Fremsat den 7. november 2024 af Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Ændring af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 4. Ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder og boligområder omfattet af § 26 c, stk. 1, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et boligområde, der optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., eller et boligområde omfattet af § 26 c, stk. 1, skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde eller et boligområde omfattet af § 26 c, stk. 1.«

2. I § 26 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »skal«: », jf. dog § 26 b,«.

3. I § 26 a, stk. 1, 2. pkt., og § 26 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »daginstitutionen«: », jf. dog § 26 b«.

4. I § 26 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »privatinstitutionen«: », jf. dog § 26 b«.

5. Efter § 26 a indsættes:

»§ 26 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at etablere en ordning, hvorefter et barn, der har bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., ikke skal medregnes i de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet af et kalenderår efter § 26 a, hvis barnet opfylder én af følgende betingelser, jf. dog stk. 2:

1) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud bopæl hos begge sine forældre, og begge disse er på ansøgningstidspunktet i beskæftigelse eller under uddannelse.

2) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud bopæl hos én af sine forældre, og denne er på ansøgningstidspunktet i beskæftigelse eller under uddannelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udforme ordningen efter stk. 1 således, at kravene anses som opfyldt, hvis henholdsvis begge forældre eller den af forældrene, hos hvem barnet har bopæl, er i beskæftigelse eller under uddannelse på et tidspunkt beliggende mellem ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om at tilbyde barnet en plads i et dagtilbud.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1 har tidligst gyldighed 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har varslet privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2 om ordningen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve ordningen efter stk. 1.

Stk. 4. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal forældre, som ansøger om optagelse til en plads i dagtilbud, i tilknytning til ansøgningen skriftligt afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, hvis barnet har bopæl i det udsatte boligområde.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at erklæring efter stk. 4 skal afgives på en blanket udformet efter kommunalbestyrelsens forskrifter eller stillet til rådighed af denne.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at

1) privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen adgang til erklæringer omfattet af stk. 4,

2) forældre giver relevant dokumentation for rigtigheden af de oplysninger, de har afgivet erklæring om efter stk. 4, jf. dog, stk. 7, og

3) myndigheder, arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner m.v. videregiver oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 4, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan i indkomstregistret indhente oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 4.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutninger efter stk. 1 og 5.«

»§ 26 c. Kommunalbestyrelsen kan i indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., anvende § 26 a, § 26 b og kapitel 5 a.

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 har tidligst gyldighed 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har varslet privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, om ordningen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve ordningen efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutninger efter stk. 1.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for, at børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i 30-pct.-reglen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Mulighed for at anvende regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et Danmark, hvor alle deltager aktivt, og hvor alle har lige muligheder, uanset hvor de vokser op.

Regeringen vil modvirke parallelsamfund. Der skal i 2030 være gjort op med parallelsamfund i vores byer. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har til formål at forebygge og nedbryde parallelsamfund, så der ikke længere er områder i Danmark, som adskiller sig i samme omfang som tidligere, og hvor børn og voksne har ringere mulighed for at få en god uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Siden parallelsamfundsaftalen blev indgået er der igangsat en række initiativer med henblik på at omdanne de mest udsatte boligområder til attraktive bydele, og indsatsen har haft en positiv effekt. Der er i dag langt færre udsatte boligområder, idet antallet af udsatte boligområder fra 2018-2023 er faldet fra 43 til 19.

Reglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud på dagtilbudsområdet udspringer af parallelsamfundsaftalen og har til formål at sikre en bedre start på livet for børn med bopæl i udsatte boligområder. Det handler om, at flere børn fra udsatte boligområder optages i daginstitutioner, hvor de møder andre børn og rollemodeller end dem, de til daglig omgås i familien eller nabolaget, og at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed.

Erfaringerne med reglerne om bedre fordeling af børn viser dog, at reglerne nogle steder modvirker omdannelsen af udsatte boligområder til attraktive bydele med en mere blandet beboersammensætning. Mange forældre kan ikke få en daginstitution tæt på, hvor de bor, da alle børn, herunder børn af forældre i beskæftigelse og under uddannelse, der flytter til et udsat boligområde, indgår i opgørelsen af de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution årligt. Det kan være medvirkende til, at det bliver svært at tiltrække familier, hvor forældrene er i beskæftigelse eller under uddannelse, til de udsatte boligområder.

Herudover kan der være behov for at fortsætte parallelsamfundsindsatsen, selvom et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder.

Regeringen ønsker derfor at ændre parallelsamfundsreglerne på dagtilbudsområdet, så de i endnu højere grad understøtter en effektiv og sammenhængende parallelsamfundsindsats til gavn for børnene, hvor der tages hensyn til kommunale forskelle og behov og med henblik på at nå målet om, at der ikke er parallelsamfund i Danmark i 2030.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for, at børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i 30-pct.-reglen

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af dagtilbudslovens § 26, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om optagelse i kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner. For selvejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at de helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i institutionen, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2. Afgørelse om optagelse i en privatinstitution træffes af privatinstitutionen selv, og kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 3.

For kommunale daginstitutioner samt for selvejende og udliciterede institutioner uden optagelseskompetence skal ansøgning om optagelse til plads i et dagtilbud indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, 1. pkt. For selvejende og udliciterede institutioner med optagelseskompetence kan kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionen beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den enkelte daginstitution, jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i kommunale daginstitutioner samt i selevejende og udliciterede daginstitutioner, der ikke har optagelseskompetence. Hvis de pågældende daginstitutioner består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i daginstitutionen. For selvejende og udliciterede institutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt for privatinstitutioner gælder det, at de selv skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder.

Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, stk. 11, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om maksimal procentsats for årligt nyoptag, når andelen af børn i alderen fra 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i kommunen i samme aldersgruppe.

§ 26 a, stk. 11, er udmøntet i bekendtgørelse 2058 af 15. november 2021 om dagtilbud (dagtilbudsbekendtgørelsen). Det er fastsat i bekendtgørelsens § 46, at i kommuner, hvor andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i samme aldersgruppe i kommunen, vil loftet for årligt nyoptag af børn med bopæl i udsatte boligområder, jf. dagtilbudslovens § 26 a, stk. 1, 2, 3, 6 og 8, i alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, udgøre 35 pct. Det følger videre af § 46, stk. 2, i samme bekendtgørelse, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i samme aldersgruppe i kommunen, jf. stk. 1, skal orientere selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner om, at de i løbet af et kalenderår maksimalt må nyoptage 35 pct. børn med bopæl i et udsat boligområde.

Endvidere følger det af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Ved et udsat boligområde forstås, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, et område, hvor mindst to af de følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Social- og boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 5.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hvis det skal lykkes at nedbryde parallelsamfund og omdanne de udsatte boligområder til attraktive bydele med en blandet beboersammensætning, er det afgørende at kunne tiltrække borgere i beskæftigelse eller uddannelse til de udsatte boligområder, herunder familier.

De gældende regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner indebærer, at alle børn med bopæl i et udsat boligområde indgår i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, som årligt må optages i en daginstitution. Reglerne tager alene højde for børnenes bopæl. Det indebærer blandt andet, at familier, hvor forældrene er i arbejde eller under uddannelse, som flytter ind i et udsat boligområde, i dag indgår i de maksimalt 30 pct. Disse familier vil derfor ofte have svært ved at få en plads i en daginstitution i nærområdet, hvilket mange forældre lægger vægt på. Det kan betyde, at forældre fravælger at flytte ind i et udsat boligområde, og det derfor er vanskeligt at få vendt udviklingen mod en mere blandet beboersammensætning i de udsatte boligområder.

Formålet med reglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner er, at børn i daginstitutioner i højere grad møder hinanden på tværs af sociale skel, udvikler deres danske sprog mv. Det har således været hensigten med reglerne at skabe en mere blandet sammensætning af børn i daginstitutioner, hvor f.eks. børn, hvis forældre er ledige, møder børn, hvis forældre er på arbejdsmarkedet, er under uddannelse mv.

Af hensyn til at understøtte den igangværende parallelsamfundsindsats og omdanne de udsatte boligområder til attraktive bydele med en mere blandet beboersammensætning er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn med bopæl i udsatte boligområder, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal indgå i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, som der efter gældende regler maksimalt må optages i en daginstitution om året.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe beslutning om, at børn, der bor i et udsat boligområde, ikke skal medregnes i de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet af et kalenderår, hvis (den af) forældrene, som barnet bor hos, på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om barnets optagelse i dagtilbud er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Den foreslåede ordning vil kunne betyde, at børn af forældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse og er bosat i et udsat boligområde, vil have lettere ved at få en plads i en daginstitution tættere på bopælen, hvilket kan bidrage til at gøre det udsatte boligområde mere attraktivt for personer, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse kunne medvirke til en bedre fordeling af børn i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, idet ordningen vil indebære, at flere børn med forældre i beskæftigelse og uddannelse kan blive optaget i disse daginstitutioner. Ydermere vil den foreslåede adgang for kommunen til at beslutte, at børn af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse ikke skal medregnes i de maksimalt 30 pct. af børn bosat i et udsat boligområde, kunne tilskynde personer, der allerede er bosat i et udsat boligområde uden at være i beskæftigelse eller under uddannelse, til at komme i beskæftigelse eller uddanne sig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne til den foreslåede § 26 b.

2.2. Mulighed for at anvende regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder

2.2.1. Gældende ret

Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i kommunale daginstitutioner samt i selvejende og udliciterede daginstitutioner, der ikke har optagelseskompetence. Hvis de pågældende daginstitutioner består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i daginstitutionen. For selvejende og udliciterede institutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt for privatinstitutioner gælder det, at de selv skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder.

Endvidere følger det af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Det følger af dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, at følgende børn, jf. dagtilbudslovens § 44 a, stk. 1, skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen:

1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.

2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Ved et udsat boligområde forstås, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, et område, hvor mindst to af de følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Social- og boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 5.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud på dagtilbudsområdet udspringer af parallelsamfundsaftalen fra 2018 og har til formål at sikre en bedre start på livet for børn med bopæl i udsatte boligområder.

Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser viser, at børn bosat i udsatte boligområder er udfordret på en række udvalgte parametre. Det drejer sig om karakterer ved de bundne prøver i 9. klasse, andel elever i 2. klasse, som er mindre gode læsere, og andelen af etårige børn, som var indskrevet i dagtilbud.

Disse udfordringer er ikke nødvendigvis overvundet, når boligområderne ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder. Udfordringerne ses f.eks. også for børn, som bor i et boligområde, som inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder, men som ikke aktuelt er på listen.

En udvidelse af reglerne, så kommunerne får mulighed for at benytte reglerne om bedre fordeling og reglerne om obligatorisk læringstilbud til børn i udsatte boligområder, i op til tre år efter et område ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområder, vil give kommunerne mulighed for at fortsætte parallelsamfundsindsatsen og understøtte børnenes videre sproglige udvikling mv., såfremt kommunerne vurderer det nødvendigt.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i indtil tre år efter, at et boligområde, som har fremgået af listen over udsatte boligområder, ikke længere fremgår heraf, skal kunne lade 30-pct-reglen i dagtilbudslovens § 26 a, den dobbelte anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, mulighed for ikke at medregne børn af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse i 30-pct.-reglen, og dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud finde anvendelse på det pågældende boligområde.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at videreføre/(gen)indføre de nævnte ordninger, herunder kommunalbestyrelsens beslutning om i hvilke kombinationer, for hvilke områder og fra hvilke tidspunkter, vil skulle træffes inden for bl.a. rammerne af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder grundsætningen om saglig forvaltning. Relevante kriterier kan f.eks. være, hvordan børn fra det pågældende boligområde sammenlignet med andre børn i kommunen klarer sig på forskellige parametre i henseende sprog, læring eller udvikling, ligesom det vil kunne være relevant at tage i betragtning, hvor langt væk et tidligere udsat boligområde har bevæget sig fra at opfylde kriterierne for at komme på listen over udsatte boligområder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 5, og bemærkningerne til den foreslåede § 26 c.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2.

Den foreslåede ordning vil indebære, at forældre omfattet af ordningen, når de ansøger om dagtilbudsplads til deres barn, skal videregive oplysninger om dem selv og deres børn til kommunalbestyrelsen eller institutionen.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis institutionen behandler herefter de pågældende oplysninger til brug for at kunne træffe afgørelser.

Den foreslåede ordning indebærer også, at kommunalbestyrelsen vil kunne indhente relevant dokumentation for forældrenes beskæftigelses- og uddannelsesforhold hos forældrene selv, hos den relevante daginstitution, hos myndigheder, arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner m.v. eller via sin terminaladgang til indkomstregistret.

Der vil i medfør af den foreslåede § 26 b, stk. 1, 4, 6 og 7, blive behandlet personoplysninger, herunder almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, og oplysninger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11.

Der vil blive behandlet almindelige personoplysninger i form af navn og adresse på børn, der er bosat i udsatte boligområder, hvor kommunalbestyrelsen måtte beslutte ikke at medregne børn af forældre i arbejde eller under uddannelse fra 30-pct.-reglen i dagtilbudsloven. Ligeledes vil der blive behandlet almindelige personoplysninger vedrørende de omhandlede børns forældre i form af navn, adresse samt uddannelses- og erhvervsaktivitet. Oplysningerne vil blive behandlet af kommunalforvaltningen og af privatinstitutioner og af selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det er vurderingen, at den ovenfor beskrevne behandling af personoplysninger efter den foreslåede § 26 b, stk. 1, 4, 6 og 7, som kommunalbestyrelsen henholdsvis privatinstitutionen eller den selvejende eller udliciterede daginstitution med optagelseskompetence skal foretage, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, eftersom behandlingen vil være nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse. Den foreslåede ordning vil således kunne betyde, at børn af forældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse og er bosat i et udsat boligområde, vil have lettere ved at få en plads i en daginstitution tættere på bopælen, hvilket kan bidrage til at gøre det udsatte boligområde mere attraktivt for personer, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse kunne medvirke til en bedre fordeling af børn i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, idet ordningen vil indebære, at flere børn med forældre i beskæftigelse og uddannelse kan blive optaget i disse daginstitutioner. Ydermere vil den foreslåede adgang for kommunen til at beslutte, at børn af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse ikke skal medregnes i de maksimalt 30 pct. af børn bosat i et udsat boligområde, kunne tilskynde personer, der allerede er bosat i et udsat boligområde, og som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, til at komme i beskæftigelse eller uddanne sig. Endvidere må de indhentnings- og videregivelseshjemler, der foreslås indført i lovforslagets § 26 b, stk. 6 og 7, antages at få begrænset praktisk anvendelse. Der vil således normalt gælde en formodning om, at forældrene har afgivet korrekt erklæring om deres beskæftigelses- og uddannelsesforhold, navnlig hvis det har fremgået af den formular, blanket el.lign., ved hvilken erklæringen er afgivet, at afgivelse af urigtige oplysninger er strafbart forhold efter straffelovens § 163.

Børne- og Undervisningsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven også iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Det skyldes, at lovforslaget alene udvider kommunalbestyrelsernes beføjelser, og at lovforslaget ikke indeholder nye forpligtelser, som kommunerne skal overholde. Med lovforslaget gives kommunalbestyrelsen beføjelser til at træffe beslutninger, der medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder eksempelvis merudgifter som følge af administrationsomkostninger og mindreudgifter som følge af bedre udnyttelse af pladser i dagtilbud.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes i udgangspunktet ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Med lovforslaget gives kommunalbestyrelsen dog beføjelser til at træffe beslutninger, der medfører økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget kan eksempelvis medføre begrænsede merudgifter til administration og mindreudgifter som følge af bedre udnyttelse af pladser i de omfattede dagtilbud.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har i udgangspunktet ingen administrative konsekvenser for borgerne. Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne dog mulighed for at pålægge borgerne administrative byrder, hvis der lokalt træffes en beslutning herom. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen pålægge borgere at afgive erklæring om, hvorvidt de er i beskæftigelse eller under uddannelse.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni til den 22. august 2024 (58 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, De Anbragtes Vilkår, DEA, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, 1. pkt., at ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et boligområde, der optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller dagtilbudslovens § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Reglen skal sikre, at børn, der er bosat uden for et udsat boligområde, og som får tilbudt en plads i et dagtilbud beliggende i et udsat boligområde, også får tilbudt en plads i et dagtilbud beliggende uden for et udsat boligområde (to pladser).

Det foreslås i § 23, stk. 4, 1. pkt., at ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder og boligområder omfattet af den foreslåede § 26 c, stk. 1, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et boligområde, der optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., eller et boligområde omfattet af § 26 c, stk. 1, skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde eller et boligområde omfattet af § 26 c, stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 c, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen i indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., skal kunne anvende 30-pct.-reglen i dagtilbudslovens § 26 a (inklusive den foreslåede adgang efter § 26 b til ikke at lade 30-pct.-reglen finde anvendelse på børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse) samt reglerne om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, jf. dagtilbudslovens kapitel 5 a.

Med den foreslåede ændring vil kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde en alternativ plads blive udvidet til at omfatte både tilfælde, hvor et barn ønskes anvist en plads i et udsat boligområde, og tilfælde, hvor et barn ønskes anvist en plads i et boligområde omfattet af den foreslåede § 26 c.

Til nr. 2-4

Den foreslåede ændring skal tydeliggøre, at den foreslåede § 26 b modificerer dagtilbudslovens § 26 a.

Til nr. 5

Det fremgår af dagtilbudslovens § 26, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om optagelse i kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner. For selvejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at de helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i institutionen, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2. Afgørelse om optagelse i en privatinstitution træffes af institutionen selv, og kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 3.

For kommunale daginstitutioner samt for selvejende og udliciterede institutioner uden optagelseskompetence skal ansøgning om optagelse til plads i et dagtilbud indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, 1. pkt. For selvejende og udliciterede institutioner med optagelseskompetence kan kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionen beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den enkelte daginstitution, jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i kommunale daginstitutioner samt i selevejende og udliciterede daginstitutioner, der ikke har optagelseskompetence. Hvis de pågældende daginstitutioner består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i daginstitutionen. For selvejende og udliciterede institutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt for privatinstitutioner gælder det, at de selv skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder.

Det følger endvidere af dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, at følgende børn, jf. dagtilbudslovens § 44 a, stk. 1, skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen:

1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.

2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Endvidere følger det af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Ved et udsat boligområde forstås, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, et område, hvor mindst to af de følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Social- og boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 5.

Det foreslås at indsætte en ny § 26 b, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at børn, der bor i et udsat boligområde, ikke skal medregnes i de 30 pct., hvis (den af) forældrene, som barnet bor hos, på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om barnets optagelse til en plads i et dagtilbud er i beskæftigelse eller under uddannelse.

I § 26 b, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at etablere en ordning, hvorefter et barn, der har bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., ikke skal medregnes i de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet af et kalenderår efter § 26 a, hvis barnet opfylder en af følgende betingelser:

1) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud bopæl hos begge sine forældre, og begge disse er på ansøgningstidspunktet i beskæftigelse eller under uddannelse.

2) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud bopæl hos én af sine forældre, og denne er på ansøgningstidspunktet i beskæftigelse eller under uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere en ordning, hvor børn, som har bopæl (dvs. folkeregisteradresse) hos forældre, der er bosiddende i det omhandlede udsatte område og er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i de maksimalt 30 pct. børn med bopæl i et udsat boligområde, der årligt må optages i en daginstitution, jf. § 26 a.

Den foreslåede ordning vil være valgfri, og der vil således ikke kunne forekomme tilfælde, hvor det vil være pligtmæssigt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1. Det vil være op til kommunalbestyrelsen konkret at vurdere, i hvilken udstrækning de bestræbelser i retning af en bedre fordeling af børn i daginstitutioner og omdannelse af udsatte boligområder til attraktive boligområder, som den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 26 a varetager, tilgodeses ved at iværksætte den foreslåede ordning. Kommunalbestyrelsen vil herunder kunne vælge at differentiere mellem forskellige udsatte boligområder beliggende i kommunen, således at beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, eksempelvis træffes for ét område, men ikke for et andet. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne lægge vægt på, hvordan børn fra de respektive boligområder klarer sig på forskellige parametre i henseende sprog, læring eller udvikling sammenlignet med andre børn i kommunen, ligesom det vil kunne være relevant at tage i betragtning, hvor tæt de respektive boligområder er på ikke længere at opfylde kriterierne for at være på listen over udsatte boligområder.

I tilfælde, hvor et barn har bopæl (dvs. folkeregisteradresse) i et udsat boligområde hos begge sine forældre, vil det være afgørende for, om barnet er omfattet af ordningen, hvorvidt forældrene hver især er enten i beskæftigelse eller under uddannelse. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at kun den ene af forældrene opfylder betingelsen. Det vil være uden betydning, om andre bosiddende på adressen er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Har barnet bopæl (dvs. folkeregisteradresse) hos én af sine forældre, vil det være en betingelse, at den af forældrene, hos hvem barnet har bopæl, er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det vil være uden betydning, om den anden forælder er i beskæftigelse eller under uddannelse, ligesom det ikke vil kunne tillægges betydning, hvorledes det forholder sig for andre, der deler bopæl med barnet.

Ved beskæftigelse skal forstås, at den pågældende forælder er beskæftiget i et omfang svarende til, hvad der almindeligvis betragtes som fuld tid. For lønmodtagere vil dette svare til mindst 30 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse og vil normalt være objektivt konstaterbart, typisk ved opslag i indkomstregistret, om ansættelsesforholdet lever op hertil.

For selvstændig erhvervsvirksomhed vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om kravet er opfyldt. Et udgangspunkt på 30 timers ugentlig beskæftigelse vil også her være gældende, men må fortolkes bredt, herunder med inddragelse af fænomener som konjunktur- og sæsonforhold. Normalt vil det, medmindre der er positiv indikation af det modsatte, kunne lægges til grund, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis vedkommende forælder kan fremvise et cvr-nummer.

Ved uddannelse skal forstås, at den pågældende forælder følger en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddannelse af mindst 1 års varighed.

Eksempler på uddannelser, som vil være omfattet heraf, er erhvervsuddannelser omfattet af erhvervsuddannelsesloven, uddannelsen til farmakonom, uddannelsen til lokomotivfører, erhvervskandidatuddannelser samt alle SU-berettigende uddannelser, som følges på fuld tid og er normeret til mindst et års varighed, herunder gymnasiale ungdomsuddannelser (de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og den toårig uddannelse til hf-eksamen samt toårig uddannelse til almen studentereksamen), erhvervsakademiuddannelser, maritime uddannelser, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser. En uddannelse vil stadig kunne anses som fulgt på fuld tid, hvis der alene er tale om mindre overskridelser af den normerede studietid, f.eks. pga. sygdom eller dumpede prøver eller eksaminer. Er en uddannelse påbegyndt som deltidsuddannelse, men er vedkommende reelt overgået til at studere på fuld tid på tidspunktet for erklæringens afgivelse, vil den pågældende skulle anses som fuldtidsstuderende.

Det foreslåede krav om, at uddannelsen skal vare mindst et år, vil indebære, at en person, der på tidspunktet for erklæringens afgivelse følger eksempelvis et AMU-kursus af få dages varighed, ikke er berettiget til at erklære, at han eller hun er under uddannelse.

Det vil ifølge den foreslåede bestemmelses affattelse være forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 2.

Det vil som følge heraf ikke være foreneligt med den foreslåede ordning at tillægge senere ændringer i forældrenes beskæftigelses- eller uddannelsessituation betydning til ugunst for forældrene. Hvis forældrene på ansøgningstidspunktet opfylder kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse, men siden ophører med beskæftigelse eller uddannelse, vil barnet således stadig ikke skulle medregnes i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet af et kalenderår efter § 26 a.

Kommunalbestyrelsen vil kunne udforme sine retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 27, således, at forældre, der har ansøgt om en plads i dagtilbud og efterfølgende flytter til et udsat boligområde, inden deres barn er blevet optaget i et dagtilbud, kan afgive erklæring om, at de er i beskæftigelse eller uddannelse, så forældrene bliver stillet, som havde de været i beskæftigelse eller under uddannelse, da de indgav ansøgning om optagelse.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at iværksætte den foreslåede ordning efter § 26 b, stk. 1, vil ordningen som udgangspunkt ikke finde anvendelse for ansøgninger om optagelse til en plads i dagtilbud, som er indgivet, inden kommunen traf sin beslutning.

Hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis har truffet beslutning om, at den foreslåede ordning efter § 26 b, stk. 1, skal gælde fra den 1. februar, vil ordningen ikke omfatte ansøgninger indgivet inden den 1. februar. Dette indebærer, at 30-pct.-reglen får virkning for de pågældende ansøgninger, uanset om forældrene på ansøgningstidspunktet var i beskæftigelse eller ej, og at der for allerede indgivne ansøgningers vedkommende ikke er grundlag for at indhente erklæring om forældrenes beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige status på ansøgningstidspunktet.

Kommunalbestyrelsen vil dog også kunne beslutte at give forældre, der har ansøgt om plads i et dagtilbud inden den 1. februar, og hvis ansøgning stadig er verserende pr. 1. februar, mulighed for at afgive erklæring om deres beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige forhold på ansøgningstidspunktet, således at børn af de forældre, som på ansøgningstidspunktet var i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet af et kalenderår efter § 26 a. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid ikke kræve af alle forældre, der har indgivet ansøgning inden den 1. februar, og hvis ansøgning er verserende pr. 1. februar, at de afgiver en erklæring om deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forhold på ansøgningstidspunktet (eller senere). Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen ved at kræve en sådan erklæring afgivet i stedet for blot at lade erklæringsafgivelsen være valgfri mulighed, vil pålægge ansøgerne en uhjemlet byrde.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan udforme ordningen efter stk. 1 således, at kravene anses som opfyldt, hvis henholdsvis begge forældre eller den af forældrene, hos hvem barnet har bopæl, er i beskæftigelse eller under uddannelse på et tidspunkt beliggende mellem ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om at tilbyde barnet en plads i et dagtilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil give kommunen mulighed for alternativt at udforme ordningen således, at forhold indtrådt efter ansøgningstidspunktet kan tillægges betydning til gunst for forældrene. Det vil dog stadig være et krav i de tilfælde, hvor barnet bor hos begge sine forældre, at disse i løbet af det omhandlede tidsrum simultant har opfyldt beskæftigelses- og uddannelseskravet. Rent praktisk kan ordningen håndteres således, at forældrene, der ved tiden for erklæringens afgivelse, ikke opfylder beskæftigelses- og uddannelseskravet, får vejledning om, at de indtil afgørelsestidspunktet kan afgive ny erklæring, hvis de i mellemtiden når at opfylde kravet.

Det foreslås i § 26 b, stk. 3, 1. pkt., at beslutning efter stk. 1 tidligst har gyldighed 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har varslet privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, om ordningen.

Den foreslåede regel skal ses på baggrund af dagtilbudslovens § 26, stk. 3, som fastsætter, at privatinstitutioner skal træffe afgørelse om optagelse i privatinstitutionen, og at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise plads i privatinstitutioner, og dagtilbudslovens § 26, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at bl.a. selvejende og udliciterede daginstitutioner helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i institutionen. Dette indebærer, at de pågældende institutioner ikke er omfattet af den digitale ansøgningsløsning (digital selvbetjening), som kommunen stiller til rådighed, jf. dagtilbudslovens § 27 a, men enten af en direkte digital løsning aftalt med kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, eller af en anden ordning, herunder traditionel, analog ansøgning på papir.

Af hensyn til at sikre, at dagtilbud, som ikke er omfattet af den digitale selvbetjeningsløsning, jf. dagtilbudslovens § 27 a, skal kunne nå at indrette sig efter kommunalbestyrelsens beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, foreslås der i § 26 b, stk. 3, indført en frist, som giver institutionen en måned til træffe de nødvendige foranstaltninger i form af f.eks. kapacitetstilpasninger, tilpasning af evt. digital løsning, evt. orientering af forældre, som allerede har ansøgt uden at erklære om beskæftigelse- og uddannelsesmæssige forhold osv., og hvis overholdelse er en gyldighedsbetingelse for beslutningen.

Det foreslås i § 26 b, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve ordningen efter stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at de berørte institutioner får tid til at omstille sig til de ændrede retningslinjer og arbejdsgange, som vil være forbundet med kommunalbestyrelsens beslutning om ophævelse.

I § 26 b, stk. 4, foreslås det, at træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal forældre, som ansøger om optagelse til en plads i dagtilbud, i tilknytning til ansøgningen skriftligt afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, hvis barnet har bopæl i det udsatte boligområde.

Det vil således være et krav, at ikke kun forældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som har bopæl i et udsat boligområde, vil skulle afgive erklæring om deres beskæftigelses- og uddannelsesforhold på ansøgningstidspunktet. Også forældre, som ikke opfylder de nævnte betingelser, vil skulle afgive en erklæring.

Baggrunden herfor er, at forældre, som opfylder betingelserne, men som af glemsomhed m.v. undlader at afgive erklæring herom, ikke nødvendigvis kommer til at fraskrive sig en dagtilbudsplads til deres barn derved, idet 30 pct.-loftet endnu ikke er nået ved tiden for deres ansøgning. Til gengæld vil de ved at få tildelt en plads og dermed tælle uretmæssigt med i de 30 pct. uforvarende kunne komme til at afskære børn, hvis forældre ikke opfylder uddannelses- eller beskæftigelseskravet, fra en institutionsplads, som de ellers ville have været berettiget til.

Med henblik på, at sikre fuld transparens om, hvilke børn der vil være omfattet henholdsvis ikke omfattet af en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, foreslås det derfor, at alle forældre i et udsat boligområde, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, og som ansøger om institutionsplads til et barn, med hvem de deler bopæl (dvs. folkeregisteradresse), skal afgive erklæring om, hvorvidt de er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Det foreslås i § 26 b, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at erklæring efter stk. 4, skal afgives på en blanket udformet efter kommunalbestyrelsens forskrifter eller stillet til rådighed af denne.

Ansøgning om plads i en kommunal daginstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2, skal ifølge dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, indgives under anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. For selvejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner gælder det samme, medmindre kommunalbestyrelsen i medfør af dagtilbudslovens § 26, stk. 2, har delegeret optagelseskompetencen til de pågældende institutioner selv.

Kommunalbestyrelsen vil i tilfælde, hvor ansøgning om en daginstitutionsplads indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, kunne vælge at lade afgivelsen af erklæringen være en integreret del af den digitale selvbetjeningsløsning, således at ansøgningen og erklæringsafgivelsen bliver ét samlet sagsskridt.

Kommunalbestyrelsen vil også kunne vælge, permanent eller blot som en foreløbig løsning, at operere med erklæringer afgivet i en særskilt elektronisk løsning (dvs. som et fra ansøgningen løsrevet sagsskridt) eller med erklæringer afgivet på papir. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vælger at udforme ordningen efter stk. 1 på en sådan måde, at beskæftigelses- og uddannelseskravet blot skal være opfyldt på et tidspunkt mellem ansøgnings- og afgørelsestidspunktet, jf. den foreslåede § 26 b, stk. 2, vil ansøgning og erklæringsafgivelse som ét sagsskridt som minimum skulle suppleres med adgang til at afgive særskilt erklæring.

Der er ikke krav til erklæringens grafiske og nærmere indholdsmæssige udformning, så længe de relevante oplysninger indhentes. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne vælge at lade erklæringen udforme således, at den eller de relevante forældre be- eller afkræfter ved afkrydsning i en ja- henholdsvis nej-rubrik, at de er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Forsætlig afgivelse af urigtig erklæring over for kommunalbestyrelsen om at være i beskæftigelse eller under uddannelse (eller om ikke at være det) vil være strafbart forhold efter straffelovens § 163, hvorefter "(d)en, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder". Vælger kommunalbestyrelsen at citere den nævnte straffelovsbestemmelse i tilknytning til den digitale eller analoge løsning, som kommunalbestyrelsen måtte vælge at betjene sig af til indhentelse af den pligtmæssige skriftlige erklæring efter den foreslåede bestemmelse efter § 26 b, stk. 4, vil forældrene derved blive påmindet om de mulige konsekvenser af at overtræde forbuddet mod at afgive urigtig erklæring.

Det foreslås i § 26 b, stk. 6, at kommunalbestyrelsen skal kunne stille krav om, at

1) privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen adgang til erklæringer omfattet af stk. 4,

2) forældre giver relevant dokumentation for rigtigheden af de oplysninger, de har afgivet erklæring om efter stk. 4, jf. dog stk. 7, og

3) myndigheder, arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner m.v. videregiver oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 4, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn med, at den forvaltning, som en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, vil være forbundet med, hviler på et korrekt retligt og faktisk grundlag.

Det foreslås i § 26 b, stk. 6, nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen adgang til erklæringer omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at konstatere, om institutionerne har indhentet erklæringerne som foreskrevet, og om institutionerne, i den udstrækning de har indhentet erklæringerne som foreskrevet, har optaget børnene i overensstemmelse med den foreslåede ordning, dvs. på en sådan måde, at børn af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse ikke medregnes i de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, som årligt må optages i en daginstitution.

Det må normalt kunne lægges til grund, at kommunalbestyrelsen i fravær af anden indikation kan fæstne lid til, at institutionerne har indhentet erklæringerne som foreskrevet og har optaget børnene i overensstemmelse med den foreslåede ordning.

Det foreslås i § 26 b, stk. 6, nr. 2, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at forældre giver relevant dokumentation for rigtigheden af de oplysninger, de har afgivet erklæring om efter stk. 4, jf. dog stk. 7. Den foreslåede bestemmelse har til formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at undersøge, om forældrene har oplyst korrekt om deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status.

Som eksempler på relevant materiale kan nævnes lønsedler, arbejdsgivererklæringer, årsregnskaber, erklæringer fra uddannelsesinstitutioner og dokumentation for at være SU-berettiget. Der vil normalt gælde en formodning for, at der er afgivet korrekt erklæring, særligt hvis det har fremgået af den formular, blanket el.lign., ved hvilken erklæringen er afgivet, at afgivelse af urigtige oplysninger er strafbart forhold efter straffelovens § 163.

Konstateres det, inden barnet er begyndt i daginstitutionen, at forældrene har afgivet ukorrekt erklæring, vil kommunalbestyrelsen henholdsvis den omhandlede privatinstitution eller selvejende eller udliciterede daginstitution skulle håndtere ansøgningen i overensstemmelse hermed, således at barnet ikke når at begynde i en institution, hvor det ville være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, jf. dagtilbudslovens § 26 a, at optage barnet. Er barnet omvendt begyndt i daginstitutionen efter konstateringen af, at optagelsen har hvilet på et uretmæssigt grundlag og rettelig ikke skulle have fundet sted, tilsiger hensynet til barnet, at barnet fortsætter i daginstitutionen. Der vil i sådanne situationer skulle forvaltes således, at barnet indgår i de 30 pct.

Det foreslås i § 26 b, stk. 6, nr. 3, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at myndigheder, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner m.v. videregiver oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 4, jf. dog stk. 7. Den foreslåede bestemmelse varetager samme formål som den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 6, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. have relevans i tilfælde, hvor det materiale, som kommunalbestyrelsen med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 6, nr. 2, har forlangt udleveret af forældrene, ikke kan udleveres, fordi det er bortkommet, eller hvor det materiale, som barnets forældre efter krav fra kommunalbestyrelsen har fremlagt efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 6, nr. 2, giver anledning til (fortsat) tvivl om det forhold, det skal tjene som dokumentation for. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 6, nr. 2.

Det foreslås i § 26 b, stk. 7, at kommunalbestyrelsen i indkomstregistret kan indhente oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har terminaladgang til indkomstregistret, som, jf. lov om et indkomstregister, omfatter oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. I det omfang en oplysning skal indberettes til indkomstregistret, skal den kun indberettes dertil. Myndigheder, som har adgang til oplysninger i indkomstregistret, skal derfor som altovervejende hovedregel anvende oplysninger i registret, når de ved deres sagsbehandling m.v. har behov for oplysninger, som findes i indkomstregistret.

Da ydermere de oplysninger om beskæftigelse eller uddannelse, hvorom der er afgivet erklæring efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 4, normalt vil kunne enten bekræftes eller sandsynliggøres i betryggende omfang ved opslag i indkomstregistret, vil kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor det konkret findes relevant at undersøge en afgiven erklærings overensstemmelse med virkeligheden, som det første skulle søge oplysninger til belysning heraf ved opslag i indkomstregistret. Kun i tilfælde, hvor det er konstateret eller på forhånd er givet, at de fornødne oplysninger ikke findes i indkomstregistret, f.eks. hvor der er tale om beskæftigelse i form af selvstændig erhvervsvirksomhed, vil det være relevant at indhente (yderligere) oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 26 b, stk. 6, nr. 2 og 3.

Det foreslås i § 26 b, stk. 8, at kommunalbestyrelsen offentliggør beslutninger efter stk. 1 og stk. 5.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre sin beslutning om at etablere en ordning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle offentliggøre beslutning om, at erklæring efter den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, skal afgives på en blanket udformet efter kommunalbestyrelsen forskrifter, og herunder offentliggøre de nævnte forskrifterne. Ligeledes vil kommunen skulle offentliggøre beslutning om, at erklæring efter den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, skal afgives på en blanket stillet til rådighed af kommunalbestyrelsen, herunder angive, hvor blanketten kan rekvireres, og hvordan den ser ud.

Offentliggørelse vil f.eks. kunne ske på kommunens hjemmeside.

Det foreslås at indsætte en ny § 26 c, hvorefter kommunalbestyrelsen i indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, skal kunne lade 30-pct-reglen i dagtilbudslovens § 26 a, den foreslåede bestemmelse i § 26 b og dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud finde anvendelse på det pågældende boligområde.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i indtil tre år efter, at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., skal kunne anvende § 26 a, den foreslåede bestemmelse i § 26 b og kapitel 5 a.

Den foreslåede ordning vil gøre det muligt i indtil tre år efter, at et udsat boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., at lade følgende ordninger være gældende:

1) Reglen om, at der i løbet af et kalenderår som udgangspunkt maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner omfattet af dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, jf. dagtilbudslovens § 26 a.

2) Den foreslåede ordning i § 26 b, hvorefter kommunalbestyrelsen skal kunne træffe beslutning om, at børn bosat i udsatte boligområde ikke skal indgå i de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, som årligt må optages i en daginstitution, hvis deres forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse.

3) Det obligatoriske læringstilbud til 1-årige børn med bopæl i udsatte boligområder, jf. dagtilbudslovens kapitel 5 a.

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter den foreslåede § 26 c, stk. 1, vil det indebære, at dagtilbudslovens § 23, stk. 4, ligeledes skal finde anvendelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og den foreslåede ændring af § 23, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede ordning vil være valgfri, og kommunalbestyrelsen vil følgelig i ingen tilfælde være forpligtet til at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 1. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen have valgfrihed med hensyn til, hvorledes den vil kombinere de opregnede muligheder i forskellige tidligere udsatte boligområder. Det vil således være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om eksempelvis 1 i kombination med 2 og 3 for ét tidligere udsat boligområde, om 1 i kombination med 3 for et andet tidligere udsat boligområde osv.

Beslutning om at videreføre/(gen)indføre de nævnte ordninger og beslutning om at ophæve dem kan træffes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af hele den treårige periode, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at videreføre/(gen)indføre de nævnte ordninger, herunder kommunalbestyrelsens beslutning om i hvilke kombinationer, for hvilke områder og fra hvilke tidspunkter, vil skulle træffes inden for bl.a. rammerne af forvaltningsretlige principper, herunder grundsætningen om saglig forvaltning. Relevante kriterier kan f.eks. være, hvordan børn fra det pågældende boligområde sammenlignet med andre børn i kommunen klarer sig på forskellige parametre i henseende til sprog, læring eller udvikling, ligesom det vil kunne være relevant at tage i betragtning, hvor langt væk et tidligere udsat boligområde har bevæget sig fra at opfylde kriterierne for at komme på listen over udsatte boligområder.

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 1, om at videreføre/(gen)indføre reglerne om obligatorisk læringstilbud, vil dagtilbudslovens § 80, stk. 4, hvorefter forældre til børn optaget i et obligatorisk læringstilbud og forældre, som forestår indsatsen efter § 44 f, stk. 1, ikke har ret til tilskud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 1, og dagtilbudslovens § 86, stk. 3, hvorefter forældre til børn optaget i et obligatorisk læringstilbud og forældre, som forestår indsatsen efter § 44 f, stk. 1, ikke har ret til tilskud efter dagtilbudslovens § 86, stk. 1, finde anvendelse.

Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 1. pkt., at beslutning efter stk. 1 har tidligst gyldighed 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har varslet privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, om ordningen.

Det står kommunalbestyrelsen frit for at vælge at operere med et længere varsel end den måned, der er foreskrevet som et minimum.

Det foreslås endvidere i § 26 c, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve ordningen efter stk. 1.

Også her står det kommunalbestyrelsen frit for at vælge at operere med et længere varsel.

Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på, at de pågældende institutioner skal kunne nå at træffe de fornødne foranstaltninger, inden det tidspunkt, hvorfra kommunalbestyrelsens beslutning henholdsvis ophævelse heraf skal gælde.

Det foreslås i § 26 c, stk. 3, at kommunalbestyrelsen offentliggør beslutninger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Offentliggørelse vil f.eks. kunne ske på kommunens hjemmeside.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da dagtilbudsloven ikke gælder herfor, jf. dagtilbudslovens § 111.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov