Spm. nr. S 208

5) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Peder Hvelplund (EL) (medspørger: Trine Pertou Mach (EL)):

Vil ministeren genoverveje, om Danmark vil følge anmodningen fra WHO om at tage imod evakuerede syge og sårede patienter fra Gaza til behandling i Danmark, set i lyset af de seneste måneders eskalering i bl.a. dræbte og sårede civile, den desperate humanitære situation i Gaza og et næsten totalt ødelagt sundhedsvæsen?

Værsgo.

Tak for det, formand. Vil ministeren genoverveje, om Danmark vil følge anmodningen fra WHO om at tage imod evakuerede syge og sårede patienter fra Gaza til behandling i Danmark, set i lyset af de seneste måneders eskalering i bl.a. dræbte og sårede civile, den desperate humanitære situation i Gaza og et næsten totalt ødelagt sundhedsvæsen?

Ministeren.

Tak til spørgeren. Lad mig indlede med at sige, at jeg og regeringen er dybt bekymrede over den katastrofale humanitære situation i Gaza, ikke mindst når det gælder sundhed. Derfor mener vi i regeringen også, at Danmark selvfølgelig skal bidrage med støtte. Konkret har regeringen besluttet, at Danmark fortsat vil yde vedvarende humanitær bistand til livreddende indsatser i Gaza, herunder også konkrete sundhedsindsatser. Lad mig fremhæve en række tal, der understreger Danmarks bidrag til den humanitære respons på Palæstinakrisen.

Danmark har via Udenrigsministeriet i år og sidste år givet en samlet støtte på ca. 665 mio. kr. i humanitær bistand i forbindelse med Palæstinakrisen. Danmark har via bidrag til Den Internationale Røde Kors Komité bl.a. støttet etableringen og driften af et felthospital i Gaza. Felthospitalet har 60 sengepladser og kan tilse omkring 200 patienter dagligt, og det tilbyder traumekirurgisk og medicinsk behandling. Og som en del af den danske humanitære støtte til Palæstina i indeværende år er der samlet også givet 40 mio. kr. til WHO's indsatser, bl.a. indsatser i form af medicinske evakueringer fra Gaza, udsendelse af mobile sundhedsteams, levering af medicin og medicinsk udstyr.

Så jeg mener, at vi samlet set fra dansk side leverer et væsentligt humanitært bidrag i forbindelse med Palæstinakrisen, og samtidig er jeg og regeringen også af den holdning, at Danmarks humanitære støtte bedst går til indsatser, som finder sted i og omkring Gaza – det gælder f.eks. støtten til felthospitalet – og derfor har regeringen på nuværende tidspunkt ikke planer om at modtage medicinsk evakuerede patienter fra Gaza til Danmark. Vi følger selvfølgelig situationen og afsøger løbende også forskellige muligheder for yderligere humanitære bidrag til sundhedsindsatser i Gaza.

Hr. Peder Hvelplund.

Vi står med en humanitær og sundhedsmæssig katastrofe af ufattelige dimensioner, der udfolder sig for øjnene af os, i Gaza. Vi har et sundhedsvæsen i Gaza, som er fuldstændig kollapset. Der er i øjeblikket fem af de felthospitaler, der er i Gaza, der er fuldt funktionsdygtige. Der er i den nordlige del af Gazastriben ingen ambulancer. Der er 500 sundhedsmedarbejdere, der er blevet dræbt, samtidig med at der pågår en konflikt, hvor der sker vilkårlige bombardementer, hvor tusindvis af civile bliver dræbt og såret.

Det er jo det, der er baggrunden for, at WHO har anmodet om, at man i Europa tager imod patienter fra Gaza til behandling i Danmark. Der er tale om meget alvorligt behandlingskrævende patienter, hvor det ikke er muligt at hjælpe dem, hverken på felthospitaler eller i nærområdet. Der er hospitaler i nærområdet, som har taget deres del af patienter, men de hospitaler er i forvejen overfyldte, og problemet er jo også, at der er tale om patienter, som har så voldsomme behov for også komplicerede behandlingsforløb, at det simpelt hen ikke længere er en mulighed.

Det er jo det, der er baggrunden for, at WHO ikke bare har anbefalet, men decideret anmodet lande i Europa om at tage imod patienter. Det er i øvrigt en anmodning, som bakkes op af EU's sundhedskommissær og kommissær for krisestyring, som også har anmodet EU-lande om at tage imod patienter. Det er der også en række lande, der har gjort, bl.a. Spanien, Italien, Belgien, Norge og Rumænien, men også lande i nærområdet som Tyrkiet, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Men Danmark sidder stadig væk den anmodning overhørig.

Hvad er baggrunden for, at den danske regering mener sig klogere end WHO og EU's sundhedskommissær og kommissær for krisestyring og afviser at følge den anmodning, der kommer, om at modtage patienter til behandling i Danmark?

Ministeren.

Tak til spørgeren. Beslutningen om, at Danmark ikke skal bidrage til medicinsk evakuering af patienter fra Gaza til Danmark, er en regeringsbeslutning, og det er ud fra en samlet vurdering af en række forhold, herunder på det udlændingepolitiske og sikkerhedspolitiske område. Vi har valgt fra dansk side at fokusere vores humanitære støtte i Palæstinakrisen med en række humanitære indsatser, herunder særlige sundhedsindsatser, med henblik på at vores støtte også bedst går til indsatser, som finder sted i og omkring Gaza, hvor vi har leveret en række bidrag på det her område. Og vi følger selvfølgelig situationen fortsat tæt.

Spørgeren.

Undskyld mig, men jeg synes, at det bliver en anelse søgt, når man henviser til udlændingepolitik og sikkerhedspolitik. Altså, vi taler her f.eks. om et 5-årigt barn, hvis hele familie er blevet dræbt, som ikke kan modtage behandling i Gaza. Der er tale om en familiefar med en 9-årig søn, som er blevet stærkt forbrændt under et bombardement, hvor resten af familien er blevet udslettet. Det er personer, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke kan tilbydes hjælp hverken på felthospitaler eller i nærområdet, fordi der ikke er den tilstrækkelige sikkerhed og mulighed for behandling. Er svaret til dem, at den danske regering ikke vil følge den anmodning, der ligger fra WHO, fordi man har hensyn at tage til sikkerhedspolitik og udlændingepolitik og derfor ikke vil behandle stærkt behandlingskrævende patienter?

Ministeren.

Danmark skal bidrage og Danmark skal støtte, og det gør vi substantielt ved de store bidrag, vi også leverer til eksempelvis etablering af felthospitaler og dermed til betydelige indsatser også i nærområdet. Jeg synes ikke, det er søgt at påpege her i Folketingssalen, at ethvert valg har konsekvenser. Det har konsekvenser i forhold til den udlændingepolitiske situation, men det har også konsekvenser i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, og jeg begriber ikke, at spørgeren kan kalde det for søgt, når det er, at PET har vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza også vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark.

Tak, og jeg byder nu velkommen til medspørgeren, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne bore lidt videre i det her med, hvad det egentlig er for nogle hensyn, der gør sig gældende. For så vidt jeg kan høre på sundhedsministeren og regeringen generelt, er det jo ikke sundhedspolitiske hensyn i Danmark, der gør, at vi ikke tager imod, efterlever og imødekommer den anmodning, som WHO er kommet med.

Så hvad er det egentlig, regeringen ikke hører, som andre lande i verden hører, altså at det ikke er nok i forhold til at sende yderligere støtte til regionen? For det er der brug for, og de diagnoser, der er, og det behov, patienterne konkret har, er noget, der kun kan løses, hvis man får dem evakueret medicinsk, f.eks. til vores hospitaler.

Hvad er det, der gør, at tingene er anderledes i Danmark, end de er i andre lande, som har taget imod medicinske patienter, som har lavet medicinske evalueringer, f.eks. Spanien? Hvad er anderledes i Danmark i forhold til det?

Ministeren.

Indledningsvis er det måske også på sin plads at understrege, at det jo særlig er landene i regionen, som har modtaget patienterne. Altså, Egypten, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet har modtaget langt størstedelen af de medicinsk evakuerede, og siden lukningen af Rafahovergangen i maj måned er der kun blevet evakueret ganske få patienter fra Gaza til Europa. Det er den faktuelle del af det.

Den anden del handler om, hvad det er for nogle hensyn, der gør sig gældende, og det er her, jeg prøver at sige til spørgeren, at det for regeringen er ud fra en samlet vurdering, hvori der indgår en række hensyn. Nogle af dem handler om den sikkerhedspolitiske situation, hvor vi jo også tager bestik af, at PET i Danmark har vurderet, at en medicinsk evakuering fra Gaza vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark. Jeg kan så forstå, at Enhedslisten synes, det er søgt at tage hensyn til det, når der kommer den slags informationer fra landets efterretningstjeneste. Det mener vi ikke at det er.

Men ellers vil jeg anbefale, at man, hvis man sådan har nærmere spørgsmål vedrørende de sikkerhedsmæssige konsekvenser, så også retter dem til den ansvarlige ressortminister, nemlig justitsministeren.

Medspørgeren.

Tak for den opfordring. Det vil vi da bestemt gøre.

Men jeg er simpelt hen nødt til at sige, at det er rystende for mig at stå over for Danmarks sundhedsminister, som mener, at lige præcis virkelig syge behandlingskrævende patienter fra Gaza skulle udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark, og at det er det, der er argumentet for, at man ikke vil hjælpe børn, der har medicinsk behov – noget, der ikke kan opfyldes i regionen. For, sundhedsminister, situationen er jo, at det her behov ikke kan løftes af landene i nærområderne. Det er jo en af grundene til, at WHO har lavet den her anmodning.

Jeg må simpelt hen bare spørge: Er det ganske enkelt et udtryk for, at man ikke vurderer, at de palæstinensiske liv er lige så meget værd som andre liv?

Ministeren.

Først vil jeg gerne understrege, at det jo ikke er landets sundhedsminister, uanset hvem der måtte være det, der foretager og laver vurdering af sikkerhedspolitiske risici for vores land. Det gør landets myndigheder, i det her tilfælde er det PET, der vurderer, at det vil der kunne være en sikkerhedsmæssig risiko for for Danmark. Det kan jo ikke udelukkes dels i forhold til de patienter, som man eventuelt vil tilbyde at foretage evakuering af, dels i forhold til andre personer, som følger med patienterne som led i evakueringen – dem, der i øvrigt senere kan blive familiesammenførte, hvis det var, at man begyndte at gå ud ad det her spor – der vil kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

Hvis man er særlig optaget af de udlændingepolitiske eller sikkerhedspolitiske hensyn og andet, vil jeg anbefale, at man ikke stiller sine spørgsmål til landets indenrigs- og sundhedsminister, i al beskedenhed, i forhold til hvad det er, jeg også har ansvar for at sikre. Det er derfor, jeg også i min besvarelse har fokus på, hvad det så er for nogle substantielle bidrag, vi i Danmark sikrer i forhold til den helt forfærdelige situation, som vi er vidne til, og hvor Danmark selvfølgelig skal yde støtte og levere sit bidrag.

Tak for det. Så siger vi tak til medspørger fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Det sidste spørgsmål bliver stillet af hr. Peder Hvelplund, ligeledes fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg må sige, at vi her taler om patienter, der skal evakueres til behandling. WHO anbefaler, at man skal tage imod de patienter; der er europæiske lande såsom Spanien, Norge, Schweiz, Frankrig, Belgien, som tager imod de her patienter. Det er klart, at jeg vil bede om at få den her sikkerhedsvurdering fra PET.

Men kan ministeren så bare bekræfte, at hvis der er tale om stærkt behandlingskrævende patienter, der kommer til landet, bliver behandlet og efterfølgende kommer tilbage til deres familie i nærområdet, som de vel ønsker, så er der ikke tale om, at der er en sikkerhedsrisiko; det beror på, at det er mennesker, som eventuelt så skulle blive her i landet efterfølgende?

Ministeren.

I spørgsmålet om, hvorvidt der vil være tale om en sikkerhedsrisiko, må jeg henvise til den ansvarlige ressortminister, justitsministeren, i forhold til PET's nærmere vurderinger, og i relation til de udlændingepolitiske hensyn er det nærliggende at forestille sig, at hvis det er, man tager imod patienter fra Gaza og eventuelt medfølgende familiemedlemmer, er det jo ikke nødvendigvis sikkert, at de pågældende vil rejse hjem, når det er, at behandlingen i Danmark er færdig. Det er også nærliggende at forestille sig, at der er nogle, der måske vil benytte lejligheden til at søge asyl, og hvis de får asyl, vil de så nok også efterfølgende benytte sig af muligheden for at søge om også at få deres familier hertil. Og sådan kan vi fortsætte rækken derudad.

Det, der afgørende for mig som landets sundhedsminister, er, at vi fra dansk side leverer et væsentligt humanitært bidrag til Palæstinakrisen. Vi mener, at vi også er med til at gøre den største forskel ved at fokusere vores indsats rettet mod nærområdet i forhold til den katastrofale situation, som vi i øjeblikket er vidne til.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren og tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til justitsministeren og fru Sascha Faxe fra Alternativet, som stiller spørgsmålet.