Spm. nr. S 122

11) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad mener ministeren om, at imamer og vigtige mænd i landets ghettoer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde, hvilket forhindrer domstolene i at dømme?

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 122

11) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad mener ministeren om, at imamer og vigtige mænd i landets ghettoer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde, hvilket forhindrer domstolene i at dømme?

Spm. nr. S 122

11) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad mener ministeren om, at imamer og vigtige mænd i landets ghettoer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde, hvilket forhindrer domstolene i at dømme?

Spm. nr. S 122

11) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad mener ministeren om, at imamer og vigtige mænd i landets ghettoer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde, hvilket forhindrer domstolene i at dømme?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad mener ministeren om, at imamer og vigtige mænd i landets ghettoer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde, hvilket forhindrer domstolene i at dømme?

Justitsministeren.

Tak for ordet og tak for spørgsmålet. Det helt korte svar, som jeg kunne vælge at nøjes med, er, at det har jeg et meget stort problem med. Det lidt længere svar vil være, at jeg jo også ligesom mange andre danskere og ordføreren har fulgt med i en bekymrende række artikler, som bl.a. Jyllands-Posten og Berlingske har publiceret vedrørende disse såkaldte mæglingsråd i bestemte miljøer i Danmark.

Som jeg ved adskillige lejligheder har understreget, er regeringens politik på det her område meget klar. Vi vil ikke acceptere lovløse tilstande i nogen dele af Danmark, og vi skal ikke have parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af spil. Derfor synes jeg også, det er meget bekymrende og dybt forkasteligt at læse om, at imamer og såkaldte vigtige mænd i landets socialt udsatte boligområder mægler i voldssager og dermed forhindrer, at ulovlige forhold bliver anmeldt til politiet og behandlet ved domstolene. Det er simpelt hen en hån mod ofrene og også en underminering af vores retssamfund. Strafbare forhold bør altid anmeldes til myndighederne, og spørgsmålet om, hvorvidt en person har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, bør behandles ved domstolene. Derfor vil jeg også gerne understrege, at der fra myndighedernes side er fokus på at bekæmpe fænomenet, som ingen plads har i et retssamfund som det danske. Men det er klart, at det her kalder på en bred indsats.

Det kræver handling fra alle aktører i lokalsamfundet, og at alle aktører i lokalsamfundet, også de religiøse, forstår og respekterer, at vi lever i en demokratisk retsstat, og at det er spillereglerne i Danmark. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen bekæmpe parallelsamfund og negativ social kontrol, og jeg kommer til at tage problemstillingen om de her mæglingsråd med i det arbejde. Tak for ordet.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg er jo meget enig i det, justitsministeren siger, altså at det er forkasteligt, når vi har sådan nogle mæglingsråd, der ligesom overtager den opgave, som vores retssamfund har. Det er rigtigt, som ministeren siger, at det her over den seneste tid har været beskrevet i flere aviser, bl.a. Berlingske Tidende, som her for et par uger siden efter omfattende research skrev, at politiet og domstolene i dele af landets ghettoområder er sat ud af kraft, fordi tingene bliver løst på arabisk, som det hedder, når lokale og vigtige mænd dukker op hos ofrene og f.eks. får dem til at trække anmeldelser tilbage.

I TV2 i går var der også en beskrivelse af en sag, hvor der tilsyneladende er udbetalt blodpenge i en moské, og hvor der også er det på spil, at der er nogle, der ligesom overtager fra retssamfundet og tror, det er dem, der skal afgøre ting, som egentlig ligger hos politiet og domstolene og vores myndigheder.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge justitsministeren om noget på baggrund af det, som ministeren sagde til Berlingske Tidende, og jeg citerer:

»Det, I afdækker her, er stærkt bekymrende. Jeg har ikke haft konkret viden om det her før nu, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at det er kvalmende«.

Når jeg vil spørge lidt i forhold til det, er det fordi, at når jeg hører ministeren sige det her, virker det på mig, som om det er helt nyt for ministeren, at der findes sådan nogle mæglingsråd. Der vil jeg jo gøre opmærksom på, at vi havde et samråd i Folketingets Retsudvalg, hvor justitsministeren sammen med udlændinge- og integrationsministeren netop var til stede, altså til et samråd omkring parallelle retssystemer og sådan nogle mæglingsråd og om, hvad regeringen i øvrigt vil gøre ved det. Så er det første gang, ministeren hører om det her? Sådan kunne man jo læse det ud af Berlingske Tidende. Eller har man hørt om det før, og hvornår har man fra regeringens side hørt om det?

