Fremsat den 2. oktober 2024 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond

(Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.)

§ 1

I lov om Danmarks Innovationsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »årligt et bevillingsbrev« til: »bevillingsbreve«.

2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »myndighedsbetjening«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

3. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Fondens forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger sker ved brug af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Vurderes det tilstrækkeligt, kan fondens forskningsfaglige vurdering efter aftale med vedkommende minister ske ved brug af forskningskyndige, jf. § 2, nr. 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.«

4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Fonden kan undlade at foretage en forskningsfaglig vurdering efter stk. 1, hvis denne vurdering kan foretages på et tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for vedkommende ministers eget område.

Stk. 3. Fonden kan efter aftale overlade en forskningsfaglig vurdering efter stk. 1 til Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen af en statslig forskningsbevilling falder inden for Danmarks Frie Forskningsfonds formål.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2

I lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, udgår », innovationsmiljøer«.

2. § 5, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Ministeren fastsætter godkendelsesperiodens længde i forbindelse med godkendelse efter stk. 1.«

3. Overskriften før § 7 ophæves.

4. §§ 7-9 ophæves.

§ 3

I lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 1. juni 2014, som ændret ved § 40 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

2. I § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1-3« til: »stk. 1, nr. 1-2«, i stk. 3 og 4 ændres »stk. 1, nr. 4« til: »stk. 1, nr. 3«, og i stk. 5 ændres »stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til: »stk. 1, nr. 1-3«.

3. I § 9 ændres »§ 8, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 8, stk. 1, nr. 1-3«.

§ 4

I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 26. februar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1188 af 8. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 indsættes i kapitel 4:

 »§ 12. Fonden skal etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget efter stk. 1, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse af data.«

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

­

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der har til formål at justere og opdatere de administrative rammer for visse ordninger på forsknings- og innovationsområdet.

For det første foreslås ændringer af lov om Danmarks Innovationsfond med henblik på at fastlægge en mere hensigtsmæssig og fleksibel ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger. I dag skal fonden godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af alle indkomne ansøgninger ved andre ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

I praksis har det i visse tilfælde været uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt at fravige kravet om, at fonden i alle tilfælde skal foretage en forskningsfaglig vurdering i forbindelse med andre ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger.

Det foreslås på den baggrund, at Danmarks Innovationsfond skal kunne undlade at foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger, hvis en sådan vurdering kan foretages på et tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for vedkommende ministers eget område. Derudover foreslås det, at opgaven efter aftale skal kunne overlades til Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen sker på et forskningsområde, der vurderes at falde inden for Danmarks Frie Forskningsfonds formål.

Forslaget vil ikke ændre ved det grundlæggende princip om, at uddeling af statslige forskningsbevillinger skal ske i åben konkurrence og på baggrund af en forskningsfaglig vurdering.

Med lovforslaget foreslås desuden en justering med henblik på at fastslå, at fondens forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger for andre ministre skal ske ved brug af anerkendte forskere, men dog efter aftale med vedkommende minister undtagelsesvist vil kunne ske ved brug af forskningskyndige, hvis dette vurderes tilstrækkeligt.

For det andet indeholder lovforslaget forslag til opdateringer af lov om teknologi og innovation, der hjemler en række innovationsordninger under Uddannelses- og Forskningsministeriet, herunder de godkendte teknologiske serviceinstitutter (såkaldte GTS-institutter), innovationsmiljøer og innovationsnetværk.

Det foreslås, at reglerne om innovationsmiljøer bliver ophævet, da innovationsmiljøordningen er udfaset ved udgangen af 2023 som følge af politisk aftale af 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet.

Det foreslås derudover at gøre den nuværende godkendelsesperiode for GTS-institutter mere fleksibel ved at give uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte godkendelsesperiodens længde.

For det tredje foreslås en ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond med henblik på at indsætte en bestemmelse om, at fonden skal etablere et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem. Forslaget har således til formål at understøtte en mere systematisk videnopsamling i forhold til fondens aktiviteter. Det foreslås i den forbindelse, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om etableringen af et datagrundlag, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse af data. En tilsvarende hjemmel blev i 2021 indsat i lov om Danmarks Innovationsfond.

Endeligt indeholder lovforslaget enkelte sproglige præciseringer og konsekvensændringer i lov Danmarks Innovationsfond og lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre m.v.

