Spm. nr. S 172 (omtrykt)

14) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kristian Bøgsted (DD):

Er ministeren enig med Asger Christensen i, at de nuværende lukkeperioder for ålefiskeriet er et problem, når det bygger på over 20 år gamle rapporter?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Lokale fiskere skal stoppe med at fiske, selvom der er mange ål« bragt i TV2Øst den 15. september 2024.

Værsgo.

Tak for det, og vi springer fluks til spørgsmålet, som er: Er ministeren enig med Asger Christensen i, at de nuværende lukkeperioder for ålefiskeriet er et problem, når de bygger på over 20 år gamle rapporter?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg ser fortsat gerne mulighed for, at vi har et skånsomt kystfiskeri af ål, samtidig med at vi også selvfølgelig beskytter ålebestanden, som er udfordret. I artiklen, der henvises til, omtales den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, og lukkeperioderne er ikke baseret på en 20 år gammel rapport fra IUCN. Lukkeperioderne for ålefiskeriet bliver fastsat i EU på baggrund af den årlige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, forkortet ICES, og det skete her senest den 1. november i 2024, altså for relativt kort tid siden. Der er tale om én europæisk ålebestand, og situationen for den er som sagt fortsat kritisk. ICES har i de seneste år ud fra et forsigtighedsprincip anbefalet nulfangst af ål i hele EU, og Europa-Kommissionen har på den baggrund foreslået en 6-måneders lukkeperiode i saltvand.

Det stiller ålefiskerne i Danmark i en meget, meget vanskelig situation; det anerkender jeg. Danmark har derfor også arbejdet for en mere balanceret tilgang til den nødvendige beskyttelse af ål. Danmark har i den forbindelse anbefalet en revision af EU's åleforordning, som skal inddrage alle ålens livsstadier og alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. For som sagt ser jeg fortsat gerne, at vi har et skånsomt fiskeri af ål i Danmark af mange forskellige hensyn, også de socioøkonomiske og de kulturelle hensyn, der er, og at vi også dermed samtidig kan beskytte bestanden for fremtiden. Jeg ser jo derfor også frem til den videre drøftelse i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri, hvor jeg også forventer, at det her spørgsmål vil blive inddraget.

Spørgeren.

Tak for det, og lad mig starte med at sige, at jeg er glad for at kunne konstatere, at ministeren også har en interesse i, at ålefiskeriet på den måde her også eksisterer i fremtiden, netop også fordi det faktisk er en del af vores kulturarv, der kan spores helt tilbage til stenalderen.

Jeg vil egentlig høre ministeren om noget. Som jeg har opfattet det i dag, baserer de målinger, man laver fra dansk side i dag, sig på tre målepunkter, og man måler kun på glasål. Men samtidig kommer meldingerne fra de erhvervsfiskere, vi har i ålefiskeriet, om, at på trods af at man har haft en markant nedgang i, hvor mange der fisker, og licenserne til det, så er landingerne steget markant de sidste år. Så jeg tænker jo, der er et utroligt mismatch imellem de informationer, der kommer ind her.

Så kunne ministeren måske ikke være indstillet på, at vi skulle kigge på, at vi er nødt til at lave en mere bred monitorering af, hvad vi har af ålebestande i Danmark, og bruge den data, der kommer ind, noget mere, i stedet for, som jeg i hvert fald opfatter det, at det er baseret på kun tre målepunkter, og det kun er glasålen, man måler på der? Var det ikke en idé, at vi skulle kigge på det, så man rent faktisk får lavet bedre vidensdata, som vi kan tage med videre frem, når vi skal kigge på, hvad der kan være af muligheder for ålefiskeriet?

Ministeren.

Jeg synes altid, det er vigtigt, at vi har det bedst mulige datagrundlag for at træffe en politisk beslutning, som det jo selvfølgelig først som sidst er. Og derfor kan man sige, at vi også fra dansk side siden 2009 har arbejdet aktivt med netop at få genoprettet ålebestanden på europæisk plan og dermed også opfylde kravet om en 50-procentsreduktion i ålefiskeriet. Men det er også vigtigt at sige, at dødeligheden eller mortaliteten for ålene er en relativt lille del; jeg tror, det er omkring 3 pct., der skyldes fiskeri. Resten skyldes alle mulige andre faktorer: barrierer, der begrænser vandringen, og det kan være andet.

Så det er bare for at sige, at når vi siger, at vi gerne vil have en samlet tilgang i åleforordningen, så skal det ske ud fra en samlet tilgang for at få alle faktorerne med, ikke kun fiskeriet.

Tak. Spørgeren.

Nu tager ministeren så faktisk lidt hul på det næste, for det handler netop om dødeligheden. Skal jeg forstå det sådan, at man også er ved at kigge på, hvad vi kan gøre ved andre faktorer? For for fiskeriet efter ål i saltvand er der netop kun lige under 3 pct.s dødelighed, men ca. 50 pct. skyldes andre ting, f.eks. vandkraftværker og spærringer derude. Så jeg skal bare høre, om jeg skal forstå det sådan, at det er noget, man også er ved at kigge på, altså hvad vi kan gøre dér for at gøre det bedre for ålebestanden, i stedet for det fokus, der mest har været indtil nu, og som kun har drejet sig om fiskeriet.

Ministeren.

Ja, sådan skal spørgeren absolut forstå det. Fra dansk side arbejder vi for netop at få en opdatering af EU's åleforordning, for at vi netop kan få en samlet tilgang til, hvad det er for nogle problemer, der gør, at ålen er udfordret. Jeg anerkender også – jeg har også læst de lokale artikler fra dagblade og andre – at fiskere konstaterer, at de synes, der er flere ål, end der har været, men jeg læner mig selvfølgelig også op ad den rådgivning, der bliver givet, og den rådgivning siger så, at der er en udfordring, men at udfordringen er meget lille, kan man sige, i forhold til mortalitet i fiskeriet i sig selv. Det skyldes en stribe andre faktorer, og de faktorer skal vi selvfølgelig have bragt i spil, så vi får en samlet handlingsplan for at beskytte ålen bedst muligt.

Tak. Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Vi fortsætter lidt i samme spor, for det er netop det der med, når vi fra dansk side kigger på det her. Nu er det måske ikke Danmark, der har flest vandkraftværker, spærringer og alt sådan noget, i forhold til nogle af de andre lande i EU, når vi snakker en samlet bestand her, så er man påbegyndt en tæt dialog med de andre EU-lande omkring det her netop for at sige, at vi kan gøre den her del, mens I i jeres lande er nødt til at kigge på, hvad I så gør med spærringerne, så ålen får bedre mulighed for at trække og ikke opnår høj dødelighed?

Ministeren.

Altså, den dialog har jo været i gang længe. Den har også været i gang på min foranledning. Jeg snakker selvfølgelig med mine kollegaer i EU-kredsen, også når vi skal fastsætte kvoter.

Der er kommet en biologisk rådgivning, der anbefaler nulfangst. Vi kommer dog trods alt ind og opretholder et ålefiskeri, om end begrænset, og det er jo en anderledes tilgang, kan man sige, end hvis vi bare gik efter den biologiske rådgivning. Men hele diskussionen om, hvad der skal til for at gøre det bedre for ålebestanden, vil selvfølgelig være en del og er selvfølgelig en del af den diskussion, jeg også har på vegne af Danmark, i forhold til at vi får en samlet handlingsplan og dermed samlet får opdateret åleforordningen til at ramme de faktorer, som også spørgeren rigtigt peger på er andet end bare fiskeriet.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi går videre til et spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.