Spm. nr. S 159

3) Til udenrigsministeren af:

Christina Olumeko (ALT) (medspørger: Sascha Faxe (ALT)):

Hvad er regeringens holdning til, at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige Gaza?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Israeli forces raid north Gaza schools and march displaced people out at gunpoint« fra middleeasteye.net den 21. oktober 2024.

Værsgo.

Tak. Hvad er regeringens holdning til, at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige Gaza?

Udenrigsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg og regeringen er dybt bekymrede over den katastrofale humanitære situation i Gaza helt generelt. Det gælder ikke mindst i den nordlige del af Gaza, hvor situationen er blevet ganske markant forværret bare inden for den sidste måned. Hele det nordlige Gaza er underlagt israelske evakueringsordrer, og mere end 71.000 vurderes at være blevet fordrevet fra området alene i løbet af oktober. Jeg har også noteret mig, at FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender henviser til rapporter om – og det er også det, der ligger i spørgsmålet – at et stort antal familier er blevet adskilt, og det vidner jo om en ganske forfærdelig situation. I det hele taget er det nogle dybt foruroligende meldinger, vi får aktuelt om de humanitære forhold i Gaza. Det gælder ikke mindst den manglende humanitære adgang.

Verdensfødevareprogrammet har i oktober kunnet nå ud til mindre end en fjerdedel af de 1,1 million mennesker, der er i Gaza, som de havde udset til at modtage fødevarer assistance. Og WFP, altså UN World Food Programme, Advarer om, at den nuværende humanitære krise snart kan udvikle sig til egentlig hungersnød, hvis ikke der sker akutte ændringer af situationen. Og det er jo et massivt behov for bedre humanitær adgang, der tegner sig, og som vi fra dansk side og i øvrigt også fra EU's side løbende påpeger over for Israel.

I det hele taget må man sige, at den her humanitære katastrofe og det akutte behov understreger klogskaben i at få en våbenhvile, så vi kan få stoppet lidelserne i Gaza, få løsladt gidslerne, få sikret den nødvendige hjælp til civilbefolkningen og i øvrigt komme i gang med genopbygningen af Gaza. Derfor bakker regeringen op om alle bestræbelser, der er for en våbenhvile, ikke mindst de bestræbelser, som USA, Egypten og Qatar har engageret sig aktivt i.

Spørgeren.

Tak. Vi er fuldstændig enige om, at der er behov for en akut våbenhvile lige nu. Når vi stiller det her spørgsmål, er det, fordi vi er rigtig mange mennesker både her i Folketinget, men jo også mange borgere i Danmark, der ikke kan forstå Danmarks position over for Israel i krigen. En af de personlige henvendelser, jeg har fået blandt de mange, er fra en borger ved navn Salah Eleyan . Salahs familie i Gaza er på flugt fra Israels angreb, tvunget ud af deres hjem, og Salahs bror og nevø er for nylig mod deres vilje blevet adskilt fra deres familie og kidnappet af israelske soldater. Salah kan ikke få nogen information om sin brors og sin nevøs helbred. Det meste af Salahs familie er enten på flugt, dræbt, sultet ihjel eller kidnappet.

Som ministeren er inde på, har FN's menneskerettighedskontor skrevet, at der er indikationer på, at massevis af palæstinensiske mænd bliver varetægtsfængslet af det israelske militær, og kontoret frygter, at de bliver vilkårligt været holdt, tortureret og mishandlet. Faktisk er der ifølge FN's menneskerettighedskontor lige nu risiko for, at befolkningen i det nordlige Gaza bliver udslettet.

Det er jo frygtelig beretninger, som berører rigtig mange mennesker både i verden og i Danmark og ikke mindst i det nordlige Gaza. Samtidig ser vi, at andre lande i Europa i langt højere grad end Danmark tager affære over for Israel. Det drejer sig om lande som Norge og Belgien, Irland og Spanien. Så mit spørgsmål til ministeren er: Hvorfor tænker regeringen så meget anderledes end andre europæiske regeringer?

Udenrigsministeren.

Det gør vi heller ikke, og det er simpelt hen en falsk narrativ at stille op. Altså, jeg kan bare pege på et eksempel: Da Knesset her for nylig vedtog loven om UNRWA, var jeg ude i meget klart sprog og fordømme det. Så kan spørgeren jo selv sidder nærstudere, hvilke andre udenrigsministre i Europa der gjorde det.

Så tror jeg, man vil se, at Danmark befinder sig et sted, hvor vi med afsæt i, at Israel er en ven og vi anerkender Israels ret til selvforsvar, sådan set også forholder os meget, meget kritisk til en række spørgsmål og meget, meget længe og meget, meget konsekvent og meget, meget direkte har påtalt behovet for mere humanitær adgang, for våbenhvile, for accept af UNRWA, FN's institutioner m.v.

Spørgeren.

De her beretninger om, at israelske styrker adskiller familier i Gaza, herunder også børn fra deres forældre, er jo dybt foruroligende og strider imod basale menneskerettigheder. Danmark har tidligere haft en stærk tradition for at værne om menneskerettigheder og fredelig konfliktløsning, og det er jo essentielt, at vi ikke blot ser passivt til, men også handler, når vi ser de her grusomheder finde sted.

Vi mener jo, at regeringen i højere grad bør bruge de internationale platforme, vi har i EU og FN, til aktivt at rejse den problematik og presse på for, at menneskerettighederne bliver overholdt. Så kan ministeren ikke komme ind på, hvilke konkrete initiativer ministeren tager efter de nylige begivenheder i det nordlige Gaza?

Udenrigsministeren.

Men altså med al respekt kan det jo ikke nytte noget, at man bare lige beslutter sig for, at vi forholder os passivt, og så står man bare og gentager det budskab, når det forholder sig omvendt.

Vi har deltaget i forskellige demarcher i forhold til den israelske regering. Vi har selv været i direkte dialog. Vi har arbejdet i regi af EU og på EU-udenrigsministermøder, seneste det sidste, jeg deltog i, for at få Europa til at steppe op i forhold til de udfordringer, der er med Israel. Det er også derfor, man finder Danmark som et land, der, hvor andre suspenderede betalingerne til UNRWA, ikke gjorde det. Det er derfor, at jeg var ude at fordømme den her Knessetafstemning omkring lovgivning. Det er derfor, jeg i spørgetiden her forrige eller sidste gang satte mig bag også præsident Bidens meget klare markering over for Israel, om, at der skal gang i den humanitære access til Gaza inden for en 30-dagesfrist; ellers kommer det med en effekt.

Så jeg synes, der bliver tegnet et forkert billede af, hvor Danmark står i den debat, også i en europæisk sammenhæng.

Jeg byder nu velkommen til medspørger fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for svarene. Jeg vil starte med også at sige tak for fordømmelsen efter Knessets udmelding. Det er ikke, fordi vi betvivler det. Jeg tror, vi står en situation, og den har vi nok stået i før, hvor vi også har snakket om, hvad handling i det her er. Som fru Christina Olumeko også siger, står vi en situation, hvor rigtig mange mennesker, os selv inklusive, har svært ved at se at ord er handling nok. Hvornår er vi villige til at tage nogle af de andre redskaber, der ligger i værktøjskassen rent diplomatisk og internationalt, i brug, såsom sanktioner, hvor f.eks. handelssanktioner fra EU's side jo ville være rimelig vigtige i forhold til Israel, fordi det har en stor økonomisk vægt i forhold til det samhandelsmønster, vi har med Israel. Det er den vej, vi spørger ind i.

Udenrigsministeren.

Men vi handler jo også. Vi handler jo bl.a. ved at øge vores humanitære støtte, i øvrigt også til UNRWA, som altså nu aktuelt af det israelske parlament ved lovgivning er dømt ude. Vi handler ved at deltage i det internationale initiativ, når den tidligere israelske udenrigsminister pludselig omtaler FN's generalsekretær som persona non grata. Vi handler ved at støtte EU-sanktioner mod ekstremistiske bosættere i Vestbredden og forholder os åbent til mere, for sanktioner er noget, der laves i en EU-mæssig sammenhæng.

Så er det rigtigt, at man vil kunne finde lande ude i Europa, der i forhold til hele den her tilgang til Israel og Mellemøsten står i nogle positioner, der er mere yderligere end vores, og det gælder altså, jeg vil næsten sige desværre, i begge hjørner. Der har jeg følt, at det har været min opgave at prøve på at trække Europa et sted hen, hvor Europa taler med den samme stemme. For det kan selvfølgelig lyde flot at stå og sige et eller andet her på Danmarks vegne, men hvis ikke vi får Europa med, så flytter det ingenting; og vi er også åbne over for flere sanktioner.

Fru Sascha Faxe.

Tak, og jeg er rigtig glad for især den sidste sætning, som ministeren kom med, om at være åben over for flere sanktioner. Vi står jo i den situation, at Danmark får nogle ret vigtige internationale roller til næste år, og jeg glæder mig på Danmarks vegne og også på ministerens vegne over, at vi både skal sidde med i FN og have formandskabet i EU. Så når der bliver sagt, at vi fra Danmarks side er klar til flere sanktioner, er det så noget, man i den rolle vil arbejde aktivt for fra ministeren og regeringens side nu, når vi står over for et formandskab i EU? Vil man simpelt hen måske være proaktiv og være dem, der går forrest i forhold til at sige: Okay, nu er tiden kommet?

Udenrigsministeren.

Nu håber jeg virkelig af hele mit hjerte, at den her katastrofale humanitære situation, der er i Gaza, står et helt andet sted, inden vi overtager det danske formandskab den 1. juli næste år. For der er brug for en våbenhvile, og der har været så utrolig mange forsøg på det, og vi har været der lige ved og næsten, og vi har også en amerikansk præsident, som jo nærmest – altså, det kan man følge med i i åbne kilder – har proklameret, at det er lige rundt om hjørnet, og så var det alligevel ikke lige rundt om hjørnet. Så det er jo det, vi skal lægge vores energi ind i. Jeg skal ikke stå her i dag og forholde mig til, hvordan vi skal håndtere Mellemøsten under det danske formandskab, for jeg håber, ikke ved gud, for ham må man ikke påkalde sig her, men jeg håber af hele mit hjerte, at den her situation har flyttet sig et bedre sted hen, inden vi overtager det danske formandskab.

Tak for det, og vi siger tak til medspørger fru Sascha Faxe fra Alternativet. Det sidste spørgsmål i dette bliver stillet af fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Som ministeren jo nok har opdaget, er det, vi kredser om i dag, nemlig mere handling fra Danmarks side, og ministeren var inde på i et tidligere svar til min medspørger, at Danmark er åben over for flere sanktioner, og det vil jeg gerne have ministeren til at uddybe i den afsluttende bemærkning her til sidst. Hvilke sanktioner er Danmark åben over for, og hvordan arbejder vi for det internationalt?

Udenrigsministeren.

Noget af det, der virkelig bekymrer os, ud over den humanitære situation i Gaza, som handler om at presse Israel til at åbne op for mere humanitær adgang, og som handler om at få skabt den her våbenhvile, er situationen på Vestbredden, som jo ikke flyver helt under radaren, men som alligevel ikke påkalder sig tilstrækkelig international opmærksomhed, hvor der altså sker en voldsomt accelereret bosætning, og hvor der også er eksempler på navngivne israelske ministre, der sådan set understøtter det, i hvert fald verbalt. Og det er derfor, Danmark har støttet sanktioner mod ekstremistiske bosættere og sådan set er åben over for mere. Så det er et konkret sted, hvor Danmark gerne så, at vi i en EU-sammenhæng skruede op for sanktionsregimet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren og tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Vi byder velkommen til indenrigs- og sundhedsministeren, og det første spørgsmål bliver stillet af fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.