Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2024
Forslag
til
Lov om ændring af museumsloven
(Gennemførelse af en
museumsreform)
§ 1
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr.
1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022
og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, ændres
»indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling«.
2. § 13,
stk. 1, affattes således:
»Museumsnævnet kan statsanerkende et
museum med et ansvarsområde, som bidrager til et
sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen, og som
opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk.
1.«
3. I
§ 13, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 13 a«:
»-d«.
4. I
§ 13, stk. 3, ændres
»Kulturministeren« til:
»Museumsnævnet«.
5. I
§ 13 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5.
Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske enheder,
skal på ny ansøge museumsnævnet om
statsanerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.
Stk. 6.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af
statsanerkendelse.«
6. I
§ 13 a, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.:
»Tilskuddet består af et
grundtilskud og kan bestå af et eller flere variable tilskud
og af et prioritetstilskud.«
7. § 13 a,
stk. 3 og 4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 3.
Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl).
Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til statsanerkendte
museer efter stk. 2 fordeles som grundtilskud. Grundtilskuddet
tildeles statsanerkendte museer efter indplacering i
grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og grundtilskuddet vil
være gradvis stigende for hver kategori.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
8. § 13 a,
stk. 6 og 7, ophæves.
9.
Efter § 13 a indsættes:
Ȥ 13 b.
Kulturministeren indplacerer politisk ved bekendtgørelse
statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før den 1.
januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer
størrelsen af museets grundtilskud.
Stk. 2.
Museumsnævnet indplacerer et museum, der statsanerkendes, jf.
§ 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum, der fusionerer
eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en
grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af
museets grundtilskud.
Stk. 3.
Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et
statsanerkendt museum indplacere museet i en grundtilskudskategori
1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud, jf.
dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virkning
fra den 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. En
ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst have virkning
fra den 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a, stk. 1,
får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere
end i 2024.
Stk. 5.
Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen
drift tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i
en anden grundtilskudskategori.
Stk. 6.
Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal
træffes på baggrund af en vurdering af betydningen af
museets samling.
Stk. 7. Hvis et
museum indplaceres i en højere grundtilskudskategori og
derved opnår et højere grundtilskud, modregnes
stigningen i grundtilskud i museets eventuelle prioritetstilskud,
jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til
fordeling til variable tilskud, jf. § 13 c.
Stk. 8.
Kulturministeren kan fastsætte regler om museumsnævnets
indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 2-6, herunder
kriterier for indplaceringen og procedurer for og krav til
ansøgning om indplacering i en anden
grundtilskudskategori.
§ 13 c. Statsanerkendte museer
kan tildeles et eller flere variable tilskud efter følgende
parametre:
1)
Besøgstal.
2)
Besøgstal for børn og unge.
3)
Indtægter.
4)
Fagfællebedømte forskningspublikationer.
Stk. 2. Et
variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet ud fra et
gennemsnit af museernes indberetninger af data for de enkelte
tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de seneste 3
afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum.
Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum
undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om
ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de
parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter stk.
2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om metoden
for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.
§ 13 d. Kulturministeren kan
tildele statsanerkendte museer et prioritetstilskud, jf. § 13
a, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte museer spaltes i
flere juridiske enheder. Prioritetstilskud sammenlægges ved
fusion af statsanerkendte museer.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf.
stk. 2.«
10. I
§ 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
ændres »kulturministeren« til:
»museumsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til kapitel
8«.
11. § 14,
stk. 1, nr. 4-6, ophæves, og i stedet
indsættes:
»4) Museet
skal minimum have 10.000 besøgende årligt. For museer,
som alene har udstillingssteder på øer med færre
end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 8.000
besøgende årligt.
5) Museet skal
minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl) i årlige indtægter,
idet beløbet reguleres årligt og afrundes til
millioner kroner med én decimal. For museer, som alene har
udstillingssteder på øer med færre end 10.000
indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr. (2024-pl).
6) Museet skal
indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere
mindst én fagfællebedømt forskningspublikation
over 3 forudgående afsluttede år.
7) Museet skal
varetage opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med
høj kvalitet.
8) Museet skal
have de nødvendige kompetencer til at opfylde
vilkårene i nr. 1-7 og 9-15 og til at varetage de
museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.
9) Museet skal
have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen
forsvarligt.«
Nr. 7-13 bliver herefter nr. 10-16.
12. § 14,
stk. 1, nr. 10, ophæves.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.
13. I
§ 14 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af vilkårene
i stk. 1, nr. 4-6, skal indberettes af de statsanerkendte museer
til Kulturministeriet. Kulturministeriet beregner i medfør
af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i henhold til
§ 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i stk. 1,
nr. 4-6, er opfyldt.
Stk. 3. Museer,
der ikke opfylder et eller flere vilkår i stk. 1, kan af
museumsnævnet få en periode på op til 2 år
til at opfylde vilkårene.
Stk. 4.
Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum
undlade at medtage en periode ved vurdering af, om vilkårene
i stk. 1 er opfyldt, jf. stk. 2 og 3, såfremt der er tale om
ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 5.
Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af
vilkårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge
sager for museumsnævnet på baggrund af
tilsynet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
14. I
§ 14, stk. 2, der bliver stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Kulturministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om ændring af
ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, høj kvalitet efter
stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og perioden efter stk.
4.«
15. § 14,
stk. 3, der bliver stk. 7, ophæves.
16.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Statsanerkendte
museer skal årligt indberette de nødvendige
oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug for
fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c
og til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14,
stk. 1, nr. 4-6. Indberetningerne skal være ledsaget af en
erklæring fra en godkendt revisor.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter regler om indberetning og
opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og
kontrol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og
indberetning af øvrige oplysninger til brug for
Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder
opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, og
i § 2, og til brug for statistiske formål.«
17. I
§ 17 a, stk. 1, ændres
»nedsætter« til: »kan
nedsætte«.
18. I
§ 17 a, stk. 2, ændres
»fastsætter« til: »kan
fastsætte«.
19. I
§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », herunder tilskud til museernes erhvervelser af
værker og genstande«.
20. I
§ 17 b, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ydes til«:
»statsanerkendte«.
21. I
§ 17 b, stk. 2, indsættes
efter »regler om«: »ansøgningsberettigede
museer,«.
22.
Efter § 18 indsættes før overskriften før
kapitel 8:
»Kapitel 7 a
Museumsnævnet
§ 19. Kulturministeren
nedsætter et uafhængigt museumsnævn
bestående af 7 medlemmer, som beskikkes således:
1) 1 medlem
efter indstilling fra KL.
2) 1 medlem
efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.
3) 5 medlemmer
udpeget af kulturministeren, heraf 1 medlem fra et andet nordisk
land.
Stk. 2.
Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museumsfaglig
ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 3.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Udtræder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem
for den resterende del af perioden.
Stk. 4.
Medlemmerne beskikkes forskudt, således at henholdsvis 3 og 4
af medlemmerne beskikkes hvert andet år.
Stk. 5.
Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt
medlemmerne.
Stk. 6.
Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 4
medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museumsnævnet
træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal
på et møde eller ved skriftlig behandling. I
tilfælde af stemmelighed er nævnslederens stemme i den
enkelte sag udslagsgivende.
Stk. 7.
Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.
Stk. 9.
Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Museer, der ikke
er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden, kan tidligst
statsanerkendes 2 år efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Museernes
samlede driftstilskud efter museumslovens § 13 a, stk. 1, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, indfases gradvis efter
lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2029.
Stk. 2.
Størrelsen af driftstilskud til de statsanerkendte museer,
som er udbetalt i 2024, udgør beregningsgrundlaget for den
gradvise indfasning af driftstilskuddene efter museumslovens §
13 a som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6 og 7, i
2025.
Stk. 3. Kulturministeren
kan anvende indberetninger fra de statsanerkendte museer om
henholdsvis besøgstal, besøgstal for børn og
unge, indtægter og fagfællebedømte
forskningspublikationer for årene 2019-2024 til bestemmelse
af størrelsen af det variable tilskud, jf. museumslovens
§ 13 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, til
vurdering af opfyldelse af vilkår i museumslovens § 14,
stk. 1, nr. 4-6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, i
perioden fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2029.
Stk. 4. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om beregning og indfasning af
driftstilskud i perioden nævnt i stk. 1.
§ 4
Når medlemmer af museumsnævnet
beskikkes første gang efter den 1. januar 2025, beskikker
kulturministeren 3 af de 7 medlemmer for en periode af 2
år.