2.1.1 Gældende ret

Danmarks Innovationsfond er etableret af uddannelses- og forskningsministeren som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Fondens virksomhed bliver finansieret ved bevillinger på de årlige bevillingslove, og uddannelses- og forskningsministeren udsteder årligt et bevillingsbrev til fonden på baggrund af de årlige bevillingslove. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om Danmarks Innovationsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021.

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at fondens formål er at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Efter lovens § 5, stk. 1, skal fonden godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger fra de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, hvor der ikke er tale om basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. De enkelte ministre uddeler herefter midlerne blandt de ansøgere, som fonden har fundet støtteværdige.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13, at der er pligt for andre ministerier til at forelægge fonden forslag til uddeling af sådanne bevillinger, uanset om bevillingens formål ligger inden for fondens formål. Bestemmelsen bygger på en grundpræmis om, at alle organer, der er tillagt opgaver knyttet til støtte af forskning, tilsammen skal sikre, at alle statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening, skal uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 2, at fonden efter anmodning kan bistå andre offentlige og private institutioner med forskningsfaglige vurderinger af uddelingsprocedurer og indkomne ansøgninger forud for sådanne institutioners uddeling af forskningsbevillinger.

Der er fastsat regler om fondens egen bevillingsfunktion i lovens kapitel 5. Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at fonden træffer afgørelse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på de årlige bevillingslove. Afgørelser træffes ved tildeling af bevillinger i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne. Det følger af lovens § 18, stk. 2, at fondens bevillingsfunktion skal varetages efter ensartede retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen. Retningslinjerne, der skal offentliggøres, skal sikre, at ansøgninger til forskningsaktiviteter vurderes af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der vurderes at være behov for at fastlægge en mere hensigtsmæssig og fleksibel ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse med uddelingen af statslige forskningsbevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

I praksis har det i visse tilfælde været uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt at fravige fondens forpligtelse til at foretage en forskningsfaglig vurdering i forbindelse med andre ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor det pågældende fagministerium selv råder over forskningsudvalg med anerkendte forskere inden for det berørte fagområde.

Det vurderes desuden unødigt ressourcekrævende, at Danmarks Innovationsfond skal foretage en selvstændig forskningsfaglig vurdering i de tilfælde, hvor der allerede måtte være foretaget en forudgående forskningsfaglig vurdering i regi af det relevante fagministerium.

Der vurderes endvidere at være behov for at foretage en justering med henblik på at fastslå fondens forpligtelse til at bruge anerkendte forskere i forbindelse med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre.

Der foreslås på den baggrund en justering af § 5, stk. 1, i lov om Danmarks Innovationsfond med henblik på at fastslå, at fondens forskningsfaglige vurderinger for andre ministre skal ske ved brug af anerkendte forskere på linje med kravet til fondens egen bevillingsfunktion, jf. lovens § 18, stk. 2. Det foreslås desuden, at fonden efter aftale med vedkommende minister vil kunne lade ansøgninger vurdere af forskningskyndige, hvis fonden vurderer det tilstrækkeligt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den forskningsfaglige kvalitet ikke er afgørende i ministeriets indbyrdes rangordning af ansøgninger. Definitionen af anerkendt forsker og forskningskyndig følger af § 2, nr. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Det bemærkes, at det klare udgangspunkt vil være, at fondens forskningsfaglige vurderinger for andre ministre skal ske ved brug af anerkendte forskere, og at brug af forskningskyndige således vil have undtagelsens karakter og afhænge af en vurdering af behovet i det konkrete tilfælde.

Det foreslås derudover, at der indsættes nye bestemmelser som § 5, stk. 2 og 3, i lov om Danmarks Innovationsfond.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, vil Danmarks Innovationsfond kunne undlade at foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger, hvis en sådan vurdering kan foretages på et tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for vedkommende ministers eget område.

Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor det ministerium, der skal uddele en statslig forskningsbevilling, selv råder over forskningsudvalg med anerkendte forskere eller undtagelsesvist med forskningskyndige inden for det berørte fagområde. Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes i andre tilfælde, hvor det konkret vurderes, at det relevante ministerium på anden vis kan sikre, at der gennemføres en forsvarlig forskningsfaglig vurdering af de indkomne ansøgninger med inddragelse af anerkendte forskere eller undtagelsesvist forskningskyndige, f.eks. i form af en ad hoc-vurdering el.lign.

