Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2024
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og
lov om planlægning
(Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som
ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2, 4 og
5«.
2. I
§ 2 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1
omfatter ikke anlæg, hvor energi i omgivelser udnyttes til
decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i tilknytning
til de enkelte bygninger.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
3. I
§ 2 c, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2,
stk. 6,«.
4. I
§ 2 d, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2,
stk. 6,«.
5. I
§ 2 f, stk. 1, indsættes
efter »tilknytning hertil«: », eller virksomhed
omfattet af stk. 7«.
6. I
§ 2 f indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Stk. 2-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse, når kommuner
varetager eller deltager i virksomhed med anlæg omfattet af
§ 2, stk. 5, når varmepumperne i anlægget er
væske til vand-varmepumper, som er forbundet til fælles
jordslangeanlæg.«
7.
Efter § 2 j indsættes i kapitel 1
a:
Ȥ 2 k. Det
øverste ledelsesorgan i en virksomhed omfattet af § 2
b, stk. 1, nr. 1, der drives i et selskab med helt eller delvis
begrænset ansvar, og som er ejet af en eller flere kommuner i
forening, skal bestå af mindst 2 uafhængige
medlemmer.
Stk. 2. Det
øverste ledelsesorgan skal i indkaldelsen til
generalforsamlingen og i ledelsesberetningen oplyse, hvilke
kandidater og medlemmer der anses for uafhængige.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
medlemskab af det øverste ledelsesorgan.«
8.
Efter § 14 b indsættes:
Ȥ 14 c. Ejendommes
tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af
kommunalbestyrelsen, er uden virkning efter en periode på 4
måneder fra tidspunktet for en afgørelse efter §
22 b, stk. 7 eller 8. Straks efter udløbet af de 4
måneder giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om
retsvirkninger til ejerne af de ejendomme, hvor tilslutningspligten
er uden virkning. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig
bekendtgørelse om retsvirkningerne efter 1. og 2. pkt. i det
register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i
medfør af § 54 b i lov om planlægning.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden virkning, skal
meddeles eller offentliggøres.«
9. I
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 20 b, 20 c og 20 e« til:
»§§ 20 b, 20 c, 20 e og 21 b«.
10. I
§ 20 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af
godtgørelse ved udtræden af
leveringsforholdet.«
11.
Efter § 21 a indsættes:
Ȥ 21 b. Aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed omfattet af § 20, stk. 1,
indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal
indgås på markedsmæssige vilkår.
Stk. 2. Aftaler
omfattet af stk. 1 skal foreligge i skriftlig form fra tidspunktet
for aftalens indgåelse. Varmeforsyningsvirksomheden skal
tilvejebringe og opbevare dokumentation for, hvordan priser og
vilkår er fastsat, som skal forelægges
Forsyningstilsynet efter anmodning.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan fastsætte den markedsmæssige
pris, når Forsyningstilsynet finder, at en aftale omfattet af
stk. 1 ikke er indgået på markedsmæssige
vilkår. Forsyningstilsynet lægger den fastsatte
markedsmæssige pris til grund for afgørelser om,
hvilket beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i
priserne efter § 20, stk. 1.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan påbyde en varmeforsyningsvirksomhed at
afvikle beløb, der overstiger prisen fastsat efter stk. 3,
ved indregning i tarifferne.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med følgende:
1) Overholdelse
af reglerne i stk. 1 og 2.
2) Efterkommelse
af afgørelser efter stk. 3 og påbud efter stk. 4.
Stk. 6. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om følgende:
1) Vurdering af
markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den
markedsmæssige pris, herunder om metoder til
prisfastsættelsen.
2) Definitionen
af koncern- og interesseforbundne selskaber omfattet af stk. 1.
3)
Dokumentationspligtens indhold og rækkevidde efter stk.
2.
4) Indsendelse
og offentliggørelse af oplysninger.«
12.
