Skriftlig fremsættelse (6. november 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)

(Lovforslag nr. L 78)

Formålet er at implementere tiltag fra Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren fra juni 2024. Aftalen indeholder den konkrete udmøntning af en række tiltag fra Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 samt følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.

Lovforslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren gennem en række tiltag, der skaber mere transparens omkring blandt andet varmevirksomhedernes prisniveauer over for både myndigheder og forbrugere.

Lovforslaget indeholder en prisloftsmodel samt krav til uafhængighed af bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber som opfølgning på dele af Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022. Prisloftet har til hensigt at fremme gennemsigtighed i forbrugernes varmepriser samt at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge anden varmekilde ved at gøre forbrugerbindinger i form af tilslutningspligt uden virkning, såfremt varmeforsyningsvirksomheden ikke inden for en periode på tre år kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det gennemsnitlige prisloft for samme periode.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at det tydeliggøres, at jordvarmeløsningen termonet ikke er omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningsloven, men at kommunerne via kommunale fjernvarmeselskaber vil få mulighed for at varetage eller deltage i virksomhed med termonet på lige vilkår med tilknyttet virksomhed. Dette vil skulle ske på markedsvilkår. Det er vurderingen, at det endeligt vil fjerne den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i praksis i forhold til reguleringen af denne type anlæg.

Endeligt foreslås det at indføre et tilsyn med, at aftaler som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, er indgået på markedsmæssige vilkår. Denne del af lovforslaget følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren på baggrund af Rigsrevisionens beretning herom, og vil give den fornødne hjemmel til at føre tilsyn med markedsmæssighed i koncerninterne handler på varmeområdet. Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med disse aftalers markedsmæssighed.

Lovforslaget vurderes at medføre en samlet forbrugergevinst på 9 mio. kr. årligt som følge af prisloft og ophævelse af forbrugerbindinger. Lovforslaget vurderes at medføre omkostninger i Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr. årligt til indførelse af et prisloft for fjernvarme samt 2 mio. kr. årligt for markedsmæssighedstilsynet. Omkostningerne finansieres af gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne, dvs. fra varmeforbrugerne. Der vil være en kommunal opgave forbundet med implementeringen af et prisloft, da kommunerne skal give borgerne skriftlig meddelelse om, at deres tilslutningspligt - såfremt der er kommunalt pålagt tilslutningspligt - er uden virkning, hvis deres varmeforsyningsvirksomhed over en årrække har ligget over prisloftet. De resterende elementer i lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Lovforslaget vurderes ikke at have direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2025. Tilhørende bekendtgørelser forventes ligeledes at træde i kraft 1. januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.