Det vil være Danmarks Innovationsfond, der skal tage stilling til, om det pågældende ministeriums forskningsfaglige udvalg el.lign. besidder den relevante forskningsfaglige indsigt i forhold til det pågældende opslag. Andre ministerier vil således uændret have pligt til at forelægge Danmarks Innovationsfond et forslag til model for vurdering af ansøgninger i sådanne opslag med henblik på fondens vurdering.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 5, stk. 3, foreslås det desuden, at en forskningsfaglig vurdering efter aftale skal kunne overlades til Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen sker på et forskningsområde, der vurderes at falde uden for Danmarks Innovationsfonds formål og inden for Danmarks Frie Forskningsfonds formål, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Den foreslåede bestemmelse vil således være relevant for fagområder, hvor Danmarks Innovationsfond normalt ikke uddeler forskningsmidler som led i fondens egen bevillingsfunktion, jf. lovens § 18.

Det kan f.eks. være relevant inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsområder, hvor Danmarks Frie Forskningsfond i stigende grad har fået ansvar for at udmønte politisk øremærkede programmidler fra de årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Hvis Danmarks Frie Forskningsfond ikke påtager sig opgaven med at foretage den forskningsfaglige vurdering, vil opgaven påhvile Danmarks Innovationsfond.

Med de ovennævnte forslag vil der ikke blive ændret ved det grundlæggende princip om, at uddeling af statslige forskningsmidler skal ske i åben konkurrence og på baggrund af en forskningsfaglig vurdering.

Med forslaget vil det som hidtil være fonden, der efter lovens § 5, stk. 1, i alle tilfælde skal godkende uddelingsproceduren i forbindelse med uddelingen af en statslig forskningsbevilling, mens det fortsat vil være det relevante fagministerium, der foretager eventuel partshøring og herefter træffer afgørelse om, hvilke af de ansøgninger, der er fundet støtteværdige, som skal have bevilling.

2.2. Opdatering af lov om teknologi og innovation

2.2.1. Ophævelse af regler om innovationsmiljøer m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

Der er fastsat regler om innovationsmiljøer i §§ 7-9 i lov om teknologi og innovation.

Det fremgår bl.a. af lovens § 7, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning kan godkende innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse, jf. lovens § 7, stk. 3.

Efter lovens § 8 fastsætter uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne og kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed.

Uddannelses- og forskningsministeren kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, tildele innovationsmiljøerne en ramme til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater, jf. lovens § 9, stk. 1.

Efter lovens § 9, stk. 2, kan det i kontrakterne med innovationsmiljøerne fastsættes, at innovationsmiljøerne tildeler medfinansiering på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet, eller at medfinansieringen tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud til kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater i innovationsmiljøet.

I de tilfælde, hvor innovationsmiljøerne tildeler medfinansiering på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet, kan det fastsættes, at en andel af tilbagebetalingerne på projekter tilfalder innovationsmiljøet, jf. lovens § 9, stk. 3. I de tilfælde, hvor medfinansieringen tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud, kan det fastsættes, at en andel af tilbagebetalingerne på projekter tilfalder Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. lovens § 9, stk. 4.

2.2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske aftale af 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti), at de statslige midler i innovationsmiljøerne udfases i løbet af 2019, og at der aftales en udfasningsplan for innovationsmiljøerne således, at eksisterende tilsagn honoreres, og miljøernes fremadrettede aktiviteter afklares.

Som opfølgning på aftalen har fire såkaldte exit-operatører forvaltet innovationsmiljøernes portefølje af virksomheder siden den 1. januar 2020 og haft til opgave at afslutte statens engagement i innovationsmiljøordningen, herunder sælge selskaber med statslige ejerandele. Ved udgangen af 2023 ophørte kontraktperioden for exit-operatørerne, og de få tilbageværende statslige engagementer i bl.a. enkelte endnu ikke solgte virksomheder og håndtering af likvidationer og konkurser forvaltes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Da innovationsmiljøordningen således er udfaset ved udgangen af 2023, foreslås det, at reglerne om innovationsmiljøer i lovens §§ 7-9 bliver ophævet.

