Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund,
fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om musik,
folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler
(Styrket gennemsigtighed i
tilskudsadministrationen m.v.)
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 32 af 14. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.
1640 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »Statens
Kunstfond« til: »Kulturministeriet«.
2. I
§ 3 d indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Musikalske grundkurser har til formål dels at uddanne
musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det
lokale og regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse
på en videregående musikuddannelse.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de
musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling
og fælles kursusfaglige retningslinjer.«
§ 2
I folkeoplysningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og §
4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende
ændringer:
1. § 43,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for udgifterne til
undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som
fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra
handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a,
stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.«
2.
Efter afsnit III indsættes:
»Afsnit III a
Europa-Nævnet
Kapitel 13
§ 51 a. Kulturministeren
nedsætter et Europa-Nævn.
Stk. 2.
Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter
ansøgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og
oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af
deltagelsesdemokrati.
Stk. 3.
Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes
overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af
loven og vilkår for tilskud.
Stk. 4.
Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om
administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,
udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
§ 51 b. Europa-Nævnet
består af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren
efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget.
Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget
eller Europa-Parlamentet.
Stk. 2.
Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets formand blandt
nævnets medlemmer.
§ 51 c. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur eller lignende.«
§ 3
I lov om folkehøjskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, som
ændret ved § 10 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændring:
1. § 32,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion
af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den
refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og
§ 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Tilskud til musikalske
grundkurser | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Kulturministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Ændring af
folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Kulturministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Ændring af
folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet
begrebsbrug) | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Kulturministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Klimamæssige
konsekvenser | 7. | Miljø- og
naturmæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. | 10. | Sammenfattende
skema | 1. Indledning I Danmark har vi otte musikalske
grundkurser (MGK) fordelt rundt i landet, som får spirende
musikalske talenter til at gro og skaber lokale
musikmiljøer. Lovforslaget har blandt andet til
formål at flytte opgavevaretagelsen med tildelingen af det
statslige tilskud til musikalske grundkurser fra Statens Kunstfond
til Kulturministeriet, som blev meldt ud i november 2023.
Overflytningen skal skabe stabilitet omkring MGK-centrenes virke og
etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og
Kunstfonden fremadrettet. Opgaven med musikkonservatorierne ligger
i forvejen i Kulturministeriet. Derved giver det også god
faglig synergi, at der kan bygges bro, og Statens Kunstfond kan
fokusere på sin kerneopgave med at fordele kunststøtte
på baggrund af en kunstfaglig vurdering. Samtidig har lovforslaget til formål
at skabe klare regler for administration af tilskud til
MGK-centrene og tilvejebringe et mere enkelt hjemmelsgrundlag. Det
foreslås som følge heraf at tilføje en
bemyndigelsesbestemmelse i musikloven, hvorefter kulturministeren
på bekendtgørelsesniveau kan fastsætte
nærmere regler for administration af de musikalske
grundkurser, herunder regler om fordeling af midler, organisering
og fælles kursusfaglige retningslinjer. Lovforslaget indeholder desuden
bestemmelser om Europa-Nævnet. Europa-Nævnet (dengang
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa) blev
nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i
1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage
stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk
at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den
danske offentlighed. Folketingets Europaudvalg har ved brev af
7. november 2023 opfordret kulturministeren til at komme med
forslag til et andet hjemmelsgrundlag for bevillingen til
Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at
støtteordninger gennem Europa-Nævnet får et
hjemmelsgrundlag i enten en selvstændig lov eller i
folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i
tekstanmærkning til finansloven. På baggrund af Folketingets
Europaudvalgs forslag lægges der op til at indsætte et
nyt afsnit i folkeoplysningsloven for at tilvejebringe
særskilt hjemmel for Europa-Nævnets virksomhed. Herudover foreslås en række
mindre ændringer i folkeoplysningsloven og lov om
folkehøjskoler som led i ensretning af begrebsbrug som
følge af ændringer i retssikkerhedsloven jf. lov nr.
754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om social
service og forskellige andre love (lov om ændring af
retssikkerhedsloven m.fl.). 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Tilskud til musikalske grundkurser 2.1.1. Gældende ret Det fremgår af § 3 d i
musikloven, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske
grundkurser ved musikskoler og i særlige tilfælde
f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra
kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole
eller flere musikskoler i fællesskab. Musikalske grundkurser uddanner
musikudøvere og -skabere mellem 14-24 år med henblik
på optagelse på en videregående musikuddannelse
samt at deltage i og stimulere det lokale og regionale
musikliv. Ifølge bemærkningerne til
bestemmelsen, er det forudsat, at daværende Statens
Musikråd (nuværende Statens Kunstfonds
Projektstøtteudvalg for Musik) får kompetence til at
træffe endelig beslutning om fordelingen af støtte til
musikalske grundkurser, jf. Folketingstidende 1985-1986,
tillæg A, spalte 4247-4248, og Folketingstidende 1986-1987,
1. samling, tillæg A, spalte 3419-3420. De musikalske grundkurser er i
øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning. Statens
Kunstfond fastsætter nærmere kriterier ved beslutning
om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser. Statens
Kunstfond har formuleret formål for de musikalske grundkurser
og har fastsat fælles kursusfaglige retningslinjer om blandt
andet ansøgning, optag og undervisning. Statens Kunstfond har endvidere besluttet
organiseringen med otte MGK-centre og fordelingen af tilskud til de
enkelte centre ud fra rammebevillingen på finanslovens §
21.21.01.46. Musikalske Grundkurser. Der findes otte MGK-centre fordelt rundt i
landet: MGK Fyn v. Odense Musikskole, MGK Hovedstaden v.
Københavns Musikskole, MGK MidtVest v. Holstebro Musikskole,
MGK Nord v. Aalborg Kulturskole, MGK Sankt Annæ Gymnasium v.
Sankt Annæ Gymnasium, MGK Sjælland v. Køge
Musikskole, MGK Sydjylland v. Kulturskolen Kolding og MGK
Østjylland v. Aarhus Musikskole. 2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning Kulturministeriet vurderer, at der er et
behov for tydeligere og enklere rammer for de musikalske
grundkursers virke for at sikre et solidt grundlag for
grundkursernes arbejde med udviklingen af musikalske talenter og
skabelsen af lokale musikmiljøer. Hensigten med
overflytningen er at skabe stabilitet omkring de musikalske
grundkursers virke og etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem
Kulturministeriet og Statens Kunstfond fremadrettet. Desuden
vurderes det hensigtsmæssigt at fastsætte en
bestemmelse, der definerer formålet med de musikalske
grundkurser, da dette formål tidligere har været
fastlagt af Statens Kunstfond i forbindelse med indgåelse af
rammeaftaler med de musikalske grundkurser. Den foreslåede ændring af
musiklovens § 3 d vil medføre, at ansvaret for
fordelingen af det statslige tilskud til de musikalske grundkurser
flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Lovforslaget vil også
medføre, at der i loven tilføjes en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kulturministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for de musikalske
grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og
fælles kursusfaglige retningslinjer. 2.2. Ændring af folkeoplysningsloven
(Europa-Nævnet) 2.2.1. Gældende ret Nævnet for Fremme af Debat og
Oplysning om Europa (i dag Europa-Nævnet) blev nedsat som
følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.
Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage
stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk
at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den
danske offentlighed. Europa-Nævnet har siden 1995, hvor
det hed Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa,
haft sin materielle hjemmel i en tekstanmærkning til
finansloven. Heraf fremgår reglerne om antallet af medlemmer
i nævnet, fordeling af tilskud, sekretariatsbetjening m.v.
Tekstanmærkningen indeholder herudover en bemyndigelse til,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
nævnets virke, fordelingen af tilskud til eksempelvis partier
og bevægelser til fremme af debat og oplysning om EU samt
regnskabsaflæggelse m.v. 2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning Folketingets Europaudvalg har opfordret
kulturministeren til at komme med forslag til et andet
hjemmelsgrundlag for bevillingen til Europa-Nævnet.
Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger
gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i enten en
selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den
nuværende hjemmel i tekstanmærkninger til
finansloven. Kulturministeriet vurderer, at det er
hensigtsmæssigt, at hjemlen for Europa-Nævnets
virksomhed flyttes fra tekstanmærkning på de
årlige finanslove til folkeoplysningsloven for at
tilvejebringe et overskueligt hjemmelsgrundlag. De foreslåede ændringer har
ikke til hensigt at ændre ved den nuværende ordning for
Europa-Nævnet. 2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om
folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug) 2.3.1 Gældende ret Begrebet handlekommuneregler anvendes om
de regler i den sociale retssikkerhedslov, der fastlægger,
hvilken kommune der skal træffe afgørelse om
hjælp og støtte efter de love, der er omfattet af
retssikkerhedsloven (afgørelseskompetence), og som i
udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil
(betalingssansvar). Begrebsbrugen blev ændret ved lov nr. 754
af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om social
service og forskellige andre love (lov om ændring af
retssikkerhedsloven m.fl.). I både folkeoplysningsloven og
højskoleloven findes bestemmelser, der giver mulighed for
mellemkommunal refusion for udgifter til f.eks. folkeoplysende
voksenundervisning og for elever på højskoler. Disse
anvendes f.eks. i situationer, hvor en borger får refusion
fra en anden kommune end den, vedkommende er på
højskole i. I bestemmelserne henvises til kommuner, der har
den generelle betalingsforpligtelse efter den sociale
retssikkerhedslov. 2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning Formålet med ændringerne i den
sociale retssikkerhedslov var blandt andet at skabe enklere
begrebsbrug, der skal medvirke til at forhindre tvivl om
mellemkommunale uenigheder. Det er Kulturministeriets vurdering, at
der af hensyn til at sikre tydelighed og medvirke til at
undgå misforståelser, der kan føre til
mellemkommunale uenigheder, er behov for en ensrettet begrebsbrug i
lovgivning, der henviser til den sociale retssikkerhedslovs
handlekommuneregler. Med lovforslaget rettes op på en
uklarhed om retstilstanden, som følger af uens begrebsbrug
angående handlekommune og den refusionspligtige kommune. Med
lovforslaget tiltænkes ingen materielle ændringer i,
hvilken kommune der har handlekommuneansvaret for den enkelte
borger. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og §
3, nr. 1. 3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes samlet set ikke at
have væsentlige økonomiske konsekvenser for det
offentlige. For så vidt angår
ændring af lov om musik vurderes det ikke, at lovforslaget
vil have økonomiske konsekvenser for stat, regioner eller
kommuner. Med ændringen af lov om musik lægges der op
til, at opgaven med de musikalske grundkurser overflyttes fra
Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Der forventes
således implementeringskonsekvenser for Kulturministeriet,
herunder for Slots- og Kulturstyrelsen. Lovforslaget vil ikke have
økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner. Der vurderes ikke at være
implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke klimamæssige
konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser Lovforslaget har ikke miljø- og
naturmæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen relevante
EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden
fra den 6. september 2024 til den 4. oktober 2024 (28 dage)
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: Børne- og Kulturchefforeningen,
Børne- og Undervisningsministeriet, Dansk Artist Forbund,
Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske
Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske
Universiteter, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Kommunernes Landsforening, MGK Danmark, Rytmisk
Musikkonservatorium, Statens Kunstfond, Syddansk
Musikkonservatorium, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Alternativet, Dansk Folkeparti
Landsorganisation, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Moderaterne, Radikale Venstre, SF - Socialistisk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Venstres Landsorganisation, Liberal Alliance,
Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeoplysning Samråd, Frie
Skolers Læreforening, Dansk Oplysnings Forbund, Demokrati i
Europa Oplysningsforbundet, Europabevægelsen,
Folkebevægelsen mod EU, Nyt Europa, AOF,
Efterskoleforeningen, Europæisk Ungdom,
Folkehøjskolernes Forening, Global Aktion, Global Nyt,
Inforce, Den Selvejende Institution NOAH, Rådet for
Grøn Omstilling, Verdens Skove, Folk&Sikkerhed, Oxfam
Ibis, Altinget ApS, AMIS - A More Inclusive Society, Batavia Media
ApS, Bazooka, Bravad Productions ApS, Dansk Crowdfunding Forening,
Den Danske Europabevægelse, Det Udenrigspolitiske Selskab,
DKsyd, Ekman Production, European Youth International, FIC, Folkets
Radio, Folkevirke, Foreningen Dansk Socialarbejde, Foreningen
Folkemøde Møn, Foreningen Pio, Foreningen Pitch,
Foreningen Radio FTF-Frederiksberg, Foreningen Radio
Storkøbenhavn, Foreningen til Oplysning om Europæiske
Forhold, Frederiksberg Lokal-Tv, Fru Frobenius, Føljeton
ApS, GameX Media ApS, Get Content v/Daniel Schultz Madsen, Global
Frame ApS, HFSD ApS, International Network for Sustainable Energy -
Europe, Kanal 1, Varde Bibliotek, Mediehuset København ApS,
Radio Lorry, Radio Mælkebøtten, RudersdalTV, Rundfunk
La Rouge/Odense ser Rødt, Schekhina - forening for
udbredelse af kritisk journalistik og dokumentarisme, Seismo Media
ApS, Solidaritet, Station København, Teknologiens Mediehus
A/S, Travers Media ApS, TV Fritid, Tænketanken Europa
("Tænketanken"), Udestuen, Verdens Skove, Winther Media,
Aarhus Global Media, Aarhus Universitetsforlag A/S,
Europa-Nævnet. |
|
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Der forventes i begrænset omfang
implementeringskonsekvenser for Kulturministeriet, da lovforslaget
kan medføre et øget behov for administration for
Slots- og Kulturstyrelsen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikkeerhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens
Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved
musikskoler og i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse
med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et
musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere
musikskoler i fællesskab.
