Spm. nr. S 292

7) Til beskæftigelsesministeren af:

Victoria Velasquez (EL):

Hvad mener ministeren – i lyset af at den 16. november 2024 var kvindernes sidste arbejdsdag, fordi der stadig er et løngab mellem mænd og kvinder på 12,4 pct. i Danmark – at vi bør gøre for at sikre reel ligeløn, også på tværs af faggrupper, og hvilke initiativer agter ministeren at tage?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til statistikken for ligestillingsindikator for løngab i Danmarks Statistiks statistikbank, hvor der for 2023 fremgår et løngab på 12,4 pct.

Værsgo.

Hvad mener ministeren – i lyset af at den 16. november 2024 var kvindernes sidste arbejdsdag, fordi der stadig er et løngab mellem mænd og kvinder på 12,4 pct. i Danmark – at vi bør gøre for at sikre reel ligeløn, også på tværs af faggrupper, og hvilke initiativer agter ministeren at tage?

Beskæftigelsesministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Man kan jo konstatere, at helt sidste arbejdsdag var det ikke, for vi står her endnu. Men det er jo for forhåbentlig også at få brugt hver eneste dag klogt i forhold til faktisk at få gjort noget ved den uligeløn, vi har på det danske arbejdsmarked. Jeg er glad for, at spørgeren stiller det med to streger under, at vi ikke skal starte med at diskutere, om det her problem findes, for det gør det. Det er til gengæld lidt mere komplekst at pakke det op og sige: Okay, men hvad er det så for nogle parametre, der er skyld i, at kvinder tjener så meget mindre end mænd på det danske arbejdsmarked?

Da jeg sad som uddannelses- og forskningsminister, kunne jeg følge meget tæt, hvordan det ikke bare er et kønsopdelt arbejdsmarked, vi har, men også et kønsopdelt uddannelsesvalg, og hvordan vi allerede fra ungdomsårene præges ind i forskellige brancher. Og det fylder selvfølgelig noget. Det er der også rigtig mange andre elementer der gør, og jeg tror, vi politisk skal huske at have hele bredden med, når vi diskuterer det her, både hvordan vi går til drenge og piger, når de er små, hvordan vi præger uddannelsesvalg, og hvordan vi sørger for, at de her kønsstereotyper bliver mindre, men også, hvordan vi så sørger for, at de brancher, hvor der typisk er kvinder ansat, ikke halter bagefter i forhold til løn. Der er sikkert mange andre dele, man også kan hive frem – øremærket barsel er jeg f.eks. også personligt glad for at vi har fået med.

Det er en bred palet af ting, vi er nødt til politisk at diskutere, når vi diskuterer, hvorfor kvinder tjener mindre end mænd, men det kan til gengæld ikke diskuteres, at det er sådan, det er.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for svaret. Hvilke initiativer agter ministeren så at sætte i gang?

Ministeren.

Nu nævnte jeg før øremærket barsel, og det kan vi jo i hvert fald se gør en forskel i det år, forældrene bliver forældre, nemlig det år, hvor man går hjemme på barsel. Jeg håber også, at vi kommer til at kunne se, at det trækker både kulturelle og løn- og pensionsmæssige udligninger senere i familiernes liv.

Derudover tror jeg rigtig meget på, at åbenhed omkring forskellene betyder noget, og derfor betyder det noget at få løngennemsigtighedsdirektivet implementeret. Og så er jeg glad for, at det lønløft, vi gennemførte sidste jul, i særlig grad også gik ind og gav et lønløft til nogle af de brancher, hvor vi kan se at der arbejder mange kvinder.

Spørgeren.

Jeg havde rigtig glædet mig lidt til, at vi skulle sætte fokus på uligeløn og på kvindekamp i Folketingssalen, og derfor håber jeg også, at vi kan få lov til at sige fremad. For lige nu nævner ministeren kun ting, som vi har besluttet, og det er bare overhovedet ikke nok. Selv i forhold til løngennemsigtighedsdirektivet ændrer det jo ikke ved, hvad værdien af arbejdet er. Det bliver jo godt at se fremad, og at vi får gennemsigtighed i forhold til det, men hvordan man vurderer, hvad værdien af arbejdet så er, og hvordan man gør en så stærk lokalt som muligt, skal der flere initiativer til for at sikre. Så hvilke initiativer skal der komme?

Ministeren.

Jeg tror faktisk rigtig meget på, at jo mere vi får skævheder af den her art frem i lyset, jo nemmere er det også at angribe en ulighed, for så starter vi ikke med at skulle diskutere, hvorvidt den er der, og det oplever jeg ellers ofte. Derfor vil jeg også endnu en gang kvittere for, at vi ikke skal gøre det i dag. Så derfor er det at få mere gennemsigtighed omkring vores løn et af grebene. Og så er det også sådan, at vi politisk kan diskutere de strukturelle ting, f.eks. kønsopdelt uddannelsesvalg, men der også brug for, at arbejdsmarkedets parter, som er dem, der er lønforhandlende, er med i den her samtale.

Fru Victoria Velasquez for et afsluttende spørgsmål.

Tak. Hvad betyder det så? Betyder det, at ministeren agter at indkalde arbejdsmarkedets parter i forhold til det? Der er jo virkelig mange ting, man kan gøre ved det problem, at det ofte er kvinderne, der for egen regning tager en sygedag for at passe et sygt barn. Det har betydning for, hvilke opgaver man kan få lov at få. Det kunne være at styrke barselsrettighederne. Det kunne være at sikre, at man kigger fremad i forhold til overenskomstforhandlingerne, og at der bliver afsat ressourcer, ligesom vi har gjort én gang; der nåede man en tredjedel af vejen, man mangler stadig væk to tredjedele. Så hvilke initiativer vil det være, hvis vi nu kigger fremad? Har ministeren brug for assistance fra resten af Folketinget for at få det igennem i regeringen, eller hvad skal der til for, at vi også hører om nogle initiativer i fremtiden?

Ministeren.

Tak. Jeg tror, der er rigtig meget at diskutere i forhold til nogle af de ting, ordføreren nævner. Når jeg siger, at det er arbejdsmarkedets parter, der er lønforhandlende, så er det ikke, fordi jeg skal blande mig i de lønforhandlinger. Så er det bare en konstatering af, at det er sådan, arbejdsdelingen er, men det er i virkeligheden også en anerkendelse af, at vi heldigvis også har nogle fagforeninger, der er rigtig meget på bolden på den her dagsorden. Så håber jeg jo f.eks., at det, at vi nu har fået en mere øremærket barsel også kommer til f.eks. at sætte sig i, hvem der tager barnets første sygedag i de efterfølgende perioder. Jeg tror også, at noget af det her handler om åbenhed, og noget af det handler også om en kulturændring, hvor det f.eks. at have øremærket barsel kan være en af de bærende ting.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren, og det bliver igen stillet af fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.