L 8 Forslag til lov om udbygning af rute 11 mellem Korskro og Varde.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2024

Fremsættelse: 02-10-2024

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

20241_l8_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde.

(Lovforslag nr. L 8)

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, da lovforslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde. Formålet er herunder, at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af et vejanlæg der kan forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Rute 11 og trafikafviklingen i endepunkterne i Varde og Esbjergmotorvejen (Korskro). Projektet er en udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde ved at etablere et ekstra spor på størstedelen af strækningen og en dobbeltrettet cykelsti på østsiden af vejen samt udbygge krydset i Varde og Esbjergmotorvejen (Korskro).

Som der er praksis for i forbindelse med anlægslove inden for Transportministeriets ressort, vil loven udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger af projektet.

Til brug for anlæg af udbygningen af Rute 11 mellem Korskro og Varde indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer forhold som miljø, klageadgang, domstolsprøvelse m.v. Lovforslaget udgør på nogle punkter en fravigelse af procedurer og myndighedskompetence i plan-, natur- og miljølovgivningen, herunder afskæring af klageadgange. Plan-, natur- og miljøhensyn vil uanset denne fravigelse fortsat blive varetaget under anlæggets udførelse.

Endvidere indeholder lovforslaget et forslag til, at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter udbygning af vejanlægget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.