Det foreslås, at i § 3 d, stk.
1, ændres »Statens Kunstfond« til
»Kulturministeriet«.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at
Kulturministeriet overtager ansvaret med at kunne yde statsligt
tilskud til musikalske grundkurser. Fremadrettet vil
kulturministeren fastsætte nærmere regler for det
statslige tilskud til de musikalske grundkurser på
bekendtgørelsesniveau, herunder organisering og
kursusfaglige retningslinjer.
Til nr. 2
Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens
Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser.
De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved
anden lovgivning.
Statens Kunstfond fastsætter formål for de
musikalske grundkurser i forbindelse med, at der ydes tilskud,
ligesom det også er Statens Kunstfond, der fastsætter
krav til organisering af musikalske grundkurser og
tilskudsfordeling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
formålet med de musikalske grundkurser fremover vil
være direkte fastsat i musikloven.
Oprindeligt blev det musikalske grundkursus oprettet for at
sikre konservatorieforberedende undervisning, der ellers ikke var
tilgængelig uden for de store byer. Den foreslåede
bestemmelse er en fortsættelse af det nuværende
formål og i overensstemmelse med intentionen ved oprettelsen
af de første musikalske grundkurser tilbage i 1976.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 3, hvormed formålet
for de musikalske grundkurser fastsættes i loven. Dette
formål medfører ikke ændringer af
indholdsmæssig karakter sammenlignet med det formål for
de musikalske grundkurser, som hidtil har været fastsat af
Statens Kunstfond.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 4, hvorefter
kulturministeren kan til at fastsætte nærmere regler
for de musikalske grundkurser, herunder om organisering,
tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer
mv.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler for de musikalske grundkurser. Der vil blive
fastsat regler om organisering og fælles kursusfaglige
retningslinjer mv. på bekendtgørelsesniveau med
udgangspunkt i den foreslåede bestemmelse.
Til §
2
Til nr. 1
Det fremgår af § 43, stk. 3 i folkeoplysningsloven,
at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden
kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse og
aktiviteter tilrettelagt som fleksible
tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 i
folkeoplysningsloven for personer, for hvilke den anden kommune i
henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2,
4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.
Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved
lovforslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev
videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen
medførte en række konsekvensrettelser på andre
ministeriers område, men ved en fejl blev
folkeoplysningsloven ikke taget med i lovændringen.
Det foreslås i § 43, stk.
3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan
kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen
eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4
og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af
begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer
til udtryk i de gennemførte ændringer af §§
9-9 b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor
begrebet handlekommune anvendes konsekvent.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer, og det vurderes ikke, at fejlen har
haft betydning i praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 2
(Til § 51 a)
Det følger af finansloven i dag, at kulturministeren yder
tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det
europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af
deltagelsesdemokrati. Til varetagelse heraf nedsætter
kulturministeren Europa-Nævnet.
Europa-Nævnet er et uafhængigt nævn, der har
til formål at ruste danskerne til stillingtagen til
europapolitiske spørgsmål. Det sker gennem upartisk
uddeling af puljemidler til oplysnings- og debatskabende
initiativer om EU i den danske offentlighed. Nævnet
træffer efter ansøgning beslutning om, hvem der skal
modtage puljemidlerne. Partier, organisationer, virksomheder og
privatpersoner kan søge puljemidlerne.
Tilskuddene til fremme af debat og oplysning om EU, herunder
udvikling af deltagelsesdemokrati, fastsættes på
bevilling på de årlige finanslove. Her fremgår
det blandt andet, at der af bevillingen fordeles midler til alle
partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i
Europa-Parlamentet. Det fremgår videre, at der af bevillingen
fordeles midler til tilskud til fremme af debat og oplysning i
Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder
udvikling af deltagelsesdemokrati ved tre puljer til henholdsvis
støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som
hovedformål, støtte til EU-oplysning for
organisationer med EU som delformål og støtte til
EU-oplysning.
Kulturministeren nedsætter således allerede i dag et
uafhængigt Europa-Nævn, der træffer
afgørelse om, hvem der skal modtage puljemidlerne, som
fastsættes på de årlige finanslove.
Dette videreføres med lovforslagets 2, nr. 2, hvor
kulturministeren efter den foreslåede § 51 a, stk. 1 nedsætter et
Europa-Nævn.
Den foreslåede bestemmelse viderefører
gældende ret, som indebærer, at kulturministeren
nedsætter Europa-Nævnet, men med hjemmel i
folkeoplysningslovens regler i stedet for regler på de
årlige finanslove.
Europa-Nævnet træffer i dag afgørelse om
upartisk tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU
efter afsøgning fra partier, organisationer, virksomheder og
privatpersoner.
Med lovforslaget lægges der ikke op til en ændring
af dette. Det foreslås derfor med stk.
2, at Europa-Nævnet er uafhængigt og
træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud
til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder
udvikling af deltagelsesdemokrati.
Europa-Nævnet er allerede i dag et uafhængigt
nævn, og den foreslåede bestemmelse er en
tydeliggørelse af dette. Den foreslåede bestemmelse
sikrer således Europa-Nævnets generelle
uafhængighed af det politiske system og sikrer en fri
samfundsmæssig debat om europapolitiske
spørgsmål.
At Europa-Nævnet er uafhængigt indebærer
blandt andet, at nævnet ikke kan modtage tjenestebefalinger
fra en minister eller andre, og at nævnets afgørelser
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Dette vurderes særligt relevant, da Europa-Nævnet
blandt andet fordeler tilskud til partier i Folketinget og til
danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet.
Bestemmelsen indebærer, at der skal indsendes en
ansøgning for at komme i betragtning til at modtage
tilskud.
Lovforslaget ændrer ligeledes ikke ved, at tilskuddets
størrelse og fordeling i puljer fastsættes på de
årlige finanslove for at give den fornødne
fleksibilitet for så vidt angår bevillingens samlede
størrelse og fordeling af beløb til de enkelte
puljer.
Med stk. 3 foreslås det, at Europa-Nævnet
fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven,
bestemmelser udstedt i medfør af loven og vilkår for
tilskud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
Europa-Nævnet blandt andet kan afkræve
tilskudsmodtagerne dokumentation for overholdelse af
vilkårene og vil kunne kræve at få forelagt de
oplysninger, som nævnet finder nødvendige for at kunne
konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder vilkårene for
tilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede stk. 5, hvorefter
ministeren fastsætter nærmere regler om
Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om administration af ordningen, ansøgningsform,
tidsfrister, vilkår, dokumentation, udbetaling og betaling af
forskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering og
tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
Europa-Nævnet er i dag et uafhængigt nævn,
hvilket betyder, at nævnets afgørelser om tildeling af
støtte er endelige og ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Efter det foreslåede stk. 4
kan Europa-Nævnets afgørelser ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Der er således tale om en videreførelse af, hvad
der allerede gælder i dag, og den foreslåede
bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnets
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Dette vil gælde både afgørelser om
bevilling af tilskud og om tilbagebetaling m.v.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske
system og sikring af en fri samfundsmæssig debat.
Nævnets afgørelser vil i lighed med andre
afgørelser, som er truffet af fagkyndige organer, kunne
indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene.
Den nærmere fordeling af midlerne og administration af
ordningen med Europa-Nævnet, herunder nævnets virke er
i dag fastsat i tre bekendtgørelser med hjemmel i de
årlige finanslove.
Da lovforslaget ikke har til hensigt at ændre ved den
eksisterende ordning for Europa-Nævnet, fastsætter
kulturministeren efter det foreslåede stk. 5 nærmere regler om
Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om
administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,
udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
Forslaget vil medføre, at kulturministeren fortsat
fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke
og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om
regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration
af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling,
tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til
brug i følgende finansår.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt
andet vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler
om Europa-Nævnets virke, herunder regler for
fratrædelse og genbeskikkelse af nævnets medlemmer,
vederlag til nævnets medlemmer, om nævnets
beslutningsdygtighed m.v., og at nævnet selv fastsætter
sin forretningsorden. Det er hertil hensigten, at den
foreslåede bestemmelse vil blive brugt til at fastsætte
regler om sekretariatsbetjening af Europa-Nævnet, som
forventes at skulle varetages af Slots- og Kulturstyrelsen, som
tilfældet er i dag.
Det er desuden hensigten, at den foreslåede bestemmelse
blandt andet vil blive brugt til at fastætte regler om
regnskabsaflæggelse og revision i overensstemmelse med til
enhver tid gældende regler om regnskab og revision af
projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet, herunder
også om at Europa-Nævnet kan kræve udbetalte
tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og tilbagekalde tilsagn om
tilskud, hvis tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige
oplysninger i forbindelse med ansøgning eller dokumentation
m.v.
Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at projekter,
der er givet tilskud til - som det også er tilfældet i
dag - kan ændres i projektperioden efter dialog med
Europa-Nævnet.
(Til § 51 b)
Europa-Nævnet består i dag af fem medlemmer, som
beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem
største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig
være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet.
Kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets
medlemmer.
Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre i
sammensætningen af Europa-Nævnet.
Med § 51 b, stk. 1
foreslås det derfor, at Europa-Nævnet består af
fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling
fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan
ikke samtidig være medlem af Folketinget eller
Europa-Parlamentet.
Med stk. 2 foreslås det, at
kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets
medlemmer.
De foreslåede bestemmelser indebærer en
videreførelse af ordningen, som den er i dag, da der med
bestemmelsen ikke lægges op til at ændre i
nævnets sammensætning.
(Til § 51 c)
Det foreslås med § 51 c,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at
kulturministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte
regler om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale
formater og digital signatur eller lignende.
Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de
til enhver tid gældende regler om den danske, nationale
eID-løsning og den fællesoffentlige digitale
infrastruktur.
Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal
fortolkes i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret,
herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter
en meddelelse anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for
adressaten.
Til §
3
Til nr. 1
Det fremgår af højskoleloven § 32, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion
af bidrag efter § 32, stk. 1, fra en anden kommune for elever,
for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4,
1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
har den generelle betalingsforpligtelse.
Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved
lovforslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev
videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen
medførte en række konsekvensrettelser på andre
ministeriers område, men ved en fejl blev
højskoleloven ikke taget med i lovændringen.
Det foreslås i § 32, stk.
3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan
kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen
eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4
og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af
begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer
til udtryk i de gennemførte ændringer af §§
9-9 b i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor
begrebet handlekommune anvendes konsekvent og skal ses i
sammenhæng hermed.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre
materielle ændringer, og det vurderes ikke, at fejlen har
haft betydning i praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
Til §
4
Det foreslås, at ændringsloven skal træde i
kraft den 1. januar 2025.
§§ 1, 2 og 3 gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at
kulturområdet er et sagsområde, som er overgået
til Grønlands selvstyre.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 I lov om musik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014, som
ændret ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages
følgende ændringer: | § 3 d, stk.
1. Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske
grundkurser ved musikskoler. Statens Kunstfond kan i særlige
tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser,
dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives
af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab. | | 1. I § 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres »Statens Kunstfond« til:
»Kulturministeriet«. | | | 2. I § 3
d indsættes som stk. 3 og 4: »Stk.
3. De musikalske grundkurser har til formål dels at
uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og
stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede elever
til optagelse på en videregående musikuddannelse. Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de
musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling
og fælles kursusfaglige retningslinjer.« | | | § 2 I folkeoplysningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og §
4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende
ændringer: | §
43. --- | | | Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune
for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter
tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter
kapitel 4 for personer, for hvilke den anden kommune i henhold til
§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område har den generelle betalingsforpligtelse. | | 1. § 43, stk. 3, affattes
således: »Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for
udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter
tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter
kapitel 4 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune,
jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og
12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.« | | | 2. Efter
afsnit III indsættes: »Afsnit III
a Europa-Nævnet Kapitel 13 a § 51 a.
Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn. Stk. 2.
Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter
ansøgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og
oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af
deltagelsesdemokrati. Stk. 3.
Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes
overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af
loven og vilkår for tilskud. Stk. 4.
Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om
administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,
udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår. § 51 b.
Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren efter indstilling fra de fem største
partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være
medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Stk. 2.
Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets formand blandt
nævnets medlemmer. § 51 c.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
eller lignende.« | | | § 3 I lov om folkehøjskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, som
ændret ved §10 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer: | §
32. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion
af bidrag efter stk. 1 fra en anden kommune for elever, for hvilke
den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og
§ 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse. | | 1. § 32, stk. 3, affattes
således: »Stk.
3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan
kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen
eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4
og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.« |
|