L 75 Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love.

(Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 17-12-2024

Optrykt: 17-12-2024

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2024

20241_l75_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love

(Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.)

§ 1

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Loven fastlægger endelig rammerne for Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.«

2. I § 7, stk. 3, 2. pkt., udgår »enten direkte« og »eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark,«.

3. § 19 ophæves.

4. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »kommunerne,« til: »kommunerne og«, og i nr. 3 ændres »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,« til: »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.«

5. § 20, stk. 1, nr. 4, ophæves.

6. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.

7. I § 20, stk. 2, ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.

8. § 20, stk. 3, ophæves.

9. Afsnit III affattes således:

»Afsnit III

Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsrådet

Formål

§ 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Sammensætning

§ 24. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 forperson og 18 andre medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter de i rådet repræsenterede organisationers indstilling. Der udpeges

1) 8 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,

2) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

3) 2 fra KL,

4) 1 fra Akademikerne og

5) 1 fra Danske Regioner.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer, dog 2 suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets forperson og 1 suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 5. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 1 repræsentant for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 1 repræsentant for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og 1 repræsentant for Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 6. Medlemmerne, herunder forpersonen, suppleanterne for medlemmerne og de tilforordnede, udpeges for 4 år ad gangen. Rådets første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Opgaver m.v.

§ 25. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets organisering og opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at Arbejdsmarkedsrådet kommer med en indstilling om fordelingen af partsmidlerne til arbejdsmiljøindsatsen, inden midlerne fordeles.

Kapitel 4 a

En central pulje

§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. vedrørende tilskud, der ydes fra puljen.

Kapitel 5

De regionale beskæftigelsesråd

Formål

§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Geografisk afgrænsning

§ 28. Der nedsættes fem regionale beskæftigelsesråd, der har følgende geografiske afgrænsning:

1) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Nordjylland, der dækker kommunerne Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerland.

2) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Midtjylland, der dækker kommunerne Aarhus, Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs og Viborg.

3) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Syddanmark, der dækker kommunerne Assens, Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

4) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Sjælland, der dækker kommunerne Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.

5) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden, der dækker kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Glostrup, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk og Bornholms Regionskommune.

Sammensætning

§ 29. Et regionalt beskæftigelsesråd består af 18 medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 4. Der udpeges

1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 5 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,

3) 1 fra Akademikerne,

4) 1 fra regionsrådet og

5) 5 fra kommuner i regionen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren 1 medlem af rådet eller 1 suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Stk. 5. Rådet udpeger som tilforordnede 1 repræsentant for erhvervshuse, 1 repræsentant for VEU-området og enten 1 repræsentant for erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.

Stk. 6. Medlemmerne, suppleanterne for medlemmerne og de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Rådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 7. Rådets forperson og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.

Opgaver m.v.

§ 30. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds organisering og opgaver, herunder rådets drøftelser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar og udveksling, indsamling og videregivelse af oplysninger mellem de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Underretning om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats

§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.«

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, udgår »efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,«.

2. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.

3. I § 60, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »tilladelse«: »hos Arbejdstilsynet«.

4. § 62 a, stk. 2, ophæves.

5. Kapitel 12 affattes således:

»Kapitel 12

Arbejdsmarkedsrådet

§ 66. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«

6. I § 68, stk. 1, udgår »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og«.

7. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.

8. I § 68 a, stk. 1, udgår »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.

9. I § 68 a, stk. 1, udgår »til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og«.

10. I § 68 a, stk. 3, ændres »Arbejdsmiljørådet og de« til: »De«.

11. § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

12. I § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »og efterregulering« til: », efterregulering og uforbrugte midler«.

13. § 73, 2. pkt., ophæves.

14. I § 81, stk. 6, ændres »§ 68 a, stk. 7« til: »§ 68 a, stk. 5«.

15. I § 81 a, stk. 10, udgår »Arbejdsmiljørådet og«.

§ 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, 1. pkt., ændres »Beskæftigelsesrådet« til: »Arbejdsmarkedsrådet«.

2. I § 97, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.

3. § 97, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 163 ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«.

5. I § 166, stk. 2, ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5« til: »det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 5«.

§ 4

I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, § 63 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 3 i lov nr. 385 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«.

2. I § 9 ændres »de regionale arbejdsmarkedsråds og Beskæftigelsesrådets« til: »de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets«.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven udgår »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet«.

2. I § 58, stk. 1, ændres »Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren« til: »Beskæftigelsesministeren kan«.

3. § 88, stk. 7, og §§ 92 og 92 a ophæves.

§ 6

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og lov nr. 633 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g udgår »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet«.

2. § 13 e og kapitel 14 a ophæves.

§ 7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021, § 10 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 36 a ophæves.

2. Efter § 39 indsættes:

»§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 8

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 30 ophæves.

§ 9

I lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov), jf. lov nr. 286 af 24. april 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »(Helbredslov)«.

2. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3, udgår »efter indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd«.

3. Kapitel IV ophæves.

§ 10

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1458 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.

2. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »De regionale arbejdsmarkedsråd« til: »De regionale beskæftigelsesråd«, efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration« indsættes: »og Udlændingenævnet«, og efter »11-14,« indsættes: »§ 9 k, stk. 1,«.

3. I § 9 h, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.

4. § 44 a, stk. 15, ophæves.

Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.

5. I § 44 a, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

6. I § 44 a, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 16« til: »stk. 15«.

7. I § 44 a, stk. 20 og 21, der bliver stk. 19 og 20, ændres »stk. 19« til: »stk. 18«.

§ 11

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udføre ulønnet arbejde i«: »godkendte«.

§ 12

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 2381 af 14. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 9 d, stk. 1, udgår »efter høring af de regionale arbejdsmarkedsråd«.

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2, nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1, og §§ 8 og 10-12.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, jf. denne lovs § 2, nr. 11.

§ 14

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 10 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Lovens § 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.