Vi har at gøre med en sag her, hvor jeg virkelig mener virkeligheden overgår fantasien. Det er fuldstændig grotesk, at et så farligt materiale som asbest nogen sinde kommer i nærheden af mindreårige børn. Når vi ved, at asbest er livsfarligt, hvis det ikke bliver håndteret rigtigt, er det jo klokkeklart, at børn ikke skal arbejde med det; de skal ikke engang i nærheden af det. Det er arbejdsgiverens klokkeklare ansvar. I den konkrete sag er jeg glad for, at Arbejdstilsynet har reageret hurtigt. De er også ved at vurdere, om der er grundlag for en straffesag, og jeg er glad for, at politiet er i gang med at efterforske sagen. For der er jo et eller andet i, at vi ved, at asbest kan være så livsfarligt, at det kan præge resten af dit liv, og at det skal have en konsekvens, der kan mærkes, at gøre det mod børn og unge mennesker.
Vores to partier har jo heldigvis også i fællesskab strammet reglerne for asbest. Det træder i kraft her den 1. januar 2025. Det er jeg meget glad for, for det er jo i den her helt groteske sag børn, det går ud over. Men vi har også i det hele taget et arbejdsmarked, hvor asbest er farligt at arbejde med, og hvor for mange bliver udsat for det på en måde, hvor det kan være livsfarligt, fordi man ikke håndterer det rigtigt. Så samlet set gør vi med regler, tilsyn og sanktioner rigtig meget på den her ordning, og det skal vi også, fordi det er livsfarligt.