Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

(Lovforslag nr. L 69)

Formålet med lovforslaget er at implementere tiltag fra stemmeaftale om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024 (stemmeaftalen) og gennemføre EU's elmarkedsdirektiv.

Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund. Med stemmeaftale om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi har elnetvirksomhedene fået tilpasset deres økonomiske rammer til at kunne løfte de opgaver, der skal til for at kunne understøtte en effektiv og rettidig elektrificering i de kommende år. Med lovforslaget foreslås det derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at implementere tiltag fra stemmeaftalen.

Det følger af stemmeaftalen, at der skal implementeres et nyt grønt elektrificeringstillæg, som skal sikre, at elnetvirksomhederne kan få dækket deres meromkostninger som følge af elektrificeringen igennem et øget elforbrug. Opgaver vedr. elektrificeringstillægget forankres i Energistyrelsen og bliver gebyrfinansieret af netvirksomhederne. Dette medfører at det samlede beløb, der opkræves hos netvirksomhederne, skal opjusteres. I den forbindelse foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndiges til at fastsætte regler om at størrelsen på de samlede beløb i form af gebyrer, der skal betales af netvirksomhederne og Energinet flyttes fra elforsyningsloven til bekendtgørelse. Det foreslås også, at klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om indsamling af data, der skal anvendes til udvikling af en netmodel i Energistyrelsen. Netmodellen skal kunne beregne og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i hele eldistributionsnettet.

Herudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om netvirksomhedernes fremadrettede forrentningsgrundlag, herunder ved modregning af beløb fra modtagne og periodiserede tilslutningsbidrag. Formålet med dette er at udfase en uhensigtsmæssighed i den eksisterende regulering, hvor netvirksomhedernes kan opkræve forrentning af aktiver, som elforbrugere og elproducenter allerede har betalt for gennem tilslutningsbidraget.

Endeligt foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse og forlængelse af netvirksomhedernes bevillinger. Netvirksomhedernes bevillinger til at drive eldistributionsnettet skal ifølge stemmeaftalen genudstedes fra 2026 for en ny 20-årig periode. En bevillingsperiode på 20 år sikrer stabile rammer for netvirksomhedernes investeringsbeslutninger. Genudstedelse af netbevillingerne vil ske på baggrund af ansøgningsproces og kun såfremt netvirksomheden fortsat kan leve op til de krav og vilkår, som gælder for tildeling af bevillinger.

Udgifter hos Forsyningstilsynet og Energistyrelsen til implementeringen af tiltag fra stemmeaftale om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi finansieres via gebyrer til netvirksomhederne.

Med elmarkedsdirektivet udvikles elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet skal beskytte forbrugerne i perioder med høje og svingende elpriser, sikre mere stabil indtjening for vedvarende energi (VE) og bedre finansieringsmuligheder for investeringer i VE.

Med lovforslaget foreslås det at klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at gennemføre elmarkedsdirektivet og implementere konsekvensrettelser i sanktionsbestemmelser i dansk lovgivning som følge af mindre ændringer i REMIT-forordningens forbud mod markedsmanipulation og insiderhandel. Gennemførelsen sikrer bl.a.:

• at elforbrugere får ret til at have flere elaftaler med forskellige elhandelsvirksomheder på samme tilslutningspunkt. Det betyder fx, at elforbrugere kan have en aftale om levering af el til sin husstand og en anden aftale om levering af el til elforbrugerens elbil eller varmepumpe hos en anden elhandelsvirksomhed,

• at netbrugerne får mulighed for at indgå midlertidige og permanente fleksible tilslutningsaftaler i situationer, hvor nettet ikke er tilstrækkelig udbygget. Samlet set vil netbrugere som eksempelvis VE-udviklere og PtX-virksomheder have mulighed for hurtig netadgang, samtidig med at rammerne vil fremme en effektiv udnyttelse af det kollektive net.

• mulighed for at dele den energi fra et VE-anlæg, som de ikke selv forbruger, og som sendes ud på det kollektive net,

• at elforbrugerne får ret til at indgå en tidsbegrænset fastpriskontrakt med minimum 1 års binding, herunder på elprisen. For at begrænse risikoen for forsyningssvigt forpligtes elhandelsvirksomhederne i tillæg hertil til at anvende risikoafdækningsstrategier.

• at medlemslandene, under en række forudsætninger, får mulighed for at foretage indgreb i elpriser for små og mellemstore virksomheder.

Lovforslagets del om elmarkedsreformen forventes at have økonomiske konsekvenser for staten på ca. 13 mio. kr. årligt til nye opgaver for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressourcebehov afholdes inden for egen ramme. Forsyningstilsynets ressourcebehov gebyrfinansieres.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2025. Lovforslagets dele om gennemførelse af elmarkedsdirektivet foreslås dog at træde i kraft ved implementeringsfristerne, hhv. den 17. januar 2025 og den 27. juli 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.