Justitsministeren.

Jeg må være ærlig og sige, at det ikke er første gang, jeg hører om den her type mæglingsråd, og det er heller sådan, mit citat i Berlingske Tidende skulle tolkes. Der er forskel på, om man har hørt om et fænomen, som måske er derude, og så at få forelagt et konkret eksempel på det af en journalist. Det tror jeg er en meget vigtig måde at skelne på, for som ordføreren jo helt rigtigt siger, har vi haft et samråd om det, og det har også været omtalt tidligere, men det har været meget på von hørensagen.

Det ændrer jo ikke ved, at det her er stærkt bekymrende, og vi har også i øvrigt fået viden på et tidligere tidspunkt fra bl.a. Østjyllands Politi om, at de fornemmede, at det her skete, og at man havde noget viden derfra. Det er jo også af samme årsag, at jeg har bedt bl.a. Justitsministeriets dygtige embedsfolk om at se på, om de her aktiviteter i tilstrækkelig grad er kriminaliseret, som det er i dag. Det er der noget af det, der er, og det er der måske også noget af det, der ikke er.

Hr. Peter Skaarup.

Det er jo nemlig rigtigt, som justitsministeren siger, at allerede sidste år gjorde Østjyllands politi Aarhus Kommune opmærksom på arabiske mæglingssystemer. Ministeren talte jo også om Østjyllands politis erfaringer på det samråd, som jeg nævnte vi havde i Retsudvalget her for tid tilbage. Jeg forstår ministeren, som om det ikke er helt korrekt, når man siger, at man først har hørt om det nu, men at det faktisk er en ting, man har været opmærksom på et stykke tid. Så er det jo så spørgsmålet: Hvad gør regeringen ved det? Man er ved at undersøge et eller andet, men hvornår kommer der nogle resultater? Hvad vil man rent faktisk gøre ved fænomenet? Jeg tror, der er mange borgere derude, der forventer, at regeringen ikke bare snakker, men også handler.

Ministeren.

Og handles skal der. Det er jo selvfølgelig også derfor, at det kommer til at indgå i regeringens generelle kamp mod social kontrol og parallelsamfund. Det, der jo i sagens natur gør det her så vanskeligt, og som jeg tror ordføreren også kan anerkende og genkende, er jo, at det hele foregår i det fuldstændig skjulte og lukkede; for hvis ikke der f.eks. har været tale om trusler og tvang, som jo er strafbart, og hvis ikke dem, der har været udsat for det får et drop eller trækker en anmeldelse tilbage, så kommer det jo også sjældent til offentlighedens kendskab. Det, jeg har bedt Justitsministeriet om at undersøge, er, hvis der f.eks. er tale om blodpenge, om det i tilstrækkelig grad er kriminaliseret, sådan som det er i dag, altså at nogle betaler for, at andre skal trække en anmeldelse til myndighederne tilbage.

Hr. Peter Skaarup med et afsluttende spørgsmål.

Det er jo meget fint, at man er ved at undersøge nogle ting, men er det ikke lidt mærkeligt, at det er Jyllands-Posten, Berlingske og TV 2, der sådan efter meget omfattende research skal grave det her frem? Burde det ikke være noget, regeringen med de midler, man råder over – politi, myndigheder – kunnet grave frem selv og finde ud af, hvordan vi får det her kortlagt hundrede procent, og hvordan vi kriminaliserer det, sådan at man f.eks. kan udvise personer, imamer, der er en del af de her netværk, de her mæglingsråd, som er så udanske og så nedbrydende for vores samfund, som de er?

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Det finder jeg sådan set ikke så mærkeligt. For det første er også statslige myndigheder jo dybt afhængige af, at vi har en presse, som i øvrigt er og bliver betegnet som den fjerde statsmagt, der kan bidrage og understøtte afdækningen af udviklinger i samfundet. Altså, politiet kan jo komme i nærheden af det her, al den stund de bliver gjort bekendt med det, at der bliver anmeldt forbrydelser, og al den stund der er et mæglingsråd, hvor der eksempelvis sidder en imam eller en anden vigtig person, som det bliver kaldt, og får to parter til at droppe deres indbyrdes uoverensstemmelser; for så er det jo, at det ikke kommer for myndighedernes ører, når det ikke på den ene eller anden måde bliver rapporteret til myndighederne. Derfor er det så brugbart, også den journalistik, der er blevet lavet i den her forbindelse.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Peter Skaarup og til justitsministeren.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Og velkommen til hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)