke ser, at der er nogen grund til at snakke med danskerne om det her?

Ministeren.

Det ved jeg ikke. Altså, vi er ved at implementere nogle af verdens mest ambitiøse klimamål herhjemme, nemlig 70-procentsmålsætningen, selv om både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne ikke støtter op om klimaloven og ikke mener, at det er vigtigt, at vi når de reduktioner, vi skal, i 2030. Så hvis der var nogle udefra, der spurgte Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti og tog deres svar til indtægt for, at Danmark ikke kunne føre klimapolitik, så ville vi nok være nogle herhjemme, der tænkte: Arh, vi er faktisk en række partier i Folketinget, der går ind for, at vi har en klimalov, og at vi gør noget ved de klimaforandringer, der er menneskeskabte. Så er der andre, der synes, at det er tudetosset, og sådan kan vi være politisk uenige.

Spørgeren.

Jeg tror, det kaldes lemmingeeffekten, hvis man bare bliver ved med at hoppe ud over kanten, selv om man ved, at det ingen mening giver. Jeg køber faktisk ind på det der, som ministeren selv siger: Udledningen af kvælstof på f.eks. Bornholm udgør kun 3 pct., så dem fritager vi, for de skal jo ikke bøde for, at vandet omkring dem er forurenet af udenlandske forurenere. Hvis man så alligevel på CO2-området vælger at være en lemming og bare hopper ud over kanten, selv om man godt ved, at CO2 findes i hele verden, men at vi engang har lavet en klimalov herinde, så giver det stadig væk ikke mening. Men vil ministeren svare mig på, hvordan ministeren inden for 2-4 år vil sørge for at komme i mål, når nu Sverigedemokraterne så tydeligt har været ude at sige, at de ikke ser nogen grund til at indgå en aftale med Danmark?

Ministeren.

Så vil jeg jo snakke med den svenske regering og andre partier. Jeg synes, at det her bliver lidt en mærkelig diskussion. Jeg beklager meget, men jeg tror simpelt hen, at spørgeren blander det hele sammen. Så lad mig prøve at skære det helt ud i pap: Ja, vi bliver det første land i verden, der laver en CO2-afgift på landbruget. Det vil sige, at vi gør mere end andre lande. Ja, vi har højere mål for, hvor meget vi skal reducere kvælstof, end det, der er minimumsimplementering. Og så får man det til at lyde, som om de to ting skulle være mærkelige eller stå i modsætning til hinanden. Jeg forstår det simpelt hen ikke, men jeg kan også være begrænset i min fatteevne. Det vil jeg ikke afvise, men så må vi jo prøve at hjælpe hinanden lidt her.

Tak til spørgeren.

Ministeren kan blive stående, for her kommer som spørger hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.