Efter § 22 a indsættes i kapitel
4:
Ȥ 22 b.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt omkostninger
til køb, installation og anvendelse, herunder drift og
vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret på
vedvarende energi. Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den
beregnede omkostning. Energistyrelsen beregner og udmelder dog
omkostninger efter 1. pkt. i 2025 for 2023-2025.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt en beregnet
forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet
vand omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder desuden en beregnet
forbrugerpris i 2026 for 2023 og 2024. Forsyningstilsynet udmelder
grundlaget for den beregnede forbrugerpris efter 1. og 2. pkt. En
varmeforsyningsvirksomhed giver uden ugrundet ophold
Forsyningstilsynet meddelelse, hvis varmeforsyningsvirksomheden i
forbindelse med Forsyningstilsynets udmelding efter 3. pkt.
konstaterer, at Forsyningstilsynets beregning for den
pågældende varmeforsyningsvirksomhed er foretaget
på et fejlagtigt grundlag.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet beregner årligt et gennemsnit over de
forudgående 3 års omkostninger efter stk. 1 og de
forudgående 3 års forbrugerpriser efter stk. 2.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet offentliggør årligt en oversigt
over de varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig
forbrugerpris, der overstiger den gennemsnitlige omkostning efter
stk. 3.
Stk. 5.
Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af oversigten efter stk. 4
skal orientere varmeforbrugerne om, at varmeforsyningsvirksomheden
fremgår af oversigten.
Stk. 6.
Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af oversigten efter stk. 4
skal udarbejde og offentliggøre en plan, som beskriver
varmeforsyningsvirksomhedens forventede tiltag for nedbringelse af
forbrugerprisen de næste 3 år. Planen forelægges
Forsyningstilsynet med dokumentation for, at planen er
offentliggjort. En varmeforsyningsvirksomhed vil ikke skulle
udarbejde en ny plan før udløbet af den 3-årige
periode, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 7.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, når den
gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger den
gennemsnitlige omkostning i en 3-årig periode.
Forsyningstilsynet orienterer på afgørelsestidspunktet
kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, som har pålagt
tilslutningspligt til varmeforsyningsvirksomheden.
Stk. 8. En
varmeforsyningsvirksomhed kan anmode Forsyningstilsynet om at
genoptage en sag efter stk. 7, inden 3 måneder efter at
afgørelsen i sagen er truffet. Forsyningstilsynet kan kun
genoptage sagen, hvis varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere,
at beregningen af den beregnede forbrugerpris er foretaget på
et fejlagtigt grundlag, som varmeforsyningsvirksomheden på
grund af helt særlige omstændigheder ikke har kunnet
konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding efter
stk. 2, og at varmeforsyningsvirksomheden derfor ikke er omfattet
af stk. 7. Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen
i den eller de kommuner, som har pålagt tilslutningspligt til
varmeforsyningsvirksomheden, om anmodningen om genoptagelse.
Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen om
Forsyningstilsynets afgørelse i genoptagelsessagen.
Stk. 9. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om forhold omfattet af stk. 1-8.«
13. I
§ 33, stk. 1, indsættes
efter »§ 21 a, stk. 3,«: »§ 21 b, stk.
4,«.
14. I
§ 34, stk. 1, nr. 6, udgår
»eller«.
15. I
§ 34, stk. 1, indsættes
efter nr. 6 som nyt nummer:
»7)
overtræder § 21 b, stk. 1 eller 2, eller«.
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
§ 2
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som ændret
ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 15 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17.
Bestemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt
til kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, er uden
virkning efter en periode på 4 måneder fra tidspunktet
for en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8, jf.
§ 14 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det samme
gælder bestemmelser, der medfører tilslutningspligt
til kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, i
servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede. Kommunalbestyrelsen giver straks efter
udløbet af de 4 måneder, der er nævnt i 1. pkt.,
skriftlig underretning om retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. til
ejerne af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen eller
servitutten. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig
bekendtgørelse om retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. i det
register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i
medfør af § 54 b.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. For
virksomheder, der inden den 1. januar 2025 har varetaget eller
deltaget i virksomhed med anlæg til decentral produktion af
opvarmet vand med varmepumper, har § 1, nr. 2, 5 og 6,
virkning fra den 1. januar 2035.
Stk. 3. Garanti for
lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer
eller driftsaktiviteter i en virksomhed nævnt i § 2,
stk. 5, i lov om varmeforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2,
kan opretholdes til den 1. januar 2035, når kommunen har
stillet garanti og virksomheden har optaget lån inden den 1.
juli 2024.
Stk. 4. § 1, nr. 7,
finder anvendelse fra varmeforsyningsvirksomhedens
førstkommende valg til det øverste ledelsesorgan
efter den 1. januar 2025.
Stk. 5. Regler udstedt i
medfør af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 2, stk. 6, i lov om
varmeforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2.