Fremsat den 7. november 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft samt for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 46 i, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »religiøs forkynder«: »m.v.«

2. I § 46 i, stk. 2, nr. 6, ændres »virkning og« til: »virkning,«, og i nr. 7 ændres »laissez-passer.« til: »laissez-passer, og«

3. I § 46 i, stk. 2, indsættes som nr. 8:

»8) afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af stk. 1.«

§ 2

I lov nr. 134 af 20. marts 2002 om ændring af udlændingeloven (Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 3

I lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning på FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 4

I lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 5

I lov nr. 291 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af udsendelsesforanstaltningerne, effektivisering af sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger om humanitær opholdstilladelse m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 6

I lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 7

I lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 8

I lov nr. 429 af 10. maj 2006 om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 9

I lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 10

I lov nr. 1398 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden, gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 2, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 11

I lov nr. 486 af 12. juni 2009 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på FN's og EU's sanktionslister m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 12

I lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 13

I lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 14

I lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 15

I lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 16

I lov nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 17

I lov nr. 173 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 18

I lov nr. 560 af 7. maj 2019 om ændring af udlændingeloven (Ændring af fast track-ordningen og certificeringsbetingelserne, ændring af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, forenkling af reglerne for forskere, ph.d.-studerende og etableringskortet, mere enkel ordning for autorisationsophold for læger og tandlæger, ny ordning for autorisationsophold for sygeplejersker og hjælp til arbejdsgivere m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 19

I lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 20

I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 21

I lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) foretages følgende ændring:

1. I § 31 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. De dele af § 25, som ikke i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 22

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

§ 23

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Bestemmelserne i § 1 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) bl.a. ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grønland. Det fremgår ligeledes, at regeringen løbende vil prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres i forhold til resten af rigsfællesskabet. I forlængelse heraf fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil sikre, at udeståender i f.eks. lovgivningsarbejde og lignende i relation til Færøerne og Grønland håndteres.

Udlændingeområdet henhører fortsat under rigsmyndighederne (regering og Folketing) og er dermed et af de danske ansvarsområder, som regeringen bl.a. med dette lovforslag prioriterer opdatering af.

Lovforslaget er således et led i opfølgningen på denne del af regeringsgrundlaget.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at udlændinge- og integrationsministeren får nye hjemler til efterfølgende ved kongelig anordning at kunne sætte udlændingelovens § 9 h om gebyrfinansieret behandling af ansøgninger om opholdstilladelse i kraft for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget indeholder endvidere et tilsvarende forslag om, at udlændinge- og integrationsministeren får nye hjemler til ved kongelig anordning og efter ønske fra Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre at kunne sætte nogle specifikke regler i udlændingeloven vedrørende behandling af ansøgninger om opholdstilladelser i kraft for Færøerne og Grønland. Det drejer sig navnlig om udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, der giver udlændingemyndighederne adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret og Det Centrale Personregister (CPR). Formålet hermed er navnlig at imødekomme et ønske fra Færøernes landsstyre om at sætte disse regler i kraft med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger med henblik på, at den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, tilsvarende får adgang til oplysninger fra det færøske indkomstregister og folkeregister. Denne adgang til oplysninger vil være til brug for Útlendingastovans sagsbehandling, idet kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne er delegeret fra de danske udlændingemyndigheder til Útlendingastovan pr. 1. september 2024.

Lovforslaget indeholder derudover et forslag om, at udlændinge- og integrationsministeren får nye hjemler til ved kongelig anordning at kunne sætte bestemmelserne i udlændingelovens §§ 32 og 33 vedrørende fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister i kraft for Færøerne og Grønland.

I sommeren 2023 blev der vedtaget en anordningsændring, hvorefter bl.a. udlændingelovens § 58 g om anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS) skal sættes i kraft for Færøerne og Grønland. For at SIS kan anvendes fuldt ud, er der imidlertid behov for at sætte de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (herefter "udsendelsesdirektivet"), der vedrører indrejseforbud og udrejsefrister i tilbagesendelsesafgørelser, i kraft for Færøerne og Grønland, således at Færøerne og Grønland kan fastsætte indrejseforbud, der gælder for medlemsstaternes område og ikke kun for Færøerne og Grønland, og udrejsefrister i alle afgørelser om tilbagesendelse.

Med disse dele af lovforslaget foreslås det, at Folketinget bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til ved kongelig anordning at sætte dele af udlændingeloven i kraft. En sådan anordningshjemmel var indeholdt i de ændringslove til udlændingeloven, hvorved de pågældende bestemmelser oprindeligt blev indsat i udlændingeloven. Disse oprindelige anordningshjemler er imidlertid blevet benyttet til at sætte andre bestemmelser indeholdt i ændringslovene i kraft for Færøerne og Grønland. Da en sådan anordningshjemmel kun kan bruges én gang til at sætte loven helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland, er der behov for nye anordningshjemler for at kunne genskabe muligheden for, at andre bestemmelser i de pågældende ændringslove kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Forslaget indebærer, at der vil ske en fornyelse (genoplivning) af nogle anordningshjemler, som er indhentet tidligere i forbindelse med Folketingets vedtagelse af de pågældende ændringslove.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om præcisering af personkredsen i de sager, som er omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, om muligheden for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed (Útlendingastovan).

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at kunne delegere kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed (Útlendingastovan).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for at sætte bestemmelser om gebyropkrævning i forbindelse med behandlingen af ansøgningssager i kraft for Færøerne og Grønland

2.1.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt de danske udlændingemyndigheder, som behandler sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne og i Grønland. Denne sagsbehandling er i dag ikke gebyrfinansieret til forskel fra behandlingen af tilsvarende sager om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Ved lov nr. 1439 af 17. december 2019 om ændring af udlændingeloven, blev udlændinge- og integrationsministeren bemyndiget til, efter forhandling med Færøernes landsstyre, at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed. Formålet med loven var at understøtte det færøske landsstyres ønske om at overtage afgørelseskompetencen i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne og dermed overtage den administrative myndighed i disse sager. Hjemlen til delegation af afgørelseskompetencen er udmøntet ved en bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september 2024, hvorefter afgørelseskompetencen tilkommer den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan.

