Spm. nr. S 257 (omtrykt)

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Mike Villa Fonseca (UFG):

Hvordan vil ministeren sikre, at besparelser og ansættelsesstop på Sjællands Universitetshospital og andre af landets hospitaler ikke går ud over patientsikkerheden og arbejdsmiljøet for de ansatte?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Supersygehus svinger sparekniv igen: - Vi kan næsten ikke løbe stærkere« på sn.dk den 7. november 2024.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak til formanden for det. Og tak til ministeren for at stille op til besvarelse. Spørgsmålet lyder som følger: Hvordan vil ministeren sikre, at besparelser og ansættelsesstop på Sjællands Universitetshospital og andre af landets hospitaler ikke går ud over patientsikkerheden og arbejdsmiljøet for de ansatte? Tak.

Ministeren.

Tak for det. Det er selvfølgelig vigtigt, at patienterne oplever en god behandling i vores sundhedsvæsen, og at der i øvrigt er gode rammer for de ansatte på sygehusene og i sundhedsvæsenet i al almindelighed. Derfor har regeringen også, fra dag et vi tiltrådte, prioriteret sundhedsområdet tårnhøjt. Senest har vi her for nylig landet en aftale om en ny sundhedsstruktur i Danmark, den største reform af vores sundhedsvæsen i 20 år. Det er en aftale, der på den ene side tilfører 6,4 mia. kr. varigt til et kvalitetsløft af vores sundhedsvæsen, men også betyder en sundhedsreform, hvor vi på den anden side tager fat om nogle af de grundlæggende strukturer, som skal være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. For når vi her fra Christiansborg skal sætte nogle gode rammer for sundhedsvæsenet, handler det selvfølgelig om en diskussion om penge, ja, men det handler også om meget andet – hvordan vi bruger pengene, og hvordan vi eksempelvis sikrer et sundhedsvæsen, hvor personaleressourcerne bliver fordelt mere fair, så vi også kan nedbringe den alt for høje ulighed i vores sundhedsvæsen.

Sundhedsreformen bygger jo oven på de store investeringer, som regeringen allerede har foretaget, senest også med økonomiaftalen for næste år, hvor vi har aftalt det største økonomiske løft i 14 år til regionerne. Så vi løfter vores del ved at give regionerne nogle gode rammer, og så er det jo op til regionerne at forvalte de ekstra økonomiske midler på en effektiv og økonomisk ansvarlig drift af vores sygehuse. Og jeg kan også forstå, at regionen og sygehuset selv også har haft fokus herpå. Tak.

Spørgeren.

Tak for det til formanden. Grunden til, at jeg har stillet spørgsmålet, er, at det jo ikke er første gang, der sker besparelser i sundhedsvæsenet, og de konstante sparekrav, der er, skaber et dårligt arbejdsmiljøet for personalet, og patientsikkerheden bliver jo heller ikke ligefrem bedre.

Nok er nok. Altså, det her har ført til ansættelsesstop, og det er jo helt skævt, i hvert fald i min optik. Én ting er besparelser, en anden ting er, når man laver besparelser på sundhedspersonale. Det skaber altså et rigtig, rigtig dårligt arbejdsmiljø, fordi man går på arbejde med en følelse af, at man mangler kolleger. Det er jeg meget uforstående over for, må jeg ærligt erkende over for ministeren. Og befolkningen fortjener vel også et eller andet sted at vide, hvordan det står til på landets sygehuse. Personalet kan altså ikke løbe stærkere; de løber i forvejen alt, alt for stærkt, og nogle af dem søger endda væk fra sektoren. Så det giver jo ikke mening, at der stadig er et kæmpe pres med flere og flere patienter. Der kommer også flere og flere ældre, det ved vi, og lur mig, om det ikke også fører til flere patienter.

Så vil jeg sige tillykke med en fin sundhedsreform. Det lyder meget godt. Jeg mener dog stadig væk, der vil være nogle knaster i det. Og en politisk målsætning med 5.000 læger lyder jo godt, men det lyder også som noget, vi har hørt før a la 1.000 nye sygeplejersker, og det var jo ikke en succes.

Men når der er ansættelsesstop og der er en afdelingssygeplejerske eller en oversygeplejerske, som er nødt til at sige nej til, at der kan komme nyt personale i afdelingen, så er der jo noget galt. Og vi er nødt til at tænke på sundhedspersonalet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at vi er nødt til at tænke på mine kolleger i sundhedsvæsenet, som spiller den her afgørende rolle i sundhedsvæsenet. Det kan siges meget enkelt: Hvis der ikke er personale nok, kommer der jo ikke operationer, og så er patienterne nødt til at vente længere på at blive behandlet på sygehusene.

Så i stedet for at man svinger den her sparekniv, synes jeg, vi skal sætte en stopper for, at der ikke kan ansættes sundhedspersonale. Så hvem har ansvaret? Vil ministeren og regeringen kræve, at alle besparelser vurderes i forhold til aspektet med patientsikkerheden, og at der sættes en stopper for ansættelsesstop? Det kan ministeren og regeringen også kræve af regionerne. Tak.

Ministeren.