Som en konsekvens af forslaget om at ophæve reglerne om innovationsmiljøer i lov om teknologi og innovation foreslås desuden konsekvensændringer i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde.

2.2.2. Fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter

2.2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler godkender uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter (herefter GTS-institutter). Der henvises til § 5, stk. 1, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 6, at en godkendelse kan meddeles for indtil 3 år. Ministeren kan tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. lovens § 5, stk. 2.

2.2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Resultatkontraktmidler til GTS-institutterne kan tildeles for varierende perioder og tildeles pt. for 4-årige perioder. Baggrunden for de nuværende 4-årige resultatkontraktperioder bygger på en international evaluerings anbefalinger om at styrke GTS-institutternes strategiske positionering i innovationssystemet. De nuværende, længere resultatkontraktperioder med institutterne giver således et større strategisk manøvrerum for de enkelte institutter i forhold til langtidsplanlægning af institutternes indsatser inden for forskning og udvikling samt opbygning af samarbejdsrelationer med andre nationale og udenlandske aktører

I dag er der således ikke overensstemmelse mellem de lovfastsatte 3-årige godkendelser og de længere resultatkontraktperioder, hvilket medfører, at det er vanskeligere som myndighed at vurdere ansøgninger om GTS-godkendelse og efterlevelse af institutstrategier, når det ikke er muligt samtidigt at vurdere de ansøgende institutter i forhold til sammenhængen mellem institutternes strategier og institutternes planlagte resultatkontraktaktiviteter i perioden.

Som led i tidligere evalueringer af GTS-institutterne har længden af såvel resultatkontrakter som godkendelsesperioder været overvejet. Godkendelsesperioderne bør normalt følge resultatkontraktperioderne og være ens på tværs af GTS-institutterne.

Det foreslås på den baggrund, at den fastsatte godkendelsesperiode på 3 år i lovens § 5, stk. 6, ændres til, at ministeren fastsætter godkendelsesperiodens længde i forbindelse med godkendelsen af GTS-instituttet efter lovens § 5, stk. 1.

Med den foreslåede ændring vil loven give mulighed for, at fastsættelsen af godkendelsesperiodernes længde vil kunne følge resultatkontraktperioderne for GTS-institutterne.

Dermed gives der mulighed for, at der ved fastsættelse af godkendelsesperiodernes længde kan tages hensyn til kompleksiteten i den teknologiske udvikling og ændringer i det samlede forsknings-, udviklings-, innovations- og erhvervsfremmesystem, som GTS-institutterne er en del af.

2.3. Danmarks Grundforskningsfonds etablering af et datagrundlag

2.3.1. Gældende ret

Lov om Danmarks Grundforskningsfond indeholder ikke bestemmelser, som forpligter fonden til at etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2019 igangsat et projekt om etableringen af en fælles fondsdatabase, der bl.a. andet dækker offentlige forskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Danmarks Grundforskningsfond. Projektet er en del af et dataudviklingsprogram på forsknings- og innovationsområdet, der har til formål at skabe en fælles analytisk platform, der samler data om bevillinger, personer (forskere), publikationer, virksomheder og aktiviteter. Målet er at skabe et konsolideret datagrundlag med oplysninger om fondsansøgninger, tildelte bevillinger og afrapporteringer fra offentlige fonde, og i muligt omfang fra private fonde og virksomheder, med relevante koblingsnøgler (f.eks. ORCID-ID og CVR-nummer), der muliggør effektanalyser af virkemidler, karriereveje m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 12 i loven, hvorefter fonden skal etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data.

Med forslaget fastlægges fondens ansvar og rolle i forhold til indsamling, videregivelse og registrering af data, der skal benyttes til at måle og evaluere effekten af forsknings- og innovationsindsatser. Det forudsættes, at fonden ved etableringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering, videregivelse og offentliggørelse af data overholder de databeskyttelsesretlige regler for behandling af personoplysninger, herunder kravet om passende behandlingssikkerhed, oplysningspligt over for de registrerede samt krav ved videregivelse af personoplysninger.

