Spm. nr. S 138

15) Til ministeren for ligestilling af:

Sólbjørg Jakobsen (LA):

Hvad mener ministeren om, at DR i fremtiden vil frasortere medvirkende til deres programmer baseret på deres køn og bopæl?

Skriftlig begrundelse

For nylig kunne man læse, at der ifølge DR er for mange mænd og for mange personer fra hovedstadsområdet, der medvirker i DR’s indhold. Derfor vil vores public service-medie udstikke et nyt mål om kønsbalance, så der allerede fra næste år skal være en fifty-fifty-repræsentation af mænd og kvinder og færre medvirkende fra hovedstadsområdet i DR’s indhold for at få mere diversitet. Der henvises til journalisten.dk den 17. oktober 2024: »DR vil gøre op med overvægt af mænd og medvirkende fra hovedstadsområdet«.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak. Og tak til ministeren for at komme. Hvad mener ministeren om, at DR i fremtiden vil frasortere medvirkende til deres programmer baseret på deres køn og bopæl?

Ministeren.

Jeg mener, at det er fornuftigt og nødvendigt, at DR som den største udbyder af public service i Danmark er bevidste om at sikre alsidighed og mangfoldighed, og det gælder også køn og geografi, og det er det, som den artikel, som spørgeren har sendt med, handler om. Man kan godt have en anden holdning, men man kan også bare læse loven, nemlig radio- og fjernsynslovens § 10, som forpligter til præcis at sikre det her. Det betyder jo noget, at et bredt udsnit af den danske befolkning geografisk, kønsmæssigt og andet kan se sig repræsenteret, når man ser, hører eller læser DR's produkter og programmer.

Jeg har noteret mig, at DR i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, selv udtaler, at det ikke handler om at holde nogen ude, men om at få mange flere forskellige ind i sendefladen. Jeg er tilhænger af den politik. Det synes jeg er fornuftigt. Vi kan jo se, hvordan det går. De, vores medier, har selv lavet opgørelser hele tiden. Det tyder på, at det går i den rigtige retning. Det synes jeg er positivt, altså at man bevæger sig i den rigtige retning.

Der var en undersøgelse, jeg så, som SDU har lavet tilbage i 2021. Der var 31 pct. kvinder og 69 pct. mænd på DR. Nu virker det, som om tallene ser lidt mere fornuftige ud, men det dækker jo over store forskelle. Jeg kan forstå på artiklen, som der henvises til, at DR selv siger, at i børne-tv er de virkelig stærke og gode til repræsentation. Til gengæld er det, når det handler om især nyhedsdækningen, mange mænd, der er i fjernsynet, og der er stadig væk få kvinder i fjernsynet. Så jeg synes, det er klogt at have en politik, der sikrer, at der er repræsentation, også der, hvor man ikke lukker nogen ude, men tager flere med.

Spørgeren.

Så må jeg gå ud fra, at man mener, det er positivt, at man går efter at vælge folk på baggrund af køn og geografi. Det bekymrer mig rigtig meget, at man i iveren efter at ville inkludere folk og ikke diskriminere vælger metoder, som fører til diskrimination.

Hvis man vil have 50-50-repræsentation, kræver det, at der er 50-50-fordeling i forhold til mænd og kvinder eller i forhold til Nordjylland og København i alle sammenhænge, medmindre man har tænkt sig at behandle folk forskelligt, og når man laver køn til en kompetence i sig selv, går vi pludselig tilbage i tiden til der, hvor køn får betydning. Det skal være sådan, at det er kønnet, som ikke betyder noget længere. Når man så laver strategier, hvor man siger, at nu skal vi have flere kvinder, fordi det mangler der, eller flere mænd, så kommer vi frem til, at kønnet får en selvstændig betydning, i stedet for at man siger, at vi skal have en praksis, hvor kønnet ikke har betydning.

DR vælger at lave det her, og de er jo ikke hvem som helst. DR får flere milliarder kroner om året for at skulle formidle public service og for at afspejle den virkelighed, vi lever i, og ikke den, som DR mener er rigtig. Men det her handler simpelt hen om, om jeg, når jeg får et opkald fra DR, så er kvinden fra Nordjylland, der skal opfylde deres kvote, eller om jeg er et menneske, som har de kompetencer, de har brug for i deres studie den dag. Det er nedværdigende for det underrepræsenterede køn.

I mange tilfælde er det mig som kvinde, der skal være strategier for, for at jeg kan gøre mig gældende, selv om jeg ikke har haft problemer og jeg ikke møder det. De har ikke bevist, at der sker diskrimination. De har ikke bevist, at det er svært at komme til i DR, hvis du er kvinde, men de vælger alligevel at lave forlommer, hvor de siger, at man gerne må komme, hvis man er kvinde, men ikke, hvis man er mand, fordi de mangler en kvinde. Hvordan kan ministeren for ligestilling mene, at det er i orden?

Ministeren.

Ordføreren sagde det jo faktisk selv. DR skal arbejde for at afspejle den – jeg skrev det ned – virkelighed, vi lever i. Det er jo det, DR skal gøre, og det er jo også det, der står i radio- og fjernsynslovens § 10.

Man skal sikre alsidighed og mangfoldighed, også når det gælder køn og geografi. Gør man det i dag? Det gør man jo ikke i dag. Det gør man jo ikke i dag, og at man har en politik for at styrke det område for at sikre, at man så lever op til den paragraf, og at man, som ordføreren selv sagde, afspejler den virkelighed, vi lever i, synes jeg er på tide.

Spørgeren.

Jamen den virkelighed, vi lever i, er den, at kønnet ikke skal være det, der er afgørende. Hvis man skal sige, at kønnet er afgørende, så er det da klart, at der skal være en 50-50-fordeling, men jeg er mere repræsenteret af en liberal mand, end jeg er af en socialdemokratisk kvinde. Men jeg har ikke hørt DR sige, at de vil have lige så mange liberale som socialister. Det har de ikke nogen kvoter for, så det er jo ikke min repræsentation, de kæmper for. De kæmper for mit køn, altså kønnet i sig selv.

Så det er jo ikke den virkelighed, vi lever i. Det er der, hvor man tillægger kønnet selvstændig betydning, og det gør ligestillingsministeren også her, og det er dybt bekymrende.

Ministeren.

Der findes en opgørelse – jeg har den her foran mig – over de 50 mest citerede eksperter i danske medier sidste år; de 50 mest citerede eksperter. Nu kan vi ikke lave sådan en quiz her i salen, men man kan jo prøve at høre, om man kan gætte, hvor langt vi skal ned for at finde den første kvinde af de 50 mest citerede eksperter. På en 24.-plads – på en 24.-plads. I øvrigt er der i alt kun fem kvinder på listen over der 50 mest citerede eksperter. Er det, fordi kvinderne ikke har uddannelserne? Nej. Er det, fordi de ikke har viden? Nej. Det er nok, fordi man på de forskellige redaktioner skal gøre sig lidt mere umage for at tænke lidt mere: Det kan være, at den her stemme, den her viden også var relevant og interessant at få ind i debatten. Det er det, det handler om, og det synes jeg faktisk er relevant, og det er den virkelighed, vi lever i.

Spørgeren.

Kan man så have det fokus uden samtidig at sætte mål baseret på kvinder? Hvis du bad min søn tegne en læge, ville han formentlig tegne en mand, men der er flere læger i dag, der er kvinder end mænd. Det har ikke sat nogen forhindringer. Vi ved også, at mænd og kvinder i gennemsnit har et hav af forskelle. Hvordan kan man så forvente, at udfaldet kan være præcis det samme og bør være præcis det samme i alle henseender? Og hvordan kan man mene, at DR kan vælge at sige: Vi vil hellere kønsdiskriminere direkte for at undgå en formodet diskrimination end at bestræbe os på bare ikke at diskriminere?

Ministeren.

Jeg tror, ordføreren her er lidt ude og overfortolke og bevidst misforstå, i forhold til hvad det er, som jeg har læst i den artikel og kan forstå, hvad man er i gang med hos DR. Det handler jo ikke om, at det skal være 50-50 i alle tv- eller radioindslag; det er slet ikke der, man er henne. Det mener jeg ikke vil være relevant. Der skal man jo se på, hvem er relevant her. Men nogle gange skal man også bryde med vanetænkningen, ligesom spørgerens søn skal bryde med vanetænkningen om, hvad en læge er. Er det en mand? Nej, det kan faktisk også være en kvinde; det kan vi jo se på medicinstudiet. Sådan er man også på vores redaktioner nødt til at bryde med vanetænkningen. En ekspertkilde kan også være en kvinde, der har stor viden om de områder, som man dækker.

Vi siger tak til ministeren for ligestilling og tak til fru Sólbjørg Jakobsen.

Vi går videre til det næste spørgsmål. Velkommen til beskæftigelsesministeren og til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.