Spm. nr. S 296

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Synes ministeren, at Danmark fortsat skal være en del af den europæiske menneskerettighedskonvention nu, hvor det i flere tilfælde har vist sig at være umuligt at udvise borgere, på trods af at Danmark har frataget dem deres statsborgerskab?

Skriftlig begrundelse

For at kunne fastholde en stram udlændingepolitik er det nødvendigt at gøre op mod den europæiske menneskerettighedskonvention.

Værsgo.

Tak for det. Vi vil endvidere gerne spørge, om ministeren synes, at Danmark fortsat skal være en del af den europæiske menneskerettighedskonvention, nu hvor det i flere tilfælde har vist sig at være umuligt at udvise borgere, på trods af at Danmark har frataget dem deres statsborgerskab, altså selv mennesker, vi har frataget statsborgerskabet, kan vi ikke udvise. Hvad synes ministeren om det?

Ministeren.

Jamen det synes jeg er problematisk, og det er derfor, at regeringen har besluttet sig for også at gøre et seriøst arbejde – både som enkeltland, men også blandt en gruppe af europæiske lande – for at ændre ved de konventioner, der er. Vi har jo slået en stilling op som konventionsambassadør for netop at stå i spidsen for det arbejde. Så det er sådan set ikke, fordi vi ikke mener, at de skal ændres; men vi står ved de internationale aftaler, vi har lavet, og der er vi forskellige fra Dansk Folkeparti, som jo ønsker at melde os ud af konventionerne og de internationale samarbejder, som vi har.

Hr. Mikkel Bjørn.

De internationale regler, som ministeren slår ring om her, er jo nærmere bestemt statsborgerretskonventionen, som helt entydigt omhandler det, at vi ikke kan tage statsborgerskabet fra folk, selv om de er dømt for kriminalitet. Det siger ministeren så at han vil arbejde for at vi får lettere ved, og det får han så en masse presse ud af, men hvis ikke man vil opsige regler, der helt specifikt omhandler vores ret til at tage statsborgerskabet fra kriminelle mennesker, så giver det jo ingen mening.

Altså, hvad er det helt konkret i den her konvention, som ministeren synes er fornuftigt og dermed berettiger, at det ikke bare er en opsigelse af konventionen, der skal til, men derimod en ændring? Hvis ikke der er noget som helst fornuftigt i den her konvention, der forsvarer kriminelles ret til dansk statsborgerskab, hvorfor er det så ministeren ikke vil opsige konventionen, men i stedet for sigter mod en eller anden langsigtet og uambitiøs ændring, som aldrig nogen sinde kommer?

Ministeren.

Det er, fordi vi mener, at det er sundt, at der er nogle minimumsregler, som gælder for, hvordan man behandler folk inden for det europæiske område, som de fleste af de her konventioner dækker, og det er sådan set lige meget, om det er i Danmark eller i Tyrkiet, hvor der måske er en større risiko for at blive udsat for det ene eller det andet. Det er grundlæggende vores indstilling, at det er sundt, at der er internationale regler, og for et lille land, som Danmark er, er det en fordel for os, at der er nogle spilleregler, som alle lande skal spille efter. Men det ændrer ikke ved, at jeg er dybt kritisk over for nogle af de bestemmelser og nogle af de domme, som kommer fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som jeg også synes går alt for langt, i forhold til hvad konventionen egentlig siger.

Spørgeren.

Ministeren siger, at det er sundt, at der er nogle regler, der forhindrer, at man ikke kan blive udsat for alt muligt, men det eneste, den her konvention sætter begrænsninger for at borgere kan blive udsat for, er, hvis de er i dømt for kriminalitet, at så kan vi tage statsborgerskabet fra dem. Det er det eneste, den her konvention handler om. Derfor giver det ingen mening, når ministeren siger, at han gerne vil ændre konventionen. Hvis ministeren synes, at vi skal kunne tage statsborgerskabet fra folk, der er dømt for kriminalitet i Danmark, skal man opsige den konvention – andet giver ganske enkelt ikke nogen mening.

Ministeren.

Det er ikke af hensyn til folk i Danmark, at jeg synes, at konventioner kan være fornuftige; det er af hensyn til folk i andre lande, hvor man ikke har den samme retssikkerhed. Men det ændrer ikke ved, at jeg er enig i, at der er problemer med konventionerne. Det har vi også været igennem adskillige gange på samråd, her i salen og ved lovgivningsprocesser og andre ting, så det er ikke nyt for mig at sige, at vi skal have ændret ved vores konventioner. Men vi kommer ikke til at stå der, hvor Dansk Folkeparti står, som er at opsige de internationale samarbejder, som vi er en del af, for vi mener, at der er nogle fordele ved dem overordnet set.

Hr. Mikkel Bjørn med et afsluttende spørgsmål.

Ministeren taler altid om alle andre konventioner, når man snakker om statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen, fordi han har svært ved at forsvare de her specifikke konventioner. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad er det helt konkret, borgere risikerer at blive udsat for, hvis vi opsagde statsborgerretskonventionen i Danmark? Der er ingen konkrete ting, de kunne blive udsat for, andet end at få frataget deres statsborgerskab, hvis de er dømt for kriminalitet i Danmark, og det gælder såvel også i udlandet.

Ministeren.

Den diskussion har vi også haft flere gange før, og som jeg sagde sidste gang, hr. Mikkel Bjørn spurgte om det, så er svaret jo, at vi mener, at det er godt, at der er konventioner, herunder statsborgerkonventioner. Vi synes, det er sundt, at man bliver enige om ting på et europæisk plan, sådan at der er rettigheder for de borgere, som er på kontinentet. Men jeg kan ikke pege på nogen specifikke ting og sige, at det her er en kæmpestor fordel, og derfor vil vi også gerne arbejde for at ændre de her konventioner.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.