Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love

(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)

§ 1

I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.

2. §§ 1, 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1. Loven fastlægger regionernes opgaver samt kommunernes samarbejde på kulturområdet.«

3. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.«

4. § 4 ophæves.

§ 2

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for forundersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme til at afholde for den større forundersøgelse.

Stk. 3. Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.

Stk. 4. Kulturministeriet træffer afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller vedkommende myndighed.

Stk. 5. Kan den, for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6. Budgettet for større forundersøgelser kan ikke indbringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministeren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler herom.«

2. § 34, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

§ 3

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 3 b, stk. 4, ophæves.

2. § 3 c, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

3. § 3 f ophæves.

§ 4

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til: »ind- og udland samt«.

2. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§ 5

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30. november 2023, foretages følgende ændring:

1. § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på større forundersøgelser, hvor der er indsendt budget til Slots- og Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne større forundersøgelser finder de hidtil gældende regler i museumslovens § 26 anvendelse.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Der er i de senere år sket en betydelig stigning i statslige årsværk. Det er blandt andet sket ud fra et ønske om at prioritere en række kernefunktioner i staten, men det forklarer ikke hele stigningen. Der er sket en stigning på tværs af staten og særligt i antallet af årsværk i statens departementer og styrelser.

Den udvikling vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) tage hånd om. For regeringen vil hellere prioritere midlerne til den borgernære velfærd, grøn omstilling og tryghed end på flere ansatte i departementer og styrelser. Regeringen gennemførte derfor generelle rammereduktioner i staten på 400 mio. kr. årligt i 2024 og frem på finansloven for 2024.

Regeringen har herudover med finanslovforslaget for 2025 præsenteret et oplæg til at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk. Det er årsværk på tværs af alle ministerområder og på tværs af landet. Der er særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Oplægget indebærer samtidig, at nogle opgaver skal gøres lidt mere enkelt, og at andre ikke længere skal laves.

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område.

For det første foreslås det at ophæve lovgrundlaget for Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. Kulturaftalerne nedlægges dermed som kulturpolitisk instrument, og alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler vil blive ophævet. På den baggrund vil der ikke længere være et lovgrundlag, hvorefter kulturministeren kan indgå kulturaftaler med kommuner m.v. Samtidig tilføjes en bestemmelse, der sikrer en klar hjemmel til tværkommunalt samarbejde på kulturområdet.

For det andet foreslås en ændring af museumsloven for at forenkle processen omkring iværksættelse af større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen. Efter gældende ret skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende alle budgetter for større forundersøgelser. Budgetterne er udarbejdet af museerne. Dette sker uagtet, at det er frivilligt for bygherre eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, at få foretaget forundersøgelserne. Det foreslås derfor at lempe administrationen, således at større forundersøgelser vil kunne iværksættes, uden at budgettet først skal godkendes af Kulturministeriet. I de tilfælde, hvor bygherre eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, ikke vil kunne acceptere budgettet, eller hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil det kunne indbringes for Kulturministeriet, der træffer afgørelse om budgettet. Der vil derved opnås en smidigere proces mellem museet og bygherre, samtidig med at der vil blive reduceret i en statslig opgave.

For det tredje foreslås det med en ændring af musikloven at nedlægge stillingen som musikskolekonsulent. Musikskolekonsulenten har tidligere bistået Statens Musikråd og efterfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver på musikskoleområdet, herunder vedrørende de musikalske grundkurser. Som følge af blandt andet indskrænkningen fra 2014 af Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet og udmeldingen om at overflytte opgaven med musikalske grundkurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes det, at der ikke længere vil være behov for en musikskolekonsulent til at følge området og bistå Statens Kunstfond.

For det fjerde foreslås det med en ændring af lov om biblioteksvirksomhed at nedlægge Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker målrettet flygtninge og indvandrere. Opgaven er varetaget som en del af Det Kgl. Biblioteks funktion som overcentral for folkebibliotekerne. Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe materiale på fremmedsprog, som brugere, herunder flygtninge og indvandrere, vil kunne bestille via bibliotek.dk og hente på det lokale folkebibliotek.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

2.1.1. Gældende ret

En kulturaftale er en frivillig, fireårig aftale mellem kulturministeren og en kulturregion. Formålet med kulturaftalerne er at understøtte regioners og kommuners engagement på kulturområdet. Der er for perioden 2021-2024 indgået 12 kulturaftaler med 12 kulturregioner. En kulturregion er en samling af kommuner, der har indgået en kulturaftale med kulturministeren. På nuværende tidspunkt indgår der fra 1 til 11 kommuner i en kulturregion, og disse kommuner grænser op til hinanden. Det er ca. 75 procent af landets 98 kommuner, der er omfattet af kulturaftalerne.

Det fremgår af § 1 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 med senere ændringer, at lovens formål er gennem kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte regioners og kommuners engagement på kulturområdet, samt at kulturaftalerne har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område. Derudover har kulturaftalerne til formål at medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed.

Det fremgår af lovens § 3, at kulturaftalen skal indeholde bestemmelser om, hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål den eller de kommuner, der indgår i kulturaftalen, skal opfylde i aftaleperioden. Herudover skal aftalen indeholde bestemmelser om, hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen, og om hvorledes der i kulturaftalen på det kommunale niveau kan sikres balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed, og endelig bestemmelser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med kulturaftalerne.

Ifølge lovens § 4 modtager den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen, i aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommunerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den samlede rammebevilling til kulturelle formål.

Aftalernes finansielle opbygning består af tre forskellige finansieringskilder. Det drejer sig om midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler (20,1 mio. kr. i 2024) og finanslovsmidler, som er fordelt på den kulturelle rammebevilling (73,4 mio. kr. i 2024) og tidligere amtslige tilskud (16,8 mio. kr. i 2024).

Midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler er den primære finansieringskilde til udmøntningen af kulturaftalernes indsatsområder. Midlerne har været en del af kulturaftalernes finansiering siden 2007, hvor den tidligere "Provinspuljen" blev udvidet og rettet mere strategisk mod landsdækkende kultur og dermed omdøbt til Puljen til kultur i hele landet. Puljen til kultur i hele landet blev koblet til kulturaftalerne med henblik på at støtte det kulturelle samarbejde, koordination og udvikling af markante kulturinitiativer. Midlerne forudsætter kommunal medfinansiering (50:50). Puljen støtter projekter i tilknytning til en kulturaftale.

Kulturregionerne kan i aftaleperioden efter aftale med kulturministeren modtage en årlig kulturel rammebevilling som del af deres kulturaftale.

Den kulturelle rammebevilling udgøres af statslige tilskud, som ville være ydet til kulturinstitutioner og kulturelle aktiviteter i kulturregionen, også hvis der ingen kulturaftale var. Der er her tale om blandt andet små storbyteatre, børneteaterrefusion, musikskoler og statsanerkendte museer.

I aftaleperioden 2021-2024 har to ud af tolv kulturregioner indgået aftale om en kulturel rammebevilling (kulturregionerne Midt- og Vestsjælland samt Aarhus) som del af deres kulturaftale. De resterende kulturregioner har valgt i indeværende aftaleperiode ikke at gøre brug af muligheden for at indgå aftale om en kulturel rammebevilling.

I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev det besluttet, at en række hidtidige amtslige tilskud til statsanerkendte museer og konserveringscentre samt en række andre faste tilskud til kulturformål uden for lov skulle videreføres af staten i en overgangsperiode, indtil en varig løsning blev fundet. Overgangsperioden løb fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2010.

Efter bredt ønske fra berørte kulturinstitutioner og kommuner blev der i 2009 foretaget en ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, så staten permanent overtog og udmøntede de tidligere amtslige tilskud.

Syv ud af tolv kulturregioner (Aarhus, Midt- og Vestsjælland, Trekantområdet, Sønderjylland-Schleswig, Nordjylland, Stormstrøm samt Fyn) har indgået aftale om at modtage tidligere amtslige tilskud som en del af indeværende aftaleperiode for 2021-2024. Midlerne omprioriteres i nogen grad.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturaftalerne indebærer et væsentligt administrativt ressourceforbrug for de kommuner, der indgår i kulturregionerne, da der typisk halvandet år før en kulturaftale skal indgås påbegyndes arbejde med fastlæggelse af eventuelle indholdstemaer, indsatsområder, beslutning om, hvilke amtslige tilskud der kan indgå i aftalerne m.m. Det er Kulturministeriets vurdering, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort administrativt ressourcetræk.

Den statslige tilskudsadministration forbundet med kulturaftalerne er tung og teknisk kompliceret på grund af aftalernes finansielle opbygning, som bl.a. indebærer, at midler flyttes fra én finanslovskonto til en anden, hvilket indebærer risiko for fejl. Administrationen medfører et væsentligt administrativt ressourceforbrug for Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer kulturaftalerne.

Kulturministeriet vurderer, at indgåelse og administration af kulturaftalerne indebærer en tung og ressourcekrævende proces for kommunerne og staten. Kulturministeriet vurderer det hensigtsmæssigt at nedlægge kulturaftalerne som del af regeringens ambition om at fjerne unødvendigt bureaukrati, regler og krav.

På den baggrund foreslås det at ophæve lovgrundlaget for Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

Kulturministeren vil ikke længere udmelde temaer, som kulturelle indsatsområder lokalt skal holdes inden for, hvormed kommunerne vil blive sat fri til kulturelle aktiviteter og samarbejder, som de selv ønsker, uden statslig indblanding.

Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne.

Alle 12 kulturregioner modtager udviklingsmidler fra Puljen til kultur i hele landet fra udlodningsmidlerne. De har fået mulighed for at vælge, om de fortsat vil modtage udviklingsmidlerne som en samlet kulturregion, eller om de ønsker at stoppe samarbejdet, hvorefter hver kommune vil få deres andel af udviklingsmidlerne udregnet efter borgertal. Det er regeringens hensigt at indbudgettere forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke på det næstkommende finanslovsforslag frem til og med 2028.

De syv kulturregioner, der modtager tidligere amtslige tilskud, har mulighed for at vælge, om de vil beholde midlerne til lokale, kulturelle formål eller, om de ønsker, at staten udbetaler midlerne direkte til tilskudsmodtagerne.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve lovgrundlaget om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. foreslås det også at ophæve bestemmelserne vedrørende kulturaftaler i museumslovens § 34, stk. 2, i lov om musik § 3 b, stk. 4, og § 3 c, stk. 8, og i lov om scenekunst § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3.

Lovforslaget vil ikke ændre ved, at de fem danske regioner fortsat kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift, jf. § 3 a i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet. Lovforslaget vil heller ikke ændre ved, at kommunerne fortsat kan indgå samarbejder på tværs af kommunegrænser på kulturområdet. Af den grund tilføjes en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde på kulturområdet, ligesom det med lovforslaget også foreslås, at lovens titel ændres til "Lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet".

2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.

2.2.1. Gældende ret

Beskyttelse af fortidsminder er reguleret i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer. Lovens kapitel 8 indeholder bestemmelser om sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil.

Findes der spor af fortidsminder under et jordarbejde, skal arbejdes standses, og fundet anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Hvis museet vurderer, at det påtrufne fortidsminde kan være et væsentligt fortidsminde, skal sagen forelægges kulturministeren med henblik på at beslutte, om arbejdet kan fortsættes eller skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse m.v. Hvis det er nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, er det ifølge museumsloven den, for hvis regning et jordarbejde udføres, der skal betale for en arkæologisk undersøgelse, hvis et jordarbejde berører væsentlige fortidsminder. En arkæologisk undersøgelse efter museumsloven omfatter feltarbejde, herunder udgravning på lokalitet, prøveindsamling og registrering, samt efterfølgende fundvask, prøveudtagning, dokumenterende naturvidenskabelige undersøgelser, konservering, magasinering, og udarbejdelse af en beretning.

Den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har derfor efter loven mulighed for at få gennemført en forundersøgelse forud for anlægs- og jordarbejde på et areal med henblik på at afdække risikoen for at påtræffe væsentlige fortidsminder under det planlagte jordarbejde.

Ved forundersøgelsen tilvejebringes viden om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder til stede på arealet, herunder de eventuelle fortidsminders karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad. Disse oplysninger danner derfor grundlag for at udarbejde et realistisk budget for en arkæologisk undersøgelse.

Princippet om bygherrebetaling af større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser i forbindelse med både offentlige og private anlægsarbejder har eksisteret siden 1. januar 2003. Ordningen har til formål at etablere et økonomisk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage det kulturhistoriske museum så tidligt som muligt i anlægsprocessen. En tidlig inddragelse af museet i planlægningen af et anlægs- og jordarbejde medvirker til at sikre, at arbejdet kan tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle fortidsminder kan bevares i jorden uden at blive berørt af arbejdet. Den anlægsansvarlige vil i forbindelse med forundersøgelsen således have mulighed for at foretage ændringer i det planlagte jordarbejde, anlægsprojektet eller arealanvendelsen.

Det fremgår af § 25, stk. 1, i museumsloven, at bygherren, eller den for hvis regning et jordarbejde på landjorden skal udføres, forud for igangsætning af jordarbejdet kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.

Det følger af § 25, stk. 2, at museet herefter skal fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Denne opgave er i dag varetaget af Slots- og Kulturstyrelsen.

Ifølge bemærkningerne til § 25, stk. 2, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3730, kan museets udtalelse eventuelt baseres på en forundersøgelse på stedet om den mulige forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.

Efter § 26, stk. 1, afholder det kulturhistoriske museum udgiften til arkivalsk kontrol og til en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets udtalelse efter § 25. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften imidlertid af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt.

Hvis årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren, jf. § 26, stk. 2, 4. pkt. For så vidt angår tilfælde, hvor driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed, jf. § 26, stk. 2, 5. pkt.

Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 2, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731, forstås ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på at skabe gode betingelser for dyrkningen. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer - f.eks. en jordbearbejdning af arealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsorter - afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng den jordbearbejdning i eksisterende skove f.eks. harvning for at fremme selvforyngelse i bøg. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer f.eks. en jordbearbejdning i forbindelse med skovrejsning afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres.

De større forundersøgelser kan først iværksættes efter samtykke fra den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, jf. § 26, stk. 2, 2. pkt. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731, er det forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal tiltræde, at undersøgelsen iværksættes.

Efter lovens § 26, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2. Kulturministeren har i medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler for bl.a. gennemførelse af større forundersøgelser i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv. (museumsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens kapitel 4 og 6.

Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 3, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3732, kan iværksættelsen af større forundersøgelser kun ske efter aftale mellem museumsstyrelsen og den anlægsansvarlige. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at museumsstyrelsen etablerer en ensartet forvaltningspraksis på grundlag af en samlet faglig prioritering på nationalt niveau. Museumsstyrelsens opgaver varetages i dag af Slots- og Kulturstyrelsen.

I § 20 i museumsbekendtgørelsen er der på den baggrund fastsat bestemmelse om, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse og samtidig fastsætter den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter en faglig arkæologisk vurdering. Det er frivilligt for den anlægsansvarlige, om der skal iværksættes en større forundersøgelse.

Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling indledes ved, at museet indsender et budget for en større forundersøgelse, hvortil der er vedlagt en faglig argumentation for lokalitetens arkæologiske potentiale og forundersøgelsens tilrettelæggelse. Et budget for en større forundersøgelse er et maksimumbudget. Det vil sige, at budgettet angiver den udgift, som bygherre maksimalt kan komme til at afholde.

Der er i dag adgang til at klage til Kulturministeriet over Slots-og Kulturstyrelsens afgørelser om den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter de almindelige forvaltningsretlige principper om administrativ rekurs. Der er ikke adgang til at klage over styrelsens vurdering af, om det vil være nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse, eller om der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til en større forundersøgelse.

Det følger af museumslovens § 26, at kulturministeren i særlige tilfælde kan yde tilskud til en større forundersøgelse, jf. museumslovens § 26, stk. 2, 3. pkt. Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 2, kan dette være tilfældet, bl.a. hvis udgifterne til den større forundersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor udgift i forhold til den samlede anlægsudgift, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3732.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Kulturministeriets vurdering, at en forenkling af processen omkring iværksættelse af større forundersøgelser, herunder navnlig en lempelse af den statslige godkendelse af budgetter og regnskaber, vil give et mere smidigt og enkelt system, samtidig med at der lettes i statslig administration. En anlægsansvarlig skal i dag afvente Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om budget for den større forundersøgelse, førend den større forundersøgelse kan iværksættes. Der bør efter ministeriets opfattelse være større fleksibilitet for museerne og den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, idet budgettet for en større forundersøgelse efter ministeriets opfattelse mere hensigtsmæssigt bør udarbejdes i en fælles forståelse mellem museum og den anlægsansvarlige.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer årligt ca. 750-850 afgørelser om større forundersøgelser, hvori styrelsen tager stilling til, om det er nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse, om museets budget kan godkendes, og om der skal ydes tilskud.

Siden 2020 er ingen af Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser om godkendelse af museernes budgetter for større forundersøgelser blevet påklaget til Kulturministeriet. Styrelsen har i samme periode kun ydet tilskud til ganske få større forundersøgelser svarende til ca. et tilskud om året.

På den baggrund foreslås det, at budgetter for større forundersøgelser fremover ikke vil skulle forelægges til afgørelse. I stedet vil budgettet for den større forundersøgelse kunne håndteres mellem et museum og den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og arbejdet vil kunne igangsættes umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse som udgangspunkt være privatretligt anliggende mellem den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og museet. Iværksættelsen af den større forundersøgelse kan dermed ske uden statens mellemkomst.

Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum vil kunne præsentere et budget for en større forundersøgelse for den anlægsansvarlige. Hvis den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, ikke kan acceptere budgettet, eller hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil budgettet kunne indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil i den forbindelse kunne træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder foretage justering heraf. Afgørelsen vil være bindende for den anlægsansvarlige og museet, i det omfang den anlægsansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25.

Det foreslås, at adgangen til at indbringe sager om budgetter t vil blive begrænset. Det vil således kun være budgetter for større forundersøgelser, der overstiger et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, som vil kunne indbringes for Kulturministeriet.

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte minimumsbeløbet og regler herom i bekendtgørelse. Begrænsningen i adgangen til at indbringe sager om budgetter er begrundet i hensyn til Kulturministeriets administration, herunder ressourcemæssige hensyn. Ved bemyndigelse til at fastsætte administrative regler vil der løbende kunne blive taget højde for prisudviklingen i samfundet og den generelle aktivitet i bygge- og anlægsbranchen m.v. Kulturministeren vil ligeledes kunne fastsætte et differentieret minimumsbeløb afhængigt af sagstype eller anlægsansvarlig m.v.

Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet et omfangsrigt materiale, der omfatter grundig vejledning, skabeloner, standardtakster m.v. til brug for museernes håndtering af bl.a. de større forundersøgelser, herunder fastsættelse af budget. Materialet bidrager i høj grad til at ensarte de kulturhistoriske museers budgetter for større forundersøgelser. Slots- og Kulturstyrelsen vil også fremover kunne ajourføre dette materiale, og de kulturhistoriske museer vil som hidtil skulle tage udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af budgetter for større forundersøgelser.

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at museerne, der har fået tildelt ansvar for varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold til museumslovens kapitel 8, vil skulle indberette budget og regnskab for alle større forundersøgelser samt krav til regnskabsmæssig kontrol. For så vidt angår regnskabsmæssig kontrol er det hensigten at præcisere, at der fortsat kan sikres tilstrækkelig revision med museernes regnskaber i overensstemmelse med anbefalinger fra Rigsrevisionen, herunder Rigsrevisionens beretning om arkæologiske undersøgelser fra 2018. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at museet fortsat vil skulle indsende både budget med faglig argumentation og regnskab med arkæologisk beretning til Slots- og Kulturstyrelsen, også med henblik på, at Slots- og Kulturstyrelsen vil kunne opretholde et ajourført vejledningsmateriale med skabeloner og overblik over standardtakster, nøgletal m.v. Dermed vil Slots- og Kulturstyrelsen fortsat være ajourført med museernes forvaltning.

Det foreslås også, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om frister m.v. for at indbringe vedkommende kulturhistoriske museums budget for forundersøgelserne for Kulturministeriet, herunder regler om, at budgettet skal være indbragt inden den større forundersøgelse er sat i gang, og regler om frister for ministeriets behandling af sagerne.

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at kulturministerens mulighed for i særlige tilfælde at yde tilskud til en større forundersøgelse bortfalder. Idet Kulturministeriet efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil ministeriet ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal ydes tilskud i særlige tilfælde. Hvis muligheden for at yde tilskud videreføres, vil det forudsætte, at Kulturministeriet modtager nødvendige oplysninger fra museet, hvilket vil sige det samme oplysningsgrundlag, som hvis der skulle tages stilling til de øvrige forhold om forundersøgelsen, herunder dens budget. Der vil dermed ikke være tale om en lempelse i statslig administration.

Efter den nuværende tilskudspraksis til større forundersøgelser er der de seneste år i gennemsnit ydet tilskud til én større undersøgelse årligt. Siden 2020 er der ydet tilskud i tre sager på henholdsvis 84.783,50 kr., 19.397,60 kr., og 8.441,58 kr. Der ydes primært tilskud til arkæologiske undersøgelser efter museumslovens § 27. Med den foreslåede ordning er det hensigten, at de midler, der ikke længere fordeles til større forundersøgelser, fremover fordeles til tilskud til arkæologiske undersøgelser efter museumslovens § 27.

2.3. Bortfald af musikskolekonsulent

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 f i musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014 med senere ændringer, at der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler.

Stillingen som musikskolekonsulent blev oprettet som en deltidsstilling pr. 1. maj 1985. Ved lovrevisionen i 1987 blev det muligt at heltidsansætte musikskolekonsulenten.

Musikskolekonsulenten er ansat i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer den statslige bevilling til drift af musikskoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.

Musikskolekonsulenten har bistået det tidligere Statens Musikråd og efterfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver på musikskoleområdet, herunder vedrørende de musikalske grundkurser. Musikskolekonsulenten har tidligere også jævnligt udgivet rapporter om status for udviklingen på området, herunder statistiske data. I dag er næsten alle Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet bortfaldet, og statusrapporterne er afløst af Danmarks Statistiks musikskolestatistik. Opgaverne vedrørende det statslige tilskud til musikskoler og musikalske grundkurser løses af de medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer tilskuddene.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med revision af musikloven i 2013, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, bortfaldt det tidligere Statens Kunstråds opgaver med at godkende vedtægter for musikskoler. Den tidligere musiklovs bestemmelse om, at Statens Kunstråd kunne yde støtte til etablering af musikskoler bortfaldt ligeledes.

Statens Kunstfond har i henhold til musikloven mulighed for at støtte musikskolers omkostninger til musikinstrumenter samt til efteruddannelse af musikskolelærere i medfør af musiklovens § 3 e. Der er dog ikke meddelt tilskud efter disse bestemmelser, efter at det tidligere Statens Kunstråds opgaver efter musikloven overgik til Statens Kunstfond i 2013, og der blev heller ikke meddelt tilskud efter bestemmelserne i en årrække før under Statens Kunstråd, da sådanne omkostninger betragtes som driftsomkostninger for musikskolerne og dermed et kommunalt anliggende. Det har således i en årrække ikke været en opgave for musikskolekonsulenten at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler.

Opgaven med at udarbejde musikskolestatistik og årlige rapporter om musikskoleområdet, der tidligere var en del af musikskolekonsulentens virke, varetages nu af Danmarks Statistik.

Endvidere er det meldt ud, at opgaven med varetagelsen af de musikalske grundkurser og fordelingen af tilskud overflyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet.

På ovenstående baggrund er det Kulturministeriets vurdering, at der ikke længere vil være behov for en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler.

Det foreslås derfor at nedlægge stillingen som musikskolekonsulent, hvorfor bestemmelsen herom i musikloven foreslås ophævet.

De opgaver, der vil restere på musikskoleområdet, vil blive løst af de medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvar for udmøntning af tilskud til musikskoler og til de musikalske grundkurser.

2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvandrere

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14 i biblioteksloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013 med senere ændringer, at Det Kgl. Bibliotek, tidligere Statsbiblioteket, virker som overcentral for folkebibliotekerne ved bl.a. at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebiblioteker og andre relevante institutioner.

Som led i denne overcentralfunktion tilbyder Det Kgl. Bibliotek udlån af materialepakker, såkaldte depoter, med bøger på fremmedsprog til folkebibliotekerne ved hjælp af en betalingsfri abonnementsordning. I begrænset omfang benyttes ordningen ligeledes af skolebiblioteker og andre institutioner. I forbindelse med ordningen køber Det Kgl. Bibliotek årligt nye bøger på op til 20 forskellige sprog til bibliotekets flersproglige samling. Indkøbet består af flere eksemplarer af samme titel, således at materialerne kan udlånes som depot til de folkebiblioteker, der benytter ordningen. Beslutningen om, hvilke sprog Det Kgl. Bibliotek anskaffer til den flersproglige samling, afhænger bl.a. af, hvilke sprog folkebibliotekerne efterspørger, den demografiske udvikling og befolkningstilvækst samt mulighederne for indkøb, katalogisering og udlån af bøger på det pågældende sprog.

Der leveres årligt ca. 65.000 eksemplarer fra Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling til folkebibliotekerne som led i depotordningen, og det estimeres, at der årligt foretages ca. 50.000 udlån herfra til slutbrugerne.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede lovændring vil Det Kgl. Biblioteks funktion som overcentral for folkebibliotekerne, ved at fremskaffe materialepakker på fremmedsprog til flygtninge og indvandrere blive nedlagt. Opgaven nedlægges med begrundelse i den overordnede målsætning i regeringens initiativ om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk på tværs af alle ministerområder og på tværs af landet. Den pågældende opgave forslås nedlagt som led i, at visse statslige opgaver skal løses mere enkelt, mens andre ikke længere skal udføres. Der er tale om en nedlæggelse af en konkret service med materialepakker til folkebibliotekerne, som således ikke erstattes eller flyttes til en anden instans, imens Det Kgl. Biblioteks overordnede forpligtelse som overcentral for folkebibliotekerne til at fremskaffe materiale, herunder fremmedsprogede titler, vil bestå efter lovændringen. Betjeningen af den konkrete målgruppe, biblioteksbrugere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, vil fremover blive løst mere enkelt og omkostningseffektivt som resultat af det foreslåede opgavebortfald.

Forslaget vil konkret indebære, at Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling fra 2025 ikke længere suppleres med nyt materiale til særskilt brug for depotudlån til folkebiblioteker og andre institutioner målrettet flygtninge og indvandreres behov.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat råde over og indkøbe eksemplarer af fremmedsproget materiale, som brugere, herunder flygtninge og indvandrere, kan bestille via den landsdækkende portal bibliotek.dk. til afhentning på det lokale folkebibliotek.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe særligt materiale til brug for den øvrige overcentralfunktion, som fremgår af bibliotekslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, hvorefter Det Kgl. Bibliotek henholdsvis skal stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, formidle lån fra ind- og udland og varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne. Biblioteksbrugere i hele landet vil herunder fortsat kunne efterspørge specifikke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale folkebibliotek.

Betjeningen af flygtninge og indvandrere og andre borgere, som måtte efterspørge specifikke fremmedsprogede titler, som ikke findes på det lokale folkebibliotek, vil derfor fremover foregå via brugernes forespørgsel eller bestilling hos Det Kgl. Bibliotek.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Nedlæggelse af kulturaftalerne forventes at indebære besparelser i administrative årsværk i både stat og kommuner, heraf en reduktion på 0,6 årsværk i Slots- og Kulturstyrelsen. Det antal årsværk, der kan spares i kommunerne, forventes at variere fra kommune til kommune.

Bortfald af Slots- og Kulturstyrelsens behandling af samtlige sager, hvor det arkæologiske museum - til brug for sin udtalelse efter museumslovens § 25 - vurderer, at en større forundersøgelse er nødvendig, forventes at indebære en reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 1,5 årsværk.

Bortfald af forpligtelsen til at ansætte en musikskolekonsulent forventes at indebære en reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 0,8 årsværk.

Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker forventes at indebære en reduktion på Det Kgl. Bibliotek på 3 årsværk. Det Kgl. Bibliotek forventes endvidere at reducere hidtidige udgifter til indkøb af materiale til depotordningen. Udgifterne til indkøb udgør aktuelt 0,6 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at der med lovforslaget tages udgangspunkt i, at den eksisterende service i form af udvælgelse og levering af materialepakker målrettet flygtninge og indvandrere på folkebibliotekerne via Det Kgl. Bibliotek ophører, og at der således ikke vil være tale om, at forpligtelsen til den pågældende service overgår til folkebibliotekerne. Der pålægges således ikke nogen merudgifter til kommunerne som led i lovforslagets nedlæggelse af den eksisterende ordning. Såfremt folkebibliotekerne alligevel vil prioritere at indkøbe materiale på fremmedsprog målrettet flygtninge og indvandrere som led i deres øvrige virksomhed, vil der dog være tale om en merudgift til eller omprioritering inden for folkebibliotekernes materialeindkøb.

Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for regioner.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for staten, regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslaget følger de principper for digitaliseringsklar lovgivning, som er relevante for lovforslaget, herunder princip nr. 1 om enkle og klare regler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til forslaget om at forenkle igangsættelse af større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er tale om en forenkling af processen omkring iværksættelse af større forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle forelægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil fremadrettet alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor den, for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske ramme for forundersøgelse.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 26, stk. 7, i museumsloven (jf. lovforslagets § 2, nr. 1), hvor kulturministeren fastsætter nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører, regler om frister for at indbringe et budget for Kulturministeriet, regler om afskæring af klageadgang samt regler om et eventuelt minimumsbeløb for at kunne indbringe et budget til Kulturministeriet. De administrative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da reguleringen ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For så vidt angår forslaget om at forenkle igangsættelse af større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. Der er tale om en forenkling af processen omkring iværksættelse af større forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle forelægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil fremover alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor den, for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske ramme for forundersøgelse.

Flygtninge og indvandrere og øvrige biblioteksbrugere, som efterspørger fremmedsproget materiale, vil ikke længere kunne finde fremmedsproget materiale fra Det Kgl. Bibliotek i fysiske samlinger på det lokale folkebibliotek, men materialet kan fortsat bestilles hjem fra det Kgl. Bibliotek via f.eks. bibliotek.dk og afhentes via de folkebiblioteker.

Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2024 til den 3. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, ARKVEST - arkæologi Vestjylland, Arkæologi Sydfyn, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bibliotekschefforeningen, BKF (Børne- og kulturchefforeningen), Bornholms Museum, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bygherreforeningen, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske Dramatikere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, DBC Digital, De kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Foreningen af Danske Dramaturger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, FSR - danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, KL, Kolding Kommune, Kroppedal Museum, Kulturhusene i Danmark, Kulturstiftung des Kreises Schleswig-Flensburg, Københavns Kommune, Københavns Museum, Køge Kommune, Københavns Universitet - Saxo-Instituttet, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, MOMU, Moesgård Museum, Morsø Kommune, Museum Horsens, Museum Lolland-Falster, Museum Midtjylland, Museum Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling, Museum Skanderborg, Museum Sydøstdanmark, Museum Sønderjylland, Museum Thy, Museum Vestsjælland, Museum Østjylland, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordjyske Museer, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, ODM - (Organisationen Danske Museer), Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, ROMU, Roskilde Museum, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rytmisk Musikkonservatorium, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Silkeborg Museum, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stadt Flensburg, Statens Kunstfond, Stevns Kommune, Stiftung Nordfriesland, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Syddjurs Kommune, Sydvestjyske Museer, Sønderborg Kommune, Teatercentrum, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Museerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands Kommune, Vesthimmerlands Museum, Viborg Kommune, Viborg Museum, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet kan kulturministeren indgå kulturaftaler med kommuner m.v.

Det foreslås, at titlen ændres til »Lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, hvorefter det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Med de foreslåede ændringer af loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 4, vil loven fremover alene indeholde bestemmelser om regionernes opgaver på kulturområdet, og om kommunernes mulighed for at indgå samarbejder på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Formålet med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet fremgår af lovens § 1.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at lovens formål er gennem kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte regioners og kommuners engagement på kulturområdet.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at kulturaftalerne har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Endelig følger det af lovens § 1, stk. 1, 4. pkt., at loven samtidig fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle område.

Det fremgår endvidere af lovens § 1, stk. 2, at kulturaftalerne har til formål at medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.

Det fremgår af lovens § 3, hvilke bestemmelser en kulturaftale skal indeholde, herunder om de opgaver, som aftalen dækker over, mål, der skal opfyldes i aftaleperioden, de økonomiske vilkår, som aftalen er knyttet op på, hvordan kulturaftalen kan sikre balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske frihed og endelig bestemmelser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med kulturaftalerne.

Det foreslås, at §§ 1, 2 og 3 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 1 er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede ophævelse af § 2 vil indebære, at retsgrundlaget for indgåelse af kulturaftaler mellem kulturministeren og kommunerne ophæves. Dermed vil der ikke længere være mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med kommuner m.v.

Den foreslåede ophævelse af § 3 er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, hvoraf det fremgår, at loven fastlægger regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at ophæve lovens § 2, hvorefter det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Loven vil dermed alene fremover fastsætte, hvilke opgaver regionerne vil have på kulturområdet efter lovens § 3 a, og at kommunerne har mulighed for at indgå samarbejder på tværs af kommunegrænser på kulturområdet efter den foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Lovforslaget vil dermed videreføre den gældende retstilstand for så vidt angår regionernes opgaver på det kulturelle område samt videreføre kommunernes mulighed for at indgå samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Regionerne vil således fortsat have mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som vil kunne videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Regionerne vil fortsat selv kunne arbejde selvstændigt med enkeltstående kulturbegivenheder og -tilbud, som f.eks. enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger, festivaler, stævner, messer osv.

Kommunerne vil ligeledes fortsat have mulighed for at indgå i tværkommunale samarbejder på kulturområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 3 b, hvorefter kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at ophæve lovens §§ 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne fortsat vil få mulighed for selv at fastlægge og eventuelt fortsætte samarbejder på tværs af kommunegrænser om kulturaktiviteter, som kommunerne finder relevante, uden indgåelse af kulturaftaler.

Til nr. 4

Lovens § 4 fastlægger regler for bevilling og tilskud samt kommunernes regnskabsaflæggelse i forbindelse med kulturaftalerne. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen, modtager i aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommunerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

Det følger af lovens § 4, stk. 2, at bevillingen kan forudbetales.

Det følger af lovens § 4, stk. 3, at kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter stk. 1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen ikke opfyldes.

Det følger af lovens § 4, stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.

Der er ikke fastsat regler i medfør af denne bestemmelse.

Det foreslås, at § 4 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 4 er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 25, stk. 1, i museumsloven at bygherre eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.

Det fremgår af museumslovens § 26, stk. 1, at det kulturhistoriske museum afholder udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets udtalelse efter, jf. § 25.

Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende.

Det følger således af bestemmelsen, at den anlægsansvarlige skal acceptere budgettet for forundersøgelsen, før arbejdet kan påbegyndes. Det er således forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal give sit samtykke til, at undersøgelsen iværksættes. Det er dermed frivilligt for den anlægsansvarlige, om der skal foretages en større forundersøgelse.

Det følger af lovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at kulturministeren i særlige tilfælde kan yde tilskud til en sådan forundersøgelse.

Kompetencen til at yde tilskud er delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. §§ 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv. (museumsbekendtgørelsen), og § 10, nr. 22, i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010.

Det følger af lovens § 26, stk. 2, 4. pkt., at såfremt årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder i denne sammenhæng den jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på at skabe gode betingelser for dyrkningen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer som f.eks. en jordbearbejdning af arealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsorter afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres.

Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng den jordbearbejdning i eksisterende skove, f.eks. harvning for at fremme selvforyngelse i bøg, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer, f.eks. en jordbearbejdning i forbindelse med skovrejsning, afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres.

Det følger af museumslovens § 26, 5. pkt., at en statslig eller kommunal myndighed afholder udgiften for så vidt angår tilfælde, hvor vedkommende myndighed forestår driften.

Det fremgår af § 26, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2. Der er i medfør af denne bestemmelse fastsat nærmere regler for forundersøgelser og administration af tilskudsordningen herunder revision af regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.

Det følger således af § 20, stk. 1, i museumsbekendtgørelsen, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse og fastsætter samtidig den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter en faglig arkæologisk vurdering.

Det foreslås, at § 26, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes nye stk. 2-7.

Det foreslås i § 26, stk. 2, at ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for forundersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme til at afholde for den større forundersøgelse.

For så vidt angår bestemmelsens 1. pkt. er der tale om en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i museumslovens § 26, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kulturhistoriske museum fremover udarbejder budgettet for en større forundersøgelse, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, kan blive pålagt at afholde for forundersøgelsen. Den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan herefter vælge at acceptere det foreslåede budget, hvorefter parterne kan indgå aftale om iværksættelse af den større forundersøgelse, jf. den foreslåede § 26, stk. 2, 2. pkt. Jordarbejdet kan først igangsættes, når den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accepteret budgettet. Hvis der sker ændringer i forudsætningerne for det udarbejdede budget, for eksempel at den, for hvis regning et jordarbejde udføres, ændrer sit projekt efter igangsætning af forundersøgelsen, eller der er væsentlige andre geologiske forhold end oplyst af bygherre, skal der udarbejdes et nyt budget, der tager højde for de ændrede forudsætninger, og fastsætter en ændret maksimal udgift, som træder i stedet for det oprindeligt udarbejdede budget.

Hvis den maksimale budgetramme for et budget overskrides, er det som udgangspunkt museet, der afholder udgifterne ud over budgetrammen, medmindre der er aftalt andet mellem museet og den, for hvis regning et jordarbejde udføres.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med de foreslåede ændringer af museumslovens § 26 medføre, at spørgsmålet om gennemførelsen af en større forundersøgelse og museets fastsættelse af budget for undersøgelsen ikke længere vil skulle forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til afgørelse. Det vil på den baggrund fremover være museet, der vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse som grundlag for museets udtalelse efter lovens § 25. Det vil dog være op til den, for hvis regning et jordarbejde udføres, at beslutte, hvorvidt forundersøgelsen skal iværksættes.

Budgettet for den større forundersøgelse vil endvidere ikke længere skulle afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen. Budgettet vil blive udarbejdet af det kulturhistoriske museum, hvorefter den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan acceptere budgettet, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde udføres, vil skulle afholde for den større forundersøgelse. Kan den, for hvis regning et jordarbejde udføres, ikke acceptere budgettet, vil der være mulighed for, at vedkommende kan indbringe budgettet for Kulturministeriet, jf. det foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 26, stk. 2, vil desuden medføre, at den nuværende mulighed for, at Slots- og Kulturstyrelsen i særlige tilfælde kan yde tilskud til en større forundersøgelse, bortfalder. Idet Slots- og Kulturstyrelsen efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil styrelsen ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal ydes tilskud i særlige tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med § 26, stk. 3, at såfremt årsagen til den større forundersøgelse er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den hidtidige retsstilling, som følger af lovens § 26, stk. 2, 4. og 5. pkt., som foreslås ophævet.

Det foreslås i § 26, stk. 4, at Kulturministeriet træffer afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller vedkommende myndighed.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret for så vidt angår de sager, hvor udgiften afholdes af staten. Den forslåede bestemmelse vil betyde, at Kulturministeriet vil skulle træffe afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som nævnt i stk. 3. Det vil være de tilfælde, hvor årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeriet som hidtil træffer afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser i de nævnte tilfælde. Kulturministeriet tager samtidig stilling til det fastsatte budget for forundersøgelsen.

Det forventes, at afgørelseskompetencen vil blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås i § 26, stk. 5, at kan den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 6 og 7.

Ved indbringelse vil Kulturministeriet skulle træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder foretage justering heraf. Kulturministeriets afgørelse vil herefter være bindende for den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og museet, i det omfang den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25. Det vil være en forudsætning for at indbringe et budget, at museet ikke har igangsat den større forundersøgelse, idet det vil forudsætte, at den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accepteret det budget, museet har udarbejdet.

Det foreslås i § 26, stk. 6, at budgettet for større forundersøgelser ikke kan indbringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen ikke overskrider et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.

Begrænsningen i adgangen til at indbringe sager om budgetter er begrundet i ressourcemæssige hensyn. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at spørgsmålet om gennemførelse af større undersøgelser samt museernes fastlæggelse af budget til større undersøgelser ikke længere skal forelægges kulturministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en begrænsning i adgangen til at indbringe et budget for Kulturministeriet efter den foreslåede § 26, stk. 5.

Der vil således ikke være adgang til at indbringe budgettet for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen er på eller under et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. den foreslåede § 26, stk. 7, 3. pkt. Ved den maksimale udgift forstås de samlede direkte og indirekte udgifter, som forventes at være forbundet med den større forundersøgelse.

Det foreslås i § 26, stk. 7, 1. pkt., at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab m.v., samt fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om, at de kulturhistoriske museer fortsat vil skulle indsende budget med faglig argumentation og regnskab med arkæologisk beretning, og at ministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at ophæve museumslovens § 26, stk. 3. Kulturministeren har i medfør af § 26, stk. 3, fastsat regler om forundersøgelser, herunder revision af regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at kulturministeren kan fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Det foreslås i § 26, stk. 7, 2. pkt., at kulturministeren kan fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister.

Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om bl.a., at budgettet skal være indbragt inden den større forundersøgelse er sat i gang. Det er også hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om frister for ministeriets behandling af sagerne.

Det foreslås i § 26, stk. 7, 3. pkt., at kulturministeren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler herom.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes minimumsbeløb og regler herom. Minimumsbeløb vil blive differentieret i forhold til, om den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, er en privatperson eller en virksomhed, herunder om der er tale om f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller en mikrovirksomhed.

Til nr. 2

Ifølge museumslovens § 34, stk. 2, fastsætter kulturministeren regler om regnskabsaflæggelse og grundlaget for tilskud for museer, der er omfattet af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet.

Der er ikke fastsat regler i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås, at § 34, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter museumslovens § 34, stk. 3, finder § 34, stk. 1 og 2, ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det foreslås, at i § 34, stk. 3, udgår henvisningen til stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve museumslovens § 34, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

I lov om musik fremgår det af § 3 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.

Ifølge § 3 b, stk. 4, i lov om musik, kan kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v., fravige bestemmelsen i lovens § 3 b, stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.

Det foreslås, at § 3 b, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 3 c i lov om musik indeholder bestemmelser om statslig refusionsordning i forbindelse med drift af musikskoler.

Det fremgår af musiklovens § 3 c, stk. 8, at kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v., kan fravige bestemmelserne i lovens § 3 c, stk. 1-7.

Det foreslås, at § 3 c, stk. 8, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af musiklovens § 3 f, at der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. Stillingen som musikskolekonsulent er placeret i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer den statslige bevilling til drift af musikskoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.

Det foreslås, at § 3 f ophæves.

Med den foreslåede ophævelse vil stillingen som musikskolekonsulent blive nedlagt.

Opgaver på musikskoleområdet vil fortsat blive varetaget af Slots- og Kulturstyrelsen i det omfang som på andre områder, hvor styrelsen administrerer de statslige tilskud. I det omfang Statens Kunstfond af fondens bevilling til musikformål vil yde tilskud til aktiviteter på musikskoleområdet, vil fondens sekretariat i Slots- og Kulturstyrelsen bistå i samme omfang som ved andre tilskud ydet af fonden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne.

Det følger af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at formidle lån fra ind- og udland.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at i § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til »ind- og udland samt«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovens § 14, stk. 1 nr. 3, om, at Det Kgl. Bibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om biblioteksvirksomhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil den del af funktionen som overcentral for folkebibliotekerne, der handler om at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov, blive nedlagt.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at forpligtelsen for Det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldte depoter, med fremmedsproget materiale med særlig henblik på, betjening af flygtninge og indvandrere til folkebiblioteker og andre relevante institutioner vil ophøre.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materiale, som ikke kan lånes i folkebibliotekernes egne samlinger, til rådighed til udlån til brugerne. Fremover vil dette dog kun ske som direkte udlån til brugerne. Brugerne vil endvidere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som vil kunne indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og formidles til udlån efter bestilling via bibliotek.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Lov om scenekunst § 16 a og § 16 b indeholder bestemmelser om driftstilskud til små storbyteatre i Københavns, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner. Det følger af lovens § 16 b, stk. 5, at kulturministeren i forbindelse med kulturaftaler med kommuner kan fravige bestemmelserne i lovens § 16 b, stk. 1-4, og i § 16 a.

Bestemmelsen i § 24 i lov om scenekunst indeholder bestemmelser om statsligt tilskud til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillinger. Ifølge § 24, stk. 5, i lov om scenekunst, kan kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i lovens § 24, stk. 1-3.

Bestemmelsen i § 25 i lov om scenekunst indeholder bestemmelser om statslig refusionsordning ved kommunernes køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.

De foreslåede ophævelser er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1, ikke finder anvendelse på større forundersøgelser, hvor der er indsendt budget til Slots- og Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne større forundersøgelser finder de hidtil gældende regler i museumslovens § 26 anvendelse. De hidtil gældende regler vil dermed finde anvendelse for de større forundersøgelser, hvor museet allerede har indsendt et budget for en større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen.

Loven vil finde anvendelse for de sager, hvor den, for hvis regning jordarbejde udføres, før lovens ikrafttræden har anmodet museet om en udtalelse efter § 25, stk. 1, i museumsloven, og hvor museet endnu ikke har sendt et budget for en eventuel større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Det vil betyde, at regler i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv., der er udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museumsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. herved § 6 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, § 45 i museumsloven, § 14 i lov om musik, § 38 i lov om biblioteksvirksomhed og § 33 i lov om scenekunst. Men det følger af § 14 i lov om musik, at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Dog er kulturområdet et sagsområde, som er overtaget af Grønlands selvstyre.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov