Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 11. december 2024

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4-11. Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af LA og KF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren under nr. 1 og 4-11 stillede ændringsforslag og det af LA og KF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af ministeren under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren under nr. 1 og 4-11 stillede ændringsforslag og det af LA og KF stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (EL og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag og imod det af LA og KF stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at selv om LA og KF bakker op om at slå råd og tilsyn sammen på beskæftigelsesområdet og arbejdsmiljøområdet og at etablere et nyt Arbejdsmarkedsråd, så stemmer LA og KF imod ministerens ændringsforslag om sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet. Det skyldes, at ministeren i lovprocessen har stillet ændringsforslag, der fastlægger, hvilke organisationer der skal sidde i rådet. Rådet vil herefter have en smal repræsentation, der ikke lever op til det forvaltningsretlige lighedsprincip ved udarbejdelsen af regler for sammensætning af Arbejdsmarkedsrådet.

LA og KF har sammen valgt at stille et ændringsforslag, der imødegår dette og også søger at værne imod singulær lovgivning, hvor lovgiver reelt træffer afgørelse om, hvilke organisationer der må repræsentere arbejdsmarkedets parter.

LA og KF finder, at det er vigtigt, at reglerne for sammensætning af Arbejdsmarkedsrådet udarbejdes på en måde, hvor lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere, der har valgt at melde sig ind i en arbejdsmarkedsorganisation til at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet, sikres en i forhold til deres andel af medlemmer af arbejdsmarkedsorganisationer tilsvarende repræsentation.

LA og KF mener, at ministeren i sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at rådet afspejler de faktiske forhold på arbejdsmarkedet og en bredde i rådets sammensætning, så det ikke, som tidligere, alene bliver de tre hovedorganisationer, der på lønmodtagersiden er repræsenteret. På den måde sikres både en demokratisk repræsentation og Arbejdsmarkedsrådets demokratiske legitimitet, ligesom retten til at organisere sig efter overbevisning og udøve indflydelse gennem medlemskab af arbejdsmarkedsorganisationer sikres.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget ser med alvor på det fremsatte lovforslag om ændringer af strukturen for de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), beskæftigelsesrådene og Arbejdsmiljørådet. EL mener, at rådene allerede fungerede som vigtige strukturer i arbejdet med beskæftigelse og arbejdsmiljø. Lovforslaget risikerer at svække rådenes evne til at håndtere deres kerneopgaver ved at samle områder med så forskellige formål som beskæftigelse og arbejdsmiljø i én ineffektiv og altomfattende struktur. Samtidig vil færre råd og få årlige møder betyde, at vigtige problemstillinger ikke kan blive behandlet tilstrækkeligt.

EL finder det stærkt kritisabelt, at processen omkring tilblivelsen af dette lovforslag har været præget af manglende inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det er problematisk, at de centrale aktører, som har den største indsigt i arbejdsmarkedets dynamik, ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad. Denne fremgangsmåde undergraver tilliden til lovgivningsprocessen og svækker lovforslaget som helhed.

Det er særlig bekymrende, at perspektivet fra personer med handicap risikerer at blive glemt i de nye råd. Afskaffelsen af en fast plads til Danske Handicaporganisationer er en alvorlig svækkelse af deres mulighed for at bidrage til en inkluderende beskæftigelsesindsats. EL mener, at repræsentation af personer med handicap er afgørende for at sikre, at de mest udsatte på arbejdsmarkedet ikke tabes på gulvet.

Derudover finder EL det beklageligt, at Danske A-kasser ikke har fået en plads i de nye råd. A-kasserne spiller en væsentlig rolle i arbejdsmarkedets struktur, og deres erfaring og viden er afgørende for beskæftigelsespolitikken. A-kassernes fravær svækker rådenes repræsentation af vigtige aktører, som kan bidrage med væsentlig indsigt.

EL er også kritisk over for afskaffelsen af de nationale beskæftigelsespolitiske mål. Disse mål er nødvendige for at sikre en strategisk retning og sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen. Uden dem risikerer beskæftigelsespolitikken at miste fokus, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for arbejdstagere og arbejdsgivere.

