Spm. nr. S 247

3) Til miljøministeren af:

Leila Stockmarr (EL):

Hvordan harmonerer regeringens nedskæringer på nationalparkernes budget med en femtedel og dermed på parkernes arbejde med naturgenopretning med regeringens erklærede ambition om at passe på vores natur?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til, at regeringen har med deres forslag til finanslov for 2025 lagt op til at skære over 20 pct. af nationalparkernes budget. Det er ved lov bestemt, at Danmarks fem nationalparker skal »styrke naturens kvalitet og mangfoldighed«. De skal også »skabe og sikre større sammenhængende naturområder« og »bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet«. Ifølge nationalparkerne selv vil besparelser ramme konkrete naturgenopretningsprojekter, f.eks. vil et nyt stenrev i Roskilde Fjord blive droppet, og ambitionerne for Nationalpark Kongernes Nordsjælland bliver kraftigt neddroslet, hvilket ifølge parken selv, kommer til at ramme naturen direkte. Det skal desuden nævnes, at der i regeringsgrundlaget er anført, at der kan udpeges yderligere nationalparker, hvor naturen får prioritet.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for ordet. Hvordan harmonerer regeringens nedskæringer på nationalparkernes budget med en femtedel og dermed på parkernes arbejde med naturgenopretning med regeringens erklærede ambition om at passe på vores natur?

Ministeren.

Det er jo helt korrekt, at regeringen har fremlagt et flerårigt arbejdsprogram på tværs af det statslige område som led i vores ønske om at spare på den statslige administration. Hvorfor? Det er, fordi vi kan se, at der i de senere år er sket en betydelig stigning i de statslige årsværk, og vores mål er at begrænse den udvikling og i stedet for prioritere midler til f.eks. den borgernære velfærd, den grønne omstilling og borgernes tryghed. Det kræver også medarbejdere. Der indgår så i det her arbejdsprogram et forslag om, netop som der spørges til, at reducere bevillingen til nationalparkerne fra de ca. 9 mio. kr. pr. park i dag til ca. 7 mio. kr. årligt. Der er fem parker, så det er samlet en reduktion på ca. 10 mio. kr. årligt. Den besparelse vil ikke påvirke vores ambition om at passe på vores natur, og der vil ikke blive gået på kompromis med nationalparkernes kerneopgave. Det er fortsat afgørende, at vi får styrket den danske natur og biodiversitet.

Hvad er så baggrunden for det her besparelsesforslag ud over formålet med at spare på den statslige administration? Det er, at vores nationalparkers årlige bevilling på 9 mio. kr. ikke indtil nu har været omfattet af det omprioriteringsbidrag i staten, der pålægger en besparelse på 2 pct. af budgettet hvert år. Det betyder jo så, at vores nationalparker indtil nu ikke er blevet reguleret på baggrund af en forventning om, at effektivitet i administrationen bliver bedre år for år, og alle de ting, som vi ellers har mange, mange steder i staten. Og omvendt er den årlige bevilling til vores nationalparker så faktisk også steget i takt med løn- og prisudviklingen. Derfor vurderer vi, at det vil være muligt at gennemføre en reduktion af bevillingen pr. park på 2 mio. kr., samtidig med at parkerne opfylder de lovbestemte formål.

Tak. Spørgeren.

Nu er regeringens planer om at nedskære nationalparkerne med faktisk samlet set 33 pct., hvis man tager yderligere besparelser fra 2023 og 2024 med, jo ikke gået ubemærket hen fra nationalparkernes egen side. De har jo været ude i pressen og påpege, at konkrete projekter, naturgenopretningsprojekter, vil blive bremset, vil blive nedskaleret og helt droppet som en konsekvens af de her besparelser. Derfor undrer det mig meget, at regeringen og nu også ministeren her gentager det her med, at de her besparelser handler om administrative omkostninger, når vi hører fra nationalparkerne selv, at det vil gå ud over helt konkrete naturgenopretningsprojekter. Og det her sker på et tidspunkt, hvor vi står i en galopperende miljø- og biodiversitetskrise. Så undrer det mig virkelig, at regeringen med et så relativt lille beløb proaktivt går ind og aktivt blokerer for genopretningen af vores natur.

Jeg noterer mig også, at finansministeren i forbindelse med finanslovsforslaget har været ude og kalde projekterne for overflødige. Hvordan harmonerer den slags udtalelser med regeringens erklærede ambition om at føre en progressiv naturpolitik?

Ministeren.

Men hvis man vil – og det har regeringen besluttet at vi vil, og det er der i øvrigt også et stort flertal i Folketinget der bakker op om – reducere og sætte en bremse for stigningen i de statslige årsværk og også reducere i de statslige årsværk, så er vi nødt til som ministerier, og det er jeg også som miljøminister, at se på, hvad vi så har. Det har vi så set på, og en lille del af den reduktion, vi vil foreslå at indføre, og som jo skal behandles i forbindelse med finansloven, er så på sekretariatet omkring nationalparkerne.

Jeg vil ikke bilde nogen ind, at det kan gøres, uden at det kan mærkes. Men vurderingen er trods alt i Naturstyrelsen, at det godt kan lade sig gøre.

Spørgeren.

Gør det ikke indtryk på havets minister og vores miljøminister, at nationalparkerne selv er ude at sige, at stenrev vil blive droppet og konkrete projekter for at genoprette vores natur vil blive droppet? Er det hensigtsmæssigt i forhold til at redde vores natur aktivt at gå ind at blokere for de her projekter med de her nedskæringer?

Ministeren.

Jo, det gør indtryk. Der er ikke blokeret for nogen af de her projekter, og mange af dem er jo finansieret af statslige kasser eller private fonde, og det vil man selvfølgelig fortsat have fuld adgang til.

Vores nationalparker har jo mange forskellige formål, også lokal inddragelse, formidlingsindsats og kulturhistorisk indsats, og alle ti forskellige formål er vigtige. Alle er vigtige, og jeg vil ikke bilde nogen ind, at hvis man skærer ned og indfører effektivisering, så gør det ikke en forskel i negativ forstand. Men sådan er det jo, når vi forsøger at få færre medarbejdere i staten, så vi får flere medarbejdere ud som frontpersonale og til den grønne omstilling.

Spørgeren.

Regeringen er jo i sin kommunikation ude at sige, at det her handler om administrative nedskæringer. Ministeren gentager det også her i Folketingssalen i dag. Men nationalparkerne er jo selv ude at sige, at det her ikke handler om administration. Administrationen af nationalparkerne ligger et helt andet sted. Det her vil ramme projekterne meget direkte.

Har regeringen og ministeren ikke en misvisende kommunikation, når man bliver ved med at tale om det som en administrativ spareøvelse, og når der reelt er tale om nedskæringer, der rammer vores natur?

Ministeren.

Det er jo op til de lokale bestyrelser at finde ud af, præcis hvordan man vil iværksætte den her besparelse. Som jeg nævnte, har vi næsten alle steder, også i andre dele af Miljøstyrelsens ressort, som også udfører vigtige miljøindsatser, en årlig 2-procentseffektivisering, hvor man skal arbejde 2 pct. smartere, altså effektivisere for 2 pct. hvert år. Det har man altså været fritaget for i nationalparkerne, men vurderingen er, at siden man startede, for nogles vedkommende jo for næsten 15 år siden, vil der være kommet noget, hvor man altså vil have kunnet høste nogle fordele – stordriftsfordele, samarbejdsfordele med de andre parker – så det her kan lade sig gøre. Jeg siger ikke, det bliver nemt, men det er den opgave, som vi vil stille dem.

Tak til fru Leila Stockmarr.

Så er der et spørgsmål mere til miljøministeren af hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

(Talen er under udarbejdelse)