På baggrund af delegationen af afgørelseskompetence ønsker Færøernes landsstyre, at udlændingelovens § 9 h om gebyrbetaling sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Efter dialog med Grønlands selvstyre om opdatering af den for Grønland gældende udlændingelov har Grønlands selvstyre ønsket, at udlændingelovens § 9 h om gebyrbetaling sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Ifølge udlændingelovens § 9 h skal udlændingen senest samtidig med indgivelse af en ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter en række opregnede bestemmelser i udlændingeloven. Behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, en klage over eller en anmodning om genoptagelse af en afgørelse vedrørende en opholdstilladelse i Danmark er således underlagt gebyrbetaling, medmindre der efter en konkret vurdering er grundlag for at fravige kravet om gebyrbetaling over for en given udlænding. Det fremgår af § 9 h, stk. 4, at gebyret er omkostningsbaseret.

Bestemmelsen i § 9 h blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1604 af 22. december 2010 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet) og er omhandlet i 27 efterfølgende ændringslove til udlændingeloven.

Anordningshjemlerne i syv af de efterfølgende ændringslove er imidlertid benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen. Udlændingelovens § 9 h blev ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland i forbindelse med, at disse anordningshjemler blev benyttet.

Det fremgår af Vejledning nr. 9594 af 9. juli 2021 om administrative forskrifter, pkt. 9.1.1, at en anordningshjemmel som udgangspunkt kun kan benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er som udgangspunkt således ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange. Hvis der, efter at en lov er sat i kraft, opstår behov for at ændre den måde, hvorpå loven er sat i kraft, forudsætter ændringen som udgangspunkt, at anordningshjemlen ændres.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at udlændingeloven for henholdsvis Færøerne og Grønland bør opdateres, og at anordningshjemlerne i en række ændringslove bør ændres for at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft for Færøerne og Grønland, således som Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre ønsker, på grundlag af en ubrudt række af anordningshjemler.

Det foreslås, at de benyttede anordningshjemler ændres således, at de dele af de pågældende ændringslove, der ikke er sat i kraft, kan sættes i kraft. Det foreslås endvidere, at en sådan ikraftsættelse kan ske etapevis. Derved vil udlændingelovens § 9 h kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning, så snart anordningshjemlen foreligger, og samtidigt bevares muligheden for at sætte flere dele af ændringslovene i kraft på et senere tidspunkt, hvis der skulle opstå behov herfor.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

En ikraftsættelse af § 9 h vil indebære, at reglerne om gebyr kan blive opdateret og ensrettet i rigsfællesskabet.

En gebyrfinansiering af behandlingen af sager vedrørende Færøerne og Grønland må forventes at betyde mere fleksibilitet og sikkerhed for, at der er de nødvendige ressourcer til sagsbehandlingen, uanset et eventuelt udsving i antallet af ansøgninger. Der er siden indførelsen i 2021 af de såkaldte fast track-ordninger for behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse på erhvervsområdet på Færøerne og i Grønland sket en stigning i antallet af ansøgninger om denne type af tilladelser. Der vil med en gebyrfinansieret sagsbehandling lettere kunne ske tilførsel af yderligere ressourcer i perioder, hvor antallet af ansøgninger stiger, hvilket kan understøtte en hurtigere sagsbehandling til fordel for de virksomheder, der har behov for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Færøerne og Grønland.

Det er på baggrund af erfaringerne med indførsel af gebyrfinansiering i Danmark ikke forventningen, at en gebyrfinansiering i nævneværdig grad vil betyde store ændringer i ansøgningsmønstret og antallet af ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne og i Grønland.

2.2. Mulighed for at sætte regler om registeradgang i forbindelse med en udlændingemyndigheds sagsbehandling i kraft for Færøerne og Grønland

2.2.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt de danske udlændingemyndigheder, som behandler sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne og i Grønland.

Ved lov nr. 1439 af 17. december 2019 om ændring af udlændingeloven, blev udlændinge- og integrationsministeren bemyndiget til, efter forhandling med Færøernes landsstyre, at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed. Formålet med loven var at understøtte det færøske landsstyres ønske om at overtage afgørelseskompetencen i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne og dermed overtage den administrative myndighed i disse sager. Hjemlen til delegation af afgørelseskompetencen er udmøntet ved en bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september 2024, hvorefter afgørelseskompetencen tilkommer den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan.

På baggrund af delegationen af afgørelseskompetence ønsker Færøernes landsstyre, at udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Formålet hermed er at tilvejebringe de fornødne lovhjemler til at give den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, adgang til at indhente oplysninger i det færøske indkomstregister og folkeregister og til at samkøre disse oplysninger med oplysninger fra egne registre til brug for den sagsbehandling, som Útlendingastovan har fået delegeret kompetencen til at varetage.

Udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, indebærer navnlig, at de danske udlændingemyndigheder har adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregistret til at samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra bl.a. indkomstregistret og Det Centrale Personregister (CPR).

Det fremgår således af § 44 a, stk. 5, at Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 26, politiet og Udlændingenævnet uden samtykke kan indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.

Efter § 44 a, stk. 7, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.