I stedet for at svække rådenes struktur og rolle mener EL, at der bør være fokus på at fastholde og styrke deres nuværende funktioner. De regionale arbejdsmarkedsråd burde også kunne understøtte arbejdet med at udarbejde beskæftigelsesplaner, føre kontrol med løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, overvåge kommunernes brug af støttet beskæftigelse og nytteindsats og fremme uddannelsestilbud, der matcher arbejdsmarkedets behov. Disse opgaver er afgørende for at sikre et arbejdsmarked, der både er retfærdigt og effektivt.

Det er også afgørende for EL, at arbejdsmarkedets parter fortsat har væsentlig indflydelse på regeldannelsen på arbejdsmiljøområdet. Det er samtidig vigtigt, at indstillingsretten vedrørende fordelingen af partsmidlerne på arbejdsmiljøområdet - som beløber sig til ca. 42 mio. kr. årligt - bevares, selv i lyset af en eventuel nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet.

EL opfordrer regeringen til at tage kritikken alvorligt og sikre, at ændringerne ikke underminerer de strukturer, der er nødvendige for et stærkt og inkluderende arbejdsmarked. Arbejdsmiljø og beskæftigelse fortjener den rette opmærksomhed og de rette ressourcer, og alle vigtige aktører - herunder Danske Handicaporganisationer og Danske A-kasser - bør sikres en plads ved bordet.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at selv om det er positivt, at der gives større frihed til kommunerne og frigives midler til bedre velfærd, kan ALT ikke støtte lovforslaget, da de nye råd ikke er sammensat hensigtsmæssigt i forhold til deres formål. Herunder er det afgørende for ALT, at der er en repræsentant for Danske Handicaporganisationer i de nye regionale beskæftigelsesråd og det nye Arbejdsmarkedsråd. Dette viser sig dog ikke at blive tilfældet med ministerens forslag til sammensætningen af de nye råd. Personer med handicap udgør et flertal af borgerne i beskæftigelsesindsatsen, jf. Danske Handicaporganisationers høringssvar, og ALT mener derfor, at det er betænkeligt, at denne gruppe ikke bliver repræsenteret.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT):

1) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 20, stk. 2, ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.«

[Korrektion]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, EL, DF og RV):

2) Nr. 9 affattes således:

»9. Afsnit III affattes således:

»Afsnit III

Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsrådet

Formål

§ 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Sammensætning

§ 24. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 forperson og 18 andre medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter de i rådet repræsenterede organisationers indstilling. Der udpeges

1) 8 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,

2) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

3) 2 fra KL,

4) 1 fra Akademikerne og

5) 1 fra Danske Regioner.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer, dog 2 suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets forperson og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 5. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 1 repræsentant for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 1 repræsentant for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og 1 repræsentant for Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 6. Medlemmerne, herunder forpersonen, suppleanterne og de tilforordnede, udpeges for 4 år ad gangen. Rådets første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Opgaver

§ 25. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Kapitel 4 a

En central pulje

§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. vedrørende tilskud, der ydes fra puljen.

Kapitel 5

De regionale beskæftigelsesråd

Formål

§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Geografisk afgrænsning

§ 28. Der nedsættes fem regionale beskæftigelsesråd, der har følgende geografiske afgrænsning:

1) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Nordjylland, der dækker kommunerne Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerland.

2) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Midtjylland, der dækker kommunerne Aarhus, Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs og Viborg.

3) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Syddanmark, der dækker kommunerne Assens, Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

4) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Sjælland, der dækker kommunerne Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.

5) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden, der dækker kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Glostrup, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk og Bornholms Regionskommune.

Sammensætning

§ 29. Et regionalt beskæftigelsesråd består af 18 medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 4. Der udpeges

1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 5 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,

3) 1 fra Akademikerne,

4) 1 fra regionsrådet og

5) 5 fra kommuner i regionen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren 1 medlem af rådet eller en suppleant for 1 medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Stk. 5. Rådet udpeger som tilforordnede 1 repræsentant for erhvervshuse, 1 repræsentant for VEU-området og enten 1 repræsentant for erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.

Stk. 6. Medlemmerne, herunder forpersonen, suppleanterne og de tilforordnede, udpeges for 4 år ad gangen. Rådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 7. Rådets forperson og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.

Opgaver og behandling af personoplysninger

§ 30. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds opgaver, herunder rådets drøftelser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar og udveksling, indsamling og videregivelse af oplysninger mellem de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Underretning om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats

§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.««

[Tilføjelse af sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd m.v.]

Af et mindretal (LA og KF), tiltrådt af et mindretal (DF):

3) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af afsnit III indsættes i § 23 som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 3 sikre en sammensætning af Arbejdsmarkedsrådet, der afspejler, hvilke arbejdsmarkedsorganisationer danske lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere har valgt at være medlem af.

Stk. 5. Der må ikke ved fastsættelse af regler efter stk. 3 og 4 lægges vægt på arbejdsmarkedsorganisationers ideologiske ståsted eller antal tegnede kollektive overenskomster.«

[Sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet skal afspejle, hvilke arbejdsmarkedsorganisationer danske lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere er medlem af, og der må ikke lægges vægt på arbejdsmarkedsorganisationens ideologiske ståsted eller antal tegnede kollektive overenskomster]

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT):

4) Efter nr. 2 indsættes:

»01. I § 60, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »tilladelse«: »hos Arbejdstilsynet«.

02. § 62 a, stk. 2, ophæves.«

[Overførsel af kompetencen til at udstede arbejdstilladelser til børn under 13 år fra politiet til Arbejdstilsynet og konsekvensændring]

5) Efter nr. 10 indsættes:

»03. § 73, 2. pkt., ophæves.

04. I § 81, stk. 6, ændres »§ 68 a, stk. 7« til: »§ 68 a, stk. 5«.«

[Konsekvensrettelse og korrektion]

Til § 3

6) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 49, 1. pkt., ændres »Beskæftigelsesrådet« til: »Arbejdsmarkedsrådet«.«

[Korrektion]

7) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 97, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.«

[Korrektion]

8) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 166, stk. 2, ændres »jf. kapitel 4« til: »jf. kapitel 5«.

[Korrektion]

Ny paragraf

9) Efter § 11 indsættes:

Ȥ 01

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 2381 af 14. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 9 d, stk. 1, udgår »efter høring af de regionale arbejdsmarkedsråd«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 12

10) I stk. 2 ændres »§§ 2-6« til: »§ 2, nr. 1-10, 03, 04 og 11, §§ 3-6«, og »og 11« ændres til », 11 og 01«.

[Konsekvensændring]

11) I stk. 3 ændres »forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 68 a, stk. 5.« til: »forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, jf. denne lovs § 2, nr. 9.«

[Korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Beskæftigelsesministeriet er blevet opmærksom på, at der i den foreslåede ændring af § 20, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremgår af § 1, nr. 7, i lovforslaget som fremsat, rettelig burde have været henvist til de foreslåede nye regionale beskæftigelsesråd.

Det foreslås derfor, at § 1, nr. 7, i lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås der indsat et nyt afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd.

Det fremgår af de foreslåede bestemmelser om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om rådenes sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperiode. Disse regler skulle udmøntes på bekendtgørelsesniveau sammen med regler om rådenes opgaver m.v.

Beskæftigelsesministeriet finder det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at sammensætningen af rådene fremgår direkte af loven.

Afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås derfor nyaffattet, således at sammensætningen, herunder antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperiode, fremgår direkte af loven, jf. de foreslåede §§ 24 og 29.

Det foreslås desuden, at den geografiske afgrænsning for de regionale beskæftigelsesråd fremgår direkte af loven, jf. den foreslåede § 28, og at der er fem regionale beskæftigelsesråd, som er uafhængige af den geografiske afgrænsning, som gælder for de danske regioner.

Det foreslås endvidere, jf. den foreslåede § 27, at der i forbindelse med nyaffattelsen også foretages en ændring af de regionale beskæftigelsesråds formål, således at formålet også rummer rådenes opgave med at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.

Det foreslås ydermere, jf. det foreslåede § 30, stk. 2, at der i forbindelse med nyaffattelsen indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler om fælles dataansvar og regler om udveksling af persondata mellem de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, i det omfang det er nødvendigt for at kunne varetage opgaverne, der er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger, herunder at de regionale beskæftigelsesråd skal anvende de administrative systemer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed. De enkelte opgaver forbundet med dataansvaret forventes ligeledes fastsat ved bekendtgørelse.

Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fælles dataansvar og udveksling, indsamling og videregivelse af oplysninger mellem de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Herudover forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive oplysninger til de regionale arbejdsmarkedsråd, i det omfang dette er relevant og nødvendigt for at kunne udføre de opgaver, som er blevet dem pålagt.

Ved nyaffattelsen foreslås det endvidere, at § 26 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. videreføres med visse ændringer, jf. den foreslåede § 26. Det foreslås, at en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats, og at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. vedrørende tilskud, der ydes fra puljen.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes af bevillingen. Med hjemmel i tekstanmærkningerne nr. 115 til § 17 på finansloven er der fastsat tilsvarende regler i bekendtgørelse nr. 1184 af 26. september 2023 om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse regler omfatter også tilskud fra den centrale pulje.

Ved nyaffattelsen foreslås desuden, at § 31, stk. 1 og 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. videreføres.

Det foreslås derfor, jf. det foreslåede § 31, stk. 1, at kommunen løbende skal underrette det regionale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Ifølge det foreslåede § 31, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.

Til nr. 3

Ændringsforslaget søger at sikre, at beskæftigelsesministeren lever op til det forvaltningsretlige lighedsprincip ved udarbejdelsen af regler for sammensætning af Arbejdsmarkedsrådet. Ændringsforslaget søger også at værne imod singulær lovgivning, hvor lovgiver reelt træffer afgørelse om, hvilke organisationer der må repræsentere arbejdsmarkedets parter, således som det var tilfældet ved tidligere lovgivning.

Dette sikres, ved at reglerne for sammensætning af Arbejdsmarkedsrådet skal udarbejdes på en måde, hvor lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere, der har valgt at melde sig ind i en arbejdsmarkedsorganisation til at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet, sikres en i forhold til deres andel af medlemmer af arbejdsmarkedsorganisationer tilsvarende repræsentation.

Det foreslåede § 23, stk. 4, begrænser ministerens skøn i udarbejdelsen af bekendtgørelsen. Formålet er, at ministeren i sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at rådet afspejler de faktiske forhold på arbejdsmarkedet, og en bredde i rådets sammensætning, så det ikke som tidligere alene bliver de tre hovedorganisationer, der på lønmodtagersiden er repræsenteret.

På den måde sikres både en demokratisk repræsentation og Arbejdsmarkedsrådets demokratiske legitimitet, ligesom retten til at organisere sig efter overbevisning og udøve indflydelse gennem medlemskab af arbejdsmarkedsorganisationer sikres.

Den tidligere lovgivning havde karakter af singulær lovgivning og tildelte rettigheder til nogle organisationer og tog retten fra andre.

Det med ændringsforslaget foreslåede § 23, stk. 4, har til formål sikre, at ligebehandlingsprincippet iagttages ved sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet.

Arbejdsmarkedet har ændret sig, og nye foreninger, der virker på forskellige måder og med andre ideologiske ståsteder, er opstået. Arbejdsmarkedsrådets opgaver er mangfoldige, og denne mangfoldighed skal også præge sammensætningen af rådet.

Det vil efter ændringsforslaget stadig være ministeren, der udpeger medlemmerne til rådet, men ministeren skal i forbindelse med udpegningen iagttage lighedsprincippet og må ikke lægge vægt på ideologiske ståsteder og antallet af overenskomster.

Det foreslåede § 23, stk. 5, indebærer, at der ved udpegning af medlemmer af Arbejdsmarkedsrådet ikke må tages hensyn til antallet af overenskomster. Arbejdsmarkedsrådet skal ikke påvirke den danske models overenskomstsystem. Arbejdsmarkedsrådets formål er efter det i lovforslaget foreslåede § 23, stk. 1, »at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren«. Beskæftigelsesministen er ikke en del af overenskomstsystemet. Arbejdsmarkedsrådet udelukker ikke, at beskæftigelsesministeren i anden sammenhæng kan drøfte overenskomstspørgsmål. Dette er historisk set sket ved trepartsforhandlinger, og regeringen har netop ikke ønsket en permanent trepartsinstitution.

Til nr. 4

Det fremgår af § 60, stk. 6, nr. 3, i lov om arbejdsmiljø, at forbuddet om, at unge under 15 år ikke må beskæftiges med arbejde, samt reglerne om unges arbejdstid og hviletid i § 60, stk. 2, og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, til sportsarrangementer eller ved optagelse af film el.lign., under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Det fremgår af bemærkningerne til § 60, stk. 6, nr. 3, at tilladelsen, som skal indhentes, meddeles af politiet, jf. Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, side 2414.

Det fremgår af § 62 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.

Det fremgår af bemærkningerne til § 62 a, stk. 2, at formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at henlægge sager om arbejdstilladelse til børn under 13 år til et opgavefællesskab, der forankres i en politikreds, jf. Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L 175 som fremsat, side 16.

Det foreslås med nr. 01, at der i § 60, stk. 6, nr. 3, efter »tilladelse« indsættes »hos Arbejdstilsynet«.

Det foreslås med nr. 02, at § 62 a, stk. 2, ophæves.

Det vil betyde, at bemyndigelsesbestemmelsen ændres, så der vil kunne fastsættes regler, som medfører, at opgaven med at udstede tilladelser til, at børn under 13 år kan optræde i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, til sportsarrangementer eller ved optagelse af film el.lign., fremover vil varetages af Arbejdstilsynet. Det forudsættes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet, således at opgaven fra den 1. januar 2025 vil blive overført fra politiet til Arbejdstilsynet. Der overføres i den forbindelse 0,2 mio. kr. årligt fra 2025 og frem fra den på finansloven opførte bevilling på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed m.v. til den på finansloven opførte bevilling på § 17.21.01. Arbejdstilsynet. De økonomiske konsekvenser søges indarbejdet på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 og forslag til finanslov for 2026.

Formålet hermed er at styrke beskyttelsen af børn og understøtte en mere enkel og bedre koordinering af opgaverne og en mere effektiv ressourceudnyttelse i staten, idet kompetencen overføres fra politiet til Arbejdstilsynet, der i forvejen fører tilsyn med reglerne for unges arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet vil videreføre gældende praksis med at påse, om den generelle forsvarlighedsbestemmelse i § 60, stk. 1, overholdes. Det vil betyde, at Arbejdstilsynet kun må meddele tilladelse i det enkelte tilfælde, såfremt barnets medvirken skønnes forsvarlig. Der skal navnlig tages hensyn til barnets alder, helbredstilstand og miljø, dets skolegang, arten og hyppigheden af dets medvirken, den daglige arbejdstid samt arbejdsstedets og engagementets varighed og lign. For tilladelsen kan der fastsættes sådanne vilkår, som i det enkelte tilfælde findes påkrævet. Det forudsættes, at der tillige vil blive fastsat regler om, at Arbejdstilsynet fører det fornødne tilsyn med overholdelsen af vilkårene for tilladelser m.v.

Den foreslåede ophævelse af § 62 a, stk. 2, er en konsekvens af den foreslåede overførsel af opgaven fra politiet til Arbejdstilsynet. Det er således ikke længere nødvendigt med en bemyndigelse om at fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensrettelse, da de bestemmelser, der henvises til i § 73, 2. pkt., ophæves med lovforslaget.

Der er videre tale om korrektion af en henvisning, da § 68 a, stk. 7, med lovforslaget bliver § 68 a, stk. 5.

Til nr. 6

Beskæftigelsesministeriet er blevet opmærksom på, at der i den foreslåede ændring af § 49, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fremgår af § 3, nr. 1, i lovforslaget som fremsat, rettelig burde have været henvist til det foreslåede nye Arbejdsmarkedsråd.

Det foreslås derfor, at § 3, nr. 1, i lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 7

Beskæftigelsesministeriet er blevet opmærksom på, at der i den foreslåede ændring af § 97, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fremgår af § 3, nr. 2, i lovforslaget som fremsat, rettelig burde have været henvist til de foreslåede nye regionale beskæftigelsesråd.

Det foreslås derfor, at § 3, nr. 2, i lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 8

Der er tale om korrektion af en henvisning, så henvisningen angives korrekt.

Til nr. 9

Efter § 9 d, stk. 1, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. lov nr. 2381 af 14. december 2021, skal de regionale arbejdsmarkedsråd høres i forbindelse med den regionale udmøntning af socialfondsmidlerne for at sikre en koordineret indsats og opbakning fra arbejdsmarkedets parter. Målet er at afspejle både nationale og decentrale behov og tilpasse indsatser til regionale udfordringer og arbejdsmarkedsbehov.

Med § 1, nr. 9, i lovforslaget som fremsat foreslås de otte eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd nedlagt. I stedet foreslås det, at der skal etableres et regionalt niveau med partsrepræsentation, som bl.a. skal varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetog tidligere. Opgaverne vil dog hovedsagelig dreje sig om at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Dette vil medføre, at der ikke længere i samme omfang vil være regionale arbejdsmarkedsråd til at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser samt understøtte samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

Da de nye regionale beskæftigelsesråd, der etableres af beskæftigelsesministeren, i mindre grad end tidligere skal koordinere beskæftigelsesindsatsen, skal disse ikke være høringspart i indstillinger fra regionsrådene til erhvervsministeren om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus.

Til nr. 10

Det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Af stk. 2 fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, §§ 2-6, § 7, nr. 1, § 8 og §§ 10-11.

Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at der i lovforslagets § 2 efter nr. 2 indsættes to nye numre (nr. 01 og 02), hvorved der foreslås, at der gives mulighed for at fastsætte regler, som medfører, at kompetencen til at udstede tilladelse til børn under 13 års arbejde med kulturelle og lignende aktiviteter overføres fra politiet til Arbejdstilsynet.

Med ændringsforslag nr. 9 foreslås det, at regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal høres længere, da rådene nedlægges.

Det foreslås i stk. 2 at ændre »§§ 2-6« til »§ 2, nr. 1-10, 03, 04 og 11, §§ 3-6« og »og 11« til », 11 og 01«.

Det vil betyde, at ændringsforslag nr. 4 vil træde i kraft den 1. januar 2025, mens ikrafttrædelsestidspunktet for de øvrige regler i lovforslaget fastholdes.

Det forudsættes, at eventuelle verserende sager, der pr. 1. januar 2025 er under behandling i politiet, vil blive oversendt til Arbejdstilsynet og færdigbehandlet af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelser vil kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet efter reglerne i arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1. Dertil kommer, at det forudsættes, at Arbejdstilsynet fra den 1. januar 2025 vil føre det relevante tilsyn med tilladelser meddelt af politiet i medfør af de gældende regler, ligesom det forudsættes, at Arbejdsmiljøklagenævnet vil være klageinstans for afgørelser, som er truffet af politiet før den 1. januar 2025 i medfør af de gældende regler.

Det vil betyde, at med ændringsforslag nr. 9 bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse for den foreslåede § 01, hvorved det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal høres om anvendelse af tildelte midler fra Socialfonden Plus.

Det skyldes lovforslaget om at nedlægge Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd, som forudsætter, at beskæftigelsesministeren sætter disse i kraft, fordi lovens ikrafttræden forudsætter udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter for disse bestemmelser, som parterne skal inddrages i.

Til nr. 11

Der er tale om en korrektion af en henvisning, så henvisningen angives korrekt.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2024 og var til 1. behandling den 20. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 3. oktober 2024 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 7. Den 6. november 2024 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S) Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Thorkild Holmboe-Hay (S) Frederik Vad (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) fmd. Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Elholm (V) Hans Andersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Dina Raabjerg (KF) Frederik Bloch Münster (KF) Dennis Flydtkjær (DD) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Carl Valentin (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.