L 60 Forslag til lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-10-2024

Fremsættelse: 23-10-2024

Skriftlig fremsættelse (23. oktober 2024)

20241_l60_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (23. oktober 2024)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

(Lovforslag nr. L 60)

Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, har til formål at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked ved at regulere subsidier tildelt af tredjelande til virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet i det indre marked, for at imødegå fordrejning af markedet. Europa-Kommissionen er den eneste myndighed, der har kompetence til at håndhæve forordningen, men forordningen er baseret på, at medlemsstaterne samarbejder med Europa-Kommissionen om anvendelse af forordningen.

Formålet med lovforslaget er tilvejebringe hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen i overensstemmelse med forordningen. Lovforslaget supplerer dermed forordningen og bidrager til at understøtte Europa-Kommissionens effektive håndhævelse af forordningen.

Med lovforslaget foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter forudgående retskendelse kan gennemføre kontrolundersøgelser og kan foretage anden informationsindsamling for at yde Europa-Kommissionen bistand med henblik på at fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier tildelt af tredjelande. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag sådanne beføjelser på flere andre retsområder, herunder på konkurrencelovens område.

Lovforslaget indeholder herudover særlige bestemmelser om videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder og Europa-Kommissionen som led i anvendelsen af denne lov eller forordningen samt undtagelser for indsigtsret og oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen. For at betrygge virksomheder, hos hvem der indsamles oplysninger efter denne lov, i, at de indsamlede oplysninger ikke udleveres til offentligheden, er der også indsat en bestemmelse om afskæring af adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven i sager og undersøgelser efter denne lov.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.