Det er jo nogle ret gode overvejelser og betragtninger, som spørgeren lægger op til her, om en rimelighedsvurdering af de eksterne omkostninger. Vi har et afgiftssystem, som gør, at de eksterne omkostninger for personbiler nogenlunde svarer til det, som det koster at køre i dem, altså til de påvirkninger, de har. For en traditionel diesellastbil, som ordføreren henviser til, er de eksterne omkostninger på plus 6 kr. pr. km, den kører. Det er det, det koster samfundet, når en lastbil kører 1 km. Er det så fair, at de ikke er i nærheden af at betale det? Det mener vi. Vi mener, at man har fundet det rigtige niveau. Tidligere var det lavere. Nu har regeringen besluttet en kilometerafgift, og så kommer man op og betaler 1,10 kr. her fra årsskiftet.
Den anden side af medaljen er så, at vi til gengæld giver dem en masse lempelser. Så vognmandens omkostning er 1.000 kr. til en boks eller 125 kr. i indkøb og så en leasingpris på 29 kr. pr. måned. Så skal regningen sendes videre til forbrugerne, hvilket gør, at 1 l mælk kommer til at koste måske 9 øre ekstra fra Gedser til Skagen. Men hele udregningen af, hvor meget der ligesom skal sendes regninger på, når nu man kører 1 km i en lastbil, resulterer i, at det for en diesellastbil fra den 1. januar er ca. 1,10 kr. Er det rimeligt? Der er nogle, der synes, det er alt for lidt, og andre, der synes, at det er for meget, men vi får lavet en ubureaukratisk model, hvor man kan sende regningen videre. Til gengæld investerer vi massivt i en masse vægt- og dimensionsændringer og støttemodeller og -ordninger, sådan at branchen kan omstille sig.