Spm. nr. S 316

2) Til forsvarsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Hvad er ministerens holdning til den kritik, der rejses i DIIS’ delrapport »Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan?«, af, at danske militære ressourcer i for høj grad blev brugt på oprørsbekæmpelse og i for ringe grad på sikring af den afghanske lokalbefolknings tryghed og sikkerhed, og hvilken lære vil ministeren uddrage af kritikken med henblik på fremtidige danske militærindsatser i udlandet?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad er ministerens holdning til den kritik, der rejses i DIIS’ delrapport »Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan?«, af, at danske militære ressourcer i for høj grad blev brugt på oprørsbekæmpelse og i for ringe grad på sikring af den afghanske lokalbefolknings tryghed og sikkerhed, og hvilken lære vil ministeren uddrage af kritikken med henblik på fremtidige danske militærindsatser i udlandet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Krigen i Afghanistan skete på baggrund af og som reaktion på det grufulde terrorangreb mod USA, der fandt sted den 11. september 2001. Helt generelt vil jeg gerne indlede med at sige, at Danmark tog ansvar sammen med nære allierede. Jeg fortryder ikke, at vi fra dansk side engagerede os internationalt, og jeg er også som forsvarsminister stolt over den vigtige og anerkendelsesværdige indsats, som danske soldater ydede i Afghanistan i en del år.

Det er ikke det samme som at sige, at der ikke skal drages læring af det. Jeg vil derfor også gerne understrege, at det er afgørende at tage ved læring af erfaringer fra internationale udsendelser. Det gælder også de større missioner som krigen i Afghanistan. Det skal være med til at sikre, at Danmark står endnu bedre rustet til fremtidige udsendelser til eventuelle kommende brændpunkter. Derfor bakker regeringen også op om Folketingets aftale om en uvildig, historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan fra 2001 til 2021. Fordelingen af militære ressourcer i Afghanistan blev besluttet efter bedste evne på daværende tidspunkt, om end man sandsynligvis ikke havde et fuldstændigt billede af, hvad man gik ind til. Og derfor var det også sådan, at situationen udviklede sig undervejs. Det er der jo ikke noget nyt i. Det er sådan, det er, når man er i en krig.

Jeg ser også frem til at læse den endelige historiske udredning om Afghanistan. Den anden delrapport udkommer næste år og går også mere i dybden med den danske indsats og beslutningerne herom. Jeg mener, at drøftelsen af det her spørgsmål og grundlaget for de danske beslutninger giver bedre mening at tage på baggrund af rapportens konklusioner. Så derfor tror jeg også, at hvis man skal have en mere oplyst diskussion om det her, skal man diskutere det ud fra det fulde billede af det, som rapporten måtte give. Og der er indtil videre ikke givet det fulde billede endnu, for der mangler stadig væk en del af rapporten.

Spørgeren.

Tak. Jeg vil gerne allerede give håndslag på, at jeg nok skal stille et tilsvarende spørgsmål, når vi kender den endelige og fulde rapport. Ikke desto mindre er der jo den delrapport med titlen »Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan?«. Ministeren var jo også til offentliggørelsen af den, og der er ligesom nogle forskellige hovedspor om læring, man skal kigge på.

Et af dem var jo, at den civile udvikling i Afghanistan endte med at underminere, hvad skal man sige, den afghanske centralregerings rolle og legitimitet og greb om landet, og at Taleban i virkeligheden udviklede en skyggeregering parallelt. Noget af det, rapporten kigger på, er, at man faktisk fra Danmarks og den allierede floks side ikke fik sikret lokalbefolkningen den tryghed, der skulle til, og at man simpelt hen overså det. Mener ministeren ikke, at det er noget, man skal lære af? Og hvordan forholder ministeren sig egentlig til den kritik med den viden, der ligger i delrapporten nu, med forbehold for at der kan stå noget andet i en ny rapport?

Tak. Ministeren.