Efter § 44 a, stk. 10, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Det følger af territorialbestemmelsen i de respektive ændringslove til udlændingeloven, hvorved udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, er indsat, at ændringslovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Anordningshjemlerne i de to ændringslove, hvorved § 44 a, stk. 5 og 7, blev indsat i udlændingeloven, blev benyttet i forbindelse med anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen. Udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, blev ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland, i forbindelse med, at de oprindelige anordningshjemler blev benyttet. Anordningshjemlen i den ændringslov, hvorved § 44 a, stk. 10, blev indsat i udlændingeloven, er ikke benyttet.

Det fremgår af Vejledning nr. 9594 af 9. juli 2021 om administrative forskrifter, pkt. 9.1.1, at en anordningshjemmel som udgangspunkt kun kan benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er som udgangspunkt således ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange. Hvis der, efter at en lov er sat i kraft, opstår behov for at ændre den måde, hvorpå loven er sat i kraft, forudsætter ændringen som udgangspunkt, at anordningshjemlen ændres.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at udlændingeloven for Færøerne bør opdateres, og at anordningshjemlerne i de pågældende ændringslove bør ændres for at kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, i kraft for Færøerne. I den forbindelse finder ministeriet, at muligheden for at kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, i kraft for Grønland tillige bør genskabes.

Det foreslås, at de benyttede anordningshjemler ændres således, at de dele af de pågældende ændringslove, der ikke er sat i kraft, kan sættes i kraft. Det foreslås endvidere, at en sådan ikraftsættelse kan ske etapevis. Derved vil udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, kunne sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, så snart anordningshjemlen foreligger, og samtidigt bevares muligheden for at sætte flere dele af ændringsloven i kraft på et senere tidspunkt, hvis der skulle opstå behov herfor. Desuden vil muligheden for at sætte bestemmelserne i kraft for Grønland blive genskabt for det tilfælde, at det på et senere tidspunkt måtte blive relevant for Grønland, at dele af de pågældende ændringslove bliver sat i kraft for Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

2.3. Mulighed for med henblik på anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS) på Færøerne og i Grønland at sætte regler om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister i overensstemmelse med udsendelsesdirektivet i kraft for Færøerne og Grønland

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister fremgår af udlændingelovens §§ 32 og 33.

Bestemmelserne er ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven sat i kraft for Færøerne og Grønland med det indhold, som de havde på daværende tidspunkt og med tilpasning til de færøske og grønlandske forhold.

Det fremgår således af § 32, som sat i kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland, at der skal fastsættes indrejseforbud for henholdsvis Færøerne og Grønland i en række tilfælde. Det fremgår endvidere bl.a., med hvilken varighed indrejseforbud meddeles, at det har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen fra henholdsvis Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 33, som sat i kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland, at afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne og i Grønland, beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse og beslutning om udvisning fra Færøerne og Grønland efter §§ 25 a eller 25 b, skal indeholde en frist for udrejse.

Siden 2001 er bestemmelserne i § 32, som sat i kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland, ændret sådan, at der ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen er tilføjet et stk. 8 om udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Bestemmelserne i § 33 er ændret sådan, at der ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen er tilføjet til stk. 1 og 2, at der også skal fastsættes en udrejsefrist i forbindelse med beslutninger om udsendelse efter § 27 b. Ændringen er ikke trådt i kraft endnu. Det er udlændinge- og integrationsministeren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringen.

Det fremgår af Vejledning nr. 9594 af 9. juli 2021 om administrative forskrifter, pkt. 9.1.1, at en anordningshjemmel som udgangspunkt kun kan benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er som udgangspunkt således ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange. Hvis der, efter at en lov er sat i kraft, opstår behov for at ændre den måde, hvorpå loven er sat i kraft, forudsætter ændringen som udgangspunkt, at anordningshjemlen ændres.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er siden ikrafttræden for Færøerne og Grønland i 2001 ændret ved 46 efterfølgende ændringslove til udlændingeloven, herunder løbende i forbindelse med implementering af udsendelsesdirektivet. Anordningshjemlerne i 19 af de efterfølgende ændringslove er imidlertid benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.

Af den nugældende bestemmelse i den danske udlændingelovs § 32 fremgår, at der i en række tilfælde fastsættes et indrejseforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område.

Hvilket område indrejseforbuddet skal omfatte, afhænger af, om afgørelsen, hvori indrejseforbuddet fastsættes, er omfattet af udsendelsesdirektivet, som det er gennemført i dansk ret.

Udsendelsesdirektivet finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på medlemsstatens område, jf. artikel 2, stk. 1. En tredjelandsstatsborger efter direktivet er en udlænding, der ikke er statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz, og som ikke har opholdsret som følge af EU's regler om fri bevægelighed.

Det fremgår af direktivets artikel 2, stk. 2, litra b, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende direktivet på tredjelandsstatsborgere, som er genstand for tilbagesendelse som en strafferetlig sanktion eller som følge af en strafferetlig sanktion i henhold til national ret, eller som er genstand for udleveringsprocedurer. Danmark har som følge heraf taget forbehold for udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet i forhold til udsendelsesdirektivet. Udsendelsesdirektivet gælder derfor ikke for udlændinge, der udvises ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og § 25 c samt udlændinge, der udvises administrativt efter § 25 a, stk. 1 på grund af strafbart forhold, jf. bl.a. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 189 som fremsat, side 23.

Indrejseforbud i afgørelser, som er omfattet af udsendelsesdirektivet skal gælde for området for medlemsstaterne til udsendelsesdirektivet, dvs. EU-landene (undtagen Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz).

For at sikre opfyldelse af udsendelsesdirektivets forudsætning om, at indrejseforbud til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold skal forbyde indrejse og ophold i alle medlemsstaterne til udsendelsesdirektivet, indberettes et indrejseforbud i en afgørelse, der er omfattet af udsendelsesdirektivet, til SIS efter udlændingelovens § 58 g, stk. 1.

Indrejseforbud i de afgørelser, som ikke er omfattet af udsendelsesdirektivet, vil som udgangspunkt alene omfatte indrejse og ophold i Danmark. Det følger af § 58 g, stk. 1, at udlændingemyndighederne indberetter udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengenland eller et EU-land, som uønskede til SIS, bl.a. hvis udlændingen er udvist af landet i medfør af § 22-24 og meddelt et indrejseforbud for mindst 6 år, eller hvis udlændingen er administrativt udvist efter § 25 a, stk. 1, og meddelt et indrejseforbud. En indberetning til SIS som uønsket indebærer, at udlændingen som udgangspunkt ikke må indrejse eller tage ophold i Schengenlandene, og den pågældende udlænding vil derfor i praksis have et indrejseforbud i alle Schengenlandene, selvom udsendelsesdirektivet som gennemført i Danmark ikke finder anvendelse for den pågældende.

Af den nugældende bestemmelse i den danske udlændingelovs § 33, stk. 1, fremgår, at enhver afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i kapitel 1 og 3-4 a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse i overensstemmelse med betingelsen herom i udsendelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, jf. artikel 3, nr. 4.

For så vidt angår § 33 i anordningerne for Færøerne og Grønland, skal der imidlertid kun fastsættes en udrejsefrist ved nogle typer af afgørelser. Der kan således være situationer, hvor der vil skulle fastsættes en udrejsefrist efter den danske udlændingelovs § 33 i overensstemmelse med betingelsen herom i udsendelsesdirektivet og dermed foretages en indberetning heraf i SIS, jf. § 58 g, stk. 3, mens der ikke er pligt eller hjemmel til at fastsætte en udrejsefrist i alle typer afgørelser vedrørende ophold på Færøerne og i Grønland og derfor heller ikke kan ske indberetning i alle tilfælde i SIS.

De indrejseforbud og udrejsefrister, der fastsættes i afgørelser, der træffes på Færøerne og i Grønland for udlændinge, der er omfattet af udsendelsesdirektivet, som det er gennemført i Danmark, kan på nuværende tidspunkt således ikke indberettes i SIS, da indrejseforbuddene for det første alene vedrører henholdsvis det færøske og grønlandske territorie, og da det for det andet ikke er alle typer af afgørelser, hvor der fastsættes en udrejsefrist.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Færøerne og Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, men er ikke medlemmer af EU, er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab og deltager heller ikke i Schengensamarbejdet. Udsendelsesdirektivet finder som følge heraf heller ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.

Da der ikke udøves kontrol af personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne og Grønland og på den anden side de lande, der deltager i Schengenarbejdet, udgør de færøske og grønlandske ydre grænser imidlertid de facto en del af Danmarks ydre Schengengrænser. Danmark er derfor forpligtet til at udøve en effektiv kontrol og overvågning af de færøske og grønlandske ydre grænser.

Det indebærer bl.a., at forordningerne om SIS skal gennemføres i deres helhed på Færøerne og i Grønland. Som led heri blev det ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen bestemt, at bl.a. udlændingelovens § 58 g om anvendelse af SIS skal sættes i kraft på Færøerne og i Grønland.

For at SIS kan anvendes fuldt ud, er der imidlertid behov for at sætte dele af udsendelsesdirektivet i kraft, således at Færøerne og Grønland kan fastsætte indrejseforbud og udrejsefrister, der gælder for medlemsstaternes område og ikke kun som i dag for Færøerne og Grønland.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at udlændingeloven for Færøerne og Grønland bør ændres, således at det bliver muligt at fastsætte indrejseforbud og udrejsefrister, der gælder for alle medlemsstater til udsendelsesdirektivet.

Anordningshjemlerne i en række ændringslove, der vedrører udlændingelovens §§ 32 og 33 og implementeringen af udsendelsesdirektivet i disse bestemmelser bør derfor fornyes for at kunne sætte bestemmelserne i kraft for Færøerne og Grønland på en sådan måde, at der kan fastsættes indrejseforbud og udrejsefrister for alle medlemsstater til udsendelsesdirektivet og dermed ske indberetning i SIS på grundlag af en ubrudt række af anordningshjemler.

Det foreslås, at de benyttede anordningshjemler ændres således, at de dele af de pågældende ændringslove, der ikke er sat i kraft, kan sættes i kraft. Det foreslås endvidere, at en sådan ikraftsættelse kan ske etapevis. Derved vil udlændingelovens §§ 32 og 33 kunne sættes i kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland ved kongelig anordning, så snart anordningshjemlen foreligger, og samtidigt bevares muligheden for at sætte flere dele af ændringslovene i kraft på et senere tidspunkt, hvis der skulle opstå behov herfor.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

En ikraftsættelse af nyere versioner af §§ 32 og 33 for henholdsvis Færøerne og Grønland vil indebære, at reglerne om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister kan blive ændret, således det er ensrettet i rigsfællesskabet. Det vil udgøre grundlaget for, at indrejseforbud og tilbagesendelsesafgørelser i forbindelse med afgørelser, der er truffet på Færøerne og i Grønland kan indberettes til SIS i overensstemmelse med forordningerne herom og Danmarks forpligtelse til at sikre overvågning og kontrol ved de færøske og grønlandske ydre grænser, som de facto udgør Danmarks ydre Schengengrænser.

2.4. Præcisering af personkredsen omfattet af delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i bl.a. sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder.

De grundlæggende betingelser for at få meddelt opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. (præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund) på Færøerne er, at udlændingen skal have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund på Færøerne, og at antallet af udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse inden for trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.

Såfremt udlændingen søger om opholdstilladelse som religiøs forkynder med vielseskompetence, skal udlændingen derudover dokumentere at have fået vielsesbemyndigelse, hvis den pågældende har søgt om dette.

Det skal fremgå af opholdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt på baggrund af, at betingelserne fortsat skal være opfyldt i forbindelse med en ansøgning om forlængelse, ligesom det skal fremgå, hvilket arbejdssted tilladelsen er stedfæstet til. Udlændingen må således ikke skifte stilling eller arbejdssted.

Det bemærkes, at beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1.5 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1439 af 17. december 2019, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 37 som fremsat, ikke er gengivet korrekt. Det fremgår fejlagtigt, at en opholdstilladelse som religiøs forkynder på Færøerne bl.a. er betinget af, at udlændingen har en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder m.v., og at hverken udlændingen eller dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer må modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Disse betingelser gælder imidlertid ikke i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder på Færøerne, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 for ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, som senest ændret ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023, men alene i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark efter udlændingeloven.

Det bemærkes hertil, at dette ikke ses at have haft betydning i praksis, idet der ikke er meddelt afslag på opholdstilladelse som religiøs forkynder på Færøerne under henvisning til, at disse betingelser ikke var opfyldt. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets orientering om Udlændingestyrelsens praksis i sager om opholds- og arbejdstilladelse for religiøse forkyndere m.fl. på Færøerne af 5. marts 2024, jf. UUI, Alm. del - 2023-24 - Bilag 83 samt FÆU, Alm. del - 2023-24 - Bilag 19.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, at bestemmelsen gælder sager om opholdstilladelse som "religiøs forkynder". Bemærkningerne til bestemmelsen henviser endvidere til, at der ved "religiøs forkynder" ligeledes skal forstås "præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund".

Det er vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt at præcisere ordlyden i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, således at det tydeliggøres, at bestemmelsen ikke kun omfatter religiøse forkyndere, men også præster, missionærer eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund.

Det foreslås, at udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, ændres således, at det præciseres, at bestemmelsen gælder sager om opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.v., og ikke kun sager om opholdstilladelse til religiøse forkyndere.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret eller praksis. Der er således alene tale om en præcisering.

2.5. Mulighed for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Langtidsvisum

Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan der i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2 eller 3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f, §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, fastlægger således proceduren for, hvorledes udlændinge, der befinder sig i udlandet og har fået meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort.

Afgørelser om langtidsvisum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, træffes af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1, og af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 3. pkt.

Afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i medfør af udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 4 a, stk. 2, er ikke formelt sat i kraft for Færøerne eller for Grønland. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har gennem en lang årrække etableret en fast praksis for at træffe afgørelse om at bemyndige de danske repræsentationer i udlandet til at udstede langtidsvisum med gyldighed for Færøerne eller Grønland til udlændinge, der efter at være meddelt opholdstilladelse til Færøerne eller Grønland har haft brug for et visum med henblik på at kunne indrejse på Færøerne eller i Grønland og tage ophold i overensstemmelse med de meddelte opholdstilladelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ville være forbundet med væsentlig ulempe for de pågældende udlændinge, såfremt styrelserne ikke havde mulighed for på baggrund af mangeårig praksis at kunne udstede langtidsvisum med henblik på indrejse til Færøerne og Grønland. Udstedelsen af langtidsvisum er således, trods den manglende formelle ikrafttræden af udlændingelovens § 4 a, stk. 2, for Færøerne og Grønland, sket i overensstemmelse med denne praksis og med henblik på at understøtte, at de udlændinge, der måtte være meddelt opholdstilladelse på Færøerne eller i Grønland, også i praksis har mulighed for at indrejse og tage ophold på Færøerne eller i Grønland i overensstemmelse med de meddelte opholdstilladelser.

2.5.1.2. Mulighed for at delegere afgørelseskompetence til færøske myndigheder

Efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i sager om 1) opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, 2) opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, 3) opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, 4) opholdstilladelse som religiøs forkynder eller studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold, 5) opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at stk. 1 desuden omfatter 1) afgørelser om afvisning af ansøgninger, 2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse, 3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, 4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, 5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse, 6) afgørelser om opsættende virkning og 7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.

Afgørelser, der træffes af en færøsk myndighed i 1. instans i medfør af § 46 i, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 4, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33 b.

Udlændingelovens § 46 i er ved anordning nr. 67 af 28. januar 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af udlændingeloven (Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om ophold på Færøerne til færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet) sat i kraft for Færøerne som § 46 c i udlændingeloven gældende for Færøerne, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

Samtidig blev der i anordningen indsat en § 46 d om muligheden for at klage til Udlændingenævnet over afgørelser truffet af en færøsk myndighed, efter at kompetencen til at træffe afgørelse i visse sager om ophold er delegeret i medfør af anordningens § 46 c.

Kompetencen til at træffe afgørelse i sager, som er omfattet af udlændingelovens § 46 i, er delegeret til Færøerne pr. 1. september 2024, jf. bekendtgørelse nr. 978 af 27. august 2024.

Afgørelser om udstedelse af langtidsvisum til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse i en af de sagstyper, der er omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, og som har brug for et visum med henblik på at kunne indrejse på Færøerne, er ikke omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 2. Det betyder, at det efter gældende ret ikke er muligt at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum i sådanne sager til en færøsk myndighed.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at en færøsk myndighed, der i medfør af udlændingelovens § 46 i har fået delegeret kompetencen til at meddele opholdstilladelse til en udlænding, ikke også har mulighed for i umiddelbar forlængelse af afgørelsen om opholdstilladelse at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til udlændingen med henblik på, at udlændingen kan indrejse på Færøerne.

Der foreslås på den baggrund i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at tilføje et nyt nummer, hvorefter afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af § 46 i, stk. 1, vil blive omfattet af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, vil kunne delegeres til en færøsk myndighed.

Det bemærkes, at en færøsk myndighed i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 i, skal indhente en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at sikre, at der ikke er forhold, der udelukker udlændingen fra at opnå opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. Ved udstedelse af langtidsvisum til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, vil det således allerede i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse være kontrolleret, at der ikke er forhold, der udelukker udlændingen fra at opnå opholdstilladelse på Færøerne.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Udlændingenævnet vil kunne behandle eventuelle klager over afgørelser om udstedelse af langtidsvisum, der træffes af en færøsk myndighed i medfør af udlændingelovens § 46 i, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 4.

Det forudsættes i den forbindelse, at kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum delegeres til en færøsk myndighed samtidig med, at der tilvejebringes en separat hjemmel i anordningen gældende for Færøerne til, at der kan udstedes langtidsvisum til Færøerne. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 12, nr. 1, og § 13, nr. 1, hvor det foreslås at genoplive anordningshjemler bl.a. med henblik på, at udlændingelovens § 4 a, stk. 2, ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Der henvises endvidere til det, som er anført under pkt. 2.1.1. om ændringer af anordningshjemler.

Når en færøsk myndighed får delegeret kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum, vil myndigheden herefter kunne bemyndige de danske repræsentationer i udlandet til at udstede langtidsvisum i de sager, hvor det vil være relevant.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget har ikke i sig selv dataretlige konsekvenser, men en anvendelse af bemyndigelsen til at sætte visse af udlændingelovens regler i kraft for Færøerne og Grønland vil have dataretlige konsekvenser.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4 og § 7 vil således indebære, at der opnås hjemmel til ved anordning at kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, i kraft for Færøerne og Grønland.

Færøernes landsstyre ønsker, at udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7, og stk. 10, sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Formålet hermed er at tilvejebringe de fornødne lovhjemler til at give den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, adgang til at indhente oplysninger i det færøske indkomstregister og folkeregister og til at samkøre disse oplysninger med oplysninger fra egne registre. Dette er til brug for Útlendingastovans sagsbehandling på baggrund af den afgørelseskompetence i en række sagstyper om ophold på Færøerne, som er delegeret til Útlendingastovan. En adgang for Útlendingastovan til indhentelse og registersamkøring af oplysninger fra det færøske indkomstregister og folkeregister vil indebære behandling af personoplysninger.

Den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovans, behandling af personoplysninger reguleres af den færøske databeskyttelseslov.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4 og § 7 vil indebære, at der opnås hjemmel til ved anordning at kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Færøernes landsstyre ønsker udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, sat i kraft for Færøerne.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 12-15 og §§ 17-19 vil indebære, at der opnås hjemmel til ved anordning at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Herved vil der kunne indføres regler om, at ansøgere om opholds- og arbejdstilladelser på Færøerne og i Grønland skal betale et omkostningsbestemt gebyr for sagsbehandlingen på samme måde, som behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser i Danmark i henhold til § 9 h er gebyrfinansieret.

Denne del af lovforslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige, men kan, såfremt reglerne sættes i kraft for Færøerne og Grønland medføre afledte positive økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets element om fornyelse af anordningshjemler i ændringslove, der vedrører udlændingelovens §§ 32 og 33, skal sikre, at SIS kan anvendes fuldt ud på Færøerne og i Grønland med henblik på at sikre, at Danmark kan leve op til sine Schengenretlige forpligtelser til at sikre en effektiv overvågning og kontrol med de ydre Schengengrænser.

Færøerne og Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, men er ikke medlemmer af EU, er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab og deltager heller ikke i Schengensamarbejdet. Udsendelsesdirektivet finder som følge heraf heller ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.

De grønlandske og færøske ydre grænser er imidlertid de facto en del af Danmarks ydre Schengengrænser. Da der ikke udføres kontrol af personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne og Grønland, og på den anden side de lande, der deltager i Schengenarbejdet, er Danmark derfor forpligtet til at udøve en effektiv kontrol og overvågning af de færøske og grønlandske ydre grænser.

Med dette lovforslag foreslås anordningshjemlerne i en række ændringslove, der vedrører udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister derfor fornyet, således at §§ 32 og 33 som sat i kraft for Færøerne og Grønland kan blive ændret, hvorved Færøerne og Grønland kan fastsætte indrejseforbud gældende for medlemsstaternes område og udrejsefrister i alle tilbagesendelsesafgørelser og dermed foretage indberetning i SIS i overensstemmelse med Danmarks Schengenretlige forpligtelser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september 2024 til den 30. september 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Danske Advokater, Danske Havne, DI (Dansk Industri), EUROFISH, Fagbevægelsens Hovedorganisation - FH (tidl. LO), Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre og Løgmálaráðið (det færøske justitsministerium med hvem det er aftalt, at de videresender til relevante høringsparter på Færøerne), Naalakkersuisut, herunder Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik (Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender hvem det er aftalt, at de videresender til relevante høringsparter på i Grønland) HK/Danmark, HK/Privat, HORESTA, Håndværksrådet, International Council for the Exploration of the Sea (ICES), International Organization for Migration (IOM), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug & Fødevarer, Udlændingenævnet, Ægteskab uden grænser, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Den del af lovforslaget, der omhandler mulighed for med henblik på anvendelse af SIS på Færøerne og i Grønland at sætte reglerne om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister for medlemsstaterne til udsendelsesdirektivet i kraft for Færøerne og Grønland, har i perioden fra den 30. september 2024 til den 25. oktober 2024 (25 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Danske Advokater, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Flygtningenævnet, Færøernes landsstyre og Løgmálaráðið (det færøske justitsministerium med hvem det er aftalt, at de videresender til relevante høringsparter på Færøerne), Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, med hvem det er aftalt, at de videresender til relevante høringsparter i Grønland), Udlændingenævnet, Ægteskab uden grænser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold.

Bestemmelsen omfatter ikke kun religiøse forkyndere, men også præster, missionærer eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund.

Det foreslås at indsætte »m.v.« efter »religiøs forkynder« i § 46 i, stk. 1, nr. 4.

Der er således alene tale om en præcisering. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i sager om 1) opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, 2) opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, 3) opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, 4) opholdstilladelse som religiøs forkynder eller studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold, 5) opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at stk. 1, desuden omfatter 1) afgørelser om afvisning af ansøgninger, 2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse, 3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, 4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, 5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse, 6) afgørelser om opsættende virkning og 7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.

Det foreslås i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 6, at ændre »virkning og« til »virkning,«.

Det foreslås i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 7, at ændre »laissez-passer.« til »laissez-passer, og«.

De foreslåede ændringer til udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 6 og 7, er en konsekvens af, at der samtidig foreslås indsat et nyt nr. 8 i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, jf. lige nedenfor. Der er således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 6 og 7.

Det foreslås i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at indsætte et nr. 8, hvorefter afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre vil kunne delegere kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til Færøerne til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, til en færøsk myndighed.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Udlændingenævnet vil kunne behandle eventuelle klager over afgørelser om udstedelse af langtidsvisum, der træffes af en færøsk myndighed i medfør af udlændingelovens § 46 i, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til §§ 2-3

Det fremgår af § 3 i lov nr. 134 af 20. marts 2002 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af § 3 i lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 134 af 20. marts 2002 og lov nr. 362 af 6. juni 2002 indeholder bl.a. ændringer af udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Det foreslås, at der i § 3 i lov nr. 134 af 20. marts 2002 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at det vil være muligt at sætte lovene i kraft på forskellige tidspunkter og dermed etapevis for Færøerne og Grønland.

Det foreslås endvidere, at der i § 3 i lov nr. 362 af 6. juni 2002 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de ændringer af bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, der følger af lov nr. 134 af 20. marts 2002 og lov nr. 362 af 6. juni 2002, og som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til § 4

Det fremgår af § 9 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at bl.a. lovens § 1 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af § 1, nr. 47, i lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, at § 44 a, stk. 7, blev indsat i udlændingeloven som daværende stk. 6. Bestemmelsen giver udlændingemyndighederne adgang til at samkøre nærmere bestemte oplysninger fra myndighedens egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration. Samkøringen har bl.a. til formål at sikre kommunerne det nødvendige oplysningsgrundlag til en retmæssig administration af bl.a. integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik, herunder en retmæssig udbetaling af ydelser efter disse love.

Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder derudover bl.a. ændringer af udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister.

Ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev dele af ændringerne vedrørende udlændingeloven i lov nr. 365 af 6. juni 2002 sat i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås, at der i § 9 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele af lovens § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig anordning at sætte de bestemmelser, der ikke allerede er sat i kraft for Færøerne og Grønland, i kraft for Færøerne og Grønland. Det vil derved blive muligt bl.a. at efterkomme ønsket fra Færøernes landsstyre om at sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 7, i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, som er sat i kraft ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven, vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringen skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af lov nr. 365 af 6. juni 2002, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, sat i kraft for Færøerne.

Ændringen skyldes endvidere, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringen vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til §§ 5-6

Det fremgår af § 3 i lov nr. 291 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af § 5 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at §§ 1 og 2 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 291 af 30. april 2003 og lov nr. 324 af 18. maj 2005 indeholder bl.a. ændringer af udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Det foreslås, at der i § 3 i lov nr. 291 af 30. april 2003 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås endvidere, at der i § 5 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de ændringer af bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, der følger af lov nr. 291 af 30. april 2003 og lov nr. 324 af 18. maj 2005, og som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til § 7

Det fremgår af § 4 i lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at bl.a. lovens § 1 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af § 1, nr. 43, i lov nr. 301 af 19. april 2006, at § 44 a, stk. 5, blev indsat i udlændingeloven.

Bestemmelsen giver bl.a. udlændingemyndighederne adgang til uden samtykke at indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Indkomstregisteret indeholder oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang i ét offentligt register. Statslige myndigheder m.v., som i deres sagsbehandling anvender sådanne oplysninger, skal anvende oplysningerne i indkomstregistret frem for selv at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhederne.

Lov nr. 301 af 19. april 2006 indeholder derudover bl.a. ændringer af udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister.

Ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev dele af ændringerne vedrørende udlændingeloven i lov nr. 301 af 19. april 2006 sat i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås, at der i § 4 i lov nr. 301 af 19. april 2006 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele af lovens § 1 som ikke i medfør af stk. 1, er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig anordning at sætte de bestemmelser, der ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland, i kraft for Færøerne og Grønland. Det vil således være muligt bl.a. at efterkomme ønsket fra Færøernes landsstyre om at sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5, i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at de ændringer af bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, der følger af lov nr. 301 af 19. april 2006, og som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland, vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringen skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af lov nr. 301 af 19. april 2006, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne.

Ændringen skyldes endvidere, at der er opstået behov for at kunne sætte visse andre dele af den pågældende ændringslov, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringen vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til §§ 8-11

Det fremgår af § 3 i lov nr. 429 af 10. maj 2006 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af § 4 i lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår videre af § 4 i lov nr. 1398 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Derudover fremgår det af § 3 i lov nr. 486 af 12. juni 2009 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 429 af 10. maj 2006, lov nr. 504 af 6. juni 2007, lov nr. 1398 af 27. december 2008 og lov nr. 486 af 12. juni 2009 indeholder bl.a. ændringer af udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Det foreslås, at der i § 3 i lov nr. 429 af 10. maj 2006 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås endvidere, at der i § 4 i lov nr. 504 af 6. juni 2007 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås videre, at der i § 4 i lov nr. 1398 af 27. december 2008 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Endelig foreslås det, at der i § 3 i lov nr. 486 af 12. juni 2009 indsættes som et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de ændringer af bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, der følger af lov nr. lov nr. 429 af 10. maj 2006, lov nr. 504 af 6. juni 2007, lov nr. 1398 af 27. december 2008 og lov nr. 486 af 12. juni 2009, og som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland, vil kunne sættes i kraft med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til §§ 12-13

Det fremgår af § 3 i lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af § 10 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 463 af 18. maj 2011 og lov nr. 418 af 12. maj 2012 indeholder bl.a. ændringer til udlændingelovens § 4 a, stk. 3 (nu stk. 2), om udstedelse af langtidsvisum til Danmark, § 9 h om gebyr for behandling af sager om opholdstilladelse i Danmark, § 32 om fastsættelse af indrejseforbud og § 33 om udrejsefrister.

Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og § 9 h er ikke sat hverken helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Det foreslås, at der i § 3 i lov nr. 463 af 18. maj 2011 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af § 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås endvidere, at der i § 10 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af § 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer vil indebære, at udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og § 9 h vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer vil endvidere indebære, at de ændringer, af bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, der følger af lov nr. 463 af 18. maj 2011 og lov nr. 418 af 12. maj 2012, og som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland, vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne skyldes navnlig, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til § 14

Det fremgår af § 5 i lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Ændringsloven indeholder bl.a. ændringer af udlændingelovens § 9 h om gebyr for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, § 32 om fastsættelse af indrejseforbud og § 33 om udrejsefrister.

Udlændingelovens § 9 h er hverken sat helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. . De pågældende anordningshjemler blev i den forbindelse benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bl.a. udlændingelovens § 9 h vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at de ændringer, der ikke er sat i kraft for udlændingelovens §§ 32 og 33 vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringen skyldes navnlig, at der er opstået behov for at kunne sætte § 9 h som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne.

Ændringen skyldes endvidere, at der er opstået behov for at kunne sætte visse andre dele af den pågældende ændringslov, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland

Ændringen vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til § 15

Det fremgår af § 3 i lov nr. 1604 af 22. december 2010 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Ændringsloven indeholder bl.a. en indsættelse af ændringer af udlændingelovens § 9 h om gebyr for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Udlændingelovens § 9 h er hverken sat helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil betyde, at bl.a. udlændingelovens § 9 h vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringen skyldes navnlig, at der er opstået behov for at kunne sætte § 9 h, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringen vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til § 16

Det fremgår af § 3 i lov nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 469 af 14. maj 2018 indeholder bl.a. ændringer af udlændingelovens § 32 om fastsættelse af indrejseforbud.

Udlændingelovens § 32 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Den pågældende anordningshjemmel blev i den forbindelse benyttet til at sætte andre dele af den pågældende ændringslov i kraft ved anordning.

Det foreslås, at der i § 3 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de ændringer af udlændingeloven § 32, der følger af lov nr. 469 af 14. maj 2018, som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland, vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringen skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af den pågældende ændringslov i kraft for Færøerne og Grønland, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringen vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til §§ 17-19

Det fremgår af § 5 i lov nr. 173 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår videre af § 3 i lov nr. 560 af 7. maj 2019 om ændring af udlændingeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af § 12 i lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 173 af 27. februar 2019, lov nr. 560 af 7. maj 2019 og lov nr. 821 af 9. juni 2020 indeholder bl.a. ændringer til udlændingelovens § 9 h om gebyr for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, § 32 om fastsættelse af indrejseforbud og § 33 om udrejsefrister.

Udlændingelovens § 9 h er hverken sat helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

De pågældende anordningshjemler blev i den forbindelse benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning.

Det foreslås, at der i § 5 i lov nr. 173 af 27. februar 2019 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås, at der i § 3 i lov nr. 560 af 7. maj 2019 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås, at der i § 12 i lov nr. 821 af 9. juni 2020 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer vil indebære, at bl.a. udlændingelovens § 9 h vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer vil endvidere indebære, at de ændringer, der ikke er sat i kraft for udlændingelovens §§ 32 og 33 vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne skyldes navnlig, at der er opstået behov for at kunne sætte § 9 h, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne skyldes endvidere, at der er opstået behov for at kunne sætte visse andre dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til §§ 20-21

Det fremgår af § 4 i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingen og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis kan i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af § 31, stk. 1 i lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Det fremgår af stk. 2, at lovens §§ 1-23 og § 25 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 721 af 27. april 2021 og lov nr. 982 af 26. maj 2021 indeholder bl.a. ændringer af udlændingelovens §§ 32 og 33 om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister.

Udlændingelovens §§ 32 og 33 er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 og 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingeloven. Bestemmelserne er blevet opdateret en gang efterfølgende ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der blev tilføjet et stk. 8 til § 32 om indrejseforbud for udlændinge omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

De pågældende anordningshjemler blev i den forbindelse benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning.

Det foreslås at der i § 4 i lov nr. 721 af 27. april 2021 indsættes et stk. 2, hvorefter de dele, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås endvidere, at der i § 31 i lov nr. 982 af 26. maj 2021 indsættes et stk. 4, hvorefter de dele af § 25, som ikke i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de ændringer af bl.a. udlændingelovens §§ 32 og 33, der følger af lov nr. 721 af 27. april 2021 og lov nr. 982 af 26. maj 2021, og som ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland, vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte visse dele af de pågældende ændringslove, som ikke tidligere er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, i kraft for Færøerne og Grønland.

Ændringerne vil alene indebære, at en tidligere vedtaget anordningshjemmel genoplives.

Til § 22

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Til § 23

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Med lovens § 1 foreslås ændringer af udlændingelovens § 46 i, som omhandler delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed, hvorfor ikraftsættelse af § 1 kun er relevant i forhold til Færøerne.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov