Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 10. december 2024

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Tilkendegivelse fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet opmærksom på, at dele af følgende afsnit i lovforslagets punkt 2.1.2 om Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ikke er korrekt:

»Der kan således fortsat klages over offentligt ansatte tandlæger, tandteknikere og tandplejere, eller tandlæger, tandteknikere og tandplejere, som udøver sundhedsfaglig virksomhed, som finansieres af det offentlige. Der kan f.eks. være behandling, hvor regionsrådet giver tilskud til tandpleje til patienter, der har betydelige tandproblemer som følge af visse typer kræftbehandling, Sjøgrens syndrom og medfødte sjældne sygdomme, jf. sundhedslovens § 166.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at »Der kan f.eks. være behandling, hvor regionsrådet giver tilskud til tandpleje til patienter, der har betydelige tandproblemer som følge af visse typer kræftbehandling, Sjøgrens syndrom og medfødte sjældne sygdomme, jf. sundhedslovens § 166«, rettelig ikke bør fremgå af bemærkningerne, idet der som følge af de foreslåede regler alene vil kunne klages over tandbehandlinger, der er fuldt offentligt finansieret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der rettelig som eksempel kunne være nævnt »Det kan f.eks. være specialiseret tandpleje, som regionsrådet tilbyder børn og unge under 22 år med tandlidelser, der uden behandling medfører varig funktionsnedsættelse.«

Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for patienters mulighed for erstatning for skader efter de særlige og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patienter vil således fortsat kunne ansøge om erstatning for skader hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patienterstatningen, ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat vil kunne ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, DD, LA, M, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraterne bakker op om ambitionerne bag lovforslaget og formålet med at forenkle og fjerne bureaukrati og frisætte personale på velfærdsområdet, så ressourcerne i højere grad går til kerneopgaverne.

Danmarksdemokraterne noterer sig i den forbindelse, at der ifølge en opgørelse fra Finansministeriet er kommet over 16.000 flere administrative årsværk i staten fra 2017 til 2023. 12.400 af dem er kommet til siden 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister. I mellemtiden har regeringen oprettet tre nye ministerier, som vil føre til flere statslige årsværk. Det er medvirkende til, at vi i dag står i en situation, hvor den offentlige sektor har rundet 100.000 fuldtidspersoner, der arbejder med administration. Derfor mener Danmarksdemokraterne, at der er brug for at reducere antallet af statslige årsværk på en måde, der ikke sker på bekostning af centrale opgaver, rettigheder for borgerne eller udvikling i områderne uden for de store byer. Derfor har Danmarksdemokraterne også sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti foreslået at reducere antallet af statslige årsværk med 2.900.

Set i det lys bakker Danmarksdemokraterne op om lovforslaget.

Alternativet

Alternativet støtter fuldt ud lovforslagets hensigt om at reducere bureaukrati og administrative omkostninger, så flere af den offentlige sektors ressourcer kan bruges på borgernær velfærd frem for på unødig administration og dokumentation. Men vi er alvorligt bekymrede for, at det her forslag vil få negative konsekvenser for patientsikkerhed, kvaliteten i sundhedsbehandling og patienternes rettigheder. Ved at fjerne den administrative klageadgang for private tandklinikker og klagemuligheder vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse risikerer vi at svække patientsikkerheden og skabe ulighed mellem behandlingstilbuddene i offentlige og private klinikker.

Vi kan derfor ikke stemme for forslaget, da vi ønsker at sikre, at alle patienter har lige rettigheder og muligheder for at klage over behandlinger, uanset om de vælger at modtage behandling i det offentlige eller private sundhedsvæsen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT):

1) Efter »lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet« indsættes: »og sundhedsloven«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes:

Ȥ 01

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 64 d, stk. 2, udgår »finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1, 2 og 3 b i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og«.«

[Konsekvensændring som følge af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2, 7 og 9]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslaget foreslås ændringer, som kræver konsekvensrettelser i sundhedsloven.

Det foreslås derfor, at sundhedsloven indsættes i lovforslagets titel.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens § 64 d, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1, 2 og 3 b i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og finansieringen af de erstatningssager, der er henlagt til behandling hos en privat institution, kan indgå i den økonomiske ramme omfattet af stk. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, 7 og 9, foreslås adgangen til at klage over praktiserende tandlæger ophævet.

Det foreslås som konsekvens heraf, at der i lovforslaget indsættes en ny bestemmelse med en ændring af § 64 d, stk. 2, i sundhedsloven. Med den foreslåede nye bestemmelse forslås det, at »finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1, 2 og 3 b i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og« udgår af sundhedslovens § 64 d, stk. 2.

Forslaget skyldes, at der som følge af den foreslåede ophævelse af klageadgangen, jf. lovforslagets § 1, ikke er behov for ved bemyndigelse at fastsætte regler om finansiering af udgifterne til driften af klageordningerne om praktiserende tandlæger.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2024 og var til 1. behandling den 14. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 2. september 2024 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 386 (folketingsåret 2023-24). Den 7. november 2024 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Signe Munk (SF) Peder Hvelplund (EL) Stinus Lindgreen (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.