Fremsat den 7. november 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.)

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, som ændret ved § 24 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr. 681 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 91 c affattes således:

»§ 91 c. Landsbyggefonden kan i årene 2025 og 2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 7,1 mio. kr. finansiere en særlig indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.«

2. Kapitel 14 a ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Social- og Boligministeriet overtager alle Center for Boligsocial Udviklings aktiver og passiver og indtræder i alle centerets rettigheder og forpligtelser. Social- og boligministeren afbeskikker centerets hidtidige bestyrelse og forestår afviklingen af centerets aktiviteter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling

2.1. Gældende ret

2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det fremgår af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) 2030-plan, at regeringen vil præsentere et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som bl.a. har til formål at understøtte opgavebortfald og begrænse administration i staten. Det statslige arbejdsprogram kommer i tillæg til de flerårige samarbejdsprogrammer med KL og Danske Regioner, som skal understøtte kommuners og regioners arbejde med administrationsbesparelser.

Opgavebortfaldet er præsenteret som led i forslag til finanslov for 2025, og dette omfatter også opgaver på social- og boligområdet, herunder statens andel af finansieringen af Center for Boligsocial Udvikling.

Center for Boligsocial Udvikling finansieres ligeligt mellem staten og Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har på baggrund af forslag om bortfald af den statslige finansiering fundet det hensigtsmæssigt at foreslå, at også Landsbyggefondens finansiering bortfalder.

På den baggrund foreslås i dette lovforslag, at Center for Boligsocial Udvikling nedlægges.

2. Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling

2.1. Gældende ret

Center for Boligsocial Udvikling blev etableret i 2009 som en selvejende institution.

Efter 172 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. (herefter almenboligloven) har Center for Boligsocial Udvikling til formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.

Centeret skal tilvejebringe vidensgrundlaget for en kvalificering og styrkelse af den boligsociale indsats gennem effektmåling af konkrete indsatser, systematisk vidensindsamling samt rådgivning og processtøtte til centrale aktører inden for feltet.

Centeret ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udpeges af social- og boligministeren. Formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem udpeges af social- og boligministeren, mens de resterende 4 medlemmer udpeges af social- og boligministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden.

Centerets opgaver er systematisk overvågning af effekten af igangværende boligsociale indsatser, sikring af ny viden om indsatser med dokumenteret effekt indsamles og formidles til praktikere, boligorganisationer, kommuner og centrale aktører, udvikling af ny viden om by- og boligsociale indsatser, rådgivning om gennemførelse og organisering af nye og igangværende lokale indsatser og rådgivning af Landsbyggefonden, ressortministeriet og andre aktører inden for by- og boligområdet med udgangspunkt i den viden, centeret opbygger.

Den ene halvdel af centerets drift finansieres af staten. Den anden halvdel finansieres af Landsbyggefonden. Det statslige tilskud blev for årene 2020-2026 besluttet som en del af Grøn Boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020 (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG)) af 19. maj 2020. Af aftalen fremgår, at Landsbyggefonden skal bidrage med et midlertidigt tilskud til Center for Boligsocial Udvikling svarende til det statslige tilskud.

Efter almenboliglovens § 91 c, 1. pkt., bidrager Landsbyggefonden således i årene 2021-2026 med 6,2 mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a, til medfinansiering af halvdelen af centrets driftsomkostninger.

Både Landsbyggefondens og statens tilskud udgør således begge 7,1 mio. kr. årligt (2025-priser) til og med 2026.

Landsbyggefondens bidrag ydes fra landsdispositionsfonden, jf. almenboliglovens § 89. Indbetalinger til landsdispositionsfonden omfatter bl.a. de resterende midler, som indbetales i pligtmæssig A- og G-bidrag, halvdelen af de beløb, der efter almenboliglovens § 80 a, stk.1, og § 80 c, stk. 1, samt efter § 63, stk. 2, i lov om friplejeboliger indbetales til Landsbyggefonden, beløb, der efter §§ 80 b, d og e indbetales til Landsbyggefonden, og den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 88, 90-94, 96 d og § 98 a, stk. 5, samt til dækning af udgifterne til administration m.v.

2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Som led i regeringens forslag til finansloven for 2025, er der inden for de enkelte ministeriers ressortområder identificeret områder, hvor der kan foretages relevante besparelser i form af opgavebortfald. Regeringen har på den baggrund besluttet, at statens andel af finansieringen af Center for Boligsocial Udvikling bortfalder ved udgangen af 2024 som led i besparelserne på det statslige område.

I lyset af beslutningen om, at det foreslås, at statens andel af finansieringen af Center for Boligsocial Udvikling bortfalder, er det i samarbejde med Landsbyggefonden fundet hensigtsmæssigt, at også Landsbyggefondens tilskud bortfalder.

Et bortfald af begge tilskud vil medføre, at Center for Boligsocial Udvikling nedlægges.

Social- og Boligministeriet finder samtidig, at det er vigtigt at fastholde indsatsen vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser. Ministeriet har derfor overvejet, om indsatsen vil kunne videreføres i Landsbyggefondens regi.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Center for Boligsocial Udvikling nedlægges.

Forslaget vil medføre, at centerets virke vil ophøre ved udgangen af året 2024. Forslaget vil indebære en afvikling af centerets virksomhed.

Som konsekvens heraf foreslås det endvidere, at Landsbyggefondens støtteperiode bliver forkortet med to år (årene 2025 og 2026).

Af hensyn til, at der fortsat foretages analyser på det boligsociale område, foreslås det, at Landsbyggefonden i årene 2025 og 2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 7,1 mio. kr. kan finansiere en særlig indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.

Landsbyggefonden vil selv fastsætte nærmere indhold af indsatsen.

Med forslaget vil man sikre, at indsatsen vedrørende indsamling og formidling af viden om den by- og boligsociale indsats, som Center for Boligsocial Udvikling har stået for, fortsætter gennem en særlig indsats i Landsbyggefonden i årene 2025 og 2026, hvilket svarer til centerets oprindelige virkeperiode.

Med forslaget omprioriteres således det bortfaldne beløb på 7,1 mio. kr. (PL-2025) årligt til finansiering af Landsbyggefondens egen indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre reducerede statslige udgifter på 7,1 mio. kr. (2025-priser) årligt i årene 2025 og 2026. Reduktionen skønnes at svare til cirka 8 statsligt finansierede årsværk.

Landsbyggefondens andel af finansieringen af centeret udgør ligeledes 7,1 mio. kr. årligt i 2025-2026, som bortfalder med lovforslaget. Hele udgiftsreduktionen stammer fra, at Center for Boligsocial Udvikling nedlægges med lovforslaget.

Landsbyggefondens andel til medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling omprioriteres til en særlig indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige mer- eller mindreudgifter for kommuner eller regioner.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, da de vurderes iagttaget i forbindelse med lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober 2024 til den 24. oktober 2024 (15 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Den forkortede høringsfrist skyldes dels det forhold, at den endelige afgørelse om de opgaver, der skal bortfalde, blev truffet senere end forventet, dels behovet at sikre, at lovforslaget bliver fremsat i begyndelsen af november 2024 og træde i kraft den 1. januar 2025. Evt. senere vedtagelse og ikrafttrædelse vil mindske lovforslagets forventede økonomiske effekt for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af almenboliglovens § 91 c, 1. pkt., at Landsbyggefonden i årene 2021-2026 bidrager med 6,2 mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling.

Det fremgår af almenboliglovens § 91 c, 2. pkt., at Landsbyggefondens bidrag til udviklingscenteret tilvejebringes af midler overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89.

Det foreslås, at § 91 c nyaffattes således, at Landsbyggefonden i årene 2025 og 2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 7,1 mio. kr. kan finansiere en særlig indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.

Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden ikke vil kunne yde bidrag til centerets drift i årene 2025 og 2026.

Med nyaffatelse af § 91 c vil hjemmel for Landsbyggefondens bidrag til centeret i 2025 og 2026 blive fjernet.

Landsbyggefondens bidrag med 6,2 mio. kr. årligt (2020-priser) til drift af Center for Boligsocial Udvikling vil således forkortes med to år.

Med forslaget omprioriteres det bortfaldne beløb på 7,1 mio. kr. (PL-2025) årligt til finansiering af Landsbyggefondens egen indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.

Forslaget skal sikre, at indsatsen vedrørende indsamling og formidling af viden om den by- og boligsociale indsats, som Center for Boligsocial Udvikling har stået for, videreføres gennem en særlig indsats i Landsbyggefonden i årene 2025 og 2026, hvilket svarer til centerets oprindelige virkeperiode.

Landsbyggefonden vil selv definere indholdet af indsatsen inden for det angivne formål.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Almenboliglovens kapitel 14 a indeholder regler om Center for Boligsocial Udvikling.

Det fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 1, at der etableres et boligsocialt udviklingscenter, som har til formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.

Det fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 2, at Centeret etableres som en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udpeges af social- og boligministeren. Social- og boligministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Social- og boligministeren udpeger derudover de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden.

Det fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 3, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om udviklingscenterets etablering og drift. Denne bemyndigelse har ministeren ikke udnyttet.

Det foreslås, at kapitel 14 a ophæves.

Forslaget vil indebære, at § 172 a vil blive ophævet.

Med forslaget ophæves hjemlen til Center for Boligsocial Udviklings virke, således at centeret nedlægges.

De opgaver, som centeret har varetaget, vil bortfalde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Fra dette tidspunkt vil Center for Boligsocial Udvikling blive nedlagt.

Forslaget vil betyde, at centerets virke vil ophøre med udgangen af 2024.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Social- og Boligministeriet på tidspunktet for lovens ikrafttræden overtager alle Center for Boligsocial Udviklings aktiver og passiver og indtræder i alle centerets rettigheder og forpligtelser.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at social- og boligministeren afbeskikker centerets hidtidige bestyrelse og forestår afviklingen af centerets aktiviteter.

Forslaget vil indebære, at Social- og Boligministeriet indtræder i centerets forpligtelser og rettigheder, idet de i forbindelse med nedlæggelsen af centeret er nødvendigt med en overgangsperiode for så vidt angår allerede indgåede forpligtelser eller erhvervede rettigheder.

Social- og Boligministeriet vil sørge for, at centerets aktiver realiseres og at centerets forpligtelser opgøres og afvikles. En eventuel kontantformue vil tilfalde staten.

Social- og boligministeren vil afbeskikke centerets hidtidige bestyrelsesmedlemmer, hvis kontrakter i forvejen ville ophøre på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at lov om almene boliger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det betyder, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland og ej heller vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov