Om den første del, at der er blevet givet en udstrakt hånd til dem, vil jeg sige, at det vil jeg altså ikke kalde det. Nu var det ikke noget, jeg havde forberedt at skulle komme ind på, men det synes jeg faktisk ikke man kan kalde det. Det var et børnetillæg, som vi lavede, der skulle række ud til nogle af de allerfattigste i vores samfund, og det var, uden at der var inflation og energikrise. Så tog man de penge, ændrede lige overskriften, stregede den ud, så er der ikke stod børnetillæg, og skrev i stedet »inflationshjælp« og spredte den tyndere ud. Så jeg synes faktisk overhovedet ikke, det var en håndsrækning.
Helt konkret tænker jeg, at der er en helt åbenbar mulighed her, hvor vi rent faktisk ville kunne gøre en forskel og hjælpe nogle af dem, som er blevet allerhårdest ramt af inflationen, og som blev allerhårdest ramt i energikrisen. Det handler om, at vi lige nu har nogle mennesker, der mangler 8 mia. kr. – 8 mia. kr.! Det er jo helt vildt mange penge, de her mennesker samlet set mangler. Og det er jo noget, de kan mærke, når de går ned og handler; det er noget, de har kunnet mærke, når de har puttet ting som æg eller andre ting ned i indkøbskurven, nemlig at priserne er steget så meget. Jeg synes, det er ret ubegribeligt, hvorfor vi ikke har rettet op på det her noget før. Nogle af dem, som er pensionister – førtidspensionister, folkepensionister – og mennesker ramt af sygdom, som er på sygedagpenge, og andre bliver ikke kompenseret rettidigt for de stigende priser og for lønudviklingen. Det kan vi ændre på, men det kræver, at vi simpelt hen siger:
Der skal ikke være en 2-årsforsinkelse i, at din indtægt følger den udvikling, der har været i priserne og i indkomsterne. Vi skal gøre det så hurtigt som muligt. Vi ved godt, at I er nogle af dem, der bliver allerhårdest ramt, når priserne stiger, inflationen rammer, og det bliver dyrt at varme boligen op derhjemme. Skal vi ikke sikre det? Skal vi ikke sikre, at vi får fremrykket reguleringen?