Fremsat den 6. november 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love

(Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.)

§ 1

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Loven fastlægger endelig rammerne for Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.«

2. I § 7, stk. 3, 2. pkt., udgår »enten direkte« og »eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark,«.

3. § 19 ophæves.

4. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »kommunerne,« til: »kommunerne og«, og i nr. 3 ændres »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,« til: »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.«.

5. § 20, stk. 1, nr. 4, ophæves.

6. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.

7. I § 20, stk. 2, udgår »efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd«.

8. § 20, stk. 3, ophæves.

9. Afsnit III affattes således:

»Afsnit III

Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsrådet

§ 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperioder.

Kapitel 4 a

De regionale beskæftigelsesråd

§ 24. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds opgaver, herunder rådets drøftelser.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperioder.«

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, udgår »efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,«.

2. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.

3. Kapitel 12 affattes således:

»Kapitel 12

Arbejdsmarkedsrådet

§ 66. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«

4. I § 68, stk. 1, udgår »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og«.

5. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.

6. I § 68 a, stk. 1, ændres »fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet« til: »fastsætter nærmere regler om fordeling af«.

7. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »arbejdsmiljøindsatsen«: », herunder til forskning,«, og »til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og« udgår.

8. I § 68 a, stk. 3, ændres »Arbejdsmiljørådet og de«, til: »De«.

9. § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

10. I § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »og efterregulering« til: », efterregulering og uforbrugte midler«.

11. I § 81 a, stk. 10, udgår »Arbejdsmiljørådet og«.

§ 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, 1. pkt., ændres »(VEU-rådet),« til: »(VEU-rådet) og«, og »og Beskæftigelsesrådet« udgår.

2. I § 97, stk. 2, 1. pkt., udgår », som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«.

3. § 97, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 163 ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«.

5. I § 166, stk. 2, ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5« til: »det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 4«.

§ 4

I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, § 63 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 3 i lov nr. 385 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«.

2. I § 9 ændres »de regionale arbejdsmarkedsråds og Beskæftigelsesrådets« til: »de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets«.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven udgår »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet«.

2. I § 58, stk. 1, ændres »Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren« til: »Beskæftigelsesministeren kan«.

3. § 88, stk. 7, og §§ 92 og 92 a ophæves.

§ 6

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og lov nr. 633 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g udgår »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet«.

2. § 13 e og kapitel 14 a ophæves.

§ 7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021, § 10 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 36 a ophæves.

2. Efter § 39 indsættes:

»§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 8

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 30 ophæves.

§ 9

I Helbredslov, jf. lov nr. 286 af 24. april 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »(Helbredslov)«.

2. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3, udgår »efter indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd«.

3. Kapitel IV ophæves.

§ 10

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.

2. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »De regionale arbejdsmarkedsråd« til: »De regionale beskæftigelsesråd«, efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration« indsættes: »og Udlændingenævnet«, og efter »11-14,« indsættes: »§ 9 k, stk. 1,«.

3. I § 9 h, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.

4. § 44 a, stk. 15, ophæves.

Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.

5. I § 44 a, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

6. I § 44 a, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 16« til: »stk. 15«.

7. I § 44 a, stk. 20 og 21, der bliver stk. 19 og 20, ændres »stk. 19« til: »stk. 18«.

§ 11

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og senest ved § 7 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udføre ulønnet arbejde i«: »godkendte«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, §§ 2-6, § 7, nr. 1, § 8 og §§ 10 og 11.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som senest ændret ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 68 a, stk. 5.

§ 13

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 10 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Lovens § 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen vil reducere statslig kontrol og frigive midler til velfærd. Det er en vigtig tværgående dagsorden, som er afspejlet i regeringsgrundlaget - og som også omfatter det statslige område.

I finanslovsforslaget for 2025 præsenterede regeringen et oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det er årsværk på tværs af alle ministerområder. Der er særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Regeringen ser samtidig et potentiale i at fokusere partsarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, styrke den strategiske dialog og tænke områderne tættere sammen. Som led heri foreslår regeringen derfor at etablere en ny rådsstruktur. Det indebærer, at Beskæftigelsesrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet nedlægges.

Regeringen foreslår, at der skal nedsættes et nyt Arbejdsmarkedsråd, som skal rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Et samlet råd på Beskæftigelsesministeriets område vil understøtte en mere enkel og bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, som har mange snitfalder og fælles udfordringer. Det vil dertil være ressourcebesparende i staten, da sekretariatsbetjeningen også forenkles.

Regeringen lægger også op til, at der skal etableres et regionalt niveau med partsrepræsentation, som bl.a. skal varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetog tidligere. Opgaverne vil hovedsagligt dreje sig om at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Regeringen har desuden igangsat og gennemført en lang række initiativer, der skal bidrage til at fjerne administrative byrder og unødigt bureaukrati samt frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Regeringen foreslår derfor at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål. Kommunerne vil i stedet selv kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesindsats. Videre foreslås det, at Jobservice Danmark skal nedlægges. Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Endelig foreslås det at nedlægge Helbredsoplysningsrådet, der ikke har afholdt møder siden 2009 og dermed ikke længere vurderes hensigtsmæssigt at opretholde. En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet, organisationer og myndigheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning af medlemmer.

Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at nedlægge 11 eksisterende råd, de beskæftigelsespolitiske mål og Jobservice Danmark.

Nedlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål, Jobservice Danmark og Helbredsoplysningsrådet skal træde i kraft 1. januar 2025. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede bestemmelser om nedlæggelsen af Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser, fordi der forudsættes udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter for disse bestemmelser, som parterne skal inddrages i.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskæftigelsesrådet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter Beskæftigelsesrådet til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Det følger af lovens § 24, stk. 1 og 2, at Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 andre medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisationer.

Det følger videre af lovens § 24, stk. 3, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser.

Efter lovens § 24, stk. 4, udpeger beskæftigelsesministeren rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Det følger af lovens § 24, stk. 5, at der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet og en repræsentant for Undervisningsministeriet.

Efter lovens § 24, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne og de tilforordnede, for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Det følger af lovens § 24, stk. 7 og 8, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden, og Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. lovens § 20.

Det følger af lovens § 25, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om 1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser, 2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer, 3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, 4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, 5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering og 6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Efter lovens § 26, stk. 1, kan en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Efter lovens § 26, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.

Med hjemmel i lovens § 26, stk. 2, er der fastsat nærmere regler om anvendelse af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

2.1.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der opfylder visse betingelser, i op til 6 uger kan deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe, og at kurserne inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste.

Efter lovens § 49 udarbejder Beskæftigelsesministeriet en landsdækkende positivliste med inddragelse af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

2.1.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Det følger af § 9 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråds og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til loven.

Med hjemmel i lovens § 9 er der fastsat nærmere regler om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152 af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, hvorefter klager over de regionale arbejdsmarkedsråds afgørelse om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter bekendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.1.1.4. Beskæftigelsesrådets øvrige opgaver efter anden lovgivning

Beskæftigelsesrådet har en række opgaver, som går på tværs af forskellige lovgivninger.

Det gælder inddragelse i forbindelse med udstedelse af nye administrative regler. Det følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren har hjemmel til at udstede forskellige administrative regelsæt. Dette skal dog ske efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende gælder i forhold til lov om en aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesrådet rådgiver endvidere for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen, spørgsmål om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om fleksydelse.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Beskæftigelsesrådet nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådet i kapitel 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være et Beskæftigelsesråd, som vil medvirke i styringen af beskæftigelsespolitikken gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren, herunder afgive indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen og indstilling om forslag til love m.v. på det beskæftigelsespolitiske område.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets arbejdsopgaver. Det forventes fastsat, at Arbejdsmarkedsrådet vil kunne varetage nogle af de opgaver, Beskæftigelsesrådet varetager i dag.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2. om et nyt Arbejdsmarkedsråd.

De øvrige opgaver, som Beskæftigelsesrådet varetager i dag, vil som udgangspunkt bortfalde, bortset fra visse opgaver, som vil blive varetaget administrativt af Beskæftigelsesministeriet.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler herom.

2.2. Tilsynsrådet

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 26 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Tilsynsrådet har dermed mulighed for at få indsigt i og rådgive beskæftigelsesministeren på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn.

Det følger af lovens § 26 b, stk. 1, at Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf 1 formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger derudover efter indstilling 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra KL, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling, 1 fra Danske A-kasser og 1 fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af lovens § 26 b, stk. 2, at der tilforordnes rådet 1 repræsentant fra Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og en repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Det følger af lovens § 26 b, stk. 3, at medlemmerne, herunder formanden, og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan genudpeges.

Af lovens § 26 b, stk. 4 og 5, fremgår det, at Tilsynsrådet selv fastsætter sin forretningsorden, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretariatsfunktion.

Det følger af lovens § 26 c, stk. 1, at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og resultaterne af tilsynet med kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 26 c, stk. 2, at Tilsynsrådet endvidere er det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at rådet på baggrund af afrapporteringer skal rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.

Efter § 26 c, stk. 3, har Tilsynsrådet indsigt i og rådgiver ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter ikke alene de lovbestemte tilsynsordninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Tilsynsrådet nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådet i kapitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være et Tilsynsråd, som vil skulle rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage ekstern rådgivning på baggrund af faste, halvårlige rapporter om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed.

Det hidtidige lovkrav om udarbejdelse af to halvårlige rapporter om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed vil således bortfalde, men Beskæftigelsesministeriets tilsyn, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark fortsætter uændret, herunder pligten til løbende at justere tilsynet ift. risiko og væsentlighed.

2.3. De regionale arbejdsmarkedsråd

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

De regionale arbejdsmarkedsråds formål er at sikre tværgående koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med VEU-udbydere og vækstfora.

Det følger af lovens § 27, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der er fastsat nærmere regler om oprettelse, sammensætning og opgaver, der skal varetages af det regionale arbejdsmarkedsråd for Bornholm.

Det følger af lovens § 27, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter § 28 om sammensætning og § 29 om opgaver kan fraviges for det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Videre følger det af lovens § 28, stk. 1 og 2, at et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.

Efter lovens § 28, stk. 3 og 4, udpeger beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hvert medlem. Dog udpeger direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Efter lovens § 28, stk. 5, udpeger rådet som tilforordnede en repræsentant for erhvervshuse, en repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.

Det følger af lovens § 28, stk. 6, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4 år af gangen, og at det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Det følger af lovens § 28, stk. 7, at rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode blandt rådets medlemmer.

Af lovens § 28, stk. 8 og 9, fremgår det, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden, og Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. lovens § 20.

Efter lovens § 29 varetager det regionale arbejdsmarkedsråd opgaver med at indgå i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, 2) rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, 3) samarbejde og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-udbydere og erhvervshuse, og koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen, 4) koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed, 5) godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 6) varetage opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene og 7) iværksætte og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at kommunen løbende skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Efter lovens § 31, stk. 2, skal de regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 31, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger af de regionale arbejdsmarkedsråd efter stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at jobcenteret kvartalsvis underretter det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Underretningen skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd senest en måned efter kvartalets udløb. Jobcenteret skal endvidere løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, foregår underretningen via den kvartalsvise opgørelse, som stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og skal tilgå det regionale arbejdsmarkedsråd i et format, som gør det muligt at behandle data.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at det kan aftales med det regionale arbejdsmarkedsråd, at der også skal oplyses om indhold og formål i hvert forløb.

2.3.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det følger af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 80, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af bestemmelsen, at for private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 97, stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.

De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private kurser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Efter lovens § 163 kan jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Efter lovens § 166 kan beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dispensere fra kravet om, at der ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

2.3.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Det følger af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), at de regionale arbejdsmarkedsråd varetager en række administrative opgaver på varslingsområdet, og som følge heraf skal de regionale arbejdsmarkedsråd underrettes ved afskedigelser af større omfang.

Det følger af varslingslovens § 1, stk. 7, at bestemmelserne i lovens § 6, stk. 2, og § 7, om pligt til at give det regionale arbejdsmarkedsråd meddelelse om påtænkte afskedigelser, ikke finder anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler, medmindre det regionale arbejdsmarkedsråd anmoder om meddelelse.

Efter lovens § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren samtidig med den i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til det regionale arbejdsmarkedsråd.

Det følger af lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at såfremt arbejdsgiveren, efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i §§ 5 og 6, fortsat agter at foretage afskedigelser omfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende det regionale arbejdsmarkedsråd skriftlig meddelelse herom.

Efter lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal arbejdsgiveren snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne.

Det følger af lovens § 7, stk. 4, at arbejdsgiveren snarest muligt skal give det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlinger.

Det følger af lovens § 7, stk. 5, at arbejdsgiveren samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 skal fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til det regionale arbejdsmarkedsråd. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

Efter lovens § 8 får afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 7, stk. 1, tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd. Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller undlader at sende meddelelse til det regionale arbejdsmarkedsråd efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse.

Det følger af bemyndigelsesbestemmelsen § 9 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråd og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152 af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, hvorefter klager over de regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.3.1.4. Udlændingeloven

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, indeholder en række erhvervsordninger, der giver udlændinge adgang til at opnå opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, hvis en række betingelser er opfyldt.

Positivlisten for personer med en videregående uddannelse er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan således efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, hvis der er enighed i det enkelte råd, indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser gælder for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

Positivlisten for faglærte er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 15, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Herudover indeholder udlændingelovens § 9 a, stk. 2, erhvervsordningerne beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), gæsteforskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 5), trainees (§ 9 a, stk. 2, nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9), Startup Denmark-ordningen for selvstændige erhvervsdrivende (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11), jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), den supplerende beløbsordning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a-e). Det er en forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (erhvervsordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til udlandsdanskere), er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender anmodningen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer, som sekretariatsbetjener de regionale arbejdsmarkedsråd. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 64 af 17. marts 1998 om de regionale arbejdsmarkedsråds behandling af ansøgninger om arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EF/EØS-land (RAR-cirkulæret). Det bemærkes, at det af RAR-cirkulæret fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde kan anmodes om en udtalelse vedrørende fortolkning eller definition af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikantområdet. Opholdstilladelse som praktikant meddeles efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

2.3.1.5. De regionale arbejdsmarkedsråd øvrige opgaver efter anden lovgivning

I medfør af § 50, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge, skal en arbejdsfordeling godkendes af det regionale arbejdsmarkedsråd, hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger.

Det følger af § 101, stk. 2, 1. pkt., i straffuldbyrdelsesloven, at vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde i private virksomheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige eller offentligt støttede eller har almennyttige formål, eller deltage i behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden for den udmålte længstetid.

Det er kriminalforsorgens opgave at sørge for, at samfundstjenestesteder forinden indstilles og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, bl.a. med henblik på at sikre, at afviklingen af samfundstjeneste hos private erhvervsvirksomheder ikke får karakter af konkurrenceforvridende statsstøtte.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Det er foreslås samtidig at etablere en ny rådsstruktur.

Der er lagt op til, at der etableres en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, og at der bliver et regionalt niveau med partsrepræsentation i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Det bemærkes hertil, at de regionale arbejdsmarkedsråd igennem de seneste år har fået reduceret deres opgaveportefølje væsentligt som følge af en række politiske aftaler.

Det foreslås derfor, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådene i kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være regionale arbejdsmarkedsråd til at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser samt understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes de regionale beskæftigelsesråd, som bl.a. har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråds arbejdsopgaver.

Det forventes fastsat, at de regionale beskæftigelsesråd vil kunne varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag, herunder eksempelvis godkendelse af positivlister, udtalelser vedr. opholds- og arbejdstilladelser og mulighed for at sætte supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2 om et nyt Arbejdsmarkedsråd og 2.8.2 om de regionale beskæftigelsesråd.

2.4. Arbejdsmiljørådet

2.4.1. Gældende ret

Arbejdsmiljørådet blev oprettet som led i indførelsen af lov om arbejdsmiljø, der trådte i kraft den 1. juli 1977. Formålet med Arbejdsmiljørådet var at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, beskriver Arbejdsmiljørådets opgaver og sammensætning.

Det fremgår af lovens § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren, og at rådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, om fordeling af midler til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og om opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

Det følger af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingerne giver en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Videre fremgår det af lovens § 66 stk. 3, at Arbejdsmiljørådet på eget initiativ drøfter spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Herudover følger det af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet, og rådets udtalelse skal indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Arbejdsmiljørådet giver efter lovens § 66, stk. 5, hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Endelig iværksætter Arbejdsmiljørådet efter lovens § 66, stk. 6, tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes til gennemførelsen af arbejdsmiljøindsatsen.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 1-4, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening, 4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation, 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.

Formanden og de øvrige medlemmer samt deres stedfortrædere udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Ud over rådets medlemmer deltager følgende med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 5 og 6, at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, og at rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Endelig fremgår det af lovens § 67, stk. 7 og 8, at beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden og etablerer et sekretariat for rådet. Beskæftigelsesministeren har udstedt bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmiljørådet nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om Arbejdsmiljørådet i arbejdsmiljølovens kapitel 12.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke vil være et Arbejdsmiljøråd med den sammensætning og de opgaver, der er beskrevet i arbejdsmiljøloven i dag. Der vil således ikke længere være et Arbejdsmiljøråd, der deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af og indstillinger til beskæftigelsesministeren eller som afgiver status, udtalelser og årlige redegørelser på området til ministeren.

Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage indstillinger, udtalelser og redegørelser indenfor en række nærmere bestemte områder.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Opgaverne for det nye Arbejdsmarkedsråd vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2 om et nyt Arbejdsmarkedsråd.

2.5. Jobservice Danmark

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelsesministeriet, som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen, varetager opgaverne med at oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov.

Det følger videre af lovens § 20, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Det nationale kontaktpunktet er placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fungerer som et ubureaukratisk bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene.

Desuden tilbyder kontaktpunktet virksomheder, der har et stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne indgås i samarbejde med relevante jobcentre og indeholder bl.a. bistand i forbindelse med større rekrutteringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten til virksomheden skal varetages. Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante jobcentre og virksomheden.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Jobservice Danmark.

Det foreslås derfor, at Jobservice Danmark nedlægges.

Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et nationalt kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings arbejdsmarkedskontor.

Kommunerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer kan fortsat arbejde med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan også fortsat gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

2.6. Helbredsoplysningsrådet

2.6.1. Gældende ret

Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) stammer fra 1996 og omhandler primært arbejdsgiveres adgang til at indhente helbredsoplysninger om ansatte.

Loven blev til efter gentestudvalget havde afgivet en betænkning nr. 1269 fra maj 1994 om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Udvalget blev nedsat for at forholde sig nærmere til risikoen for, at genetiske oplysninger om lønmodtagere kunne misbruges af arbejdsgivere.

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at en arbejdsgiver alene må anmode om helbredsoplysninger for at få belyst en lønmodtagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Efter lovens § 8, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.

Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand. Rådet består herudover af 15 medlemmer, der udpeges af arbejdsministeren, efter indstilling fra ministerier, råd og faglige organisationer, jf. § 8, stk. 2.

Helbredsoplysningsrådet er oprettet med hjemmel i lovens § 8. Helbredsoplysningsrådet har til formål at udtale sig rådgivende i situationer, hvor en arbejdsgiver sender en ansøgning til ministeren om tilladelse til at indhente helbredsoplysninger i videre omfang eller af andre årsager end angivet i lovens § 2.

De tilfælde, der kræver udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet, forud for indhentning af helbredsoplysninger, fremgår af lovens §§ 4 og 5.

Det følger af § 4, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter indhentet udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet kan tillade, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembryder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø, eller 3) andre samfundsinteresser.

Det følger af § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver kan indhente oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom, eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Det er en betingelse efter § 5, stk. 2, at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår en aftale med den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, som skal sendes til beskæftigelsesministeren til orientering. Såfremt der ikke kan indgås en aftale, kan beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet give tilladelse til indhentning af oplysningerne, jf. § 5, stk. 3.

For indhentning af oplysninger efter §§ 4 og 5, finder § 3, stk. 4, tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at arbejdsgivere skal 1) meddele den, der foretager undersøgelsen alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen, 3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

Ved indhentning af oplysninger efter både §§ 4 og 5, er det en betingelse, at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese hensynet på anden måde, samt at undersøgelsen skal foretages ved anvendelse af den mindst indgribende måde, jf. § 4, stk. 2 og 3.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter de gældende regler i § 8 i lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Helbredslov), udtaler Helbredsoplysningsrådet sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.

Helbredsoplysningsrådet har ikke afholdt møder siden 2009, hvilket efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse viser, at der ikke længere er brug for rådet. Der er således ikke i de sidste 15 år blevet sendt ansøgninger til ministeren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger for at få oplyst om lønmodtageren lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, jf. lovens § 4, og der er heller ikke sendt ansøgning om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger af hensyn til virksomhedens drift, jf. lovens § 5.

Årsagen til, at ansøgninger om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5 ikke længere tilgår ministeren, kan efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse blandt andet skyldes, at gennemførelse af helbredsundersøgelser i højere grad er blevet adresseret i særlovgivning.

Det foreslås derfor, at Helbredsoplysningsrådet nedlægges.

Den forslåede ændring vil indebære, at Helbredsoplysningsrådet ikke skal rådgive ministeren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5. Ændringen vil indebære, at beskæftigelsesministeren uden en udtalelse fra et råd kan give tilladelse til indhentning af oplysninger.

Hvis der skulle komme anmodninger til beskæftigelsesministeren om indhentning af helbredsoplysninger i henhold til §§ 4 og 5, vil sådanne anmodninger kunne behandles uden en udtalelse fra rådet.

En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet og organisationer og myndigheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning af medlemmer.

2.7. Et nyt Arbejdsmarkedsråd

2.7.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven har til formål at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til formål at fastlægge rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af lovens afsnit III og af kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, at der er følgende råd på Beskæftigelsesministeriets område: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene har til formål at understøtte og løse en række opgaver for beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. For nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesrådet henvises til pkt. 2.1.1.

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til pkt. 2.2.1.

De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koordination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærmere beskrivelse af rådene henvises til pkt. 2.3.1.

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til pkt. 2.4.1.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslagets pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2 og 2.4.2 foreslås det, at Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet nedlægges. Dette vil betyde, at 11 eksisterende råd på beskæftigelsesområdet nedlægges.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område. Det nye råd vil primært skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Formålet med det nye råd er at understøtte en mere enkel og bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, som har mange snitfalder og fælles udfordringer.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning, inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet m.v.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren - efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter - vil fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd blandt andet vil skulle drøfte større beskæftigelsespolitiske udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større principielle lovkomplekser.

Det forventes endvidere, at beskæftigelsesministeren - efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter - vil fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes for at drøfte emner inden for beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet - både på tværs af områderne, men også hver for sig.

Videre forventes det nye råd at skulle følge op på beskæftigelsesindsatsen og administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser samt følge op på arbejdsmiljøindsatsen og i udviklingen af udenlandsk arbejdskraft.

Det forventes også, at Beskæftigelsesministeriet vil skulle inddrage Arbejdsmarkedsrådet i forbindelse med udarbejdelse af de landdækkende positivlister for hhv. jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold til lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelsesråds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter bekendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For nærmere beskrivelse af de regionale beskæftigelsesråd henvises til lovforslagets pkt. 2.8.2.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Det forventes, at der vil skulle fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Det forventes desuden, at der vil skulle fastsætte regler om, at der vil blive tilknyttet tilforordnede til Arbejdsmarkedsrådet. Endvidere forventes det, at der vil skulle fastsættes regler om, at der vil blive fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.

