Spm. nr. S 139 (omtrykt)

10) Til miljøministeren af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Mener ministeren, at havplanen skal genåbnes for forhandlinger for at gøre plads til miljøministerens planer om at lave en maritim naturnationalpark i Øresund?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Minister vil redde hav-kirkegård: Ekspert kalder det uambitiøst« bragt på tv2kosmopol.dk den 10. oktober 2024.

Værsgo.

Tak for det, og tak for, at ministeren er kommet for at besvare spørgsmålet. Mener ministeren, at havplanen skal genåbnes for forhandlinger for at gøre plads til miljøministerens egne planer om at lave en maritim naturnationalpark i Øresund?

Miljøministeren.

Nej, jeg mener ikke, at havplansaftalen skal genåbnes for forhandlinger, og det er heller ikke nødvendigt, i forhold til de to kommende marine naturnationalparker. I havplansaftalen blev alle Folketingets partier enige om en række ting, som vi skulle tage stilling til på et senere tidspunkt. Et eksempel var, at vi blev enige om, at der i 2030 skal være udpeget i alt 10 pct. strengt beskyttet natur. Vi har taget det første trin, og vi skal videre op til 10 pct. strengt beskyttet havnatur.

Et andet eksempel var, at vi blev enige om at reducere arealerne til råstofindvinding. I dag er det 7 pct. af havarealet, og det skal ned på 5 pct. – det står også i havplansaftalen – med et ærligt fokus på de kystnære områder. Så ligger der også skriftligt i aftalen, at det, når det drejer sig om indvindingen af råstoffer specifikt i Køge Bugt, skal reduceres. Derfor er det allerede aftalt og planlagt, hvilke løbende ændringer der skal ske i havplanen. Så det er ikke en genåbning af selve aftalen, men det er en udmøntning af de ting, vi har aftalt og sat på skinner.

Jeg har foreslået – det er rigtigt – at der skal være en stor marin naturnationalpark i Lillebælt og også en i Øresund, altså to marine naturnationalparker i alt, og at den i Øresund også skal inkludere Køge Bugt ud til tre sømil fra kysten. Vi er jo stadig i gang med de her forhandlinger om de to kommende marine naturnationalparker. Jeg har inviteret alle Folketingets partier med, og forhandlingerne er bl.a. om en afgrænsning af de kommende marine naturnationalparker, og hvad de forskellige partier mener at de parker skal kunne rumme.

Det ligger allerede i havplansaftalen, at vi skal reducere både råstofszonerne og klapningen i Køge Bugt, og derfor mener jeg jo altså også, at det er her, vi må have et særligt fokus på at reducere disse aktiviteter inden for den marine naturnationalpark. Så må vi jo, når vi skal drøfte det i havplanskredsen, se på, hvordan reduktionerne kan udformes i praksis.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg er jo ikke uenig i meget af det, som ministeren siger. For det er jo fuldstændig korrekt, at havplanen både lægger op til de her 10 pct.s strengt beskyttet miljø under vandet og også en reduktion i de områder, hvor der bliver frembragt råstoffer. Men hvis vi for forklaringens skyld så nu tager området ved Køge Bugt, som vi jo er i gang med at tale om her, skal jeg så forstå det sådan, at det, der bliver udlagt i ministerens plan om den her marine naturnationalpark, skal indgå i de 10 pct., der som udgangspunkt er strengt beskyttet, sådan at det, ministeren er ude at sige, når han kalder noget for en marin naturnationalpark, er, at det er strengt beskyttet natur?

Miljøministeren.

Nej, de marine naturnationalparker er ikke et af de formål, der planlægges for med havplanen. Som udgangspunkt vil der ikke blive udlagt zoner i havplanen til marine naturnationalparker, og det vil sige, at det, hvad angår de to parker, vi forhandler om, vil lægge sig oven på de zoner, der i forvejen vil ligge i havplanen, altså de zoner, vi kender som naturbeskyttelseszoner eller områder med et trawlforbud.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu ved ministeren jo godt, at jeg meget nemt bliver forvirret qua min opvækst i Nordjylland. Så er det, jeg skal forstå at ministeren nu siger, at havplanen lover 10 pct. strengt beskyttet hav, og at der så er en procentdel i det store område mellem det sydlige Sjælland og hele vejen op omkring Fyn, som det stort set strækker sig over, og hvor det jo kan give meget god mening, som skal lægges oven i de 10 pct., så det bliver 10 pct. plus? For det, spørgsmålet går på, er jo, om de partier, der har været med til at lave havplanen om de 10 pct., så skal forvente, at det, miljøministeren nu har været ude at love, er noget ekstra, altså oven i de 10 pct. Eller er det en del af de 10 pct.?

Ministeren.

Det vil ikke være en del af de 10 pct. De 10 pct. ligger jo, når vi udmønter bl.a. havplanstrategidirektivet. Det handler om at lokalisere, hvor vi har værdifuld havnatur, og det har vi jo nogle søkort der viser, og vi har nogle trapper.

Vi har allerede nu øget den strengt beskyttede havnatur, og det er jeg meget, meget tilfreds med, og jeg er også tilfreds med, at vi går videre op på de 10 pct. strengt beskyttet natur. Det er en anden form for beskyttelse end det, vi foreslår i de marine naturnationalparker.

Spørgeren med et sidste spørgsmål.

Jeg tror ikke, jeg var den eneste, der ikke forstod det svar. Så vi opererer nu med noget nyt. Oven i de 10 pct. strengt beskyttet natur har vi noget, som miljøministeren nu har sagt er meget beskyttet, men på et andet niveau end det, vi kalder strengt beskyttet. Det er det, jeg hører ministeren siger – for at få det til at hænge sammen – og det var jo derfor, jeg startede mit spørgsmål sådan.

For med hensyn til de 10 pct., der lå i havplanen, gik jeg jo ud fra, at de partier, der var med i denne aftale, så sagde, at det var en del af det, som miljøministeren har været ude at kalde marine naturnationalparker. Men skal jeg forstå det sådan, at det f.eks. i forbindelse med ministerens idé om en naturnationalpark kunne være o.k. med råstoffer eller spildevandsudledning osv. i det område?

Ministeren.

Det er virkelig ikke for at bidrage til forvirringen; jeg prøver her at bidrage til klarheden. Vi har jo endnu ikke defineret, hvad indholdet af de marine naturnationalparker er; det er jo det, vi sidder og er i gang med at gøre. Vi har til gengæld defineret i havplanen, at vi skal reducere både klapningen og råstofudvindingen og særlig have et fokus i Køge Bugt, hvor vi ved at begge dele sker. Og hvis vi har en ambition om – og det har vi, det har jeg i hvert fald, og det har mange partier også, har jeg hørt, og det er jeg glad for – at vi præcis dér skal have en marin naturnationalpark, så var det jo oplagt, at vi dér slår to fluer med ét smæk.

Vi siger tak, og det var afslutningen på det spørgsmål.

Vi går videre til spørgsmål nr. 11, som også er stillet af hr. Kim Edberg Andersen, der gerne må læse spørgsmålet op.