Spm. nr. S 116

9) Til justitsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Hvad er ministerens holdning til, at politiet skal spare i en tid, hvor bevogtningsopgaver, demonstrationer og midlertidig grænsekontrol tærer på politiets ressourcer?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til debatindlægget »Voldsomme sparekrav i politiet vil ramme borgerne« på politiforbundet.dk den 1. oktober 2024.

Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at politiet skal spare i en tid, hvor bevogtningsopgaver, demonstrationer og midlertidig grænsekontrol tærer på politiets ressourcer?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og også tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt for spørgsmålet. I mine øjne er dansk politi et af verdens bedste politikorps. Hver eneste dag møder der dygtige politifolk ind på arbejde og udfører deres opgaver, hvad enten der er tale om bevogtning, efterforskning eller forebyggelse, med dedikation og mod, og det er jeg som justitsminister dybt, dybt taknemmelig for.

Regeringen har med finanslovsforslaget for 2025 lagt op til at videreføre politiets og anklagemyndighedens nuværende flerårsaftale samt en række tidligere besluttede initiativer på politiets og anklagemyndighedens område i 2025. Hertil har regeringen lagt op til en markant styrkelse af PET. Samlet set har regeringen med finanslovsforslaget lagt op til at afsætte cirka 2 mia. kr. til politiet og anklagemyndigheden i 2025, hvilket betyder, at der vil være tale om et bevillingsløft i 2025 sammenlignet med 2024. Herudover har regeringen lagt op til at prioritere en ramme på i alt 0,5 mia. kr. årligt til danskernes tryghed, og det gør vi, fordi vi ønsker at sætte ind over en bred front.

Vi har nu igangsat en proces, hvor vi i regeringen skal blive enige om, hvordan vi så bruger rammen på den her halve milliard bedst muligt. Men det vil være naturligt, at politiet også vil blive tilgodeset. Der er altså således ikke tale om, at bevillingerne til politiet bliver reduceret. Tværtimod vil politiets bevillinger stige fra 2024 til 2025, ligesom de i øvrigt også steg fra 2023 til 2024. Når det er sagt, er vi opmærksomme på, at politiet står over for en række vanskeligt undgåelige merudgifter som følge af bl.a. opgaver relateret til den ændrede sikkerhedssituation, stigende udgifter og fordyrelse af bl.a. it-kontrakter, og det vil udfordre politiets økonomi i 2025 og frem.

Den økonomi er ved at blive gået efter i sømmene, så det sikres, at ressourcerne i politiet anvendes bedst muligt, og regeringen er i den forbindelse som nævnt også klar til at se på, om politiet har de nødvendige ressourcer for at kunne løfte de vigtige samfundsopgaver, som er en del af politiets daglige arbejde. Det kunne bl.a. være flere ressourcer til en styrket indsats i politiet som følge af den ændrede sikkerhedssituation eller en styrket indsats mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som er nogle af de opgaver, der trækker store veksler på politiet.

Når der er nærmere klarhed om politiets økonomiske situation, vil jeg naturligvis orientere forligskredsen bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden. Jeg har i den forbindelse også indkaldt til forligskredsmøde for partierne bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden i november, og jeg ser i den forbindelse frem til at kunne give en nærmere orientering om den økonomiske situation samt drøfte de her spørgsmål nærmere. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for det. Det er så her, jeg undrer mig. For man kan jo godt stå og jonglere med nogle tal her i salen, men virkeligheden derude er, at Politiforbundet, Foreningen af Offentlige Anklagere og HK Politiet har skrevet en kronik om, at politiet skal spare 1. oktober. Det, de siger, er, at vi ser ind i, at der er færre betjente på arbejde, fordi så mange som muligt skal sendes hjem på afspadsering, og det betyder så, at der er færre på gaden og der vil være mindre bunkeafvikling.

Jeg er en lille smule forvirret. Betyder det, at Politiforbundet, HK Politiet og Foreningen af Offentlige Anklagere simpelt hen lyver, altså at det ikke passer, at der skal spares ude i politiet lige nu? Det vil jeg gerne have ministeren til at forklare mig. For jeg ved jo, at ministeren ligesom mig er meget optaget af trygheden i samfundet, og jeg ved, at ministeren sagde i et stort interview i februar, at tryghed er en af de helt store kerneværdier for ham som socialdemokrat.

Jeg vil spørge ministeren: Passer det simpelt hen ikke, at der sker en opbremsning ude i politikredsene lige nu? Passer det ikke, at man ikke forlænger sagsbehandleres ansættelser, som egentlig kunne have været med til at understøtte efterforskningen lige nu? Vil ministeren vurdere, at vi får et mere trygt samfund med den udvikling, vi ser derude lige nu, eller at vi får et mindre trygt samfund? Hvad vil ministeren garantere i forhold til de besparelser, som i hvert fald andre mener er ved at blive rullet ud derude?

Justitsministeren.

Jeg tror, at det er meget, meget vigtigt. Jeg har ingen som helst grund til at anfægte de bekymringer og de oplevelser, som politifolk og anklagere oplever. Begge dele kan jo godt være rigtige på en og samme tid, som jeg også nævnte i min besvarelse. Der sker en øget prioritering af midler fra den her regerings side, endda en betragtelig øget prioritering, ved det kommende finanslovsforslag, herunder den her endnu ikke definerede ramme på 0,5 mia. kr., og jeg vil helt klart også forvente, at en del af det vil tilfalde politiet.

Men det kan jo sagtens stadig være rigtigt, samtidig med at der sker en meget, meget stor fordyrelse af en række udgifter inden for politiet, som bl.a. handler om nye it-kontrakter, der har været i genudbud, og om implementering af Schengenretsakter osv., som er meget, meget dyre, og som jo gør, at en stor organisation som politiet står i en situation, hvor man er nødt til på den ene eller anden måde at tilpasse økonomien. Det er vi selvfølgelig en del af, ligesom ordførerens parti har en mulighed for at være en del af det, ved jeg. Man kan jo f.eks. byde ind med de ønsker ved de eksisterende finanslovsforhandlinger, hvis man ønsker sig øget prioritering, ud over hvad regeringen lægger op til.

Spørgeren.

Jeg havde næsten forberedt mig på, at ministeren ville nævne finanslovsforhandlingerne. Men nu er det jo ikke SF, der er i regering. Det er faktisk ministeren og ministerens parti, og det er ministeren, der har ansvaret for politiet. Det er derfor, at jeg er optaget af at få ministerens svar i forhold til de besparelser, som tilsyneladende er ved at ske derude.

Jeg frygter jo, at vi vil se flere sager som den, vi har set i dag på DR, hvor 127 danskere må vinke farvel til 33 mio. kr., som de er blevet svindlet for, og hvor politiet siger: Det kan vi ikke løfte; det har vi ikke ressourcer til. Det synes jeg jo er en lille smule uværdigt. Som jeg forstår det, er der en stor risiko for, at vi ikke kan behandle de sager, som vi har gjort med den hidtidige hast. Så vil ministeren garantere, at der ikke skal fyres nogen i politiet?

Justitsministeren.

Det kan jeg ikke garantere, men jeg kan til gengæld garantere, at jeg og regeringen vil gøre, hvad der står i vores magt, for at prioritere og tilrettelægge den opgave, der indebærer meget store fordyrelser inden for politiets organisation, på en sådan måde, at vi reducerer det mest muligt.

Der er det så bare, at jeg siger, at det har ordføreren og hendes parti jo også en mulighed for at bidrage til. Altså, der er en forhandlingsramme afsat i finanslovsforhandlingerne. Den kan man jo bruge på alt muligt, eller man kan bruge det på politiet – eller noget af det på politiet og så noget andet på alt muligt andet. Min pointe er mere, at det hele bliver besluttet og tilrettelagt i de verserende finanslovsforhandlinger. Vi har ikke et klart billede, før det er, at finansloven for 2025 er på plads.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt med et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes jo ikke helt, jeg fik et klart svar fra ministeren her i dag. Der er ikke nogen garantier om, at man ikke skal fyre nogen, og der er heller ikke klarhed over økonomien. Vi må jo håbe, at det kommer til at gå godt. Ellers kigger vi i hvert fald ind i færre betjente på job og færre til at færdiggøre borgernes sager.

Jeg synes jo måske ikke, at det er helt fair, at man ikke bliver kompenseret fuldt ud for det, når man får store bevogtningsopgaver, når der er en international sikkerhedstrussel, og når man bliver pålagt midlertidig grænsekontrol og alle mulige andre opgaver. Det er jo borgerne, der betaler prisen, når der ikke er politi nok.

Justitsministeren med et afsluttende svar.

Jeg kommer til at gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at politiet har de nødvendige ressourcer. Men jeg kan da under ingen omstændigheder stå her i dag og garantere, at der ikke skal ske tilpasninger i den generelle økonomi, når der er så store fordyrelser inden for politiets organisation og Rigspolitiet i forhold til bl.a. nye, dyre it-kontrakter, hvor der sådan set ikke bliver leveret meget mere nyt i dag, end der gjorde i går,men hvor der bare har været et genudbud og alt muligt andet, der er dyrere.

Jeg kan heller ikke stå og garantere mod fyringer, al den stund at vi jo har truffet en beslutning bredt i Folketinget om, at der skal ske en reduktion af antallet af statslige årsværk. Men når det er sagt, ligger det mig meget på sinde og regeringen meget på sinde at reducere det tilpasningsbehov mest muligt, og der er det, at jeg siger: Der har ordførerens parti og ordføreren selv også en rolle at spille i forhold til at hjælpe til med det.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren, og jeg byder velkommen til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.