Spm. nr. S 152

13) Til miljøministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens holdning til, at begrebet administrativ afvisning i lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn kan anklages for at være misvisende og greenwashing?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Det spørgsmål lyder: Hvad er ministerens holdning til, at begrebet administrativ afvisning i lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn kan anklages for at være misvisende og greenwashing?

Ministeren.

Begrebet administrativ afvisning er defineret tydeligt i lovbemærkningerne i affaldsbekendtgørelsen. Det fremgår, at en administrativ afvisning indebærer, at det anlæg, der behandler affaldet, underretter den ansvarlige for affaldet, når en fysisk afvisning ikke er praktisk muligt. Det er det, vi lige talte om i det tidligere spørgsmål. Anlægget indberetter i tillæg hertil oplysninger til affaldstilsynsmyndigheden. I dag må man jo bare sige, at tilsynet med virksomheders affaldshåndtering varierer alt for meget fra kommune til kommune, og at det tilsyn er meget begrænset. Derfor er vi nødt til ikke kun at have en modtagekontrol, men også fokusere på genanvendeligt affald.

Fra 2025 indfører vi en markant styrkelse af affaldstilsynet, så 1 ud af 15 virksomheder årligt får et administrativt affaldstilsyn og 1 ud af 75 virksomheder årligt får et fysisk affaldstilsynet i form af et kontrolbesøg. Det, vi så forsøger, er at sige, at vi er nødt til at besøge virksomhederne, når der størst mulig chance for at finde dem, der er de brodne kar, altså dem, der sender ting til forbrænding, som aldrig skulle have været til forbrænding, men skulle have været til genbrug. Hvordan ved vi, hvilke virksomheder det er? Det gør vi jo kun ved at føre kontrol ude ved selve forbrændingsanlæggene.

Så er det desværre sådan, at vi med noget af den kontrol ikke kan stoppe, at affaldet når at blive brændt, bl.a. på grund af arbejdsmiljøhensyn. Når man først har lagt affaldet ude ved anlægget, er man arbejdsmiljømæssigt nødt til at forbrænde det. Det er jo ét læs. Til gengæld bliver det meldt til Miljøstyrelsen, der så kan sikre, at det indgår i de oplysninger, man tilrettelægger sit risikobaserede kontroltilsyn efter.

Så hvis vi vil have mest muligt ud af de fysiske kontroller, skal vi sikre, at vi har et system, der opfanger det. Hvor er det, at der er noget at komme efter? Og det er det, de her tilsyn ved forbrændingsanlæggene er designet efter.

Spørgeren.

Det sidste spørgsmål handler om de her direkte effekter, altså hvorvidt der er en direkte effekt af, at man fysisk afviser noget. Der har vi så fundet ud af, at det ikke er muligt, og derfor er der ingen direkte positiv effekt af det her lovforslag, selv om ministeren lidt er inde på det her.

Det her spørgsmål handler så om de indirekte effekter. Kan der være nogle indirekte effekter? Det er jo igen det, der ligger i forhold til den politiske aftale, som ligger til grund for det her, nemlig at det handler om, at vi skal øge vores genanvendelse af affald. Men ministeren har netop i et skriftligt svar svaret det her med, at hvis vi indberetter til Miljøstyrelsen, vil det have en indirekte effekt. Så er mit spørgsmål: Er det de her 0,5 mio. t, vi vil forøge genanvendelsen? Er det den effekt, som der står i den politiske aftale, som er målet? For vi har lige fundet ud af, at det ikke bliver den fysiske. Spørgsmålet er, om der er en indirekte effekt, for det står jo ikke i lovforslaget, men det står i det skriftlige svar.

Så er der det her med, at hele ordlyden er meget misvisende, og det er det ordbrug, ministeren bruger nu også, hvor han snakker om underretning og indberetning. Derfor er mit spørgsmål til ministeren: Hvorfor kan vi ikke i højere grad bare kalde det en digital indberetning? For så ville det være mere klart, at det ikke handler om, at vi afviser noget affald, for med den her proces er der ikke nogen afvisning. Det er bare en proces, hvor vi indberetter, og så er det jo helt uklart i forhold til lovforslaget, hvad den indberetning kommer til at betyde. Det er uklart, og det er jo også det, høringssvarene er bekymrede over, nemlig at der ikke er en klar proces for, hvordan de her indberetninger bliver håndteret. Ministeren har nu sine overvejelser om det, og at det så vil føre til nogle forskellige effekter, men det er ikke klart beskrevet.

I det hele taget forstår jeg ikke, hvorfor Folketingets ordførere ikke er lidt mere kritiske over for den her type af lovforslag, som er meget uklare, og hvor man kan holde en passioneret tale ved førstebehandlingen om en grøn affaldssektor, men hvor den reelle effekt er meget lille og måske ikkeeksisterende, i hvert fald ifølge lovforslaget. Så mit konkrete spørgsmål er jo, om ministeren vil støtte et ændringsforslag, hvor vi får pillet det her ord ud og så bare kalder det en indberetning i stedet for.

Ministeren.

I dag er der et meget sporadisk og alt for lille tilsyn med den her sektor. Det sætter vi massivt ind over for her. Der bliver sat massivt tryk på, at vi får lavet nogle tilsyn. For at være sikre på, at vi finder de rigtige så tidligt som muligt i kæderne, før affaldet sendes ud, og for at man kan få ryddet op de steder, hvor der er brodne kar, så er vi nødt til at finde ud af, hvilke virksomheder det er, som sender noget ud, som ikke skulle have været brændt. Det foregår så ude på forbrændingsanlæggene. Der kommer så en indberetning til Miljøstyrelsen, så de kan tilrettelægge deres fysiske tilsyn, alt efter om der er nogle, som altså har sendt noget til forbrænding, der ikke skulle have været det, og spørge, om det mon ikke var en god idé, at de fik et tilsynsbesøg, så man kan få ryddet op i de virksomheder?

Spørgeren.

Ministeren snakker om den her massive indsats på det her område. Men vi er jo lige blevet enige om, at lovforslaget ingen miljømæssige effekter har. Der er ingen reduktion af CO2, og det øger ikke genanvendeligheden.

Så diskuterer vi nu, om der er nogle indirekte effekter, som er aldeles uklare. Der var mit konkrete spørgsmål: Er det de her 0,5 t, vi kan forvente vi øger genanvendeligheden med? Og det andet konkrete spørgsmål var, hvorvidt vi skulle gøre ordlyden i lovforslaget klar, så vi taler om indberetninger i stedet for det, der ikke findes, nemlig digitale afvisninger.

Ministeren.

Jeg må så sige, at vi ikke er blevet enige om, at der ikke er nogen miljømæssig effekt af, at vi i den grad styrker affaldskontrollen tidligt i kæderne hos virksomhederne, hvor det i dag er meget sporadisk og forskelligt fra kommune til kommune, nogle steder nærmest ikkeeksisterende. Hvis ikke vi mente, det havde en effekt i den grad at styrke affaldstilsynet, var der jo ingen grund til at gøre det.

Vi vil så godt have mest muligt ud af det, og det er derfor, vi også indfører det her tilsyn helt ude, hvor det faktisk er for sent; helt ude, hvor affaldet er spredt ud på gulvet og vi kan se, hvad det er for noget. Det er næsten for sent, for der skal det jo brændes, for det er ikke muligt at få det op i lastbilen igen. Men det gør vi så for at få indberettet, hvilke virksomheder det er, vi skal ud og besøge.

Der er jeg så uenig med spørgeren. Det har en effekt,både en effekt for de virksomheder, som så retter op, og en disciplinerende effekt, at der er et reelt tilsyn, der sikrer, at vi ikke brænder ting, som kan genbruges.

Spørgeren.

I forlængelse af de konkrete spørgsmål vil jeg gerne spørge: Hvad er den reelle forøgelse af genanvendelsen i forhold til de indirekte effekter? Og vil ministeren være med til at lave et ændringsforslag, så vi får en ordlyd, der passer mere til, hvad der egentlig reelt foregår, nemlig at det skal være en digital indberetning frem for det her misvisende ord, hvor man kan få indtryk af, at et affaldslæs bliver afvist, mens det reelt bare er en digital indberetning.

Ministeren.

Det hedder i lovforslaget her en administrativ afvisning, og det er, fordi det ikke er en fysisk afvisning. Vi vil jo helst have den fysiske afvisning, men sagen er bare den, som jeg har sagt både i Folketingssalen her og også, tror jeg, i debatten i Folketinget til førstebehandlingen, at det ikke er fysisk muligt. Det står også meget, meget klart beskrevet. Det er af forskellige årsager, arbejdsmiljø m.m., mange steder ikke muligt, fordi det er affald, vi har med at gøre, og at få det ud på gulvet og derefter få det samlet op og i bilen igen er ikke muligt. Når det først er på gulvet, er vi nødt til at få det brændt af.

Derfor er man så nødt til at sige: ikke en fysisk afvisning, men en administrativ. Hvad betyder det? Det betyder, at administrationen i Miljøstyrelsen så kan finde ud af, hvor de skal tage på tilsyn rent fysisk, så vi kan få ryddet op i det her, der sender ting, der skulle til genbrug, over til forbrænding. Derfor er det et forslag, som styrker genbruget og mindsker, at vi får brændt ting, som faktisk skulle have været genbrugt.

Tak. Vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Vi har et nyt spørgsmål til miljøministeren. Det er af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.