2.8. De regionale beskæftigelsesråd

2.8.1. Gældende ret

Det følger af afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og af kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, at der er følgende råd på Beskæftigelsesministeriets område: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene har til formål at understøtte og løse en række opgaver for beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. For nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesrådet henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koordination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærmere beskrivelse af rådene henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1.

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslagets pkt. 2.3.2 foreslås det, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Formålet med et regionalt niveau er at få et regionalt perspektiv på Beskæftigelsesministeriets område. Det forventes, at de regionale beskæftigelsesråd primært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet. Det forudsættes, at der vil være tale om færre råd end hidtil for at sikre en mere fokuseret partsinddragelse, og der etableres som udgangspunkt fem råd, der følger den regionale geografiske struktur. De regionale beskæftigelsesråd vil blive sekretariatsbetjent af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

De regionale beskæftigelsesråd vil have visse lovbundne opgaver. I lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det således, at jobcentrene kan søge de regionale beskæftigelsesråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Herudover foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 2, at de regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, sager om opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere og sager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i samme virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for.

Herudover foreslås det, at det direkte af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, skal fremgå, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse som udenlandsk praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

Det foreslås i den forbindelse også, at Udlændingenævnet til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 1, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b. Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne meddele opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, som de regionale beskæftigelsesråd sætter på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regionale beskæftigelsesråds supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag

Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de regionale beskæftigelsesråds øvrige opgaver.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle inddrages i forbindelse med udpegning af områder med mangel på arbejdskraft og løbende overvågning med særlig fokus på akutte situationer på arbejdsmarkedet. Det forventes ligeledes, at Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd, vil skulle udpege mangelområder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle tage del i udarbejdelsen af de regionale positivlister for den regionale uddannelsespulje.

Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om virksomheders varslinger af større afskedigelser og godkende sager om forlængelse af arbejdsfordeling.

Det forventes ligeledes, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle træffe afgørelser om, hvorvidt betingelsen om merskæftigelse ved ansættelse i løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af overenskomst, er opfyldt.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik (KLV-lister) vil fortsat blive udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Videre forventes det, at de regionale beskæftigelsesråd sammen med kommunerne én gang årligt vil skulle drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forventes desuden, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd efter indstilling fra kriminalforsorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a. med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren, efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, vil fastsætte nærmere regler om de regionale beskæftigelsesråds sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Det forventes blandt andet fastsat, at de regionale beskæftigelsesråd vil være sammensat af færre organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale arbejdsmarkedsråd, og at de regionale beskæftigelsesråd som udgangspunkt vil følge den geografiske afgrænsning, som gælder for de danske regioner.

2.9. De beskæftigelsespolitiske mål

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

De beskæftigelsespolitiske mål angiver retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.

Kommunerne kan udarbejde en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer, som kan have et flerårigt sigte, herunder kan de inddrage de beskæftigelsespolitiske mål.

Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give beskæftigelsesministeren mulighed for at sætte fokus på særlige områder af beskæftigelsesindsatsen. Målene kan f.eks. prioritere bestemte målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, rette sig mod indsatsen i jobcentrene, have fokus på opkvalificering eller at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Målene har som hovedregel ikke fastlagt et bestemt ønsket niveau, f.eks. en bestemt andel på offentlig forsørgelse, men vil i stedet været formuleret med udgangspunkt i ønsket om en bevægelse i en bestemt retning, f.eks. at der skal være færre på offentlig forsørgelse, flere i beskæftigelse eller tilsvarende.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har igangsat og gennemført en lang række initiativer, der skal bidrage til at fjerne administrative byrder og frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund af aftalen Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2022, blev kommunernes forpligtelse til at udarbejde beskæftigelsesplaner, herunder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, afskaffet pr. 22. marts 2023 ved lov nr. 295 af 20. marts 2023.

De beskæftigelsespolitiske mål angiver derfor kun en retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.

Det foreslås på den baggrund, at de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes. Forslaget er i tråd med regeringsgrundlagets ambitioner om større frisættelse af den offentlige sektor.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren ikke længere skulle udmelde årlige vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

Dette vil give kommunerne større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne vil fortsat kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesindsats.

2.10. Indsættelse af territorialbestemmelse i lov om fleksydelse

2.10.1. Gældende ret

Ved aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked, december 2000 blev den daværende regering (Venstre og Konservativt Folkeparti) og satspuljepartierne enige om at indføre fleksydelsesordningen med henblik på at give personer, som ikke står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage ved det 60. år. Fleksydelsesordningen blev indført ved lov nr. 283 af 25. april 2001.

Lov om fleksydelse erstattede den daværende lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998.

Lov om seniorydelse indeholdt i § 18 en territorialbestemmelse. En tilsvarende bestemmelse blev ved en fejl ikke ført videre i lov om fleksydelse.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved udarbejdelse af et lovforslag bør det ansvarlige ministerium være opmærksom på den pågældende lovs eller ændringslovs territoriale gyldighedsområde.

Dette har der ved en fejl imidlertid ikke været opmærksomhed på i forbindelsen med udarbejdelsen af lov om fleksydelse, jf. lov nr. 283 af 25. april 2001 og ovenfor under pkt. 2.10.1.

Det er i udgangspunktet kun love, der skal gælde direkte for Færøerne og Grønland, der ikke skal indeholde en territorialbestemmelse.

Det foreslås derfor af ordensmæssige hensyn, at der indsættes en territorialbestemmelse i lov om fleksydelse, så det klart fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Regeringen ønsker at frigøre ressourcer til mere velfærd. Det sker via et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten. På Beskæftigelsesministeriets område er der lagt op til at gennemføre fem tiltag, der samlet set vil medføre en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 31 i 2025 stigende til cirka 51 årsværk i 2026 og frem. Lovforslaget udmønter to af disse tiltag i form af ny rådsstruktur og lukning af Jobservice Danmark.

Den foreslåede gentænkning af rådsstrukturen på Beskæftigelsesministeriets område medfører samlet set en reduktion på cirka 6 årsværk i 2025 stigende til cirka 12 årsværk i 2026 og frem.

En andel af disse årsværk er finansieret via indtægter fra det selvfinansierende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, der er opført på ministerområdets indtægtsbudget. Der lægges op til, at den del af indtægten i det selvfinansierende kredsløb, der finansierer de reducerede udgifter til Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet, omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats i form af Branchefællesskaber for arbejdsmiljø samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Denne del af forslaget har således ikke økonomiske konsekvenser for staten. Konkret vil lukningen af Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet reducere antallet af årsværk med cirka 3 årsværk i 2025 stigende til cirka 7 årsværk i 2026 og frem.

Lovforslaget udmønter desuden tiltaget med lukning af Jobservice Danmark, som medfører en reduktion på 3 årsværk i 2025 stigende til 4 årsværk i 2026 og frem.

Samlet set vil de tiltag, som udmøntes med dette lovforslag, således medføre en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 9 årsværk i 2025 stigende til cirka 16 årsværk i 2026 og frem. Den resterende del af de statslige opgavebortfald (og de dertilhørende reduktioner i årsværk) kræver ikke ændring af gældende lovgivning og er derfor ikke beskrevet nærmere i dette lovforslag.

Økonomisk vil etablering af ny rådsstruktur reducere de statslige udgifter med 2,3 mio. kr. i 2025 og 3,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af Jobservice Danmark vil reducere de statslige udgifter med 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet vil reducere udgifter i det partsfinansierede kredsløb med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter før skat og tilbageløb på 4,4 mio. kr. i 2025 og 6,6 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

3.1. Jobservice Danmark

I Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår forslag om at nedlægge Jobservice Danmark i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Forslaget medfører statslige mindreudgifter på 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Mindreudgifterne svarer til cirka 3 årsværk i 2025 og cirka 4 årsværk i 2026 og frem.

3.2. Etablering af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd

Som led i Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår forslag om at etablere en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets område.

Med forslaget lægges der op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Samtidig foreslås det at oprette en ny rådsstruktur med et nyt Arbejdsmarkedsråd, som vil skulle drøfte relevante forhold og udfordringer på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Tilsvarende foreslås det at oprette de regionale beskæftigelsesråd, hvor formålet er at sikre et regionalt perspektiv på beskæftigelsesindsatsen, herunder at løse opgaver med at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil medføre en samlet ressourcebesparelse i staten, da sekretariatsbetjeningen tilpasses. Forslaget medfører statslige mindreudgifter til sekretariatsbetjening og administration på 2,3 mio. kr. i 2025 fordelt med 0,2 mio. kr. i § 17.21.01. Arbejdstilsynet, og 2,1 mio. kr. i § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I 2026, når forslaget er fuldt indfaset, reduceres de statslige udgifter med 3,8 mio. kr. årligt fordelt med 0,2 mio. kr. i § 17.21.01. Arbejdstilsynet og 3,6 mio. kr. i § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Derudover nedlægges Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet, hvilket vil reducere udgifter i det partsfinansierede kredsløb med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem, jf. ovenfor.

Samlet vil den nye rådsstruktur medføre en reduktion på cirka 6 årsværk i 2025 og cirka 12 årsværk i 2026 og frem.

De økonomiske konsekvenser i kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration eller implementeringskonsekvenser i regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober 2024 til den 10. oktober 2024 (7 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmiljørådet, ATP, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening, LAFS - Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landbrug og Fødevarer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensionister, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Danmark og Udlændingenævnet.

Høringen har været forkortet til 7 dage, da der er tale om følgelovgivning på baggrund af finanslovsforslaget og for at kunne nå fremsættelse af lovforslaget i november 2024 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2024-2025, således at (dele af) lovforslaget kan træde i kraft den 1. januar 2025.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven har til formål at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til formål at fastlægge rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at der i lovens § 1 indsættes et nyt stk. 3, hvor efter loven endelig fastlægger rammerne for Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet som har til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet og de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil betyde, at lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. også vil have til formål at fastlægge rammerne for Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

Det foreslås i lovens § 7, stk. 3, 2. pkt., at »enten direkte« og »eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark,« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, nedlægges.

Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

Det foreslås, at lovens § 19 ophæves.

Forslaget vil indebære, at kravet om, at beskæftigelsesministeren årligt skal udmelde beskæftigelsespolitiske mål, afskaffes.

Kommunerne vil fremover selv kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne med at understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne med at understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Det foreslås i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, at »kommunerne,« ændres til »kommunerne og«, og i nr. 3, at »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,« ændres til »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at lovens § 20, stk. 1, nr. 4 og 5, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 5

Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne med at varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5.

Det foreslås, at lovens § 20, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Beskæftigelsesministeriet ikke længere vil skulle varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd, idet de pågældende råd foreslås nedlagt, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 20, stk. 1, nr. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov.

Det foreslås, at lovens § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Ændringen vil indebære, at det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, nedlægges, og virksomhederne i stedet vil kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 20, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

Det foreslås i lovens § 20, stk. 2, at »efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Beskæftigelsesministeriet ikke længere vil skulle inddrage de regionale arbejdsmarkedsråd ved udpegning af områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, idet de regionale arbejdsmarkedsråd foreslås nedlagt, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 20, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Det foreslås, at lovens § 20, stk. 3, ophæves.

Ændringen vil indebære, at ministeren ikke længere vil kun fastsætte nationale regler om det nationale kontaktpunkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at det nationale kontantpunkt, Jobservice Danmark, nedlægges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder Beskæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsatsen, herunder regler om de enkelte råds formål, sammensætning og opgaver. For en nærmere beskrivelse af gældende ret herom henvises der til pkt. 2.1.1, 2.2.1 og 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at affatte afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Affattelsen vil indebære, at overskriften "Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd" indsættes i afsnit III. Herunder foreslås det at indsætte et nyt kapitel 4 med kapiteloverskriften "Arbejdsmarkedsrådet" og en ny § 23, hvorefter beskæftigelsesministeren vil nedsætte og fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådet såvel som et nyt kapitel 4 a med kapiteloverskriften "de regionale beskæftigelsesråd" og en ny § 24, hvorefter beskæftigelsesministeren vil nedsætte og fastsætte regler om de regionale beskæftigelsesråd.

Ændringen vil indebære, at Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges, herunder også Beskæftigelsesrådets rådgivning og indstilling i forbindelse med beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, som skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af de beskæftigelsespolitiske mål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2 og 2.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 23, stk. 1)

Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indsættes en ny kapiteloverskrift med titlen Arbejdsmarkedsrådet.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Formålet med et samlet råd på Beskæftigelsesministeriets område er at understøtte en mere enkel og bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, som har mange snitfalder og fælles udfordringer. Det vil dertil være ressourcebesparende i staten, da sekretariatsbetjeningen også forenkles.

Med hjemmel i loven vil beskæftigelsesministeren nedsætte Arbejdsmarkedsrådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 23, stk. 2)

Det foreslås i § 23, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Reglerne forudsættes fastsat efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i bemyndigelsen vil fastsætte regler om, hvordan det nye råd blandt andet kan rådgive ministeren om større beskæftigelsespolitiske udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større principielle lovkomplekser.

Beskæftigelsesministeren vil desuden skulle fastsætte regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet forstås bekendtgørelser, der udstedes af beskæftigelsesministeren i medfør af arbejdsmiljøloven. Inddragelsen skal bl.a. give arbejdsmarkedets parter mulighed for at afgive bemærkninger, inden reglerne fastsættes.

Videre forventes ministeren at fastsætte regler om, at det nye råd vil skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at Beskæftigelsesministeriet skal inddrage Arbejdsmarkedsrådet i forbindelse med udarbejdelse af de landdækkende positivlister for hhv. jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold til lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelsesråds afgørelser i henhold til § 2, stk. 3 (om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted), i bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der forventes videre fastsat regler om, hvordan det nye råd kan følge op på beskæftigelsesindsatsen og i administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser. Videre forventes der fastsat regler om, hvordan det nye råd vil kunne følge op på arbejdsmiljøindsatsen og i udviklingen af udenlandsk arbejdskraft.

Det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes for at drøfte emner inden for beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet - både på tværs af områderne, men også hver for sig.

De nærmere opgaver forventes fastsat ved bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 23, stk. 3)

Det foreslås i § 23, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperioder.

Reglerne forudsættes fastsat efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.

Det forventes, at der fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Det forudsættes desuden, at der fastsættes regler om, at der vil blive tilknyttet tilforordnede til Arbejdsmarkedsrådet. Endvidere forudsættes det, at der fastsættes regler om, at der vil blive fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.

Den nærmere sammensætning forventes fastsat ved bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 24, stk. 1)

Det foreslås, at der efter den foreslåede § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indsættes et nyt kapitel 4 a med kapiteloverskriften De regionale beskæftigelsesråd.

Det foreslås i § 24, stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Formålet med de regionale beskæftigelsesråd er at understøtte et regionalt perspektiv. De regionale beskæftigelsesråd skal blandt andet varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetog tidligere. Opgaverne vil hovedsagligt dreje sig om at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Med hjemmel i loven vil beskæftigelsesministeren nedsætte de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 24, stk. 2)

Det foreslås i § 24, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds opgaver, herunder rådets drøftelser.

De regionale beskæftigelsesråd vil have visse lovbundne opgaver. I lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at jobcenteret kan søge de regionale beskæftigelsesråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Herudover foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 2, at de regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens erhvervsordninger, sager om opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, sager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne og sager om opholdstilladelse efter praktikantordningen.

Det foreslås i den forbindelse også, at Udlændingenævnet til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæftigelsesråd. Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 1, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b. Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om de regionale beskæftigelsesråds øvrige opgaver ved bekendtgørelse.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren blandt andet vil fastsætte regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om virksomheders varslinger af større afskedigelser og godkende sager om forlængelse af arbejdsfordeling.

Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle inddrages i forbindelse med udpegning af områder med mangel på arbejdskraft og løbende overvågning med særlig fokus på akutte situationer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet vil efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd skulle udpege mangelområder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle tage del i udarbejdelsen af den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle træffe afgørelser om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse ved ansættelse i løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af overenskomst, er opfyldt.

Det forventes ligeledes, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vi skulle underrettes om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik (KLV-lister) vil blive udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd sammen med kommunerne én gang årligt, vil skulle drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forventes desuden, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd efter indstilling fra kriminalforsorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a. med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 24, stk. 3)

Det foreslås i § 24, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperioder.

Det forventes, at de regionale beskæftigelsesråd vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra bl.a. arbejdsmarkedets parter. Endvidere forudsættes det, at der vil blive fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.

Det forventes blandt andet fastsat, at de regionale beskæftigelsesråd vil være sammensat af færre organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale arbejdsmarkedsråd, og at de regionale beskæftigelsesråd som udgangspunkt vil følge den geografiske afgrænsning, som gælder for de danske regioner.

Den nærmere sammensætning af de regionale beskæftigelsesråd forventes fastsat ved bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt., godkender et antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal bistå en eller flere branchers virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø.

Det foreslås i lovens § 14, stk. 1, at »efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle udtale sig om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø inden for branchefællesskabets område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Videre fremgår det af bestemmelsen, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen og deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6.

Det foreslås i lovens § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at »iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6« udgår.

Det vil betyde, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø ikke vil kunne deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om 1) overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, 2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og 3) og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

Det fremgår af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, giver en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Ifølge lovens § 66, stk. 3, drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø efter § 14, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i loven skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. For 1.-3. pkt. gælder i øvrigt § 66 a.

Efter lovens § 66, stk. 5, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Ifølge lovens § 66, stk. 6, iværksætter Arbejdsmiljørådet tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 66, stk. 7, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.

Det fremgår af lovens § 66 a, at ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse.

Det følger af lovens § 67, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening, 4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation, 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 2, at formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Det følger af lovens § 67, stk. 3, at afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at følgende deltager med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Ministeriet for sundhed og forebyggelse.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 5, at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 6, at rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Det følger af lovens § 67, stk. 7, at beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden.

Med hjemmel i lovens § 67, stk. 7, har beskæftigelsesministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 8, at beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås, at affatte kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø. Affattelsen vil indebære, at overskriften "Arbejdsmarkedsrådet" indsættes i kapitel 12. Herunder foreslås det at indsætte en ny § 66, hvorefter Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. vil fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning m.v.

Det nye råd forventes bl.a. at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

Beskæftigelsesministeren vil derudover bl.a. skulle fastsætte regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet forstås bekendtgørelser, der udstedes af beskæftigelsesministeren i medfør af arbejdsmiljøloven. Inddragelsen skal bl.a. give arbejdsmarkedets parter mulighed for at afgive bemærkninger inden reglerne fastsættes.

Nyaffattelsen vil medføre, at bestemmelserne om rådets opgaver i § 66 og bestemmelserne om rådets sammensætning i § 67 vil blive ophævet.

Forslaget vil også betyde, at Arbejdsmiljørådet, som rådgiver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til ministeren på nærmere fastsatte områder, nedlægges.

Der vil derfor fremover ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver indstillinger til beskæftigelsesministeren på nærmere fastsatte områder eller som fx udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Der vil endvidere ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet eller iværksætter tværgående aktiviteter.

Samtidig med nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet vil bekendtgørelse om forretningsorden for arbejdsmiljørådet blive ophævet, og sekretariatet for Arbejdsmiljørådet vil blive nedlagt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at midler til staten, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet, tilvejebringes ved bidrag fra en række af nærmere angivne bidragydere.

Det foreslås i lovens § 68, stk. 1, at »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få del i de midler, som tilvejebringes til forbedring af arbejdsmiljøet.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 68, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmiljø, at bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås i lovens § 68, stk. 2, 1. pkt., at »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle komme med en indstilling til beskæftigelsesministeren om regulering af bidraget, der tilvejebringes efter § 68, stk. 1. Beskæftigelsesministeren vil fortsat regulere bidraget.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 1, at »fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet« ændres til »fastsætter nærmere regler om fordeling af«.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle afgive en indstilling om fordeling af de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen. I stedet vil ministeren skulle fastsætte regler om fordeling af de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedsrådet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil skulle inddrages i fastsættelse af regler om fordelingen af midlerne.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 1, at der efter »arbejdsmiljøindsatsen« indsættes », herunder til forskning,«, og at »til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og« udgår.

Det vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at der fordeles midler til forskning, sådan som Arbejdsmiljørådet hidtil har gjort det. Arbejdsmiljørådet har hidtil konkret fordelt midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om bl.a. tildeling af forskningsmidler til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få udmeldt en tilskudsramme til aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 68 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår træffer bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.

Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 3, at »Arbejdsmiljørådet og de« ændres til »De«.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø vil fortsat skulle træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter de vil gennemføre, inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Videre fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter høring af Arbejdsmiljørådet dog kan træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.

Det fremgår af lovens § 68 a, stk. 6, at Arbejdsmiljørådet fordeler midler til tværgående aktiviteter efter stk. 1 og 5 mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås, at lovens § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.

Det vil betyde, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, ikke vil indgå i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Videre vil det betyde, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne høre Arbejdsmiljørådet, hvis der skal træffes anden beslutning om midlernes anvendelse.

Endvidere vil det betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle fordele midler til tværgående aktiviteter mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.

Det følger af forslaget i § 2, nr. 10, at det fremover vil være beskæftigelsesministeren, der fastsætter regler om de uforbrugte midler.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Videre fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Endelig fremgår det, at revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, at der efter »og efterregulering« indsættes »,efterregulering og uforbrugte midler«.

Det vil betyde, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om uforbrugte midler i stedet for, at de som hidtil indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter, medmindre andet besluttes.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11.

Det fremgår af § 81 a, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljøklagenævnet hvert år afgiver en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.

Det foreslås i § 81 a, stk. 10, at »Arbejdsmiljørådet og« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljøklagenævnet ikke vil skulle afgive sin årlige beretning til Arbejdsmiljøklagenævnet, men alene til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Efter bestemmelsen skal Beskæftigelsesministeriet inddrage en række ministerier og råd i forbindelse med udarbejdelse af den landsdækkende positivliste.

Det foreslås i § 49, 1 pkt., at »(VEU-rådet),« ændres til »(VEU-rådet) og«, og »og Beskæftigelsesrådet« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Beskæftigelsesministeriet ikke længere vil skulle inddrage Beskæftigelsesrådet i forbindelse med udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 97, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Det foreslås i § 97, stk. 2, 1. pkt., at », som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet ikke længere vil skulle høre de regionale arbejdsmarkedsråd om de regionale positivlister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter lovens § 97, stk. 2, 2. pkt., kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdateringer af positivlisterne i ekstraordinære tilfælde optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.

Det foreslås også, at § 97, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at der i ekstraordinære tilfælde, i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdateringer af positivlisterne, ikke længere vil kunne optages yderligere kurser på de regionale positivlister. Det kan f.eks. være inden for test, smittesporing, pleje, hygiejne og laboratorieteknik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 163 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager efter varslingsloven underretninger om varsling af større afskedigelser. Derudover udmønter rådet en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde.

Det foreslås i § 163, at »det regionale arbejdsmarkedsråd« ændres til »det regionale beskæftigelsesråd«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Forslaget vil medføre, at jobcenteret, ligesom efter gældende ret, kan søge om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Forslaget vil også medføre, at jobcenteret fremover vil skulle søge om varslingspuljen hos de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 166, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan dispensere fra, at der ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Det foreslås i § 166, stk. 2, at »det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5« ændres til »det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 4«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Forslaget vil medføre, at ministeren ligesom efter gældende ret får mulighed for at dispensere fra de fastsatte tærskelværdier, hvis der i det konkrete tilfælde er begrænset mulighed for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang. I forbindelse med vurderingen af, om anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, kan Arbejdsmarkedsbalancen bruges til at give et billede af, hvordan jobmulighederne er inden for 900 forskellige stillinger i alle regioner.

Forslaget vil også medføre, at ministeren fremover vil modtage ansøgningen fra de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 7, i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at bestemmelserne i lovens § 6, stk. 2, og § 7, om pligt til at give det regionale arbejdsmarkedsråd meddelelse om påtænkte afskedigelser, ikke finder anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler, medmindre det regionale arbejdsmarkedsråd anmoder om meddelelse.

Efter lovens § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren samtidig med den i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til det regionale arbejdsmarkedsråd.

Det følger af lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at såfremt arbejdsgiveren, efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i §§ 5 og 6, fortsat agter at foretage afskedigelser omfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende det regionale arbejdsmarkedsråd skriftlig meddelelse herom.

Efter lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal arbejdsgiveren snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne.

Det følger af lovens § 7, stk. 4, at arbejdsgiveren snarest muligt skal give det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlinger.

Det følger af lovens § 7, stk. 5, 1. pkt., at arbejdsgiveren samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 skal fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Efter lovens § 7, stk. 5, 2. pkt., kan disse fremsende deres eventuelle bemærkninger til det regionale arbejdsmarkedsråd. Efter lovens § 7, stk. 5, 3. pkt., fremsendes genpart heraf til arbejdsgiveren.

Efter lovens § 8, 1. pkt., får afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 7, stk. 1, tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd. Det følger af lovens § 8, 2. pkt., at hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller undlader at sende meddelelse til det regionale arbejdsmarkedsråd efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse.

Det foreslås overalt i loven, at »det regionale arbejdsmarkedsråd« ændres til »det regionale beskæftigelsesråd«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de regionale beskæftigelsesråd fremadrettet vil overtage de regionale arbejdsmarkedsråds opgaver med varslingsindsatsen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter varslingslovens § 9 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråd og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til varslingsloven.

Det foreslås i § 9, at »de regionale arbejdsmarkedsråds og Beskæftigelsesrådets« ændres til »de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets«.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold til varslingsloven.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelsesråds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1152 af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges, og der i stedet oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd og regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.3.2, 2.7.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 92 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, at Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.

Som følge heraf er Beskæftigelsesrådet høringspart i forbindelse med udarbejdelse af al ny lovgivning.

Det følger videre af 88 forskellige bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren har hjemmel til at udstede forskellige administrative regelsæt. Dette skal dog ske efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Det indebærer i praksis, at Beskæftigelsesrådet har modtaget en skriftlig høring forud for udstedelse af nye administrative regler, hvor høringssvarene herefter har indgået i ministeriets nærmere overvejelser om udarbejdelsen af nye administrative regler.

Det foreslås, at kravet om, at beskæftigelsesministeren skal forhandle udstedelsen af administrative forskrifter med Beskæftigelsesrådet, ophæves alle steder i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Forslaget vil betyde, at det fremadrettet ikke vil være nødvendigt med en egentlig forhandling mellem beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesrådet. Der gøres imidlertid opmærksom på, at der fortsat - som efter gældende praksis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet - vil blive foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet samt Danske a-kasser og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Det foreslås i § 58, stk. 1, at kravet om, at beskæftigelsesministeren skal forhandle udstedelsen af administrative forskrifter med Beskæftigelsesrådet, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Forslaget vil betyde, at det fremadrettet ikke vil være nødvendigt med en egentlig forhandling mellem beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesrådet. Det gøres opmærksom på, at der fortsat - som efter gældende praksis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet - vil blive foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet samt Danske a-kasser og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året afgiver rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af § 92, at Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.

Det fremgår af § 92 a, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.

Det foreslås, at § 88, stk. 7, og §§ 92 og 92 a ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Tilsynsrådet nedlægges.

Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil skulle afgive en rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet.

Forslaget vil betyde, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil modtage rådgivning i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen fra Beskæftigelsesrådet.

Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil modtage rådgivning af Tilsynsrådet i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

I lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 13, stk. 16, § 44 og § 69 g til, at beskæftigelsesministeren skal forhandle udstedelsen af nye administrative regler med Beskæftigelsesrådet.

Som følge heraf er Beskæftigelsesrådet høringspart i forbindelse med udarbejdelse af al ny lovgivning.

Det fremgår af § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det fremgår af § 44 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-40 a, 42 og 43.

Det fremgår af § 69 g i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

Det foreslås i § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g, at »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremadrettet ikke vil være nødvendigt med en forhandling mellem beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesrådet. Der gøres opmærksom på, at der fortsat - som efter gældende praksis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet - vil blive foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 13 e i lov om aktiv socialpolitik, at Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Kapitel 14 a i lov om aktiv socialpolitik omhandler Beskæftigelsesrådets rådgivning af beskæftigelsesministeren. Kapitlet indeholder kun én paragraf. Det fremgår af § 109 b i kapitel 14 a, at Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Det foreslås, at § 13 e og kapitel 14 a ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet nedlægges.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage rådgivning i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Forslaget vil også betyde, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage rådgivning fra Beskæftigelsesrådet vedrørende spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 36 a i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, at Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Det foreslås, at § 36 a ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Forslaget vil betyde, at rådgivningen af beskæftigelsesministeren fremadrettet vil være reguleret i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der foreslås nedsat et nyt Arbejdsmarkedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Den nye regulering forventes ikke at have konsekvenser for rådgivningen af beskæftigelsesministeren i spørgsmål om fleksydelseslovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om fleksydelse indeholder ikke en territorialbestemmelse. Dette er en fejl.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 39 i loven indsættes § 40, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslaget vil sikre, at det klart vil komme til at fremgå af lov om fleksydelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

I sygedagpengelovens kapitel 30 er der i § 79 fastsat regler om, at Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Det foreslås, at kapitel 30 ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse.

Det foreslås, at lovens populærtitel »(Helbredslov)« udgår i lovens titel.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at populærtitlen ikke anvendes i praksis, og den ikke er sigende for indholdet af loven.

Til nr. 2

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) kan beskæftigelsesministeren efter indhentet udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet tillade, at en arbejdsgiver foranlediger, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendig for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed og sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre samfundsinteresser.

Ifølge den gældende § 5, stk. 3, i lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, kan beskæftigelsesministeren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke kan indgå aftale efter stk. 2 med den modstående lønmodtagerorganisation om indhentning af helbredsoplysninger, give tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd.

Det foreslås i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3, at »efter indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd« udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at beskæftigelsesministeren ikke fremadrettet vil skulle indhente en udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet, inden ministeren giver tilladelse til, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt en lønmodtager lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre samfundsinteresser.

Den foreslåede ændring vil desuden indebære, at beskæftigelsesministeren ikke fremadrettet vil skulle indhente en udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet, inden ministeren giver tilladelse til indhentning af helbredsoplysningerne om, hvorvidt en lønmodtager lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift, hvis ikke arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår aftale herom med den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, jf. § 5, stk. 2.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 9, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) er der et kapitel IV med overskriften "Det sagkyndige råd".

Ifølge § 8, stk. 1, i lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet nedsætter beskæftigelsesministeren et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager i henhold til § 4 og § 5, stk. 2 og 3.

Ifølge lovens § 8, stk. 2, udpeger beskæftigelsesministeren rådets formand og de øvrige 15 medlemmer indstilles af repræsentanter fra myndigheder og organisationer.

Helbredsoplysningsrådet har til formål at udtale sig rådgivende i situationer, hvor en arbejdsgiver sender en ansøgning til ministeren om tilladelse til at indhente helbredsoplysninger i videre omfang eller af andre årsager end angivet i lovens § 2.

Ifølge den gældende § 4, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter indhentet udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet tillade, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer eller frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre samfundsinteresser.

Ifølge den gældende af § 5, stk. 1, kan en arbejdsgiver indhente oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer, eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Det er en betingelse efter § 5, stk. 2, at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår en aftale med den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, som skal sendes til beskæftigelsesministeren til orientering. Såfremt der ikke kan indgås en aftale, kan beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet give tilladelse til indhentning af oplysningerne, jf. § 5, stk. 3.

For indhentning af oplysninger efter §§ 4 og 5, finder § 3, stk. 4 anvendelse, hvilket betyder, at arbejdsgivere skal 1) meddele den, der foretager undersøgelsen alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen og 3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden. Det er tilmed en betingelse, at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese hensynet på anden måde samt at undersøgelsen skal foretages ved anvendelse af den mindst indgribende metode, der kan opfylde formålet, jf. § 4, stk. 2 og 3.

Det forslås, at ophæve kapitel IV og dermed nedlægge Helbredsoplysningsrådet.

Den forslåede ændring vil indebære, at Helbredsoplysningsrådet ikke skal rådgive ministeren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5. Den foreslåede ændring vil således indebære, at beskæftigelsesministeren uden en udtalelse fra et råd kan give tilladelse til indhentning.

Den foreslåede nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil indebære en administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet og organisationer og myndigheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning af medlemmer.

Til § 10

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, om positivlisten for personer med en videregående uddannelse, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft.

Med ændringen af § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, foreslås det, at »de regionale arbejdsmarkedsråd« ændres til »de regionale beskæftigelsesråd«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Forslaget vil indebære, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil med forslaget således kunne meddele opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, som de regionale beskæftigelsesråd sætter på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regionale beskæftigelsesråds supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (erhvervsordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til udlandsdanskere) er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne. Der henvises i øvrigt til RAR-cirkulæret, hvoraf det bl.a. fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde kan anmodes om en udtalelse vedrørende fortolkning eller definition af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikantområdet. Opholdstilladelse som praktikant meddeles efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås det at ændre »de regionale arbejdsmarkedsråd« til »de regionale beskæftigelsesråd«, efter »Styrelsen for Internationale Rekruttering og Integration« at indsætte »og Udlændingenævnet« og efter »11-14« at indsætte »§ 9 k, stk. 1 «.

Forslaget om at ændre de regionale arbejdsmarkedsråd til de regionale beskæftigelsesråd skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle sende en anmodning om en udtalelse til de regionale beskæftigelsesråd i stedet for til de regionale arbejdsmarkedsråd.

Med forslaget om at indsætte en henvisning til udlændingelovens § 9 k, stk. 1, kommer det til at fremgå direkte af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle afgive en udtalelse i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1 (udenlandske praktikanter).

Der ændres med forslagene ikke på, i hvilke sager Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode om en udtalelse.

Det foreslås også, at Udlændingenævnet til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæftigelsesråd, dvs. i klagersager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, opholdstilladelse som udenlandsk praktikant og klagesager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i samme virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil sende anmodningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal sekretariatsbetjene de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer spørgsmålet om, hvornår der skal betales gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., følger, at størrelsen af gebyrerne for at søge opholdstilladelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved styrelsens behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Det følger af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at ved fastsættelse af størrelsen af gebyrerne efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., indgår endvidere omkostningerne ved det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelsers bistand til kontrolbesøg efter udlændingelovens § 44 a, stk. 20.

Med ændringen af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 20« til »stk. 19«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 20, bliver § 44 a, stk. 19.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 15, 1. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte. Det følger af § 44 a, stk. 15, 2. pkt., at underretningen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15. »Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke længere vil kunne underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af positivlisten for faglærte uden arbejdsgiverens samtykke kan indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., følger, at administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af § 44 a, stk. 16, 1. pkt., og behandling som nævnt i § 44 a, stk. 17, dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med ændringen af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 17« til »stk. 16«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 17, bliver § 44 a, stk. 16.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 1. pkt., at til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter § 44 a, stk. 16.

Med ændringen af § 44 a, stk. 17, 1. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 16« til »stk. 15«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 16, bliver § 44 a, stk. 15.

Til nr. 7

Udlændingelovens § 44 a, stk. 19, regulerer, hvornår Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden retskendelse har adgang til virksomheder med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for en meddelt opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Af § 44 a, stk. 20, følger, at det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser kan bistå Styrelsen for International Rekruttering og Integration på kontrolbesøg efter § 44 a, stk. 19, hos praktiksteder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at være praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet. Det følger af § 44 a, stk. 21, at politiet om fornødent yder Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gennemførelse af kontrollen efter § 44 a, stk. 19.

Med ændringerne af § 44 a, stk. 20 og 21, foreslås det at ændre henvisningerne til »stk. 19« til »stk. 18«.

Der er tale om konsekvensændringer. Forslagene skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 19, bliver § 44 a, stk. 18.

Til § 11

Det fremgår af § 101, stk. 2, 1. pkt., i straffuldbyrdelsesloven, at vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde i private virksomheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige eller offentligt støttede eller har almennyttige formål, eller deltage i behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden for den udmålte længstetid.

Det fremgår af forarbejderne, at det er kriminalforsorgens opgave at sørge for, at samfundstjenestesteder forinden indstilles og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, bl.a. med henblik på at der ikke sker forvridning af konkurrencen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, s. 89.

Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes »godkendte« efter »udføre ulønnet arbejde i«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Den foreslåede ændring har karakter af en sproglig tilpasning, der har til formål at sikre, at de regionale beskæftigelsesråd fremadrettet vil kunne varetage opgaven med at godkende mulige samfundstjenestesteder efter indstilling fra kriminalforsorgen, og beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 24, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 12

Det foreslås i § 12, stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5, 7, nr. 1 og 9, og §§ 2-6, § 8 og §§ 10 og 11.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som senest ændret ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 68 a, stk. 5.

Forslagene betyder, at ophævelsen af de beskæftigelsespolitiske mål, og nedlæggelsen af Jobservice Danmark og Helbredsoplysningsrådet træder i kraft 1. januar 2025.

Forslagene betyder også, at lovforslagets § 7, nr. 1, om at lov om fleksydelse ikke gælder for Færøerne eller Grønland, træder i kraft 1. januar 2025.

Forslagene betyder videre, at loven bemyndiger beskæftigelseministeren til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for ikrafttrædelse af de foreslåede bestemmelser om nedlæggelsen af Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd, fordi lovens ikrafttræden forudsætter udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter for disse bestemmelser, som parterne skal inddrages i.

Det forventes, at lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, og §§ 2-6, § 7, nr. 1, § 8 og §§ 10 og 11 om forslag til nedlæggelsen af Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd kan træde i kraft, når beskæftigelsesministeren vil nedsætte et nyt Arbejdsmarkedsråd og regionale beskæftigelsesråd samt udmønter regler for deres opgaver og sammensætning, herunder antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Idet beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslaget § 1, nr. 9, så gælder dette for hele afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Dog vil lovens § 25, nr. 3, være indholdsløs pr. 1 januar 2025, når de beskæftigelsespolitiske mål ophæves. Det betyder, at Beskæftigelsesrådet ikke skal afgive indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen.

Til § 13

Det følger af § 69 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 90 i lov om arbejdsmiljø, at loven ikke for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 21 i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 118, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at lovens § 6 ikke for gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 83 i lov om sygedagpenge, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 15 i Helbredslov, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Lov om fleksydelses § 7 indeholder ved en fejl ikke en territorialbestemmelse, der erklærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Med lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås der indsat en bestemmelse om, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det følger af § 126 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, 1. pkt., at lovens § 10 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås i 2. pkt., at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at lovens § 11 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov