Spm. nr. S 153

6) Til justitsministeren af:

Sascha Faxe (ALT):

Hvad er ministerens holdning til, at sagen om Paul Watsons udlevering – som har stor international bevågenhed – før eller siden havner på ministerens bord?

Spm. nr. S 153

6) Til justitsministeren af:

Sascha Faxe (ALT):

Hvad er ministerens holdning til, at sagen om Paul Watsons udlevering – som har stor international bevågenhed – før eller siden havner på ministerens bord?

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet er således: Hvad er ministerens holdning til, at sagen om Paul Watsons udlevering – som har stor international bevågenhed – før eller siden havner på justitsministerens bord?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet. Reglerne om udlevering af lovovertrædere fra Grønland er reguleret af udleveringsloven fra 1967. Der er således tale om en ældre lov, som også gjaldt for Danmark indtil 2020, hvor den blev erstattet af en ny udleveringslov. Udleveringsordningen er den, at det formelt er justitsministeren, som har kompetence til at træffe afgørelse om udlevering, og den afgørelse kan så indbringes for domstolene.

Men som jeg også tilkendegav på samrådet i Folketingets Retsudvalg den 12. september 2024, vil en eventuel udlevering afhænge af en juridisk vurdering af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, og om udleveringen er forenelig med de grundlæggende rettigheder i den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder navnlig artikel 3. Det er også en af grundene til, at en udleveringsanmodning skal sendes til den politikreds, hvor den pågældende er tilbageholdt, med henblik på at kredsen iværksætter en undersøgelse af sagen. Jeg har derfor ikke nogen holdning til, at kompetencen i den her slags sager formelt ligger hos justitsministeren, da det nu engang er sådan, at loven er skruet sammen.

Når det er sagt, er det dog en væsentlig prioritet for regeringen at udvikle de danske ansvarsområder i fællesskab med Grønland. Det gælder ikke mindst i relation til opdateringen af lovgivningen for Grønland. Det er regeringens ambition, at standarden på danske ansvarsområder, herunder også justitsområdet, i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem vores lande. I Justitsministeriet prioriteres det arbejde højt i samarbejde med naalakkersuisut.

På baggrund af den her sag vil jeg drøfte med naalakkersuisut, om den nye udleveringslov fra 2020 bør sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak. Spørgsmålet om den politiske aktivist Paul Watsons udlevering til de japanske myndigheder er jo ikke blot en politisk og juridisk sag. Det er også en sag, som vækker stor international opmærksomhed og har gjort det, lige siden han blev anholdt, særlig i miljøbevægelser, men også i store dele af Europa. Paul Watson er en af grundlæggerne af Sea Shepherd, en organisation, der har haft en central rolle i at beskytte havlivet og bekæmpe ulovligt fiskeri, og det er noget af det, som Danmark jo også er tiltrådt aftaler om. Mange ser ham derfor som en beskytter af vores havmiljø, mens andre ser hans handlinger som kontroversielle og til tider ulovlige.

For Danmark er det i vores optik afgørende, at vi finder en måde, hvorpå vi både respekterer de internationale forpligtelser, men som samtidig også afspejler vores nationale værdier. Vi har i Danmark en lang tradition for at være forkæmpere for miljøet, for demokratiet og for aktivt at støtte initiativer, der beskytter verdenshavene. Derfor er det vigtigt for os at forstå, hvilke overvejelser justitsministeren vil gøre sig i den her sag, når og hvis det kommer dertil, så vi sikrer, at det ikke bare sker inden for rammerne af international lov og det juridiske, men også på en måde harmonerer med vores engagement i at beskytte miljøet og også beskytte det politiske rum for borgere.

Der er selvfølgelig mange aspekter af sagen, som der skal tages højde for. Udlevering af en person som Paul Watson, der har arbejdet for beskyttelse af truede dyrearter mod ulovligheder, kan have vidtrækkende konsekvenser for Danmark og vores omdømme i forhold til så at være miljøforkæmpere. Derfor er det her simpelt hen egentlig et ønske om en uddybende tilkendegivelse fra ministeren af, hvordan vi balancerer det og sikrer, at vi både holder os til det juridiske, som ministeren også taler om, men faktisk også anerkender, at vi står midt i en international situation, hvor det både handler om øjnene, der kigger på os, men egentlig også handler om et omdømme, som vi har knoklet for. I al den tid både ministeren og jeg har levet, har vi i vores land knoklet for at have det omdømme at være forkæmpere for miljøet og demokratiske rettigheder.

Justitsministeren.

Spørgeren har jo ret i, at der altid og i alle sager, uanset om de påkalder sig international bevågenhed eller ej, er mange forskellige hensyn at iagttage, men vigtigst er det vel alt andet lige, at det er loven og også det saglige hensyn, man iagttager. Det er jo derfor, at Justitsministeriet nu for nylig har modtaget udtalelser fra henholdsvis Rigsadvokaten og Grønlands Politi, som begge har foretaget en undersøgelse af sagen. Justitsministeriet er i gang med nu at gennemgå udleveringsanmodningen og de to udtalelser, og en afgørelse i sagen vil blive truffet på den baggrund.

Fru Sascha Faxe.

Så er jeg nysgerrig på, om der også i den sammenhæng har været nogle udtalelser omkring de forhold, som Paul Watson sidder under i Grønland, altså den måde, vi behandler fangen på, som jo også er en del af det, omverdenen kigger på. Så vidt jeg har forstået, har han udfordringer med at være i kontakt med omverdenen. Han sidder de facto isolationsfængslet, fordi der ikke er nogen andre fanger, der taler hans sprog, og han har kun 10 minutters adgang til at tale med sin familie om ugen, altså alle de ting, som kunne gøre, at det faktisk ikke var en de facto-isolation. Er den del også en del af overvejelserne, som man kigger på i behandlingen?

Justitsministeren.

Altså, den pågældende person er jo blevet varetægtsfængslet, en varetægtsfængsling, som er forlænget ad flere omgange, og der gælder de regler, som nu gør sig gældende omkring varetægtsfængsling, mens sagen bliver behandlet.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Hører det med til de regler, som der er omkring varetægtsfængsling i Danmark, at man har adgang til og kan bede om lægehjælp? For det er også en af de ting, som jeg hører at Paul Watson har bedt om i forhold til sine håndled, efter at han i midten af august havde håndjern på på vej til retten og derfor har skadet sin hånd, så han har svært ved at skrive. Eller hvad ligger der ellers i forhold til adgang til lægehjælp i de regler, der er, når nu der bliver talt om de gældende regler i forhold til varetægtsfængsling?

Justitsministeren.

Det gælder i almindelighed, at varetægtsfængslede selvfølgelig også har ret til lægehjælp, hvis de har behov for det. Der er til min bedste viden ikke sket krænkelser af det, men det vil jeg selvfølgelig spørge i Justitsministeriet om man skulle have modtaget nogen klager eller lignende om ved arresten oppe i Grønland. Det, jeg i medierne har kunnet læse mig til af udtalelser fra den pågældende person selv, har jo været, at han egentlig befandt sig godt og i øvrigt havde en fremragende udsigt fra sin celle, hvor han sad varetægtsfængslet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål bliver ligeledes stillet til justitsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Sascha Faxe fra Alternativet.