Vi kan også holde fast i den arbejdsdeling, der handler om, at vi fra Folketingets side sætter nogle økonomiske rammer for vores sundhedsvæsen og for, hvordan vores sundhedsvæsen skal styres. Og så er det jo op til regionerne at forvalte de midler.

Men jeg er godt nok nødt til at korrigere mange ting i det, der blev sagt fra spørgerens side her, bl.a. at der nu ikke kan ansættes sundhedspersonale i vores sundhedssektor. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg kan i øvrigt også læse af den artikel, som spørgeren så har fundet frem og brugt som begrundelse for spørgsmålet her, at det fremgår, at ansættelsesstoppet er kvalificeret; det er ikke et fuldt ansættelsesstop, og hvis sygehuset mangler en speciallæge, jamen så ansætter man også speciallægen, hvis der kommer en, der er kvalificeret. Så lad os få nogle af de der nuancer med. Og er de 5.000 ekstra praktiserende læger, som vi nu har aftalt med sundhedsreformen, noget, vi har hørt før? Ja, måske i forhold til nogle flotte mål. Forskellen er jo bare, at den her gang er der en regering, som også sikrer finansieringen til, at det kan blive til virkelighed. For sundhedsvæsenet har brug for, at vi ikke blot fra Christiansborgs side har flotte målsætninger, men at vi rent faktisk også sætter handling bag i form af at indrette vores sundhedsvæsen efter den fremtid, vi ser ind i, og at vi også sætter penge af til at kunne implementere de ting, vi gerne vil.

Tak. Når formanden rejser sig, er det, fordi tiden er gået.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det til formanden. Der må jeg bare erkende, at jeg er meget uenig med ministeren. Så sent som i dag har jeg snakket med flere oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker, som får henholdsvis 10, 20 og 30 ansøgninger, og som er nødt til at afvise sundhedspersonale i døren. De står og mangler personale, men på grund af at økonomien i regionerne åbenbart bliver prioriteret på en meget mærkelig måde, kan de ikke få lov til at ansætte mere sundhedspersonale.

Men lad mig så prøve at spørge lidt anderledes. Er der gennemført konsekvensanalyser, der viser, hvordan besparelserne påvirker sundhedspersonalets arbejdsvilkår og patientbehandlingen? Og hvis ja, vil ministeren så dele dem offentligt? Tak.

Ministeren.

Spørgeren siger i Folketingssalen, at nu kan der ikke ansættes sundhedspersonale i vores sundhedsvæsen. Det er ikke korrekt. Er det så lig med, at der ikke kan findes afdelinger, hvor der eksempelvis har været en budgetoverskridelse, og er spørgerens svar så bare, at enhver budgetoverskridelse skal modsvares af, at der så kommer en check? Eller skal man også tage ansvar for at forsøge at få de økonomiske rammer til at holde stik bedst muligt, vel vidende at det i konkrete situationer er svært?

Dernæst vil jeg også anbefale spørgeren måske at beskæftige sig lidt med, hvordan det er, vi styrer og driver vores sygehusvæsen. For det virker, som om spørgeren måske burde være mere interesseret i at stille op til regionsrådet eller søge ansættelse på et sygehus og forsøge at få indflydelse på, hvordan man sidder og drifter ude på sygehusene.

Tak. Spørgeren for sidste runde. Værsgo.

Jeg tror godt, ministeren ved, at jeg har arbejdet i sundhedssektoren. Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan besparelser og mangel på personale hænger sammen. Det er mig meget uforståeligt. Så her til sidst vil jeg spørge ministeren, hvordan ministeren vil sikre, at der måske prioriteres endnu flere midler. For det, jeg hører, og det, jeg oplever på sygehusene og fra sundhedspersonalet og patienterne, er, at der er pressede afdelinger, på grund af at der er et øget pres fra besparelserne. Så jeg kommer nok også til at følge op med nogle spørgsmål til ministeren og ministeriet.

Regionsrådet er nok ikke noget for mig, når jeg ønsker at nedlægge regionerne. Det anerkender jeg gerne. Tak.

Ministeren.

Godt, jeg hører, at der fra spørgeren er et ønske om, at der skal sættes flere penge af til sundhedsvæsenet. Så er det godt, at der nu er en regering i Danmark, som sikrer, at det rent faktisk sker. Prøv at høre, vi har lige landet en økonomiaftale med landets regioner, der har driftsansvaret for vores sygehuse, altså den bedste økonomiaftale i 14 år, man ser ind i. Vi gav sågar også et ekstraordinært løft i indeværende år på 600 mio. kr., jo bl.a. som en konsekvens af, at vi også havde set ind i en tid med stigende medicinpriser. Så vi handler.

Er det en garanti for, at hvis der sker en budgetoverskridelse på en afdeling, så skal man aldrig nogen sinde selv drage omsorg for også at sørge for at få rettet op? Nej, men det er jo et ledelsesansvar ude på de enkelte sygehuse, ude på de enkelte afdelinger, og vi står på mål for at levere det største løft i vores sundhedsvæsen i mange, mange år.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren og spørgeren.

Vi går videre til den næste spørger, og det er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, og spørgsmålet er til indenrigs- og sundhedsministeren.