En tilsvarende hjemmel, som ønskes fastsat i lov om Danmarks Grundforskningsfond, blev i 2021 indsat som § 26 a i lov om Danmarks Innovationsfond.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har hverken økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:­ Advokatsamfundet, AIDS-Fondet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, A. P. Møller Fonden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Bitten og Mads Clausens Fond, Carlsbergfondet, Center for Regional- og Turismeforskning, CO-industri, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Universiteter, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, De Økonomiske Råd, DEA, Designskolen Kolding, Det Etiske Råd, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Obelske Familiefond, Djøf, De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark, Fabrikant Mads Clausens Fond, Fagligt Fælles Forbund, FH, Fonden Teknologirådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsvarsakademiet, Færøernes landsstyre, Godkendt Teknologisk Service (GTS-net), Industriens Fond, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, IT-Branchen, It-Vest, Kommunernes Landsforening, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lundbeckfonden, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Naalakkersuisut i Grønland, Nationalmuseet, National Videnskabsetisk Komité, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, Realdania, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Rockwool Fonden, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, Sektorforskningens Direktørkollegium, Siemensfonden, Statens Serum Institut, Syddansk Universitet, Thomas B. Thriges Fond, Trygfonden, Velux Fonden, Villum Fonden, VIVE, William Demant Fonden, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

­­10. Sammenfattende skema

­

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om Danmarks Innovationsfond, at uddannelses- og forskningsministeren årligt udsteder et bevillingsbrev til fonden på baggrund af de årlige bevillingslove.

Efter gældende praksis sker bevilling af midler til Danmarks Innovationsfond via en bevilling til uddelinger og en bevilling til fondens sekretariat. På baggrund af de årlige bevillingslove yder uddannelses- og forskningsministeren således tilskud til fonden ved at udstede to bevillingsbreve til Danmarks Innovationsfond til henholdsvis uddelinger (finanslovens § 19.44.01) og fondens sekretariat (finanslovens § 19.44.02). Bevillingsbrevene udstedes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter delegation fra uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås i § 1, stk. 3, at »årligt et bevillingsbrev« ændres til »bevillingsbreve«.

Med den forslåede ændring vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren årligt udsteder mere end et bevillingsbrev til Danmarks Innovationsfond på baggrund af de årlige bevillingslove. Det forventes, at ministerens kompetence til at udstede bevillingsbreve som hidtil vil blive delegeret til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Til nr. 2

Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Innovationsfond skal fonden godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes », jf. dog stk. 2 og 3«.

Forslaget skal ses i lyset af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser i § 5, stk. 2 og 3.

Hensigten med den foreslåede ændring er at tage højde for, at de foreslåede nye bestemmelser i § 5, stk. 2 og 3, vil have karakter af undtagelsesbestemmelser til hovedreglen i § 5, stk. 1, hvorefter det er fonden, der skal foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger i forbindelse med de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Danmarks Innovationsfond, at fonden skal godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. De enkelte ministre uddeler herefter midlerne blandt de ansøgere, som fonden har fundet støtteværdige.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 5, stk. 1, hvorefter fondens forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger skal ske ved brug af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at Danmarks Innovationsfonds forskningsfaglige vurderinger for andre ministre skal ske ved brug af anerkendte forskere på linje med kravet til fondens egen bevillingsfunktion, der fremgår af lovens § 18, stk. 2. Definitionen af anerkendte forskere fremgår af § 2, nr. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Det foreslås desuden at indsætte et nyt 3. pkt., i § 5, stk. 1, hvor det fremgår, at hvis det vurderes tilstrækkeligt, kan fondens forskningsfaglige vurdering efter aftale med vedkommende minister ske ved brug af forskningskyndige, jf. § 2, nr. 2 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Forslaget vil indebære, at fonden efter aftale med vedkommende minister undtagelsesvist kan lade ansøgninger vurdere af forskningskyndige, jf. definitionen heraf i § 2, nr. 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, hvis fonden vurderer det tilstrækkeligt. Det klare udgangspunkt vil således være, at fondens forskningsfaglige vurderinger skal ske ved brug af anerkendte forskere. Brug af forskningskyndige vil dermed have undtagelsens karakter og afhænge af en vurdering af behovet i det konkrete tilfælde, men vil dog f.eks. kunne være relevant, hvis den forskningsfaglige kvalitet ikke er afgørende i vedkommende ministers indbyrdes rangordning af ansøgninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Danmarks Innovationsfond, at fonden skal godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. De enkelte ministre uddeler herefter midlerne blandt de ansøgere, som fonden har fundet støtteværdige.

Efter lovens § 5, stk. 2, kan fonden efter anmodning bistå andre offentlige og private institutioner med forskningsfaglige vurderinger af uddelingsprocedurer og indkomne ansøgninger forud for sådanne institutioners uddeling af forskningsbevillinger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, der fastlægger, at fonden kan undlade at foretage en forskningsfaglig vurdering efter stk. 1, hvis den forskningsfaglige vurdering kan foretages på et tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for vedkommende ministers eget område.

Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt finde anvendelse i tilfælde, hvor det ministerium, der skal uddele en statslig forskningsbevilling, selv råder over forskningsudvalg med anerkendte forskere eller undtagelsesvist med forskningskyndige inden for det berørte fagområde.

Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes i andre tilfælde, hvor det konkret vurderes, at det relevante fagministerium på anden vis kan sikre, at der gennemføres en forsvarlig forskningsfaglig vurdering af de indkomne ansøgninger med inddragelse af anerkendte forskere eller undtagelsesvist forskningskyndige, f.eks. i form af en ad hoc-vurdering el.lign.

Det vil være Danmarks Innovationsfond, der skal tage stilling til, om det pågældende ministeriums forskningsfaglige udvalg el.lign. besidder den relevante forskningsfaglige indsigt i forhold til det pågældende opslag.

Andre ministerier vil uændret have pligt til at forelægge Danmarks Innovationsfond et forslag til model for vurdering af ansøgninger i sådanne opslag med henblik på fondens vurdering.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter fonden efter aftale skal kunne overlade en forskningsfaglig vurdering efter stk. 1 til Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen af en statslig forskningsbevilling falder inden for Danmarks Frie Forskningsfonds formål.

Den foreslåede bestemmelse vil være relevant for fagområder, hvor Danmarks Innovationsfond normalt ikke uddeler forskningsmidler som led i fondens egen bevillingsfunktion, jf. lovens § 18.

Det kan f.eks. være relevant inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsområder, hvor Danmarks Frie Forskningsfond i stigende grad har fået ansvar for at udmønte politisk øremærkede programmidler fra de årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Hvis Danmarks Frie Forskningsfond ikke påtager sig opgaven med at foretage den forskningsfaglige vurdering, vil opgaven påhvile Danmarks Innovationsfond.

Med forslaget vil det som hidtil være fonden, der efter lovens § 5, stk. 1, i alle tilfælde skal godkende uddelingsproceduren i forbindelse med uddelingen af en statslig forskningsbevilling, mens det fortsat vil være det relevante fagministerium, der foretager eventuel partshøring og herefter træffer afgørelse om, hvilke af de ansøgninger, der er fundet støtteværdige, som skal have bevilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om teknologi og innovation, at loven navnlig tilsigter at fremme teknologiudvikling og innovation, der udøves gennem godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk m.v.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at », innovationsmiljøer« udgår af bestemmelsen.

Forslaget skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås, at reglerne om innovationsmiljøer i lovens §§ 7-9 bliver ophævet, da innovationsmiljøordningen er udfaset.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov om teknologi og innovation, at godkendelse af bl.a. et godkendt teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) efter lovens § 5, stk. 1, kan meddeles for indtil 3 år.

Det foreslås, at § 5, stk. 6, 1. pkt., nyaffattes, således at ministeren fastsætter godkendelsesperiodens længde i forbindelse med godkendelse efter lovens § 5, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det bliver muligt for ministeren at fastsætte godkendelsesperiodernes længde mere fleksibelt med henblik på at følge GTS-institutternes resultatkontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I lov om teknologi og innovation er overskriften før lovens § 7 »innovationsmiljøer«.

Det foreslås, at overskriften ophæves.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås, at reglerne om innovationsmiljøer i lovens §§ 7-9 bliver ophævet, da innovationsmiljøordningen er udfaset.

Til nr. 4

Reglerne om innovationsmiljøer fremgår af §§ 7-9 i lov om teknologi og innovation.

Lovens § 7 indeholder bl.a. regler om uddannelses- og forskningsministerens godkendelse af innovationsmiljøer.

Efter lovens § 8 fastsætter uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne

Det følger bl.a. af lovens § 9, at uddannelses- og forskningsministeren inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan tildele innovationsmiljøerne en ramme til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at §§ 7-9 ophæves.

Den foreslåede ændring vil bl.a. indebære, at uddannelses- og forskningsministeren ikke længere vil kunne godkende innovationsmiljøer eller helt eller delvis medfinansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 3, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, at et aktieselskab stiftet efter § 4 kan opfylde sit formål ved at erhverve aktier i innovationsmiljøer, jf. lov om teknologi og innovation.

Det foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Forslaget vil være en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås at ophæve reglerne om innovationsmiljøer i §§ 7-9 i lov om teknologi og innovation.

Det vil på denne baggrund ikke længere skulle fremgå af § 8, stk. 1, at et aktieselskab stiftet efter lovens § 4 kan opfylde sit formål ved at erhverve aktier i innovationsmiljøer, jf. lov om teknologi og innovation.

Forslaget vil ikke have indflydelse på, at selskaber, som er stiftet efter lovens § 4, kan beholde eventuelle ejerandele i de tidligere innovationsmiljøselskaber.

Til nr. 2

I lovens § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., henvises der til stk. 1, nr. 1-3, og i § 8, stk. 3 og 4, henvises til stk. 1, nr. 4. Endelig henvises der i § 8, stk. 5, til stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

I § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1, nr. 1-3« til »stk. 1, nr. 1-2«. Det foreslås desuden i stk. 3 og 4 at ændre »stk. 1, nr. 4« til »stk. 1, nr. 3«. Endelig foreslås det i stk. 5 at ændre »stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til »stk. 1, nr. 1-3«.

Ændringerne vil være en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås at ophæve lovens § 8, stk. 1, nr. 3, hvorefter § 8, stk. 1, nr. 4 vil blive nr. 3. De korrekte henvisninger i § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil herefter være til stk. 1, nr. 1-2. De korrekte henvisninger i § 8, stk. 3 og 4, vil være til stk. 1, nr. 3, og endelig vil den korrekte henvisning i § 8, stk. 5, være til stk. 1, nr. 1-3.

Til nr. 3

Lovens § 9 indeholder en henvisning til lovens § 8, stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås i § 9 at ændre »§ 8, stk. 1, nr. 1-4« til »§ 8, stk. 1, nr. 1-3«.

Ændringen vil være en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås at ophæve lovens § 8, stk. 1, nr. 3, hvorefter § 8, stk. 1, nr. 4, vil blive nr. 3. Den korrekte henvisning i § 9 vil herefter være til § 8, stk. 1, nr. 1-3.

Til § 4

Til nr. 1

Lov om Danmarks Grundforskningsfond indeholder ikke bestemmelser om fondens forpligtelse til at etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som § 12 i loven, der indeholder regler om fondens etablering af et datagrundlag.

Efter det foreslåede stk. 1 skal fonden etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Med forslaget fastlægges fondens ansvar og rolle i forhold til indsamling, videregivelse og registrering af data, der skal benyttes til at måle og evaluere effekten af forsknings- og innovationsindsatser. Det forudsættes, at fonden ved etableringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering, videregivelse og offentliggørelse af data overholder de databeskyttelsesretlige regler for behandling af personoplysninger, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, kravet om passende behandlingssikkerhed efter databeskyttelsesforordningens artikel 32, oplysningspligt over for de registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 samt krav ved videregivelse af personoplysninger, bl.a. til forskning og statistik.

Efter det foreslåede stk. 2 får uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget efter stk. 1, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data.

Det forventes, at ministeren f.eks. vil fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af oplysninger fonden skal indsamle til brug for datagrundlaget. Ministeren vil således kunne fastsætte nærmere regler om de typer af oplysninger, som fonden skal indarbejde i dens almindelige registreringspraksis, f.eks. oplysninger om ansøgere og ansøgninger ved tilsagn og afslag, oplysninger om det ansøgte projekt, herunder samarbejdspartnere, finansiering (tilskud og egenfinansiering fra de deltagende parter), deltagere fra videninstitutioner og oplysninger om resultater og effekter af bevillingen. Det kan eksempelvis være publikationer, patenter eller andre forskningsresultater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Lovens §§ 1, 3 og 4 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne og Grønland.

Lovens § 2 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan, da hovedloven har anordningshjemmel, ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov