Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2024

1. Ændringsforslag

Der er stillet 37 ændringsforslag til lovforslaget.

Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 27.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-25 og 28-37.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 26.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 2-17, 19-21, 23-25 og 28-37 og det af EL stillede ændringsforslag. Flertallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de af DF stillede ændringsforslag nr. 18 og 22.

Et mindretal i udvalget (DD og KF) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag nr. 18 og 22. Mindretallet vil hverken stemme for eller imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 4-10, 12-17, 19-21, 23-25 og 28-37. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 2, 3 og 11 og det af EL stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag nr. 1 og det af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag nr. 27 og de af DF stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag og det af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 2-17, 19-21, 23-25 og 28-37 og det af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de af DF stillede ændringsforslag nr. 18 og 22.

Et femte mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af EL stillede ændringsforslag.

Alternativet, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti

Danmarksdemokraternes og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det danske statsborgerskab er noget helt særligt. Det er grundlæggende noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er også på den baggrund, at vi i Folketinget gennem årene har vedtaget strenge krav, som man skal leve op til, før man kan opnå dansk statsborgerskab. Lever man op til kravene, som Folketinget har sat for opnåelse af dansk statsborgerskab, skal man have mulighed for at få dansk indfødsret.

Men der er blevet afdækket en række alvorlige fejl på indfødsretsområdet, hvilket har medført, at DD og KF har stemt hverken for eller imod tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse. Dette har DD og KF gjort, fordi vi ikke vil acceptere, at der muligvis tildeles dansk statsborgerskab til personer, som ikke lever op til kriterierne.

Nogle af de alvorlige fejl er der rettet op på, mens andre fortsat står hen i det uvisse. Derfor ærgrer det DD og KF, at ministeren har påpeget, at Folketinget fortsat ikke kan være sikker på, om personer, der står på dette lovforslag, har begået kriminalitet. Det er dybt problematisk, for Folketinget har fastsat krav, som Folketinget ikke kan være sikker på bliver overholdt.

Det er i sidste ende ministerens ansvar at sikre, at der administreres efter de indgåede politiske aftaler, hvilket ikke er sket i en lang række sager. DD og KF mener, at hele forudsætningen for, at Folketinget kan tildele statsborgerskab, er, at personer får statsborgerskab, fordi de lever op til de fastsatte kriterier, som et flertal i Folketinget er blevet enig om.

Derfor kommer DD og KF til at stemme hverken for eller imod lovforslaget, da partiernes medlemmer af udvalget ikke kan være sikre på, at der ikke er dømte kriminelle, som er imod Danmark, på lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget noterer sig med stor tilfredshed, at Folketingets Indfødsretsudvalg igen er begyndt at forholde sig til de enkelte ansøgninger i Indfødsretsudvalget, men beklager samtidig, at kun 3 ud af 2.017 hovedpersoner og ca. 900 bipersoner på dette lovforslag har været inviteret til en personlig samtale i Folketinget.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder det dybt bekymrende, at dansk indfødsret behandles som en administrativ formalitet snarere end den personlige og fornemme gave, den er tiltænkt at være.

Med dette lovforslag uddeler man i alt statsborgerskab til knap 3.000 personer. Uden styr på kriminalitetstjek og sprogkundskaber - og uden at have sikkerhed for ansøgernes oprigtige loyalitet over for og tilknytning til Danmark.

Indfødsretten er ikke blot et spørgsmål om at udfylde skemaer eller opfylde minimumskrav. Den repræsenterer et ufravigeligt tilhørsforhold til det danske folk, det danske sprog og de danske værdier.

Det er uacceptabelt, at der på nærværende lovforslag optages personer, der har vist, at de har åbenlyst antidemokratiske værdier. Dansk Folkeparti har gentagne gange påvist konkrete tilfælde, hvor ansøgere har hånet danske værdier, bifaldet voldelige handlinger eller udvist foragt for Danmark - ofte uden, at dette har ført til nogen nævneværdig konsekvens.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget er foruroliget over den nuværende praksis, hvor bunkevis af påståede statsløse og skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på lovforslag uden at opfylde betingelserne. På dette lovforslag drejer det sig om ca. 900 bipersoner foruden det store antal, som har fået dispensation, og de mange påståede statsløse, som uden videre tildeles dansk indfødsret. Dette forslag indeholder altså henved tusind personer, som får indfødsret uden at leve op til de såkaldte strenge krav. Det er under al kritik.

I motiverne til det første udkast til lov om meddelelse af indfødsret i 1850 foreslog indenrigsministeren at meddele indfødsret til bl.a. slibemester Poul Agerlin fra Blekinge på baggrund af fortrinlige vidnesbyrd om dennes vandel og patriotiske sindelag. De 10 ansøgere på lovforslaget blev af indenrigsministeren anset for »et ikke ringe antal forskellige personer, med hensyn til hvilke der muligt vil være anledning til at indhente specielle oplysninger«. Rigsdagsmand Tscherning for Holbæks Amts 2. distrikt svarede til dette: at »… næste stadium af sagen skal behandles ganske i sine enkeltheder og hvor vi altså netop kommer til at have med personer at gøre, kunne nedsætte et udvalg…«, hvilket rigsdagsmand Grundtvig tilsluttede sig. Udvalgsnedsættelsen kom den 4. marts 1850, og ved 2. behandling af det første lovforslag om indfødsrets meddelelse den 22. marts 1850 udtalte udvalgets formand, Grundtvig: »… så forudsætter udvalget trøstig, at det danske Folketing nu og altid vil lægge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål, og kan antages ved herkomst og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttede til folket og til fælles bedste! «.

Derfor er det helt uforeneligt med Grundtvigs ånd, at tusindvis af ansøgere nu oplistes på lovforslag, uden at de har været behandlet individuelt i Folketinget. DF ønsker et endeligt opgør med denne retlige vildfarelse om grundloven i Folketinget. Vedrørende det at tale og forstå det danske folks modersmål, gør vi også opmærksom på, at de nuværende sprogkrav næppe kan siges at være af en sådan karakter, at ansøgere i alle tilfælde kan betragtes som værende i stand til at tale det danske modersmål.

DF stemmer imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle ansøgerne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene har pålagt os. DF ønsker, at udvalget igen skal stemme om hver enkelt ansøger som i det oprindelige udvalg med N. F. S. Grundtvig i spidsen.

Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give, når en anstændig udlænding har udmærket sig og »Har for Modersmaalet Øre,/Har for Fædrelandet Ild« (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Kun derved fortjener man at blive begunstiget i det danske testamente. Indfødsretten er Danmarks inderste og sidste forsvarslinje.

I dag bliver knap 5.000 personer danske hvert år med disse skammelige love. Det er 500 gange så mange mennesker, som blev gjort danske af udvalget og Grundtvig i 1850. DF mener ikke, at det er en sund udvikling, som gavner Danmark og det danske folk.

DF har i udspillet »Dybde over bredde« foreslået indførelsen af et årligt loft på 250 personer. Det vil give mulighed for, at Indfødsretsudvalget kan møde alle ansøgere personligt i Folketinget, og altså imødegå kritikken om, at udvalget ikke kan nå at møde alle ansøgere. Med et loft på f.eks. 250 eller færre, kan udvalget nå at møde alle ansøgere. Målet kan opnås, ved at cirkulæreskrivelsen om naturalisation strammes, ved at niveauet til indfødsretsprøven hæves, og ved at de ansøgere med færrest fejl til indfødsretsprøven kommer forrest i køen, således at der opstår en adgangskvotient for naturalisation i Folketinget, som kendes fra uddannelsessystemet.

Der findes allerede rige muligheder for, at udlændinge kan bo og arbejde i Danmark med en udmærket opholdstilladelse i det omfang, Folketinget ikke kan overskue at udføre naturalisation efter grundlovens og Grundtvigs ånd. DF kan ikke støtte dette lovforslag, der bryder med Folketingets løfte til Grundtvig givet den 22. marts 1850 ved behandlingen af den første lov om meddelelse af indfødsret om, at Indfødsretsudvalget trøstigt skal lægge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål og kan antages ved herkomst og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttet til folket og til det fælles bedste.

Dertil skal siges, at der heller ikke på dette lovforslag er styr på sagerne. Der ses tilsyneladende ingen selvransagelse hos regeringen, som uden videre optager dømte voldsmænd, tyve, personer med karensgivende bøder, og andet godtfolk, der er dømt for et væld af forskellige typer forbrydelser, på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse. Igen er det DF's store indsats i Indfødsretsudvalget, som sikrer, at regeringen lever op til den aftale, forligskredsen har indgået. Alt imens anklager såkaldte eksperter i medierne DF for at bryde med retsstatsprincipperne og lign., mens det tværtimod er vores hårde arbejde for fædrelandet, som sikrer, at loven og aftalen bliver overholdt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er tilsyneladende ude af stand til at leve op til aftalen om ikke at optage dømte, såfremt disse lyver om tidligere domme. Ministeriet kan nemlig ikke gå mere end 10 år tilbage i Det Centrale Kriminalregister. Dette har stået på siden 2018, dvs. i et halvt årti, uden at regeringen har udbedret situationen. Ministeren siger, at løsningen ikke ligger lige for. Det passer ikke. Konkret kan man eksempelvis ændre sletningstidspunktet for de offentlige straffeattester til aldrig at blive forældet for udlændinge. Det vil kunne gøres ved en simpel lovændring og vil gøre det muligt for ministeren at fremsøge de oplysninger, som ønskes.

Dansk Folkeparti har desuden på egen hånd identificeret en person på lovforslaget, der ikke opfylder vandelskravet i cirkulæreskrivelsen, uden at ministeriet har forelagt sagen for Indfødsretsudvalget. Ministeriet har siden indstillet, at personen fjernes fra lovforslaget - men sagen dokumenterer endnu en gang, at der ikke er styr på sagsbehandlingen, og at det alene er takket være Dansk Folkeparti, at sådanne sager kommer til offentlighedens kendskab.

Igen er der dømte på lovforslaget. Igen er der mennesker med rabiate holdninger - herunder sympatisører med Hamas og Hizbollah. Ministeren og regeringen er blevet gjort bekendt med konkrete tilkendegivelser af sympati for terror i kølvandet på det forfærdelige angreb på israelske civile den 7. oktober 2023, men agter ikke at ændre kurs. Der er stadig ingen selvransagelse hos de politiske partier, der raskvæk stemmer for at give disse mennesker statsborgerskab. DF mener, at udviklingen i måden, vi uddeler statsborgerskab på, er skammelig - og det er mere tydeligt end nogen sinde. Regeringen agter at gøre terrorsympatisører danske.

DF bemærker, at nærværende lovforslag indeholder en hel del påståede statsløse og ca. 900 bipersoner, der uden forelæggelse for udvalget automatisk er blevet optaget, selv om de ikke engang nødvendigvis opfylder de objektive krav, der ofte fremhæves. Det har aldrig været hensigten at uddele statsborgerskab på denne måde - aldrig. DF mener ikke, at statsløse har »ret« til statsborgerskab i Danmark, fordi de kommer fra et dårligt land, ligesom det er uklart for DF, hvad ministeren har gjort for at tilvejebringe den fornødne viden om de påståede statsløses statsborgerretlige forhold i disse lande. Oftest er der tale om, at de har ret til statsborgerskab i deres land, men at de simpelt hen ikke ønsker at vende hjem, og at den danske stat ikke agter at hjemsende disse mennesker.

Med nærværende lovforslag ses en fortsættelse af praksissen med ukritisk optagelse af personer, der påstår statsløshed, uden at de faktiske statsborgerretlige forhold undersøges. Dansk Folkeparti kan dokumentere, at ministeriet ikke har søgt nødvendig indsigt i disse sager - eksempelvis i samarbejde med relevante udenlandske myndigheder. Dette skaber grobund for misbrug af statsløsstatus og underminerer tilliden til indfødsretsprocessen.

DF bemærker, at statsløse kan optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de måtte være dømt for grove forbrydelser som voldtægt, vold eller trusler. Flygtningestatus er blevet genvejen til indvandring til vores lille land mod nord.

DF mener, at den nuværende underlødige indfødsretsaftale er utilstrækkelig og ikke respekterer hverken grundlovens bogstav eller ånd. DF mener, at betingelserne for at søge om statsborgerskab uden undtagelser bør være opfyldt ved ansøgningstidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver eneste ansøgning, der behandles, og ikke kun ved første ansøgning. Derudover bør gebyret hæves betragteligt.

DF bemærker, at kriminelle udlændinge, der i en alder af 14 år har begået røveri eller drab, frit kan optages og få statsborgerskab som bipersoner uden udvalgets kendskab. Dertil kommer, at udlændinge straffet med bøde for tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel optages. Det samme gør sigtede for alvorlige forbrydelser. Det samme gør førtidspensionister, som automatisk er undtaget fra beskæftigelseskravet. Også udlændinge med misligholdt offentlig gæld, f.eks. su-tilbagebetalingskrav og offentlige parkeringsafgifter, og udlændinge under konkursbehandling med verserende fogedsager eller andre uafklarede søgsmål i civilretten optages.

DF finder det i det hele taget yderst kritisabelt, at ministeren afviser at forholde sig til spørgsmål om enkeltpersoner, som jo netop er, hvad lovforslaget handler om. Ministeren nægter at forholde sig til lovens indhold.

DF kan ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i efter hensigten med grundlovens § 44, stk. 1, at afgøre, hvem der skal erhverve dansk indfødsret. Relevant viden til behandling af lovforslaget gemmes væk i fortrolige svar.

DF mener, at det er fuldstændig utilstedeligt, at der ikke er højere krav til udlændinges vandel, ligesom vi mener, at udvalget bør have størst mulig indsigt i den enkelte ansøgers forhold.

Derfor foreslår DF, at hver enkelt ansøger behandles på et separat lovforslag. Der er intet til hinder for sådan en fremgangsmåde, hvilket vi bl.a. har set i forbindelse med Forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Donaldson (L 137, fremsat den 28. januar i 2004), som gav Mary Donaldson fra Australien indfødsret samme dag, hun blev gift. Er udvalget ude af stand til at tage stilling til mængden af lovforslag i en samling, udskydes ubehandlede lovforslag til næste samling, som det er kutyme i alle andre udvalg. Alternativt aftales et loft på f.eks. 100 eller 250 ansøgere om året. En anden mulighed, som alt andet lige ville være bedre for Danmark end det nuværende brandudsalg, ville være at opdele ansøgerne efter oprindelsesland, hvorefter lovforslagene skulle behandles alfabetisk (Afghanistan, Australien, Bangladesh, Belgien osv.)

DF er tillige af den opfattelse, at foruden anstændige udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være for de udlændinge, som gifter sig med danske statsborgere. DF bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende og rigt liv i Danmark uden dansk statsborgerskab.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I nr. 69 ændres »Shiels« til: »Peniel«.

[Korrektion]

Til § 3

Af et mindretal (DF):

2) Paragraffen udgår.

[Udskillelse af personer, som er statsløse eller statsborgere i MENAP-lande eller Tyrkiet]

Til § 5

3) I stk. 2 indsættes som nr. 4:

»4) at personen på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni ikke er iført islamisk tørklæde.«

[Ansøgerne må ikke være iført islamisk tørklæde ved deltagelse i grundlovsceremonien]

Til § 7

4) Nr. 253 udgår.

[Udtagelse af person]

5) Nr. 513 udgår.

[Udtagelse af person]

6) Nr. 627 udgår.

[Udtagelse af person]

7) Nr. 640 udgår.

[Udtagelse af person]

8) Nr. 657 udgår.

[Udtagelse af person]

9) Nr. 690 udgår.

[Udtagelse af person]

10) Nr. 693 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 8

11) Paragraffen udgår.

[Udskillelse af personer, som er statsløse eller statsborgere i MENAP-lande eller Tyrkiet]

12) Nr. 941 udgår.

[Udtagelse af person]

13) Nr. 965 udgår.

[Udtagelse af person]

14) Nr. 968 udgår.

[Udtagelse af person]

15) Nr. 971 udgår.

[Udtagelse af person]

16) Nr. 990 udgår.

[Udtagelse af person]

17) Nr. 1048 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (DD og KF):

18) Nr. 1056 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

19) Nr. 1069 udgår.

[Udtagelse af person]

20) Nr. 1130 udgår.

[Udtagelse af person]

21) Nr. 1157 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (DD og KF):

22) Nr. 1242 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

23) Nr. 1250 udgår.

[Udtagelse af person]

24) Nr. 1305 udgår.

[Udtagelse af person]

25) Nr. 1308 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og RV):

26) Efter nr. 1118 indsættes:

»1118 A) Wajd Aldoudi, bosiddende i Fredensborg Kommune.«

[Optagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, LA, M, KF og DF):

27) Nr. 1345 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 9

Af et mindretal (DF):

28) Nr. 1405 udgår.

[Udtagelse af person]

29) Nr. 1410 udgår.

[Udtagelse af person]

30) Nr. 1537 udgår.

[Udtagelse af person]

31) Nr. 1583 udgår.

[Udtagelse af person]

32) Nr. 1623 udgår.

[Udtagelse af person]

33) Nr. 1631 udgår.

[Udtagelse af person]

34) Nr. 1661 udgår.

[Udtagelse af person]

35) Nr. 1724 udgår.

[Udtagelse af person]

36) Nr. 1752 udgår.

[Udtagelse af person]

37) Nr. 1924 udgår.

[Udtagelse af person]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en berigtigelse af ansøgerens navn.

Til nr. 2 og 11

Baggrunden for ændringsforslaget er, at statsløse og statsborgere i MENAP-lande og Tyrkiet ikke skal tildeles dansk indfødsret med lovforslaget.

Til nr. 3

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det stilles som et krav for ansøgere på lovforslaget, at ansøgerne ved deltagelse i en grundlovsceremoni ikke er iført islamisk tørklæde.

Til nr. 4

Ansøgeren under nr. 253 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 35.000 kr. for spirituskørsel.

Til nr. 5

Ansøgeren under nr. 513 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde på 1.000 kr. for brud på ordensbekendtgørelsen.

Til nr. 6

Ansøgeren under nr. 627 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 7

Ansøgeren under nr. 640 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2015 har vedtaget en bøde på 6.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 8

Ansøgeren under nr. 657 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 9

Ansøgeren under nr. 690 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde på 1.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 10

Ansøgeren under nr. 693 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 3.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 12

Ansøgeren under nr. 941 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2015 er idømt dagbøder for butikstyveri.

Til nr. 13

Ansøgeren under nr. 965 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde på 2.100 kr. for brugstyveri af cykel.

Til nr. 14

Ansøgeren under nr. 968 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2015 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. for blufærdighedskrænkelse ved beføling.

Til nr. 15

Ansøgeren under nr. 971 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde på 3.000 kr. efter knivloven.

Til nr. 16

Ansøgeren under nr. 990 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 21.000 kr. efter lov om hyrekørsel.

Til nr. 17

Ansøgeren under nr. 1048 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 2.500 kr. for butikstyveri.

Til nr. 18

Ansøgeren under nr. 1056 har i forskellige sammenhænge givet udtryk for synspunkter og værdier, der ikke synes forenelige med at få foræret et dansk statsborgerskab af Folketinget. Ansøgeren har eksempelvis glædet sig over den trafikulykke, der dræbte Muhammedtegneren Lars Vilks og to politibetjente ved at skrive »Godt at høre«. Han har endvidere skrevet: »Jeg knepper din mor og din søster, mens du kigger«. Om politiet har han skrevet: »Fuck dem. Jeg knepper deres mor. Fuck dem«. Derudover har han i forbindelse med burka- og niqabforbuddet skrevet: »De Sindsyge folk i folketinget skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for«. Dansk Folkeparti er ikke overbevist om ansøgerens danske sindelag og indstiller derfor til, at ansøgeren fjernes fra lovforslaget om tildeling af indfødsret.

Til nr. 19

Ansøgeren under nr. 1069 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 3.000 kr. for brud på ordensbekendtgørelsen og i 2020 vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 20

Ansøgeren under nr. 1130 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde for butikstyveri og i 2015 vedtaget en bøde på 2.000 kr. for dokumentfalsk.

Til nr. 21

Ansøgeren under nr. 1157 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 22

Ansøgeren under nr. 1242 har i forskellige sammenhænge givet udtryk for synspunkter og værdier, der ikke synes forenelige med at få foræret et dansk statsborgerskab af Folketinget. Eksempelvis har ansøgeren sammenlignet adskillige vestlige verdensledere med Adolf Hitler - ligesom ansøgeren har tilkendegivet sympati for terrorbevægelsen Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah. Dansk Folkeparti er ikke overbevist om ansøgerens danske sindelag og indstiller derfor til, at ansøgeren fjernes fra lovforslaget om tildeling af indfødsret.

Til nr. 23

Ansøgeren under nr. 1250 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 24

Ansøgeren under nr. 1305 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2020 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 25

Ansøgeren under nr. 1308 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 26

Ansøgeren foreslås optaget under lovforslagets § 8 som nyt nr. 1118 A.

Til nr. 27

Ansøgeren under nr. 1345 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for at være optaget på lovforslaget.

Til nr. 28

Ansøgeren under nr. 1405 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2015 har vedtaget en bøde på 6.000 kr. for spirituskørsel.

Til nr. 29

Ansøgeren under nr. 1410 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde på 15.500 kr. for spirituskørsel.

Til nr. 30

Ansøgeren under nr. 1537 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i december 2015 har vedtaget en bøde på 3.500 kr. for butikstyveri.

Til nr. 31

Ansøgeren under nr. 1583 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2021 har vedtaget en bøde på 1.000 kr. for brud på ordensbekendtgørelsen.

Til nr. 32

Ansøgeren under nr. 1623 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2015 har vedtaget en bøde på 1.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 33

Ansøgeren under nr. 1631 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde på 7.000 kr. for kørsel uden førerret.

Til nr. 34

Ansøgeren under nr. 1661 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2010 har vedtaget en bøde på 11.500 kr. for spirituskørsel og i 2014 vedtaget en bøde på 9.500 kr. for spirituskørsel.

Til nr. 35

Ansøgeren under nr. 1724 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2015 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 36

Ansøgeren under nr. 1752 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde på 1.500 kr. for brud på ordensbekendtgørelsen.

Til nr. 37

Ansøgeren under nr. 1924 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde for spirituskørsel.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2024 og var til 1. behandling den 7. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Samtaler med ansøgere

Udvalget har afholdt samtaler med tre ansøgere angående ansøgernes holdninger til danske værdier, eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling og forholdet mellem religion og lovgivning.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 65 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Louise Mehnke (S) Frederik Vad (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Maria Durhuus (S) Thomas Skriver Jensen (S) Heidi Bank (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) fmd. Mads Olsen (SF) Peder Hvelplund (EL) nfmd. Zenia Stampe (RV)

Alternativet, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.