Jeg bliver nødt til at være helt ærlig og sige, at jeg ikke har haft lejlighed til at læse den første delrapport i detaljer, fordi der efterhånden er ret mange ting, jeg bliver nødt til at forholde mig til. Så jeg har ikke været nede i detaljerne og læst den rapport. Men det vil jeg få lejlighed til.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jo, vi skal selvfølgelig lære af det, når vi udsender danske soldater. Der har jeg også været meget åben og sagt, at det skal vi gøre. Der er heller ikke nogen tvivl om, at vi er blevet bedre til det, når man ser på det over en årrække. Forsvaret er også blevet bedre til at tage lessons learned ned fra internationale udsendelser. Men én ting er at lære af det; noget andet er selvfølgelig også, hvad det er for et land eller område, man opererer i. Derfor tror jeg heller ikke, at man kan lave sådan en one size fits all-model. Det er heller ikke det, spørgeren antyder, men jeg tror, man bliver nødt til at tage det step by step, og det er vel også det, der er læren fra Afghanistan.

Tak. Spørgeren.

Tak. Nej, det er bestemt ikke det, jeg går efter. Jeg tror i virkeligheden, at det, det handler om, er at lære om de konklusioner, som fremgår af rapporten, eller de vurderinger, der bliver lagt frem der. Noget af det, der står der, er på den ene side, at man faktisk undervurderede fuldstændig og ikke havde blik for, hvad der egentlig skabte tryghed og sikkerhed for lokalbefolkningen, og at den relation og den læsning, man havde af Taleban, i virkeligheden underminerede forståelsen for, hvad der foregik i befolkningen. På den anden side siger rapporten også, at det ser ud, som om der har været en afkobling mellem det, der var den relevante viden på afgørende områder, og de beslutninger, der blev truffet under krigen. Det gælder formentlig også det her. Så hvad mener forsvarsministeren at man kan lære af det?

Ministeren.

Først og fremmest mener jeg jo, at hvis man skal diskutere hele billedet af Afghanistan ud fra en rapport, synes jeg, at man skal kende den fulde rapports anbefalinger og grundlag. Og det gør vi ikke fuldstændig på nuværende tidspunkt. Der mangler stadig væk en del af kortlægningen.

Når det så er sagt, synes jeg sådan set ikke, at der er nogen grund til at have nogen større politisk debat om det her. Vi skal lære af alle de udsendelser, vi har. Vi har haft en meget grundig evaluering af f.eks. udsendelsen af fregatten »Ivar Huitfeldt« i foråret. Det var jo også på baggrund af nogle hændelser, der skete, som krævede, at man tog læring af dem. Men når det så er sagt, synes jeg, at det vigtigste er at have åbenhed og en læringsproces både internt i forsvaret, men selvfølgelig også i forhold til den politiske diskussion. Den kan man jo altid diskutere om man skal have, kan man sige, mere åbent, end vi har haft før.

Tak. Når formanden rejser sig, er det, fordi tiden er gået.

Spørgeren med sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak. Jeg glæder mig til, at vi kan tage næste runde af diskussionen, når det fulde rapportgrundlag ligger der. Det, der i hvert fald står tilbage, er, at der efter de 20 års krigsindsats igennem tiden har været mange, der har rejst kritik af det, der foregik, og sat spørgsmålstegn ved ting. Og det er blevet lukket ned løbende igennem de år, og det har været svært egentlig at få en reel diskussion af, hvad der foregik. Jeg synes, det er en vigtig lære, at det må man gøre en anden gang, når man skal lave militærindsatser.

Men vil ministeren ikke anerkende, at vi faktisk tabte den kamp, der handlede om at give civilbefolkningen i Afghanistan et bedre liv?

Ministeren.

Altså, i forhold til det første af de to spørgsmål tror jeg, at læren af internationale engagementer også fra dansk side er, at der er brug for en helt åbenhjertig offentlig diskussion af, hvad der går godt, og hvad der går skidt. For nogle af de eksempler, vi har haft, er nogle gange kommet, på baggrund af at der er nogle ting, der er blevet lækket til offentligheden eller lignende, og så er der kommet en skæv debat. Det er jeg selv meget bevidst om, og det synes jeg at vi bliver nødt til at lære af, så vi ikke har skæve diskussioner om bl.a. udsendelsen af »Ivar Huitfeldt«, som jo skete på baggrund af oplysninger, der tilflød offentligheden.

Når det så er sagt, vil jeg sige i forhold til det sidste spørgsmål, at jeg ikke tror, at der er nogen, der er lykkelige over, hvad der er sket i Afghanistan. Det er jo en tragisk situation, vi er endt i, ikke mindst for børn og kvinder, som jo er blevet efterladt i en meget, meget ulykkelig situation.

Tak til forsvarsministeren, og tak til spørgeren.

Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er til finansministeren af fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.