Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2024
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven
(Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
209 af 27. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1310 af 6. december 2019, lov nr. 332 af 9. april 2024, § 4 i
lov nr. 1473 af 10. december 2024 og § 12 i lov nr. 1489 af
10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 4 c indsættes:
Ȥ 4 d. Der skal betales
afgift, når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af
§ 13, stk. 1, nr. 7, leverer licenser til forfatteres og
kunstneres ophavsretsbelagte værker mod vederlag.«
2. § 13,
stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7)
Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed og
kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse
af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende
rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter,
varemærker og lignende rettigheder.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Loven har
virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse
af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli
2025.