Spm. nr. S 291 (omtrykt)

1) Til forsvarsministeren af:

Sascha Faxe (ALT):

Hvilken holdning har ministeren til at indkøbe jordbaseret luftforsvar fra tredjeverdenslande og leverandører som IAI og Rafael set i lyset af det brev, som ministeren tog initiativ til at sende til Europa-Kommissionen, EU’s Fælles Udenrigstjeneste og Det Europæiske Forsvarsagentur, der bl.a. betonede vigtigheden af at opbygge forsyningssikkerhed i EU?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til nyheden »Forsvarsminister Troels Lund Poulsen sætter samarbejdet med Ukraines forsvarsindustri højt på dagsordenen i Bruxelles« fra Forsvarsministeriets hjemmeside.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet er: Hvilken holdning har forsvarsministeren til at indkøbe jordbaseret luftforsvar fra tredjeverdenslande og leverandører som IAI og Rafael set i lyset af brevet sendt til Europa-Kommissionen, EU's fælles udenrigstjeneste og Det Europæiske Forsvarsagentur på initiativ af forsvarsministeren, der betonede vigtigheden af at opbygge forsyningssikkerhed i EU?

Ministeren.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet. Som det også fremgår af den anden delaftale under det nuværende forsvarsforlig, som vi har indgået her i 2024 – altså den anden delaftale – skal Danmark anskaffe et jordbaseret luftforsvar i form af langtrækkende luftforsvarssystemer og to kortrækkende luftforsvarssystemer.

Spørgeren henviser i den forbindelse til det initiativ, hvor jeg også sammen med syv andre forsvarsministre har taget det initiativ, at der udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen skal bidrage til at integrere EU's forsvarsindustri i EU's forsvarsindustrielle samarbejde. Det er et initiativ, som jeg lægger vægt på, da en styrket ukrainsk forsvarsindustri er essentiel på alle måder, både for den ukrainske og den europæiske forsyningssikkerhed og også modstandsdygtighed.

Samtidig bakker jeg og resten af regeringen også fuldt og aktivt op om ambitionen om at styrke den europæiske forsvarsindustri. En robust europæisk forsvarsindustri er en forudsætning for, at EU og dermed Europa kan tage et større ansvar for vores fælles euroatlantiske sikkerhed og for den kontinuerlige militære støtte til Ukraine. Derfor har Danmark også stået i spidsen for at støtte den ukrainske forsvarsindustri med det, som vi kalder den danske model, og som jo nu efterhånden er veletableret, og vi har derudover også etableret en forsvarsindustriel hub i Kyiv med henblik på at styrke samarbejdet mellem dansk og ukrainsk forsvarsindustri.

Der er dog flere hensyn at balancere, og det er også for tidligt at udelukke leverandører til Danmarks jordbaserede luftforsvar. Jeg kan dog oplyse, at der i udvælgelsen af leverandører bl.a. vil blive taget højde for NATO's interoperabilitet, forsyningssikkerhed og leveringstid. Når forsvaret anskaffer materiel, ses der bl.a. på, hvad der er bedst og dermed også imødekommer forsvarets behov og samlede bidrag til Danmarks sikkerhed. Om det er dansk, europæisk eller andet, kræver det en grundig afdækning at finde ud af, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse også aktuelt er i gang med, hvor det er sådan, at man ser på relevante leverandører, som man er blevet opfordret til nu at indgå i dialog med omkring den danske anskaffelse.

Jeg forventer, at der kan træffes en beslutning om det i løbet af 2025, og som FMI, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, også tidligere har oplyst, er der så kommet input fra 12 potentielle leverandører. Derefter afventer vi selvfølgelig at have en politisk drøftelse om udvælgelsen af, hvem der måtte være kandidat eller kandidater, og så skal der træffes en politisk beslutning på baggrund af en militærfaglig indsats.

Tak. Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er jo enig i, at indkøb af materiel også er en større udenrigs- og sikkerhedspolitisk diskussion, og det er også derfor, jeg prøver at bringe det op, også i forhold til ministerens egne ambitioner – på hjemmesiden er det i hvert fald ministeren, der får æren for at have taget initiativ til brevet oprindelig – og også hvordan vores fælles ambitioner på tværs af EU i forhold til autonomi og forsyningssikkerhed egentlig bliver sikret i de store indkøb, vi står over for.

Så for mig er der et spor i forhold til den her forsyningssikkerhed, hvor jeg er nysgerrig på, hvordan det egentlig bliver tænkt ind i det, vi arbejder med. Så når vi tager tredjelande ind, et land, som er i krig og derfor måske har knap så stor en sikkerhed i forsyning, f.eks. som de våben, der kunne komme fra IAI og Rafael, hvilket signal sender det så til resten af EU, i forhold til at vi faktisk gerne vil arbejde for en fælles forsyningssikkerhed og en strategisk autonomi på forsvars- og sikkerhedsområdet?

Ministeren.

Jeg tror, man må sige, at anskaffelse og indkøb af materiel til forsvaret ikke bare er enten-eller, det er både-og – det kan være mange forskellige leverandører, man skal se på. Jeg tror ikke, man bare kan gøre det, som man jo i Frankrig gerne vil have og har italesat, altså at købe europæisk. Vi er jo også interessede i at anskaffe amerikansk materiel, og vi har allerede meget amerikansk materiel.

Men det, der ligger i spørgsmålet, som jeg på mange måder er enig i, er, hvordan vi i højere grad nu kan tage nogle fælleseuropæiske initiativer, der gør, at vi får en stærkere og mere robust forsvarsindustri. Det kan vi bl.a. ved at lave fælles indkøb og også ved at skabe nogle nye forretningsmuligheder her i Europa, og det er helt afgørende for Europas sikkerhed.

Spørgeren.

Det er jo noget med også at gå foran i forhold til det her, når vi også står foran i forhold det her initiativ. Så hvordan kan Danmark i vores indkøbsprocesser sikre det? Jeg er nysgerrig. Nu er det jo sådan, at jeg som ordfører for Alternativet står uden for forsvarsforliget og derfor ikke er med til alle møderne, så derfor spørger jeg lidt mere ind i forhold til processen. Hvor tæt er det skrevet ind i prækvalifikationsmaterialet? Er det nogle, man inviterer ind til prækvalifikation? Er det et åbent udbud, eller hvordan foregår det, når vi skal sikre den her autonomi også i indkøbene?

Ministeren.

Jeg tror, jeg skal give en skriftlig redegørelse af det, for jeg bliver nok nødt til at skuffe spørgeren med, at det jo ikke er mig, der sidder decideret og anskaffer alt materiel til forvaret og heller ikke laver prækvalifikationen – trods alt – selv om jeg har hænderne dybt begravet i mange spændende sager.

Men det, der jo er idéen, er, at når man nu har 12 potentielle leverandører, får man lejlighed til også på baggrund af det at kunne kvalificere en indstilling ud fra militærfaglige hensyn, og der indgår der en lang række elementer. Forsyningssikkerhed kan være ét element, noget andet er pris, og noget tredje er selvfølgelig også, hvorvidt der er erfaring med, om systemerne fungerer. Der en lang række ting. Men jeg tror, jeg vil tillade mig at oversende en skriftlig uddybelse på det her punkt.

Tak. Spørgeren for sidste runde. Værsgo.

Den vil jeg glæde mig til. Så vil jeg spørge, om der – og det kan måske også komme i den redegørelse, for det kan være, at det her også bliver for langt i den sammenhæng – er lavet nogle økonomiske beregninger for simpelt hen at måle op, hvordan det ville se ud økonomisk i forhold til det her, hvis nu vi holder os udelukkende til europæisk- eller NATO-produceret udstyr? Nu har vi jo snakket om forsyningssikkerhed, men hvis vi så også ser på den økonomiske side.

Ministeren.

Det tror jeg at jeg må sige at der ikke er lavet på nuværende tidspunkt. Det er jo bl.a. det, der kommer til at indgå i en indstilling til, hvilke systemer man kan vælge. Det er jo bl.a., hvad anskaffelsen vil koste, men derudover også, hvad driftsudgifterne vil være. Og der kan være store forskelle på, hvad anlægsinvesteringen er, og så, hvad den varige drift måtte være. Så hvis vi skal svare på det spørgsmål, tror jeg, vi skal lidt længere hen i processen, og det vil der selvfølgelig også være åbenhed om.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Vi går videre til det næste spørgsmål. Det er også til forsvarsministeren, og det er af Trine Pertou Mach, Enhedslisten.